Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. (Forenkling af administrationen af ledighedsydelse ved flytning til anden kommune m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 04.11.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Louise Schack Elholm.

Dette lovforslag er en del af regeringens mange afbureaukratiseringsforslag, og regeringen har spillet ud med i alt mere end 100 afbureaukratiseringsforslag. Det er vigtigt at afbureaukratisere. Vi har brug for, at der ikke er nogen unødvendige regler, der lægger bånd på mulighederne for at løse en opgave på den bedste måde, når forholdene tages i betragtning.

Dette lovforslag forbedrer samtidig borgernes muligheder, og lovforslaget gør det klart, at en person på ledighedsydelse eller på en særlig ydelse automatisk kan fortsætte med være berettiget til den pågældende ydelse, hvis personen vælger at flytte. I dag har mange kommuner valgt at tolke reglerne således, at tilflyttere på ledighedsydelse eller særlig ydelse skal starte forfra med godkendelse, før de er berettiget til den relevante ydelse. Det betyder, at tilflyttere i den periode ikke modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse. Den tolkning vil ikke være mulig med det nye lovforslag. Kommunen går alle sagerne om ledighedsydelse igennem jævnligt og får lejlighed til at kigge sagerne efter i sømmene.

Lovforslaget fastslår samtidig, at man ved flytning godt kan opretholde retten til ledighedsydelse, selv om man har været nødsaget til at sige sit fleksjob op. Så længe man har en gyldig årsag til at sige fleksjobbet op, er man automatisk berettiget til ledighedsydelse ved flytning.

Lovforslaget er rigtig godt, da det sikrer, at kommunerne ikke har for meget bureaukrati på området, og da det sikrer borgernes retsstilling. Venstre støtter lovforslaget.

Ja tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Ja tak. Jeg skal bare lige spørge om rækkevidden af det her forslag. Der har jo været en lang række sager, hvor kommunen har sagt, at den er ligeglad med, hvad nabokommunen har gjort, og på den måde har man jo faktisk været stavnsbundet, for når man var i den situation, om man skulle bevilges fleksydelse og ikke havde job, så kunne man faktisk ikke flytte nogen steder hen. Det er jo en form for stavnsbånd.

Der er rigtig mange mennesker derude, der har været omfattet af det her, og hvordan er deres retsstilling i forhold til det lovforslag her?

På trods af at jeg faktisk synes, at loven var meget, meget klar på det her område, er der folk, der er blevet uretfærdigt behandlet. Står det, som det her nye lovforslag lægger op til, også i gældende lov?

Så jeg ønsker bare at høre om rækkevidden af det her lovforslag: Bliver de mennesker, der er kommet i klemme, omfattet af lovforslaget?

Ordføreren.

Det her lovforslag gør klart, at alle de, der er berettiget til ledighedsydelse, ikke skal have genovervejet deres sag på grund af flytning. Det vil sige, at hvis en person på ledighedsydelse vælger at flytte til en anden kommune, så skal sagen ikke tages op, fordi vedkommende flytter.

Hr. Bjarne Laustsen.

Sagen er jo den, at en række kommuner har valgt at tage pengene fra folk, fordi de er flyttet fra X Kommune til Y Kommune, og de mennesker er kommet i klemme i systemet. Så spørger jeg: Da de mennesker er kommet i klemme i systemet, betyder det så, at deres sager bliver taget op, i forbindelse med at det her lovforslag bliver vedtaget? Hvordan er deres retsstilling? Det er jo, fordi kommunerne har fortolket loven forkert, at ministeren rykker ud og fremsætter det her lovforslag, og derfor er det da interessant for alle de mennesker, der er kommet i klemme her, at vide, hvordan deres retsstilling i forhold til det her er.

Ordføreren.

