Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 55:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og lov om ændring af selskabsskatteloven, fusionsskatteloven og forskellige andre love. (Mindre justering af reglerne vedrørende investeringsselskaber).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(Fremsættelse 04.11.2009).

Jeg vil lige bede om, at de sikkert meget nødvendige samtaler, der finder sted i salen, men som ikke vedrører dette punkt på dagsordenen, finder sted uden for salen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er hr. Jacob Jensen fra Venstre.

Formålet med at have regler for investeringsselskaber er at undgå en mulighed for, at personer i Danmark kan få skattemæssige fordele, hvis de investerer i udenlandske såkaldte nul- eller lavtbeskattede selskaber, som kunne akkumulere et eventuelt overskud. I februar i år blev der derfor foretaget nødvendige tilpasninger, bl.a. en udvidelse af definitionen af et investeringsselskab. Udfordringen var at målrette de nødvendige ændringer, så de ikke kom til at ramme for bredt, men at vi samtidig fik lukket den uhensigtsmæssighed, der var i lovgivningen.

Lovforslaget her indeholder derfor en undtagelse, så den nye definition af begrebet investeringsselskab ikke rammer almindelige produktionsselskaber, herunder aktionærerne i de pågældende selskaber. Det sker ved, at man nu siger, at mindst 85 pct. af et selskabs aktiver kan bestå af værdipapirer, for at selskabet kan blive anset for at være et investeringsselskab og ellers skal anses som et almindeligt produktionsselskab med dertil hørende selskabsbeskatningsregler.

Lovforslaget indeholder derudover en ny overgangsregel i forhold til den seneste udvidelse af definitionen af investeringsselskaber fra februar i år. Overgangsreglen berører selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse havde ejet aktier eller investeringsforeningsbeviser i det nye investeringsselskab i 3 år eller mere. Det vil sige, at forslaget har til formål at imødekomme de selskaber, der er kommet i klemme i forbindelse med, at deres aktier eller investeringsforeningsbeviser er overgået til den såkaldte lagerbeskatning som følge af en kombination af tidligere gældende regler og overgangsreglerne og selvfølgelig også den seneste dramatiske udvikling på aktiemarkedet.

Ifølge overgangsreglen skal aktier og investeringsforeningsbeviser være ejet i 3 år eller mere. Samtidig med overgangen opgøres et nettokurstab, der kan fradrages i nettokursgevinster på aktier eller investeringsforeningsbeviser, der lagerbeskattes. Ændringen betyder, at der bortfalder et utilsigtet merprovenu for statskassen. Det er vi fra Venstres side sådan set godt tilfredse med, men der vil stadig væk være forbundet et merprovenu med ændringen, som vi foreslog tilbage i februar måned. Det er sådan, at når man sætter en prop i et hul, skal proppen passe til hullets størrelse. Det kommer den til med det lovforslag, der ligger her, og derfor støtter Venstre forslaget.

Tak. Der er ingen korte bemærkninger, og så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Hr. Jacob Jensen har på fremragende vis redegjort for de mest centrale dele i det lovforslag, som vi behandler nu, og som indeholder to elementer.

Det er for det første en tilbagevenden til retstilstanden fra før Folketingets vedtagelse af lov nr. L 98 i februar i år – eller sagt med andre ord, laver regeringen sin egen ændring om. Med den nye, eller om man vil genindførelse af den gamle regel, vil selskaber, hvis formue gennem datterselskaber hovedsagelig er investeret i andre værdier end værdipapirer, ikke længere være at betragte som investeringsselskaber. De selskaber, som på den måde kommer uden for definitionen af investeringsselskaber, er navnlig selskaber, som baserer sig på produktionsvirksomhed, altså selskaber, som faktisk laver noget ude i virkelighedens verden. Der er ingen tvivl om, at et af elementerne i at overkomme den krise, som vi i øjeblikket står i, er, at der er gode forhold for sunde virksomheder. Socialdemokratiet kan, netop fordi der er tale om at tilgodese rigtige, producerende virksomheder, støtte forslaget.

