Foreningen af Statsautoriserede RevisorerKronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91Telefax nr. 33 11 09 13 e-mail: [email protected] Internet:www.fsr.dk

Udkast til lovforslag om mindre justering af reglerne vedrørende investeringsselskaber -

L 55 H161-09

Skatteministeriet har 2. november 2009 fremsendt ovennævnte udkast med anmodning ombemærkninger.

Generelt

Indledningsvist bemærkes, at forudsætningerne for vedtagelse af ændringerne til aktieavance-beskatningslovens § 19 ikke længere ses at være til stede.

Det vurderes således, at behovet for en særskilt lagerbeskatning af selskaber efter aktie-avancebeskatningslovens § 19 er overflødig, efter at skattereformen har indført generellagerbeskatning af selskabers porteføljeinvesteringer, og når der henses til det betydeligeadministrative besvær og den øgede kompleksitet et sådant tostrenget beskatningssystemmedfører, er det vort forslag, at bestemmelsen begrænses til alene at omfatte personer.

For personer burde der være en særlig overgangsregel for beskatning, således at merbe-skatningen undgås. Eksempelvis er det ikke forståeligt, at en person med et tab på 1 mio.DKK i 2010 på § 19-aktier og en tilsvarende gevinst i 2011 på 1 mio. DKK på § 19-aktierpålægges en merskat på 270.000 DKK. Der burde være en overgangsregel for disse tilfælde,eksempelvis ved at der føres en særlig tabssaldo til udligning af forskellen i beskatningenover/under topskattegrænsen.

Holdingreglen for investeringsselskaber med tilbagekøbspligt

Efter lovforslaget skal et investeringsselskab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19,stk. 2, nr. 2, 1. pkt., ikke omfatte et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaberhovedsageligt investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås etselskab, hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2.

Den foreslåede lempelse vedrørende holdingselskaber (”holdingreglen”) skal kun gælde i detilfælde, hvor der består en tilbagekøbspligt vedrørende aktierne i investeringsselskabet.

Efter lovforslagets formulering er det afgørende for, at der ikke skal ske omkvalifikation tilinvesteringsselskab, at selskabet ejer aktier i selskaber, der defineres som datterselskaber efterreglen i LL § 2, stk. 2. Efter den gældende regel i ABL § 19, stk. 3, skal der bortses fra aktier ikoncernforbundne selskaber, jf. LL § 2, stk. 2 og 3.

I lighed med den tidligere bestemmelse indeholder holdingreglen krav om, at selskabet”hovedsagelig” investerer i andre værdier end værdipapirer. Skatteministeriet bedes uddybe,efter hvilke kriterier det skal bedømmes, om selskabet ”hovedsagelig” investerer i andreværdier end værdipapirer.

Ved den oprindelige udformning af ABL § 19 blev det præciseret, at et investeringsselskabikke måtte have anden aktivitet end investering i værdipapirer. Det fremgår af de almindeligebemærkninger til lovforslag L 98 (2004/05), at forudsætningen for at blive kvalificeret sominvesteringsselskab er, at selskabet udøverinvesteringsvirksomhed.Herom anføres bl.a.:

»Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v. Heri ligger, atselskabet ikke må have anden virksomhed. Et selskab, der både har investeringsvirksomhedog produktionsvirksomhed, er ikke et investeringsselskab. Et pengeinstitut, der både harmasseindlån og masseudlån, og som samtidig investerer i værdipapirer, har en virksomhed,der går ud over at investere i værdipapirer. Det er heller ikke et investeringsselskab. Detsamme gælder realkreditinstitutter m.v. og livsforsikrings- og skadesforsikringsselskaber,uanset hele deres formue er anbragt i værdipapirer. «

Når man ser bort fra bagatelagtige aktiviteter, har det hidtil været antaget, at et selskab, derdriver anden form for virksomhed end investeringsvirksomhed, falder uden for ABL § 19.