Det er helt klart, at det her lovforslag er blevet fremsat for at sikre, at folk ikke kommer i klemme. Vi ønsker at sikre, at folk ikke kommer i klemme, fordi de ønsker at flytte. Vi skal ikke stavnsbinde folk til den ene eller anden kommune. Vi skal sikre, at de har mulighed for at flytte, uanset om de er på en midlertidig ydelse eller ej. Så det er det, det her lovforslag gør helt klart.

Tak. Der er ikke ønske om yderligere korte bemærkninger. Så er det hr. Lennart Damsbo-Andersen som ordfører.

Slår man op i de danske historiebøger, kan man se, at stavnsbåndet blev ophævet i 1788, så alle har frihed til at bo og arbejde, hvor de har lyst. Undtagelsen har vist sig at være danskere visiteret til fleksjob. De er fortsat stavnsbundet til den kommune, der har foretaget visitationen. Ønsker en borger med fleksjob at flytte til en anden kommune, har vi set eksempler på, at der i den nye kommune er blevet givet afslag med henvisning til, at ansøgeren er selvforskyldt ledig på grund af flytning. Med denne lovændring sikrer vi, at borgere med fleksjob får den samme frihed som alle andre til at flytte derhen, hvor de har lyst til at bo. Socialdemokraterne kan derfor bakke op om, at ledighedsydelsen fremover skal følge borgeren og ikke kommunen.

Beslutningen er først og fremmest til glæde for fleksjobbere, der får deres frihed til igen selv at vælge, hvor de vil bo. Men derudover kan beslutningen være med til at spare unødvendigt dobbeltarbejde og bureaukrati i landets kommuner.

I Socialdemokratiet mener vi, at alt for mange borgere er på ledighedsydelse. Ifølge ministerens svar til Arbejdsmarkedsudvalget i marts i år er antallet steget fra 12.185 personer i februar 2008 til 13.371 personer i februar 2009, og det er en helt uacceptabel stigning. Her er tale om mennesker, der har haft fysiske eller psykiske problemer på arbejdsmarkedet, og derfor er det uforståeligt, at regeringen ikke gør mere for at undgå, at antallet af personer på ledighedsydelse fortsat stiger.

Et fleksjob er en god måde at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet på, hvis man ikke er i stand til at klare et almindeligt arbejde, men borgere, der er visiteret til fleksjob, skal ikke opleve begrænset frihed. Derfor støtter Socialdemokratiet lovforslaget.

Tak for det, der er ingen korte bemærkninger. Og så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Lovforslaget her er et godt forslag. Vi har set flere tilfælde med personer på fleksjob eller ledighedsydelse, der har mistet retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune. Et eksempel var en kvinde, der fandt sammen med en mand og derfor flyttede til en anden kommune. Her kunne hun så ikke beholde sin ledighedsydelse, selv om der ikke var tvivl om, at hun var berettiget til ydelsen i den kommune, hun flyttede fra. Den nye kommune forlangte en ny sagsbehandling med det resultat, at parret helt uberettiget kom i en økonomisk klemme. På den måde blev ledighedsydelsesmodtageren faktisk stavnsbundet til den kommune, der havde bevilget ydelsen, og det var ikke rimeligt. Denne situation er en af mange lignende sager.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at har man fået tilkendt ledighedsydelse i en kommune, skal det også gælde i andre kommuner, hvis man flytter. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu kommer med dette lovforslag, der giver en ledighedsydelsesmodtager lov til at flytte til en anden kommune uden at miste retten til ledighedsydelse og uden at skulle igennem en ny visitation i den kommune, vedkommende er flyttet til. Det gælder også, hvis man opsiger et fleksjob i forbindelse med flytningen, medmindre der er tale om selvforskyldt ledighed, og i den forbindelse skal en flytning til en anden kommune ikke betragtes som selvforskyldt ledighed.