Det andet element i det foreliggende forslag er ændring af overgangsreglerne, som blev lavet i forbindelse med, at definitionen af investeringsselskaber blev ændret. Med reglerne overgik man fra beskatning ved afståelse til løbende beskatning eller fra realisations- til lagerbeskatning, som det så fornemt hedder. Sådan som reguleringen er skruet sammen, vil der imidlertid kunne opstå situationer, hvor de indgangsværdier, som man tager ind på det tidspunkt, hvor lagerbeskatningen etableres, samlet set er lavere end de reelle anskaffelsessummer. Og stiger værdierne efterfølgende, vil man blive beskattet af en gevinst, som man ikke har haft. De nye overgangsregler, der her foreslås, betyder, at selskaberne alene vil blive beskattet af deres reelle gevinster.

Socialdemokratiet kan støtte forslaget, og grunden hertil er af banal ideologisk karakter: Lige så vigtigt det er, at man betaler skat af det, man tjener, af den gevinst, man får, og på den måde bidrager til fællesskabet, til folkeskolerne, til børnepasning, til vejene og alt det andet, lige så vigtigt er det naturligvis, at man alene betaler skat af det, man tjener, og af den gevinst, man får, og den værdi, man har, fordi der heri ligger fundamentet for, at det er de bredeste skuldre, der bærer de største byrder, og dermed at samfundet bygger på et fundament af solidaritet.

Lovgivningen er lidt teknisk, og man kan diskutere, om den åbning, der laves igen, er for stor i forhold til det, der var intentionen. Det må vi søge afklaret under udvalgsarbejdet, men som udgangspunkt støtter Socialdemokratiet også den anden del af det her forslag.

Tak til hr. Nick Hækkerup. Den næste ordfører er hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti.

I lovforslag nr. L 55 er der, som det ganske rigtigt er sagt af de to foregående talere, tale om to forholdsvis små justeringer af reglerne om investeringsselskaberne.

Den ene justering handler om, at der, da reglerne blev lavet om for et stykke tid siden, skete en utilsigtet stramning af reglerne for definitionen af et investeringsselskab, sådan at visse holdingselskaber kom til at glide ind under definitionen af et investeringsselskab, hvilket egentlig ikke var meningen. Derfor lægger skatteministeren her op til, at man nu vender tilbage til de oprindelige regler, som det faktisk hele tiden har været meningen skulle være gældende. Så denne lille rettelse kan vi i Dansk Folkeparti sagtens bakke op.

Den anden justering i lovforslaget er, som de to foregående ordførere også har været inde på, at der rettes op på en skævhed, nemlig at et investeringsselskab i visse tilfælde kan blive beskattet af gevinster, som de reelt ikke har haft, i og med at de ikke får fradrag for et tab, som de har haft, mens de til gengæld kan blive beskattet af en stigning, som reelt ikke har fundet sted. Det finder vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig ikke er rimeligt. Det er en kritik af reglerne, der har været fremført, siden det blev vedtaget tilbage i februar måned, og det er så en kritik, der tages højde for, ved at lovforslaget her er fremsat.

Jeg skal sige, at Dansk Folkeparti sagtens kan støtte de her to logiske ændringer.

Tak til hr. Mikkel Dencker. Og den næste ordfører er hr. Jesper Petersen fra Socialistisk Folkeparti.

Som der er redegjort for, bliver der lavet to justeringer af skattereglerne om investeringsselskaber, som vi jo haft en del diskussion om her i forbindelse med skattereformen – det daværende L 202 – og i februar sidste år med det daværende L 23, og hovedpointen er jo, at der gås fra realisationsbeskatning til lagerbeskatning af aktieporteføljer i f.eks. investeringsselskaber.

