L 54 - 2009-10 - Bilag 2: Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for sundhed og forebyggelse

1. Vedr. forslaget om et voldgiftsnævnDanske Regioner (DR), Dansk Erhverv og BPKer meget positive over for for-slaget.DRanfører, at voldgiftsnævnet bør afvise at behandle en konkret sag, hvis det vur-deres, at der allerede foreligger aftaler med øvrige sygehuse og klinikker af et så-dant omfang, at en særlig aftale (med enkeltsygehuse eller enkeltklinikker), derafviger fra disse aftaler, ikke kan begrundes. Subsidiært bør det præciseres i lov-bemærkningerne, at hensynet til øvrige indgåede aftaler bør vægte tungt i forbin-delse med voldgiftsnævnets sagsbehandling.Tilsvarende finderDR,at kravene til en egentlig forhandling med nye leverandørersvækkes betragteligt, hvis der er tale om et område, der allerede er aftaledækket.Dette kunne med fordel blive præciseret i lovbemærkningerne.Kommentar:Voldgiftsnævnet må substansbehandle de sager, som bliver forelagt, om medind-drage alle relevante aspekter. Ikke før nævnet har behandlet en sag, kan det ende-ligt vurdere, om der foreligger en situation, som DR beskriver. Der er i den kon-tekst foretaget en præcisering i lovbemærkningerne af, at voldgiftsnævnet ved be-handlingen af en sag, bl.a. skal se på, hvilke øvrige aftaler, der er indgået mellemprivate hospitaler, klinikker m.v. og DR efter den udvidede fritvalgsordning og tilhvilke takster.

2. Vedr. forslaget om diagnostiske undersøgelserDR m.fl.finder det generelt positivt, at diagnostiske undersøgelser fra praksissek-toren får samme prioritering som dem, der udløses ved hospitalskontakt.Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd (DSR) og Forbrugerrådetstøtter forsla-get.DSRer dog grundlæggende mod udvidet frit valg efter 1 månedsreglen., der skæv-vrider de faglige prioriteringer, fjerner fokus fra de patienter, som er mest syge, ogdræner det offentlige sygehusvæsen for ressourcer. Da 1 måneds reglen imidlertider en realitet, finder DSR, at ordningen så også bør omfatte diagnostiske undersø-gelser, hvorved der skabes kortere udredningsforløb – også for psykiatriske patien-ter.Forbrugerrådetog mener, at udviklingen af denne ordning bør følges tæt, da enmåned i mange situationer kan være alt for lang tid at vente på meget simple diag-nostiske undersøgelser.DRfinder, at det i lovbemærkningerne bør understreges, at regionerne i overens-stemmelse med de eksisterende regler fortsat kan bestemme, hvilke typer af diag-nostiske undersøgelser, der skal stilles til rådighed for alment praktiserende lægerog speciallæger i henhold til såvel landsoverenskomsterne som lokalaftaler. Detskyldes bl.a., at det er de diagnostiske kompetencer på sygehusene, der kan afgøre,om en given undersøgelse er relevant i de enkelte tilfælde, herunder i forhold tilundersøgelser, der er underlagt særlige sikkerhedsforskrifter (f.eks. ved brug afradioaktive stoffer).DRønsker det understreget, at lovændringerne ikke ændrer på rettighederne i for-hold til udredning inden for psykiatrienEndvidere finderDR,at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at viderehenvis-ningen af patienter, der ønsker at benytte deres ret til udvidet frit valg, sker gennemdet offentlige sygehus.DRforudsætter, at patientens befordring i forbindelse med diagnostiske undersø-gelser til (special)lægens brug fortsat hører under kapitel 1 i bekendtgørelsen ombefordring eller befordringsgodtgørelse. Dvs. at der er tale om befordringsgodtgø-relse i forbindelse med behandling i praksissektoren. Hvis dette ikke er tilfældet,vil lovforslaget indebære øgede udgifter til befordring for regionerne.Kommentar:Det er i den anledning i lovbemærkningerne præciseret, at lovforslaget ikke ændrerpå:- Regionernes adgang til i landsoverenskomsterne og i lokalaftaler at be-stemme, hvilke diagnostiske undersøgelser, de vil stille til rådighed for dealment praktiserende læger og speciallæger.- Patienternes rettigheder i forhold til udredning inden for psykiatrien.- At viderehenvisningen af patienter, der ønsker at benytte deres ret til udvi-dede frie valg, forventes at ske gennem de samme visitationsenheder på de