Der ændres også i reglerne om vurderingen af, om man fortsat er berettiget til et fleksjob. Hvis man har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder, har kommunen 6 måneder til at foretage vurderingen. Det har ikke været helt klart i loven, og derfor ændres det til, at der direkte i loven bliver angivet, at vurderingen skal være afsluttet, senest når der er modtaget en ydelse i 18 måneder. Og hvis ikke det kan lade sig gøre på grund af flytningen, har kommunen altid 6 måneder til at foretage den vurdering. Desuden bliver det sådan for par, at hvis f.eks. en af dem finder et job i en anden kommune og parret skal flytte, vil de være omfattet af de samme rettigheder. Alt i alt bliver det en lettelse for kommunen, men også en sikkerhed for ledighedsydelsesmodtageren.

Det sidste, der ændres, er, at der laves regler om, at ledighedsydelse skal reguleres med den samme procentsats som arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Der er tale om klare forbedringer for dem, der modtager ledighedsydelse, men også en enklere sagsgang i kommunen.

Man kan så sige, at det måske havde været på sin plads, at alt det her var blevet lavet, dengang loven om fleksjob blev lavet, men bedre sent end aldrig. Der er desværre nogle, der er kommet i klemme, men det var noget, de partier, der lavede loven om fleksjob, ikke tænkte på, dengang den blev lavet.

Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg mener, loven var ganske klar, og det viser sig jo også, at en lang række kommuner har administreret loven efter nøjagtig det, som beskæftigelsesministeren nu lægger frem. Der har så været nogle kommuner, der har læst loven på en anden måde. Det, der er interessant, er, hvordan retsstillingen for de borgere, der er kommet i klemme i systemet, er. Jeg tror, at de allerfleste, som har læst den her lov, vil sige, at intentionerne var fuldstændig klare, nemlig at man da ikke kan stavnsbinde folk. Folk skal da have mulighed for at flytte, skifte arbejde osv., og hvis man har godkendt en til en eller anden ydelse i en kommune, må det jo også gælde i den kommune, hvortil vedkommende flytter. Er hr. Bent Bøgsted ikke enig i det?

Ordføreren.

Jo, selvfølgelig er jeg enig i det, og det kan egentlig undre mig, at hr. Bjarne Laustsen som forligspartner vedrørende loven om fleksjob ikke har taget fat i beskæftigelsesministeren lang tid før og fået det her ændret, eftersom hr. Bjarne Laustsen siger, at loven var klar. Loven om fleksjob er trods alt tilbage fra 2001, hvor den tidligere SR-regering lavede den i forbindelse med førtidspensionsreformen. Det kan så undre os, at der ikke er blevet gjort tiltag til at ændre det her tidligere. Dansk Folkeparti er jo ikke med i fleksjobforligskredsen og bliver ikke indbudt til forhandlinger, så det ville have været noget nemmere for hr. Bjarne Laustsen at få ændret det her tidligere.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jamen jeg skulle jo flytte Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører fra beskæftigelsesministerens skød, inden jeg kunne komme til. Men jeg kan sige, at jeg har skrevet til beskæftigelsesministeren og spurgt, om ikke man kunne nøjes med at udsende et hyrdebrev til kommunerne. Man kan trække lofter og alle mulige andre ting ned over kommunerne. Så kunne man da også fortælle kommunerne, at intentionen i loven er sådan og sådan, at det skal foregå på den og den måde.

Vi har gjort, hvad der er muligt. Nu har ministeren så ment, at det, der skulle til, var en lovændring. Nu er vi rigtig mange, der har den opfattelse, at loven rent faktisk burde fortolkes, som der nu bliver lagt op til. Derfor kunne det være interessant at høre Dansk Folkepartis syn på de borgere, der er kommet i klemme i systemet. Jeg ved, at hr. Bent Bøgsted også kender nogle af de her eksempler. Hvordan er de borgeres retsstilling?

Ordføreren.

Da hr. Bjarne Laustsen er en del af forligskredsen omkring fleksjob og hr. Bjarne Laustsen selv har været med til at lave loven om fleksjob, så ved hr. Bjarne Laustsen selvfølgelig også, at det ikke er lavet med tilbagevirkende kraft. Jeg er blevet orienteret om, at det her lovforslag blev sendt over til forligsparterne, der står bag fleksjob, og derfor går jeg da ud fra, at hr. Bjarne Laustsen allerede dengang har gjort ministeren opmærksom på, at der var noget, hr. Bjarne Laustsen gerne ville have ændret.