Det har ikke tidligere været afklaret, om det forhold, at der udøves andre aktiviteter endinvesteringsvirksomhed i etdatterselskab,skal tillægges nogen betydning ved bedømmelsenaf, om holdingselskabet har en virksomhed, hvori der (gennem datterselskaber) hovedsageligtinvesteres i andre værdier end værdipapirer. Dette spørgsmål blev afklaret medbemærkningerne til et ændringsforslag, der blev stillet af Skatteministeren under 3.behandlingen af L 23, der netop var møntet på den tidligere gældende holdingregel i ABL §19, stk. 3. Her blev anført følgende:

»Hvis datterselskabet er et sædvanligt pengeinstitut, der både har masseindlån ogmasseudlån og som samtidig investerer i værdipapirer, har holdingselskabet en virksomhed,hvori der (gennem datterselskaber) hovedsageligt investeres i andre værdier endværdipapirer.Tilsvarendegælderrealkredit,livsforsikringogskadesforsikring.

Holdingselskabet bliver derfor ikke et investeringsselskab. At datterselskabet selv isoleret setheller ikke er et investeringsselskab fremgår af beskrivelsen i de oprindelige bemærkninger tilL 98«.

Holdingreglen for de kollektive investeringsselskaber

Efter udvidelsen af definitionen på et investeringsselskab, der blev indført med vedtagelsen afL 23, skal et selskab, der opfylder betingelserne for at blive kvalificeret som et kollektivtinvesteringsselskab, jf. lovens § 19, stk. 2, nr. 2, 5. – 7 pkt., sammenholdt med lovens § 19,stk. 3, ikke anses som et investeringsselskab, hvis mere end 15 % af selskabetsregnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitlig er placeret i andet endværdipapirer.

4For så vidt angår datterselskaber, som et holdingselskab har en bestemmende indflydelse på,eller datterselskaber, der ejes af et koncernforbundet selskab efter LL § 2, stk. 2 og 3, ses derefter ABL § 19, stk. 3, ved opgørelsen af 15 % -reglen bort fra aktierne i datterselskabet, og istedetmedregnesaktiverneidatterselskabet(transparent)vedopgørelsen(evt.

Det er FSR’s opfattelse, at selskaber, der har anbragt formuen i datterselskaber, somholdingselskabet har en bestemmende indflydelse på og som driver anden virksomhed endinvesteringsvirksomhed, falder uden for definitionen på et ’kollektivt investeringsselskab’. 15% -reglen finder ikke anvendelse for disse typer af selskaber, og det er FSR’s opfattelse, at 15% -reglen i de omhandlede tilfælde alene har selvstændig betydning i de situationer, hvor derer tvivl om, hvorvidt et selskab driver anden virksomhed en investeringsvirksomhed.

FSR anmoder Skatteministeriet om at bekræfte, at selskaber – der i lighed med, hvad der eromtalt for investeringsselskaber med tilbagekøbspligt - driver anden form for virksomhed endinvesteringsvirksomhed - falder uden for definitionen på et ’kollektivt investeringsselskab’(ABL § 19, stk. 2, nr. 2, 5 – 7. pkt.),samt at15 % -reglen i ABL § 19, stk. 3, ikke finderanvendelsepådatterselskaber,derdriverandenformforvirksomhedend

Nettokurstabsopgørelse

Efter lovforslaget kanselskaber,hvis aktier eller investeringsforeningsbeviser er omfattet afaktieavancebeskatningslovens § 9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1274 af 31. oktober 2007, somfølge af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, som affattet ved § 2, nr. 1, i lov nr.98 af 10. februar 2009 om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskelligeandre love, overgår til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19, opgøre etnettokurstab for disse aktier eller investeringsforeningsbeviser. (Større klarhed ibestemmelsens formulering er ønskelig En vis redaktionel tilpasning er ønskelig).

Nettokurstabet opgøres som forskellen mellem selskabets samlede anskaffelsessummer påaktierneoginvesteringsforeningsbeviserneogdensamledeværdiafdissepå

5Nettokurstabet nedsættes, i det omfang selskabet i indkomståret 2006 og indtil overgangenhar været fritaget for at medregne modtagne udbytter af aktierne eller beviserne.

