L 54 - 2009-10 - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om at oplyse hvorvidt etablering af et diagnostiske centre i regionerne, som kan overtage ansvaret for udredning af patienter, som har uklare symtomer og som de praktiserende læger kan henvise direkte til, vil kræve en ændring af Sundhedsloven, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundhedsudvalg har den 8. december 2009 stillet følgende spørgsmål nr.17 (L 54) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmå-lene er stillet efter ønske fra Sophie Hæstorp Andersen (S).Spørgsmål 17:”Ministeren bedes oplyse hvorvidt etablering af diagnostiske centre i regionerne, somkan overtage ansvaret for udredning af patienter, som har uklare symptomer og som depraktiserende læger kan henvise direkte til, vil kræve en ændring af Sundhedsloven? Ibekræftende fald udbedes tekniskbistand til et sådant ændringsforslag.”Svar:Regionerne har efter sundhedsloven ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver,herunder at tilbyde borgerne undersøgelse og behandling. Endvidere har regionerneansvaret for at tilbyde borgerne behandling i praksissektoren, herunder hos alment prak-tiserende læger og praktiserende speciallæger med overenskomst med regionerne.Regionerne har relativt frie rammer mht., hvordan de løser sygehusopgaverne. Det ersåledes ikke i lovgivningen fastlagt, hvordan regionerne nærmere skal organisere til-buddet om diagnosticering af patienter. Regionerne kan tilbyde lægerne, at de kan hen-vise patienter til nærmere aftalte diagnostiske undersøgelser på regionale sygehuse ellerpå private sygehuse, klinikker og laboratorier m.v. Regionerne kan således inden forden gældende lovgivnings rammer selv kunne beslutte at etablere forskellige former fordiagnostiske centre.Såfremt en praktiserende læge finder, at en patient har symptomer, som kunne pege påen behandlingskrævende sygdom, men symptomerne er for uklare til, at lægen selv kanvurdere, hvilke diagnostiske undersøgelser patienten bør have foretaget, kan lægen idag henvise patienten til udredning og evt. behandling på sygehus. Det er herefter syge-husets opgave at udrede patientens symptomer - eventuelt i samarbejde mellem fleresygehusafdelinger, herunder højt specialiserede sygehusafdelinger - med henblik pådiagnosticering af patientens mulige sygdom og behandlingsbehov. Enhver læge kansåledes allerede i dag henvise ”direkte” til videre undersøgelse på sygehus.Noget andet er, at symptomudredning i nogle tilfælde kan være meget vanskelig - ogsåfor sygehusvæsenet - navnlig hvis symptomerne er ukarakteristiske eller der er tale omen sjælden sygdom. I disse tilfælde er der særligt behov for et samarbejde mellem rele-vante sygehusafdelinger med de nødvendige ekspertiser - ekspertiser, som jeg vanske-ligt kan se for mig kan samles i et centraliseret diagnostisk center.

Det ville også være temmelig usædvanligt, hvis man på bindende måde villeforpligteregionerne til at organisere den diagnostiske udredning af patienter med uklare symp-tomer på en nærmere bestemt måde, f.eks. i centrale enheder. Dette ville kræve en lov-ændring.Jeg ved i øvrigt ikke præcist, hvad der menes med diagnostiske centre ud over, at deskal kunne diagnosticere patienter med uklare symptomer, herunder akut. Det fremgårsåledes ikke, om det er tale om centre til brug for de praktiserende læger diagnostice-ring og videre udredning, eller om der er tale om en bestemt organisering af sygehuse-nes egen udredning af patienter, dererhenvist til videre udredning i sygehusvæsenet.Det fremgår heller ikke, i hvilket omfang de skal erstatte eller supplere den udredning,der allerede foregår på sygehusafdelingerne, herunder de højt specialiserede.Jeg finder på den baggrund ikke, at jeg har det fornødne grundlag for at yde tekniskbistand til et ændringsforslag herom. En så omfattende omlægning af sygehusenes or-ganisation og arbejdstilrettelæggelse måtte i givet fald efter min opfattelse forberedesog drøftes grundigt.