Som jeg har sagt tidligere, har jeg fuld forståelse for, at de folk, der er kommet i klemme, selvfølgelig ikke skal behandles på den måde, men det må jo være sådan, at har man et forlig, er det også forligsparterne, der tager fat i beskæftigelsesministeren og siger: Her er noget, der skal ændres. Det er jo det, hr. Bjarne Laustsen burde have gjort for lang tid siden.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Næste ordfører er hr. Eigil Andersen.

Gad vide, om det her ikke er et lovforslag, der kan blive vedtaget i enighed. Det tror jeg faktisk der er en chance for. Det siger sig selv, at det skal være sådan, at når man er godkendt til fleksjob, men desværre ikke har kunnet få et fleksjob og man er på ledighedsydelse, så tager man selvfølgelig, når man flytter til en anden kommune, ledighedsydelsen med sig. Der er jeg helt enig i det, som de foregående ordførere har sagt. Det er helt indlysende.

De eksempler, der har været fremme, på, at mennesker har været uden indtægt i 6-8 måneder, fordi den nye kommune har villet vurdere, om de stadig væk havde ret til den her ledighedsydelse, er selvfølgelig helt urimelige. Nogle af de eksempler, der har været nævnt, drejer sig altså om mennesker, som har en ægtefælle, der har en indtægt eller har en ejerbolig, og det har så ført til, at de pågældende, når de har mistet ledighedsydelsen, har fået 0,0 kr. i indtægt i mange, mange måneder. Det siger sig selv, at der ikke er nogen menneskers økonomi, der kan holde til det, og at det ikke er en rimelig måde at behandle dem på. Så i SF støtter vi selvfølgelig også det her lovforslag.

Jeg har en lille sidebemærkning, og den går på det, der også blev nævnt lidt tidligere, nemlig om der i det hele taget bliver gjort nok for den her gruppe med hensyn til at hjælpe dem med at skaffe et job. Jeg mener også, at det er alt for mange, når der er 12.000-13.000, der er godkendt til fleksjob, men som ikke har et sådant job. Der er alt for mange, som er arbejdsløse fleksjobbere, og når man tænker på den debat, vi havde under det foregående punkt, som handlede om at få fat på noget mere arbejdskraft til det danske samfund, må jeg sige: Jamen for søren, her er da i hvert fald 12.000-13.000 mennesker, som man kunne starte med at gøre noget mere for, så de kunne finde et rigtigt fleksjob. Så jeg vil kraftigt opfordre ministeren til, at det bliver intensiveret, og at man sætter noget i gang over for kommunerne, for at de skal intensivere arbejdssøgningen i forbindelse med ledige fleksjobbere.

Tak til hr. Eigil Andersen. Så er det hr. Per Løkken som ordfører.

Ordføreren er forhindret i at møde, og derfor oplæser jeg ordførerens tale.

Fra konservativ side har vi i den seneste tid brugt rigtig mange kræfter på at mindske bureaukratiet i de danske kommuner, og vi vil gerne have ryddet op i de unødvendige regler og procedurer, som stjæler tid og penge, så vi kan sikre, at vores dyrebare skattekroner bruges på velfærd til borgerne og ikke forsvinder i bureaukrati, kontrol og administration. Med andre ord: mere pleje og mindre papir. Derfor er der heller ingen tvivl om, at vi selvfølgelig støtter op om L 56, så det kan blive let og overskueligt for kommunerne at tolke reglerne på området. Derudover er der heller ingen tvivl om, at det selvfølgelig vil være muligt for personer på ledighedsydelse at flytte, hvorhen de vil i Danmark, uden at de risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag. Så De Konservative støtter forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Morten Østergaard som ordfører.