Der er redegjort for, at der er to elementer i lovforslaget. For det første bliver der rettet den her fejl i forbindelse med definitionen af et investeringsselskab, hvilket altså bevirker, at forskellige holdingselskaber, som i stort omfang investerer i andet end værdipapirer, alligevel ikke bliver betragtet som investeringsselskaber. Og det er selskaber, der investerer i noget, der er rigtig produktion, i noget, der giver arbejdspladser, og derfor synes vi, det er rigtigt, at man vender tilbage til den tidligere definition. Det ligner simpelt hen en fejl, at det er blevet sådan her, og det er godt, at vi får det rettet.

For det andet er der den her overgangsregel, der betyder, at der for aktie- og investeringsforeningsbeviser ejet i 3 år eller mere bliver opgjort et nettokurstab, der kan fradrages i nettokursgevinster på aktier eller beviser, der lagerbeskattes. Her er der måske en problematik. Det er der i hvert fald nu, for der har jo været masser af eksempler på selskaber og folk, der på grund af reglerne her er blevet beskattet af en gevinst, de ikke har haft. Det tages der højde for med det her forslag, og det synes SF er godt og rimeligt.

Problemet kan være, at der så samtidig åbnes for et hul, altså, at de gevinster, der har været de senere år, ikke længere bliver beskattet ved overgangen til lagerbeskatning, selv om de måske skulle det. Det er ikke retfærdigt at blive beskattet af en gevinst, man ikke har haft, men det er selvfølgelig heller ikke så smart, at overgangsreglen betyder, at der er en masse gevinster, der skulle have været beskattet, men som ikke længere bliver det, og at man måske derfor kommer til at lave en ekstra utilsigtet skattelettelse og simpelt hen åbner for et hul her. Det vil vi gerne undersøge nærmere i udvalgsbehandlingen, og vi ser frem til at få undersøgt, om man kan lave en ordning, der tager højde for alle de her ting. Vi håber, at vi der kan finde en bredt funderet retfærdig løsning på overgangsproblematikken. Så vi kan støtte forslaget, men vi vil ikke lægge os endeligt fast på det nu.

Tak til hr. Jesper Petersen. Og så er det hr. Mike Legarth som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det Konservative Folkeparti støtter naturligvis lovforslaget – det kommer ikke bag på mange – men vi har selvfølgelig et ønske om i enhver henseende at medvirke til at tilrette en lov, så den bliver så retfærdig og logisk forståelig som muligt, og her var der altså et fejlelement i loven, der gjorde, at nogle kunne komme til at betale skat af en gevinst, de ikke havde haft. Derfor synes vi, det er helt fremragende, at vi nu får den her saldoordning, hvor man opgør gevinster og tab, og på den måde imødegår den problemstilling, på samme måde som vi får afklaret forholdet mellem investeringsselskaber og holdingselskaber, sådan at det nu bliver klart for enhver, hvordan det forholder sig. Så fuld støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Tak til hr. Mike Legarth. Og så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, skal jeg kort gøre rede for den radikale holdning til L 55.

Lovforslaget indeholder to justeringer af reglerne vedrørende investeringsselskaber. Der er tale om en oprydning, eller en opdatering, kunne man sige, i forhold til tidligere love. Lovforslaget har til formål at imødekomme nogle selskaber, der er kommet i klemme i forbindelse med overgang til såkaldt lagerbeskatning. Dernæst skal lovforslaget rette op på en utilsigtet stramning, hvorefter holdingselskaber bliver defineret som investeringsselskaber. Holdingselskaberne skal igen være undtaget fra definitionen af at være et investeringsselskab.

I forslaget er der ikke redegjort for de økonomiske konsekvenser. Der siges, at med forslaget bortfalder et utilsigtet merprovenu, men ikke, hvor meget det drejer sig om. De økonomiske konsekvenser må undersøges i udvalgsarbejdet.

Det Radikale Venstre hælder mest til at være positive over for L 55 – med vore bemærkninger her om det økonomiske forhold in mente.