Reglerne omfatter ikke nettokurstab på aktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnetmodtage skattefrie udbytter efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det opgjorte nettokurstab kan fradrages i nettogevinster efter aktieavancebeskatnings-lovens§ 19. Uudnyttede tab kan fradrages i de følgende indkomstårs nettogevinster efteraktieavancebeskatningslovens § 19.

FSR kan ikke se nogen rimelig begrundelse for, at reglerne ikke omfatter nettokurstab påaktier, hvor selskabet i ejerperioden har kunnet modtage skattefrie udbytter efterselskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det må efter FSR’s opfattelse være tilstrækkeligt, at det opgjorte nettokurstab reduceres medde udbytter, der har kunnet modtages skattefrit efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, på fuldstændigsamme måde som det angives vedrørende udbytter omfattet af SEL § 13, stk. 3 (66 % -udbytter).

Det anføres i bemærkningerne, at den valgte nettokurstabs-løsning er inspireret afskattereformreglerne, hvor sådanne aktier ikke skal medtages. FSR vil dog gerne understrege,at der er en væsentlig forskel på situationen efter skattereform-reglerne, hvor sådanne aktiertypisk overgår til skattefrihed, og så situationen for aktier i investeringsselskaber, hvor dersker overgang til fuld lagerbeskatning.

Selvom udbytter efter SEL § 13, stk. 1, nr. 2, ikke er blevet selvangivet på samme måde somudbytte efter SEL § 13, stk. 3, så er der dog sket en ligning ved, at den manglende skattepligtpå udbytterne er blevet accepteret. Der bør derfor ikke være kontrolhensyn, der taler imod, atder nu gennemføres en løsning, hvor aktionærer med aktier, der er eller har væretdatterselskabsaktier, også sikres mod at blive beskattet af beløb, som reelt udgør et tab foraktionæren.

SKAT’s StyresignalSKAT har den 1. oktober 2009 udsendt et styresignal om ”Overgang til beskatning efteraktieavancebeskatningslovens § 19 og dermed lagerbeskatning som følge af lov nr. 98 af 10.februar 2009.”. Styresignalet omhandler ikke forholdene for selskabsinvestorer.

Efter FSR’s opfattelse indeholder styresignalet fortolkninger, som ikke kan læses ud fralovteksten, hvilket ikke er tilfredsstillende (selvom enkelte forhold dog er berørt i form af svarfra skatteministeren).

1. Forskudt regnskabsår.Som det anføres i styresignalet, forudsætter overgangsreglerne, at selskabet oginvestor har kalenderårsregnskab. Ikke desto mindre indeholder styresignaletuddybende fortolkninger af, hvorledes der skal forholdes, når henholdsvis selskabetog/eller investor har forskudt regnskabsår. Dette gælder f.eks., når det foreskrives, at ide situationer, hvor såvel investor som selskabet har forskelligt regnskabsår, skal mananvende den 1. januar 2009 som skæringsdag.

2. Modregning i kursgevinster på børsnoterede aktier.Styresignalet indeholder i pkt. 3.4. en detaljeret beskrivelse af reglerne omkildeartsbegrænsning. Her mangler der efter FSR’s opfattelse hjemmel til at foreskrivepligtmæssig anvendelse af kildeartsbegrænsning, før overgangsreglerne finderanvendelse.

3. Afsluttende ansættelse for investeringsselskabet (månedsfristen)Efter FSR’s opfattelse kan det først afgøres endeligt ved udgangen af indkomståret2009, om betingelserne for beskatning som investeringsselskab har været opfyldt.Først fra dette tidspunkt synes månedsfristen at løbe.

Hvordan skal sætningen ” … opgøres efter fradrag af udlodninger, der efter begyndelsen afførste år med ny status betales af indkomsten i sidste år med gammel status …”, jf. § 33, stk.4, fortolkes i relation til overgang efter den vedtagne L 23 ?