Lovforslaget her har til hensigt at bedre borgernes retsstilling ved at skabe klare regler om ledighedsydelse. En del mennesker er i dag godkendt til fleksjob uden at kunne finde et sådant, og det betyder, at de har ret til ledighedsydelse, som er mellem 82 pct. og 91 pct. af den højeste dagpengesats.

Med dette lovforslag bliver det slået fast, at man, hvis man flytter til en anden kommune, har ret til at tage sin ledighedsydelse med til den nye kommune, uden at tilflytningskommunen først skal bruge eksempelvis et halvt år på at tage stilling til, om man på ny kan tilkendes fleksjob – et halvt år, hvor man kan risikere ikke at have nogen indkomst på grund af ægtefælleafhængigheden, ejerbolig eller lignende, hvilket kan få store økonomiske konsekvenser. Dette lovforslag er med til at sikre, at mennesker ikke ender i den situation.

Ligeledes omfatter forslaget de mennesker, der på grund af flytning til en anden kommune, er nødt til at sige deres fleksjob op. Det bliver ikke anset for selvforskyldt ledighed, hvorfor disse mennesker fortsat vil have ret til ledighedsydelse.

Det Radikale Venstre er positive over for forslaget. Vi finder det væsentligt at fremhæve, at forslaget indgår i det regelforenklingskatalog, som er udarbejdet af Kommunernes Landsforening, og som skal bruges til at afbureaukratisere og forenkle administrationen på de kommunale områder, samt at det vil frigive ressourcer til borgernær service.

Tak for det. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Enhedslisten kan også støtte forslaget. Det forbedrer retsstillingen for fleksjobbere og for modtagere af ledighedsydelse, og vi er selvfølgelig glade for, at der en sjælden gang imellem kan komme et forslag, der forbedrer forholdene for disse mennesker.

Jeg kan tilslutte mig andre ordførere, som har talt om, at der er brug for, at man gør en langt større indsats, for at flere kan komme i fleksjob. Det er en rigtig god mulighed for dem, der ikke længere er i stand til at arbejde 150 pct., og det bliver brugt alt, alt for lidt. Der er alt for mange mennesker, der er på ledighedsydelse, fordi man ikke sørger for at skaffe nogle job. Især inden for det offentlige burde man gøre langt mere for at skaffe fleksjob, og jeg håber, at regeringen snart kommer i arbejdstøjet.

Tak. Og så er det beskæftigelsesministeren.

Det har aldrig været meningen, at personer, der modtager ledighedsydelse, skal stavnsbindes til en bestemt kommune. De skal selvfølgelig ligesom alle andre kunne flytte, hvorhen de vil inden for landets grænser, uden det betyder, at de mister deres forsørgelsesgrundlag. Regeringen fremsætter derfor et lovforslag med en række forenklinger og forbedringer for personer, der modtager ledighedsydelse.

Med lovforslaget sikres det, at personer, der modtager ledighedsydelse og særlige ydelser, ikke pludselig står i en situation, hvor de mister deres forsørgelse, bare fordi de flytter til en anden kommune. Samtidig får personer, der må sige deres fleksjob op, fordi de flytter, også ret til at modtage ledighedsydelse, hvis de stadig opfylder betingelserne. Personen skal dog have en gyldig grund til at sige jobbet op.

Reglerne om, hvorvidt betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, bliver ligeledes præciseret, så de bliver enklere for kommunerne at administrere. Med ændringerne i lovforslaget ønsker jeg at fjerne usikkerheden i kommunerne om, hvordan reglerne på det her område skal tolkes.

Med lovforslaget styrker vi således borgernes retssikkerhed og gør reglerne mere gennemskuelige for både borgere og kommuner. Lovforslaget er derfor også et led i regeringens bestræbelser på at mindske bureaukratiet i kommunerne. Lovforslaget er blevet positivt modtaget af Kommunernes Landsforening og de andre myndigheder og organisationer, der er blevet hørt.