Tak til fru Bente Dahl. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Anden del af forslaget om, at produktionsselskaber ikke utilsigtet og uretfærdigt skal betragtes som investeringsselskaber, lyder fornuftig, og den kan vi støtte. Første del er jo reelt en lempelse af den vedtagne lov vedrørende beskatning af investeringsforeninger, og det er muligt, at der er en uretfærdighed i den lov, som man kan overveje at ændre. Men hvis man samtidig indfører et skattehul, er vi i hvert fald ikke med på den del af lovforslaget.

Jeg vil også godt sige, at Børsen og Jyllands-Posten jo er svømmet over af rørende historier om, hvordan stakkels investorer bliver ramt af den her lov. Jeg har ikke så ondt af dem. Den del af menneskeheden har faktisk tjent enorme summer og fået enorme skattelettelser gennem årene, så hvis de lige skulle komme til at betale lidt mere end oprindelig tilsigtet, kommer de nok over det. Det er i hvert fald ikke noget, jeg vil ligge vågen over om natten. Men altså, er der et problem med en uretfærdighed, som man kan finde en fornuftig måde at løse, kigger vi selvfølgelig på det, men vi er altså ikke med til at skabe et nyt skattehul, som pengene kan strømme ud af.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det hr. Anders Samuelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan også støtte det her forslag, som helt klart går i den rigtige retning og får rettet op på en uhensigtsmæssighed, som ikke på nogen måde var fair. Det, der så ville være rart, når man nu hører den konservative ordfører fortælle om, at De Konservative meget gerne vil være med til at fjerne den slags uhensigtsmæssigheder i lovgivningen, var, at man så også, når man læser aviserne i dag om multimedieskatten, som rammer helt håbløst skævt i forhold til alt det, som vi vil med Danmark som et globaliseret samfund, hørte De Konservatives røst i den sammenhæng. Men da blev der jo tyst som i graven. Det gør der i øvrigt også fra Venstres side.

Jeg synes da, det er dybt problematisk, at man på den ene side gerne vil stå her på talerstolen i dag og sige, at det er meget vigtigt, at vi ikke laver uretfærdig skattelovgivning, men at man på den anden side samtidig gennemfører en multimedieskat, som rammer helt, helt tåbeligt i forhold til alt det, som vi gerne vil med Danmark som et globaliseret samfund. Alene i dag er der historier om, at 290.000 danskere med bredbåndsforbindelse, som de selv har betalt, også bliver ramt af den skat. Det synes jeg man skulle tage op fra Venstres og De Konservatives side. Det ville klæde de to partier.

Tak til hr. Anders Samuelsen. Så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke for den grundlæggende meget positive modtagelse, som lovforslaget har fået. Der er en række ordførere, der mere eller mindre direkte har tilkendegivet, at det her er kompliceret stof. Det er jeg helt enig i. Det er meget kompliceret stof. Det er faktisk så kompliceret, at da vi i sidste folketingssamling fremsatte lovforslaget, hvis udgangspunkt var noget af det, som hr. Frank Aaen er meget optaget af, nemlig at lukke skattehuller, var L 23, som lovforslaget hed i sidste folketingssamling, en sådan lukning af et hul, der med hr. Jacob Jensens ord indeholdt en prop, der faktisk var større end hullet.

Så ud over at lukke hullet, kom det altså til at ramme nogle i kanten af hullukningen, så at sige, nemlig personer, som havde ejet deres aktier i mere end 3 år, og som havde haft et tab på aktierne, der ikke efter de gældende regler var fradrag for, men hvor de med den overgangsværdi, der kom, ville blive beskattet for det udgangspunkt, nemlig ud fra hvad deres aktiekurser var på overgangstidspunktet. Man havde altså købt sine aktier på et tidspunkt, hvor der havde været et fald i forbindelse med overgangstiden, og derefter kom der så en stigning. Det vil sige, at der ikke ville være nogen gevinst, men at der ville have været udsigt til en beskatning.