3offentlige sygehuse, som viderevisiterer patienter til sygehusbehandling ef-ter den udvidede fritvalgsordning.Det er i øvrigt præciseret i lovforslagets bemærkninger, at patienternes adgang tilbefordring og befordringsgodtgørelse, når de henvises til diagnostiske undersøgel-ser efter forslaget, er de samme som gælder for patienter, der er i dag henvises tildiagnostiske undersøgelser på sygehus.Dansk Erhverv og BPKstøtter forslaget, og foreslår, at der også indføres udvidetfrit valg til patienter, der henvises til praktiserende speciallæger, således at dennepatientgruppe sidestilles med patienter henvist til sygehusbehandling.Kommentar:Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Danske patienterer positive over for forslaget, men peger sammen medDet Cen-trale Handicapråd og Forbrugerrådetpå, at reglerne om dækning af transport iforbindelse med benyttelse af det frie valg delvis modarbejder de gode intentioner,der ligger i forslaget. Det gælder bl.a. for den ældre patient, eller patienter medfunktionshæmning, for hvem det kan være et problem at benytte offentlig transportog derfor vil være henvist til at benytte andre dyrere transport-former.Kommentar:Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

3. Vedr. forslaget om evalueringDR m.fl.finder det positivt, at Sundhedsstyrelsens evaluering af kvaliteten ogsåomfatter private sygehuse. Danske Regioner er dog af den opfattelse, at lovforsla-get ikke bør begrænses til den del af de private sygehuses aktivitet, der er offentligtfinansieret. Også den aktivitet, der er privatfinansieret, herunder forsikringsfinan-sieret, bør inddrages med henblik på også her at sikre kvalitetsudvikling.Danske patienterstøtter forslaget, men gør opmærksom på, at forslaget for speci-alsygehusene, som er omfattet af sundhedslovens § 79 stk. 2, kan medføre et bety-deligt administrativt merarbejde. Specialsygehusene er relativt små institutioner, oghar en begrænset administrativ kapacitet, hvorfor indberetning af yderligere datavil være vanskelig at gennemføre med de eksisterende ressourcer.

4Danske Patienter og Forbrugerrådetbemærker, at patienter også bagudrettet – ijournaloptegnelser opført før 1. januar 2010 – bør have adgang til fuld aktindsigt.Danske Patienter og Forbrugerrådet bemærker endvidere, at alle patienter bør kun-ne få elektronisk adgang til egne journaler. Forbrugerrådet anfører hertil, at deelektroniske journaler bør udbygges, men at rådet har forståelse for, at ikke alleregioner kan være klar til elektronisk adgang pr. 1. januar 2010.Kommentar:Lovforslaget ændrer ikke ved patienters adgang til aktindsigt i journaloptegnelseropført før 1. januar 2010. Patienter vil således fortsat som udgangspunkt have ret tilaktindsigt i samtlige sådanne journaloptegnelser. Retten til aktindsigt heri vil somhidtil kunne begrænses i det omfang, patientens interesse i at blive gjort bekendtmed oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til patienten selv ellertil andre private interesser. Regeringen har fundet det hensigtsmæssigt at oprethol-de denne begrænsning med hensyn til historiske oplysninger, idet historiske oplys-ninger kan være givet af pårørende eller andre patienter og være journalført afsundhedspersonalet i tillid til, at der vil være mulighed for at begrænse patientensadgang til aktindsigt. Det indebærer samtidig, at det ikke vil være praktisk muligtat give patienter elektronisk adgang til aktindsigt i journaloptegnelser, der er opførtfør 1. januar 2010, idet der – før oplysningerne gives – skal foretages en konkretvurdering af, om adgangen til aktindsigt af de nævnte hensyn skal begrænses.Der er allerede gjort rede for dette i lovforslagets bemærkninger, hvorfor hørings-svarene ikke giver anledning til ændringer i lovforslaget.Med hensyn til ønsket om, at alle patienter har adgang til elektroniske patientjour-naler, bemærkes det, at der allerede findes elektroniske patientjournaler, og at ud-viklingen går i retning af, at journalføringen i sundhedsvæsenet i stadigt stigendeomfang sker elektronisk. Det er målet, at it skal udbredes i hele sundhedsvæsenet,og der er fremlagt en ambitiøs national strategi for digitalisering af sundhedsvæse-net for 2008-2012, herunder for udbredelsen af elektroniske patientjournaler.Høringssvarene giver heller ikke med hensyn hertil anledning til ændringer i lov-forslaget.Det Etiske Råd bemærker,at fuld åbenhed over for patienterne principielt børtilstræbes, og at der kun i ganske særlige tilfælde må være begrænsninger af patien-tens mulighed for at læse egne journaloplysninger. Det Etiske Råd mener imidler-tid, at sådanne hensyn fortsat kan gøre sig gældende over for særligt sårbare patien-ter, herunder patienter med psykiske lidelser, hvor fuld indsigt i oplysningerne inogle tilfælde vil kunne forværre patientens tilstand. Det Etiske Råd påpeger desu-den, at ny teknologi i fremtiden kan give mulighed for et så dybt indblik i genetiskeoplysninger, herunder om en persons fremtidige helbredstilstand, at det må overve-jes, om patienter bør have fuld adgang til sådanne oplysninger.Danske Regioner bemærker,at behandlingsansvarlige sundhedspersoner i ganskefå tilfælde bør have adgang til at spærre en patients elektroniske adgang til patient-journalen midlertidigt, hvis det vurderes, at patientens indsigt i egen journal kanvolde afgørende skade på patienten.Kommentar:Ministeriet er bekendt med, at der i regionerne er forskellige opfattelser af dettespørgsmål.

5Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, har det været over-vejet at opretholde muligheden for at begrænse psykiatriske patienters adgang tilegne fremtidige journaloptegnelser. Regeringen har imidlertid ikke fundet dettehensigtsmæssigt. Regeringen har herved lagt vægt på Dansk Psykiatrisk Selskabsudtalelse om, at psykiatriske patienters adgang til egne journaler principielt børvære den samme som somatiske patienters. Det kan i den forbindelse tilføjes, atbehandlingsansvarlige sundhedspersoner i forbindelse med fremtidige journalop-tegnelser har mulighed for at overveje, hvorledes relevante oplysninger – uden atforringe journalens kvalitet – kan anføres i journalen på en måde, så patientensadgang til aktindsigt ikke vil kunne give anledning til problemer.Regeringen er opmærksom på, at der som følge af fremtidig teknologi vil kunneopstå nye spørgsmål om, hvilke oplysninger der bør være tilgængelige for patien-ter. Der er imidlertid ikke tale om aktuelle spørgsmål, og det er heller ikke er mu-ligt at forudsige, i hvilket omfang sådanne spørgsmål kan opstå. Det er derforhverken muligt eller relevant på nuværende tidspunkt at tage højde herfor i reglerneom patienters adgang til aktindsigt.Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Patienter bemærker,at en patients nære pårørende efter aftale med pati-enten bør have samme ret til aktindsigt i patientens journaler som patienten selv.Det Centrale Handicapråd bemærker,at det er vigtigt at være opmærksom pånødvendigheden af, at aktindsigt også er tilgængelig for personer med funktions-nedsættelser, herunder kognitive funktionsnedsættelser. Det Centrale Handicaprådanfører i den forbindelse, at den tekniske løsning for elektroniske patientjournalerbør leve op til visse, nærmere bestemte it-standarder.Kommentar:Det er et almindeligt forvaltningsretligt princip, at den, der kommer i forbindelsemed den offentlige forvaltning, i almindelighed kan vælge at lade sig repræsentereaf andre. Princippet gælder også med hensyn til adgangen til at søge aktindsigt iegne journaler. For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, følger detaf sundhedslovens § 14, at den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyn-diget hertil, indtræder i patientens rettigheder efter sundhedslovens afsnit III, her-under i patientens ret til aktindsigt.Der er på den baggrund ikke behov for at fastsætte særlige regler om, at en patientsnære pårørende eller andre efter aftale med patienten kan få samme adgang til akt-indsigt i patientens journaler som patienten selv. Der findes heller ikke behov formed lovændringen behov at fastsætte særlige regler om adgang til aktindsigt forpersoner med funktionsnedsættelser. Det kan i den forbindelse tilføjes, at der medlovforslaget fastsættes nye juridiske rammer for patienters aktindsigt i egne journa-ler, men lovforslaget har ikke betydning for sundhedsaktørernes valg af tekniskløsning i forbindelse med etablering af elektroniske patientjournaler.Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Patienterbemærker, at patienter bør sikres ret til en samtale umiddelbart iforlængelse af aktindsigten til afklaring af evt. usikkerheder, der kan opstå i forbin-delse med indsigten.Kommentar:

6En patient, der har spørgsmål til sin behandling, kan henvende sig til sin praktise-rende læge eller behandlingsstedet, vedkommendes kontaktperson på sygehuseteller patientkontoret. Det gælder, uanset om spørgsmålene opstår i forlængelse af,at patienten har fået aktindsigt i egne journaler eller på et andet tidspunkt. Regerin-gen finder ikke behov for at fastsætte særlige regler, der sikrer patienter ret til ensamtale i forlængelse af patientens anmodning om aktindsigt.Høringssvaret giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget.Danske Patienterbemærker, at patienter ikke bør kunne opkræves betaling forkopiering og forsendelse af patientjournaler.Kommentar:De gældende regler om betaling for afskrifter m.v. af patientjournaler fremgår afbekendtgørelse nr. 664 af 14. september 1998. Det er fastsat i bekendtgørelsen,hvilken betaling der for at dække de faktiske omkostninger kan opkræves for af-skrifter, edb-udskrifter og fotokopier af dokumenter i patientjournaler m.v. Patien-ten kan ikke opkræves betaling første gang, der efter anmodning gives aktindsigt ien patientjournal m.v. Privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner kan dog -også første gang - opkræve patienten betaling for afskrifter m.v.Reglerne er fastsat med hjemmel i sundhedslovens § 39 (tidligere § 22 i lov ompatienters retsstilling). Det er Regeringens opfattelse, at der som hidtil bør væremulighed for at opkræve betaling med henblik på at dække de faktiske omkostnin-ger, der er forbundet med kopiering og forsendelse m.v. af patientjournaler. Beta-ling for kopierings- og forsendelsesomkostninger er imidlertid ikke aktuel i tilfæl-de, hvor aktindsigten gives elektronisk, og der derfor ikke er faktiske omkostningerforbundet med patientens aktindsigt. Som konsekvens heraf er der med lovforslagetforeslået en ændret formulering af sundhedslovens § 37.

5. Vedr. forslaget om medicintilskudDanske Regionerhar ikke bemærkninger til lovforslaget, der ikke forventes at føretil nogen væsentlig ændring i forhold til den måde, reglerne administreres på i dag.Dette dog med forbehold for de økonomiske konsekvenser.Kommentar:For så vidt angår Danske Regioners bemærkning om økonomiske konsekvenserbemærkes det, at forslaget skønnes at være udgiftsneutralt, fordi der ikke er lagt optil nogen væsentlig ændring i forhold til den måde, reglerne administreres på i dag.Lægemiddelindustriforeningenbemærker, at foreningen konstaterer, at der medændringen af § 144 ikke er lagt op til nogen væsentlig ændring af den måde, hvor-på reglerne om generelt tilskud administreres, herunder generelt klausuleret tilskud.På den baggrund finder foreningen det som udgangspunkt positivt, at der med lov-forslaget lægges op til en udvidelse af de forhold, som Lægemiddelstyrelsen kanlægge til grund i forbindelse med klausuleringen af et tilskud. Udvidelsen vil øgeLægemiddelstyrelsens muligheder for at målrette et tilskud til de grupper, som vilhave et særligt behov herfor, hvilket umiddelbart må anses som positivt, forudsat atmulighederne ikke anvendes til at indskrænke patienters adgang til relevant læge-middelbehandling og dermed kvaliteten af patientbehandlingen.

For så vidt angår lovforslagets nærmere udformning finder Lif det væsentligt, atman i lovforslaget præciserer, i hvilke tilfælde en klausulering kan foretages afLægemiddelstyrelsen. Foreningen finder det herunder vigtigt, at det i lovforslagetpræciseres, at enhver klausulering af det generelle tilskud skal være sundhedsfag-ligt begrundet. Kun sundhedsfaglige forhold bør kunne begrunde den differentie-ring mellem patientgrupper, der er iboende i enhver klausulering af medicintilskud.Lif forudsætter selvsagt, at Lægemiddelstyrelsen lever op til transparensdirektivetbestemmelser, hvilket bl.a. indebærer at styrelsens procedurer og beslutninger skalvære transparente, objektive og kontrollerbare.Lif peger endvidere på, at den omtalte ændring af klausuleringsordningen alt andetlige må forventes at føre til et stigende antal klausuleringer. I den forbindelse finderforeningen, at der bør udarbejdes beslutningsstøtteredskaber, som kan virke over-bliksdannende i relation til klausuleringerne og dermed understøtte de praktiseren-de læger i deres daglige arbejde.

