Ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag der indebærer, at en patient senest 8 dage efter at være blevet henvist til udredning på et af regionens sygehuse skal have besked om hvorvidt regionsrådet kan tilbyde et udredningsforløb inden for regionen inden for en måned, og i bekræftende fald om hvornår den første undersøgelse kan finde sted. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal patienten om muligt tilbydes et udredningsforløb på et sygehus i en anden region, på et privat sygehus i Danmark eller i udlandet, som kan tilbyde et udredningsforløb inden for en måned.
Herudover skal praktiserende læger kunne henvise direkte til diagnostiske undersøgelser på regionens sygehuse, således at disse undersøgelser ikke forudsætter forundersøgelse i sygehusets eget ambulatorium. Sundhedsstyrelsen fastlægger hvilke undersøgelser de praktiserende læger skal kunne henvise direkte til. Endelig skal regionsrådet sikre, at praktiserende læger kan henvise direkte til et diagnostisk center i regionen, der kan overtage ansvaret for udredningen af patienter, som har uklare symptomer.
Dato: 27-11-2009
Status: Endeligt besvaret