Spørgsmål:

Ministeren anmodes om at belyse, i hvilket omfang et selskab, der bliver omfattet af undtagel-sesreglen i lovforslagets § 1, vil blive omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 som inve-steringsselskab i 2010 og 2011 efter afhændelse af aktieposten i datterselskabet.Dette bedes belyst ved oplysning om, at selskabet H er omfattet af aktieavancebeskatningslo-vens § 19 i 2010 og/eller 2011 i følgende situationer:Selskabet H har mere end 10 uafhængige aktionærer, der alle ejer under 15 pct. af aktiekapita-len i H. H har kalenderårsregnskab, og H's eneste aktiv den 1.1.2010 er den samlede aktiekapi-tal i D.Eksempel 1. H sælger samtlige aktier i D den 1.10.2010 og modtager kontant 20 mio. kr, derindsættes i et pengeinstitut. H anskaffer herefter den 1.6.2011 samtlige aktier i G for 20 mio. kr.Eksempel 2. H sælger samtlige aktier i D ved bindende aftale den 1.10.2010, men med closingden 15.1.2011, hvor der modtages betalingen 20 mio. kr, som H derefter udlodder til aktionæ-rerne i form af udbytte for 2010 den 15.4.2011 bortset fra bunden egenkapital 1 mio. kr., derhenstår som indestående i pengeinstitut til 1.2.2012, hvor selskabets endelige likvidation afslut-tes og beløbet udbetales til aktionærerne.Eksempel 3. H sælger samtlige aktier i D ved bindende aftale den 1.10.2010 for 20 mio. kr. ogmodtager herfor 10 mio. kr. den 1.10.2010 og restsalgssummen 10 mio. kr. + rente den1.10.2011. Begge beløb indsættes i pengeinstitut.Eksempel 4. H sælger samtlige aktier i D ved bindende aftale den 1.10.2010 for 20 mio. kr. ogmodtager herfor 10 mio. kr. den 1.10.2011 og derefter 1 mio. kr. årligt samt renter med sidsteafdrag 1.10.2020. De kontant modtagne beløb udloddes løbende, således 9 mio. kr. den15.4.2011 og derefter hver den 15.4. de modtagne afdrag 1 mio. kr. samt modtagne renter.Har det betydning, om der er stillet sikkerhed for tilgodehavendet ved pant i aktierne fra køber,men ikke udstedt et gældsbrev?Har det betydning, om der er udstedt et gældsbrev for restgælden på salgssummen?Eksempel 5. H sælger samtlige aktier i D ved bindende aftale den 1.10.2010, for 20 mio. kr. ogmodtager herfor et tilgodehavende på 20 mio. kr., der afdrages med 1 mio. kr. hver den 1.10.,hvor der samtidigt erlægges renter af det forløbne år De kontant modtagne beløb udloddes lø-bende efter regnskabsårets udløb.Har det betydning, om der er stillet sikkerhed for tilgodehavendet ved pant i aktierne fra køber,men ikke er udstedt et gældsbrev?Har det betydning, om der er udstedt et gældsbrev for restgælden på salgssummen?Eksempel 6. H sælger samtlige aktier i D ved bindende aftale den 1.10.2010 og modtager her-for kontant 10 mio. kr. den 1.10.2010, og restsalgssummen erlægges over 5 år ved en løbendeydelse, der afhænger af omsætningen i D.Den løbende ydelse er omfattet af ligningslovens § 12 B, og parterne er enige om, at den kapi-taliserede værdi er 10 mio. kr. den 1.10.2010.

Svar:

De i spørgsmålet skitserede eksempler omhandler alle den situation, hvor et holdingselskabi slutningen af et regnskabsår afstår et datterselskab, der er holdingselskabets eneste aktiv.Det fremgår ikke hvilken aktivitet, der er i datterselskabet.De i spørgsmålet skitserede eksempler går bl.a. på, hvilken betydning det har, om f.eks.provenuet fra salget af datterselskabet først bruges til køb af et nyt datterselskab i det efter-følgende indkomstår. Om det har betydning, hvorvidt salgssummen erlægges på én gangeller ad flere gange, og om det har betydning, om der er stillet sikkerhed for tilgodehaven-der i form af pant i aktierne fra køber.Helt overordnet vil jeg sige, at det må bero på en konkret ligningsmæssig vurdering, hvor-vidt selskabet H anses som et investeringsselskab i 2010 og/eller 2011. På baggrund af deoplysninger, der gives i eksemplerne, er det efter min opfattelse ikke muligt at give et sik-kert svar. Det afhænger bl.a. af, hvilken aktivitet, der er i datterselskabet. Det afhænger og-så af aktiviteterne i selskabet H, herunder om selskabet H ved salget af aktierne i dattersel-skabet må anses for at have skiftet karakter fra et holdingselskab i en almindelig driftsrela-teret koncern til et selskab, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer.Helt generelt er det min opfattelse, at før man overhovedet kommer ind i regelsættet om in-vesteringsselskaber er det nødvendigt at foretage en vurdering af, om moderselskabet ogdatterselskabet er selskaber, hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Jegkan i den forbindelse henvise til bemærkningerne til lov nr. 407 af 1. juni 2005, hvor manindførte reglerne om investeringsselskaber, jf. lovforslag nr. L 98 (Folketingsåret2004/2005 – 2. samling):Det anføres i forslaget til lovtekst, at et investeringsselskab omfatter: »Et selskab m.v., hvisvirksomhed består i investering i værdipapirer m.v.« Heri ligger, at selskabet ikke må haveanden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhed og produktionsvirk-somhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både har masseindlån og mas-seudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed, der går ud over atinvestere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Det samme gælder real-kreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber, uanset hele deresformue er anbragt i værdipapirer.Jeg kan supplerende henvise til mine kommentarer til høringssvaret fra FSR – høringsske-maets s. 4-5.Det er således ikke hensigten med regelsættet at ramme almindelige virksomheder, blotfordi de i en periode ligger inde med en stor beholdning af værdipapirer, f.eks. fordi de harsolgt deres driftsvirksomhed, og der går et stykke tid inden selskabet køber en ny driftsvirk-somhed. Det er heller ikke hensigten med regelsættet at ramme virksomheder, hvis investe-ring i værdipapirer har tæt tilknytning til en aktivitet, som ikke har karakter af investerings-Side 3