Aktiesælgere kan blive utilsigtet beskattetEn gruppe aktionærer (8 eller derover) kan have afstået aktier i et selskab, der påsalgstidspunktet ikke er et § 19-selskab, men efterfølgende bliver det, f.eks. hvor det viser sigat 15 % -reglen ikke er opfyldt

Selskabet vil således kunne overgå til beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 19 fraden 1. januar i salgsåret. Herved vil sælgerne af aktierne, som de opfattede som ”almindelige”aktier, blive anset for at have afstået aktierne og blive undergivet lagerbeskatning fra 1. januartil salgstidspunktet.

Efter FSR’s opfattelse bør der indføres en beskyttelse af aktionærer, der i god tro afstår aktiersom almindelige aktier, men hvor det viser sig, at aktien efterfølgende bliver kvalificeret somen aktie i et investeringsselskab. Det kan gøres enkelt ved at vurderingen af aktiernes statussker på salgstidspunktet.

Hvorledes vil aktionærerne være stillet, hvis der sker statusskifte efter salget og selskabet harudloddet udbytte i salgsåret med eksempelvis 1 mio. DKK? Skatteministeriet bedes illustrerede skattemæssige konsekvenser af et sådant salg.

Gennemsnitsberegning – 15 % -grænsenDet synes ikke afklaret, efter hvilke principper gennemsnitsopgørelsen i aktieavance-beskatningslovens § 19, stk. 3, skal foretages.

8Udover daglige udsving i aktiekurser kan der tilsvarende være udsving i værdien afinvesteringen i andre aktiver end værdipapirer mv., ligesom omfanget af investeringen i andreaktier end værdipapirer mv. kan variere betydeligt i løbet af måleperioden.

FSR skal anmode Skatteministeriet om at bekræfte, at følgende opgørelse kan godkendes somhovedregel:- Opgørelse på månedsbasis (sidste hverdag i måneden)- Principper for opgørelse og værdiansættelse følger årsrapporten (senest aflagte)- Summen af investerede bruttoaktiver opgøres ved simpel sammentælling (benævnt Bruttoaktiver) ud fra perioderegnskabet ultimo måneden- Summen af investeringer i aktiver der ikke er værdipapirer mv. opgøres ved simpelsammentælling (benævnt Andre aktiver) ud fra perioderegnskabet ultimo måneden.

løbende/månedlige opgørelser, eller hvorvidt der skal være tale et vægtet gennemsnit ud frabruttobeløbene, der indgår i de enkelte beregninger. Efter FSR’s opfattelse bør selskabetkunne vælge frit.

Den metode, som selskabet har valgt, skal som udgangspunkt godkendes af SKAT. Selskaber,der er tæt på grænsen på 15 %, har behov for sikkerhed for beregningsmetode mv. I modsatfald vil det effektive krav i praksis være langt over 15 %, idet der må opereres med enpassende sikkerhedsmargin.

Koncernforbundne selskaber - nærtstående personer bør være én aktionærDet fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, sidste pkt., at: "Koncern-forbundne deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, anses i denne sammenhæng for én deltager".

Det fremgår af de tilhørende bemærkninger, at "Henvisningen til kursgevinstlovens § 4medfører f.eks., at to eller flere selskaber anses som en deltager, hvis samme aktionærkreds

9direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct.af stemmeværdien i hvert af selskaberne".

Det medfører i praksis, at et selskab med 8 personaktionærer kan være omfattet af reglerne,mens et tilsvarende selskab med 6 personaktionærer og 2 selskabsaktionærer, der er ejet afnærtstående, ikke er omfattet af reglerne.

Reglerne burde være udformet på en sådan måde, at disse to tilfælde behandles ens i forholdtil § 19.Bemærkningerne omtaler heller ikke, om to personer - eksempelvis to ægtefæller - eller enperson og et selskab - eksempelvis en person og dennes 100 pct. ejede selskab - udgør"koncernforbundne deltagere".

Det burde være indarbejdet i lovteksten, at personer omfattet af aktieavancebeskatningslovens§ 4, stk. 2, også anses som én aktionær ved opgørelse af antal deltagere.