Ligesom jeg en sjælden gang er enig med hr. Frank Aaen, nemlig når han mener, at hvis der er en fortjeneste, er der også efter lovgivningen en beskatning, håber jeg, at det også kan være et grundlæggende princip, at hvis der ikke er nogen fortjeneste, er der heller ikke nogen beskatning. Derfor er ideen, at man kigger på den samlede aktieportefølje, som en person har haft, man kigger altså på de aktier, en person samlet set har ejet i over 3 år. Hvis der har været nogle skattefrie gevinster, skal de modregnes i de skattefrie tab, der er. Man laver altså en nettoopgørelse, og det er alene, hvis der er tale om et tab i forhold til købstidspunktet og overgangsperioden, at der fremadrettet vil være en fradragskonto.

Hr. Jesper Petersen spurgte så: Hvad vil der ske, hvis der kun har været tale om gevinster, skaber man så her en skattefrihed? Jeg vil svare hr. Jesper Petersen: Nej, for den skattefrihed har altid været, at hvis et selskab har ejet aktier i mere end 3 år, har de været skattefrie, så det er de pr. definition allerede. Det, der sker, er, at vi alene kigger på, om der er nogen, der er i den situation, at de har haft tab i forbindelse med en større del af deres aktier. Hvis vi ikke vedtager lovforslaget her, vil de stå i den situation, at de kan risikere at komme i beskatning, uden at de reelt har haft nogen gevinst.

Det er noget, som er et overgangsfænomen. Det sker lige præcis nu i lige præcis den overgang fra realisation til lagerbeskatning for investeringsforeninger. Derfor er der alene nu et utilsigtet provenu, som vi så at sige siger farvel til. Der er ikke et utilsigtet provenu i 2010, 2011, 2012 og i de kommende år, men alene i forbindelse med denne ene overgang.

Jeg vil sige til fru Bente Dahl, at da vi ikke har kunnet bede investeringsforeningerne om præcis at opgøre over for os, hvor mange af deres aktier de har ejet i hvor lang tid, har vi desværre heller ikke kunnet lave en præcis opgørelse over, hvor store beløbene er. Men i forhold til at vi ikke har regnet noget særlig stort provenu ind, at vi slet ikke har regnet med, at det her var noget, som vi i udgangspunktet ville beskatte, vil jeg sige, at det provenu, vi forventede at få ud af L 23 fra sidste folketingssamling, nu også ender med at blive det provenu, vi får ud af det. Hvis vi ikke havde gjort noget, ville vi ende med at få et større provenu, fordi vi havde beskattet nogen af en gevinst, de ikke havde haft.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Frank Aaen.

Det er mere bare et spørgsmål. Er den problemstilling, som skatteministeren her har gennemgået, og hvor nogle efter ministerens opfattelse utilsigtet kan blive beskattet, en problemstilling, man først har opdaget nu, eller var det en problemstilling, man også var klar over under det lovforberedende arbejde i sidste samling, men som man fravalgte at løse på det tidspunkt?

Skatteministeren.

Det var ikke et problem, som vi var klar over under det lovforberedende arbejde. Hvis man kigger på L 23’s vedtagelse, vil de af Skatteudvalgets medlemmer, der kan erindre det, huske tilbage på et lovforslag, som var temmelig kompliceret, og som indeholdt en lang række ændringsforslag, fordi vi undervejs blev præsenteret for en række forskellige punkter fra branchen om, om man ikke kunne rette til på den eller den måde for at få gjort det mere præcist, hvad det var, der skulle laves en hullukning af.

Det, vi så måtte erkende, var, at det sidste ændringsforslag, vi lavede, kom til at fylde for meget. Og efter vedtagelsen blev vi gjort bekendt med, at her var der en problemstilling, som vi så efterfølgende har arbejdet med fra vedtagelsen i februar måned – efter hukommelsen husker jeg, at det var sådan omkring den 12. februar – og frem til nu, hvor vi kan præsentere en løsningsmodel for at sikre, at man ikke bliver beskattet, medmindre der også er tale om en gevinst.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse – og det er ikke tilfældet – er det vedtaget.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse – og det er ikke tilfældet – er det vedtaget.