Folketingets Sundhedsudvalg har den 27. november 2009 stillet følgende spørgsmål nr.12 (L 54) til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmå-lene er stillet efter ønske fra Jonas Dahl (SF)

Spørgsmål 12:

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan Grundloven giver mulighed for at forskelsbe-handle personer, der er optaget i Kriminalforsorgens institutioner eller har deres handle-frihed begrænset i henhold til udlændingeloven sammenlignet med resten af befolknin-gen, når man udvider det frie valg til også at omfatte diagnostiske undersøgelser.”

Svar:

Det er fastlagt i bekendtgørelse nr. 594 af 11. juni 2009 om ret til sygehusbehandlingm.v., § 13, stk. 2, at for en person, der er optaget i kriminalforsorgens institutioner, ellersom opholder sig i en institution i henhold til retsplejeloven, straffeloven eller et farlig-hedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, kanretten til at vælge i henhold til § 11, stk. 1-3, begrænses af sikkerhedsmæssige hensyneller af hensyn til retshåndhævelsen. Den myndighed, der meddeler tilladelse til udgangm.v., træffer afgørelse herom.Det er hensigten, at bestemmelsens begrænsninger også skal gælde i forhold til forsla-get om frit valg til diagnostiske undersøgelser (L54).Bestemmelsen, der i sin tid er udarbejdet i samarbejde med Justitsministeriet tager, somdet fremgår, sigte på situationer, hvor sikkerhedsmæssige hensyn eller hensyn til rets-håndhævelsen vejer tungere end hensynet til, at patienten frit kan vælge sygehus. Pati-entens ret til og adgang til sygehusbehandling berøres derimod ikke af bestemmelsen.At personer, der er frihedsberøvet, f.eks. afsoner en fængselsstraf, i en række sammen-hænge ikke nyder samme friheder som andre borgere er selvsagt ikke i strid med grund-loven.