Som reglen er formuleret i den gældende lov virker det hæmmende på familiemæssigegenerationsskifter, idet familien efter et frasalg af holdingselskabets driftsaktiver mv. vilovergå til at blive et § 19-selskab hvis der ikke reinvesteres i erhvervsaktivitet mv. Dette måvære en utilsigtet konsekvens.

KonsolideringsreglerPrincipperne for konsolidering af datterselskaber er ikke præciseret. Det fremgår afbemærkninger til lovændringen i februar 2009, at

”Hvis det førstnævnte selskab har bestemmende indflydelse eller direkte eller indirekte ejeraktier i et eller flere koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, stk. 2-3, skal 1. pkt. istk. 3 dog anvendes under ét for alle disse selskaber. Det medfører, at aktierne i det eller deandre selskaber ikke medregnes ved opgørelsen efter 1. pkt. I stedet medregnes den del af deteller de andre selskabers aktiver, som svarer til det førstnævnte selskabs direkte ellerindirekte ejerforhold i de andre selskaber.”

Det bedes i den forbindelse også bekræftet, at der kan ske eliminering af koncernmellem-værender mv., jf. herved de regnskabsmæssige regler for udarbejdelse af koncernregnskaber.Således bedes Skatteministeriet bekræfte, at der kan bortses fra mellemregninger mellemkoncernselskaberne ved opgørelse af den konsoliderede opgørelse, der ligger til grund forberegning af 15 % -grænsen.

Hvorledes skal en ændring af regnskabspraksis mv. indregnes ved konsolideringen, jf.ovenfor? I overgangsreglerne for personers beskatning af aktieavancer (ved forhøjelsen afskattesatsen til 45 %) blev der mulighed for at ændre regnskabspraksis i et efterfølgenderegnskabsår, og herved indregne den opgjorte merværdi i overgangssaldoen. Vil et tilsvarendeprincip kunne finde anvendelse ved opgørelse af de regnskabsmæssige værdier.

I øvrigt bør det være muligt for selskabet at foretage gennemsnitsberegningen på grundlag afenten principper mv. ifølge den senest officielle årsrapport eller principper, som vil bliveindarbejdet i årsrapporten for det igangværende regnskabsår (og hvor årsrapporten senest skalvære godkendt på generalforsamlingen i maj måned i det følgende år).

Ved køb af et datterselskab forudsættes indregningen at skulle ske på dagen for endeligretserhvervelse, eksempelvis 15. marts i året. Tilsvarende formodes at gælde ved en skattefriaktieombytning.

Ved skattefri omstrukturering, hvor der tilføres et selskab ny aktivitet mv., forudsættes de nyeaktiver at kunne medregnes i opgørelse af 15 % -grænsen fra fusionsdatoen, eksempelvis den1. januar i året.

Andre aktiver mv.Det bedes bekræftet, at aktieinvesteringer på mindst 10 % af kapitalen skal medregnes vedopgørelse af Andre aktiver.

11Værdien af disse investeringer kan medregnes til den regnskabsmæssige værdi ifølgeperioderegnskabet. Dette indebærer, at den løbende opgørelse af investeringen kan ske efterde principper, der er fastlagt i årsrapporten.

Det bedes bekræftet, at definitionen af finansielle aktiver skal ske med afsæt i hidtidig praksis,jf. spørgsmål 81 fra Finansrådet.

Antal deltagereDet er ikke klart, hvorledes antallet af aktionærer skal forstås. FSR er bekendt med, atSkatteministeriet i tidligere afgjorte sager har anerkendt, at der lægges vægt på antallet afaktionærer pr. regnskabsårets sidste dag. Kan Skatteministeriet bekræfte denne fortolkning?

Medarbejderselskaber og undtagelsesreglerDer bør være en lempeligere overgangsregel for allerede etablerede medarbejderholdingselskaber.

Disse har ikke mulighed for at indrette sig efter overgangsreglen om at det udelukkende måvære medarbejdere, der har erhvervet aktier i medarbejderholdingselskabet.