Bemærkninger til L 54 om ændring af SundhedslovenSom ph.d.-stipendiat ved Juridisk Institut på Århus Universitet med emnet ”Mindreårigesretsstilling særligt med henblik på behandling” beskæftiger jeg mig dagligt med mindreårigesrettigheder efter Sundhedsloven og vil derfor gerne komme med nogle kommentarer vedr. L 54sforslag om ændring af Sundhedslovens § 37.Der er som jeg ser det to problemstillinger der bør belyses i forbindelse med udarbejdelsen afbestemmelsen:1) Fjernelsen af muligheden for konkret at undtage visse oplysninger fra aktindsigt2) Lovforslagets § 37, stk. 2 om begrænsningen af forældremyndighedsindehaverensaktindsigtAd 1.Den nuværende § 37, stk. 2 indeholder en begrænset adgang til at undtage visse oplysninger frapatientens adgang til aktindsigt i ganske særlige tilfælde. Bestemmelsen har i praksis og teori heltovervejende haft et anvendelsesområde for psykisk syge patienter, der konkret ikke har kunnetmagte oplysninger om deres sygdom

som følge af deres aktuelle psykiske tilstand

eller som ikkehar fået aktindsigt i oplysninger om, at deres pårørende har bidraget med oplysninger tilpatientjournalen baseret på en frygt for

at ødelægge pårørenderelationen der er helt afgørende

for det gode patientforløb i psykiatrien

samt af frygt for, at

pårørende ville være tilbageholdende

med at bidrage med oplysninger, hvis patienten – uanset hvor belastet denne måtte være af sin

sygdom

–

havde ret til at få oplyst, at den pårørende havde ”sladret”

Der er ingen tvivl om, at Sundhedslovens regler om aktindsigt skal bygge på det samme klareudgangspunkt som reglerne om information, nemlig at patienten skal oplyses om alt vedrørendedennes helbredsforhold OG skal have mulighed for at få aktindsigt i oplysninger vedrørendedenne.Jeg er dog meget bange for, at en ubetinget ret til aktindsigt for de allermest udsatte ogsygdomsplagede psykisk syge ikke vil være en ret der giver dem hverken bedre levevilkår ellerbedre mulighed for helbredelse. Det siger sig selv, at der for de meget psykisk syge er tale om enanden patientgruppe end gennemsnitsdanskeren da gruppen er kendetegnet ved netop ikke selvat kunne magte tilværelsen ligesom de mest psykotiske m.v. grundet deres manglende mulighedfor at virkelighedskorrigere (hvilket jo netop er det, der gør dem psykotiske) formentlig vil havevanskeligt ved at tackle negative oplysninger, hvilket kan medføre faresituationer for bådepatienterne og deres pårørende (samt evt. den aktindsigtsgivende eller journalførendesundhedsperson).Det er altid svært når man skal begrænse frie individers rettigheder, men jeg er helt overbevistom, at man bestemt ikke gør de mest psykisk syge patienter en tjeneste ved at gøre deres adgangtil aktindsigt undtagelsesfri og jeg beder jer overveje dette i jeres arbejde.

Ad 2.Den nuværende § 37s ordlyd forholder sig ikke direkte til muligheden for at begrænseforældremyndighedsindehaverens adgang til aktindsigt i den mindreåriges patientjournal, menbåde teori og praksis samt vejledningen til reglerne (vejled. nr. 155 af 14/9 1998) antager, atforældremyndighedsindehaverens aktindsigt i den mindreåriges patientjournal rentundtagelsesvist kan begrænses, hvis journalen f.eks. indeholder oplysninger om den mindreårigesseksuelle forhold eller om den mindreåriges betroelser til lægen om svære problemer i hjemmet.Sådan som jeg læser den nye § 37, stk. 2, er det netop denne undtagelsesmulighed der søgesopretholdt og det er rigtig fint. Der, hvor jeg godt kunne tænke mig, at bestemmelsen blev mereklar var i sondringen mellem aktindsigt i børns patientjournaler og aktindsigt i 15-17årigespatientjournaler, da retsstillingen for disse to grupper er forskellig.Lovforslaget er formuleret som en stillingtagen til spørgsmålet om aktindsigt i børnspatientjournaler og svarer til den hidtidige praksis på området, men forholder sig ikke til, atretsstillingen antages at være anderledes for de 15-17årige. Dette skyldes, at de 15-17årige har enselvstændig adgang til aktindsigt efter § 17, stk. 3, der udlægges således, at det er den unge derhar ret til aktindsigt og kan samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger og derfor også denunge der i sidste ende kan afvise, at forældremyndighedsindehaveren får adgang til aktindsigt, jf.FT 1997/1998 A, s. 528-529, kommentaren til bestemmelsen s. 318 (Offentlighedsloven medkommentarer af John Vogter).Jeg læser ikke i lovforslaget et ønske om at ændre på den nuværende ordning efter SL § 17 og §14, hvor retsstillingen er forskellig alt efter om den mindreårige er fyldt 15 år, men jeg mener, atlovtekstens ordlyd er for uklar til at illustrere dette. Hvis meningen er, at den ungeikkeskal havemulighed for at begrænse forældremyndighedsindehaverens aktindsigt, bør § 17, stk. 3 såledestages op til revision og hvis meningen er, at den nuværende ordning skal opretholdes, ville detvære rigtig fint og hensigtsmæssigt, hvis det blev gjort klart i enten SL § 17, stk. 3 eller § 37, stk. 2,at den unge kan nægte forældremyndighedsindehaveren adgang til aktindsigt.