Jeg vil også gerne benytte lejligheden her og nu til at takke for den positive behandling, som lovforslaget har fået. Jeg ser frem til et konstruktivt samarbejde i udvalget, så de nye regler kan træde i kraft den 1. februar 2010.

Der er ønske om en kort bemærkning. Hr. Bjarne Laustsen.

Nu kan jeg jo få lov at spørge, og ministeren er måske lidt forberedt på, hvad jeg kunne finde på at spørge om.

Jeg diskuterede med ministeren i avisen Nordjyske, en rigtig god avis, her i sommer, hvordan det kunne gå til, at Aalborg Kommune havde valgt at håndtere reglerne sådan. Der var også andre kommuner, hvor man var stavnsbundet. Ministeren sagde, at der var behov for at gøre reglerne klarere.

Det, der er interessant her, er de borgere, der er kommet i klemme, som ministeren også gav udtryk for, på baggrund af at reglerne bliver håndteret forkert. Det har aldrig været meningen med loven. Hvordan er de borgeres retsstilling? Vil det sige, at deres sager kan blive taget op igen? Og kan de få pengene tilbage – havde jeg nær sagt – i de tilfælde, hvor man har taget dem fra dem?

Ministeren.

Det er sådan, at loven kommer til at gælde for personer, der flytter efter lovens vedtagelse, og hvis Folketinget vil det, vil det sige den 1. februar 2010.

Jeg kan selvfølgelig ikke udelukke, at der er nogle, der er kommet i den situation, at de har mistet ledighedsydelsen på grund af flytning, men det er så også sådan, at den enkelte modtager af ledighedsydelse jo har haft mulighed for netop at klage over kommunens afgørelse til Beskæftigelsesankenævnet. Så der har jo været den her klagemulighed, men det er lige så klart, at reglerne gælder, fra loven bliver vedtaget.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jo, jo, men det er jo sådan, at hvis der er nogen, der har begået en fejl, bliver man nødt til at rette op på den. Grunden til, at Aalborg Kommune gjorde det, var et brev, som Arbejdsdirektoratet havde udsendt til Esbjerg Kommune, om, at man ikke måtte udbetale ledighedsydelsen, før kommunen havde revurderet det. Det er jo helt klart i strid med den lov, vi lavede, og den gode aftale, vi lavede i 2001. Derfor bygger de antagelser jo på en fejl.

Jeg kan jo slet ikke forstå, at Arbejdsdirektoratet har sendt breve ud om, at man ikke må udbetale ledighedsydelsen, blot fordi en borger er flyttet fra en kommune til en anden. Ministeren er jo fuldstændig enig her. Det er også derfor, man har erkendt, at der er et problem, som man er nødt til – for at sige det på godt gammeldags dansk – at skære ud i pap for kommunerne. Så kan de lære det, kan de, og forstå det.

Vi kan jo ikke have, at borgerens retsstilling bliver trådt under fode. Jeg synes, at disse borgere, hvis de klager, har en god sag, og ministeren må da være enig i, at de skal have pengene tilbage, fordi de er blevet frataget dem på et uretmæssigt grundlag. Er det ikke korrekt?

Ministeren.

Det kan selvfølgelig godt ærgre mig lidt i dag, at hr. Bjarne Laustsen ikke var lige så kritisk, da det her forslag faktisk blev sendt til orientering i hr. Bjarne Laustsens parti og hele forligskredsen tidligere på året. Da jeg jo ikke fik besked tilbage fra Socialdemokratiet om de her problemer, som hr. Bjarne Laustsen fremfører i dag, er det klart, at lovforslaget ser ud, som det gør.

Jeg agter at gennemføre lovforslaget, som det ligger her, hvis jeg kan få tilslutning til det. Det vil altså sige, at reglerne kommer til at gælde fremadrettet, hvilket jo heller ikke er helt unormalt for lovgivning, og dermed fra den 1. februar 2010.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse – og det er ikke sket – er det vedtaget.