Kommentar:For så vidt angår Lifs bemærkninger om at foreningen ikke støtter den praksis, derer opstået omkring revurderingen af lægemidler, som ifølge Lif indebærer, at etlægemiddels tilskudsstatus afgøres ved en simpel sammenligning af prisen på enrække lægemidler, som efter Lægemiddelstyrelsens opfattelse har relativt sammen-lignelige effekter, skal bemærkes, at kriterierne for at få og bevare generelt tilskudog generelt klausuleret tilskud fremgår af bekendtgørelsen om medicintilskud nr.180 af den 17. marts 2005. Et af hovedkriterierne, som fremgår af bekendtgørel-sens § 1, stk. 2, nr. 2. er, at lægemidlets pris skal stå i et rimeligt forhold til læge-midlets behandlingsmæssige værdi – et kriterium, der tillige gælder i forbindelsemed vurderingen af spørgsmålet om tilskud i forbindelse med Lægemiddelstyrel-sens igangværende systematiske gennemgang af lægemidlerne tilskudsstatus – densåkaldte revurdering.Kriteriet udmønter lovens formål om at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af deoffentlige midler og tilskyde til rationel lægemiddelanvendelse. Med mulighedenfor at klausulere det generelle tilskud målrettes tilskuddet til netop de patienter,som har særligt behov for de pågældende lægemidler, jf. nedenfor. Denne differen-tiering sker med udgangspunkt i lægemidlernes behandlingsmæssige værdi over forprisen og således med baggrund i sundhedsfaglige forhold.Lægemiddelstyrelsen oplyser, at et generelt klausuleret tilskud navnlig er aktuelt,hvor lægemidler fx er godkendt til og anvendes til flere forskellige indikationer fxlægemidlet Lyrica, der anvendes til behandling af smerte, angst og epilepsi. I dissetilfælde kan der være behov for at differentiere, fordi kriteriet om, at prisen på læ-gemidlet skal stå i et rimeligt forhold til den behandlingsmæssige værdi, kun eropfyldt for de patienter, der lider af epilepsi. Dette skyldes, at de relevante behand-

8lingsalternativer til behandling af de øvrige indikationer fx er bedre og/eller billige-re. I andre tilfælde vil et lægemiddel give nogle patienter uacceptable bivirkningermens andre patienter ikke rammes af disse bivirkninger, eller et lægemiddel giverden store skare af patienter tilstrækkelig effekt, mens andre har brug for et andet ogmåske dyrere lægemiddel. Klausuleringsordningen giver mulighed for at målrettetilskuddet til netop de patienter, der har særligt behov for disse lægemidler.Hvad angår Lifs bemærkning om, at justeringen af medicintilskudsreglerne skalefterleve Transparensdirektivet, vil ministeriet efter almindelig praksis notificereændringen til EU-Kommissionen.Endelig er ministeriet og Lægemiddelstyrelsen enige i Lifs synspunkter vedrørendebeslutningsstøtteredskaber, som kan virke overbliksdannende i relation til klausule-ringerne og dermed understøtte de praktiserende læger i deres daglige arbejde. Deter således hensigtsmæssigt, at de redskaber, som den praktiserende læge har til sinrådighed, stiller klausulerne til rådighed for de praktiserende læger i ordinations-øjeblikket. Lægemiddelstyrelsen sender rutinemæssigt nye klausuleringstekster tillægesystemleverandørerne, når et lægemiddel klausuleres eller ændrer klausule-ring. Lægemiddelstyrelsen har oplyst, at styrelsen senest den 25. februar 2009 harrettet henvendelse til Lægeforeningen med opfordring til, at foreningen arbejderfor, at disse klausuleringstekster stilles til rådighed for lægen i ordinationsøjeblik-ket.Danmarks Apotekerforeningtager til efterretning, at ændringen ifølge ministeri-et er udtryk for en tilpasning af lovens ordlyd til den praksis, der har udviklet sig,og at der ikke vil ske nogen væsentlig ændring i forhold til den måde, reglerneadministreres på i dag.Apotekerforeningen bemærker, at der med den igangværende revurderingsproceser sket nogle væsentlige indskrænkninger i, hvilke lægemidler, der i dag ydes al-mindeligt generelt tilskud. Dette gælder navnlig på blodtryksområdet, hvor et stortantal lægemidler med virkning fra den 13. juli 2009 ikke længere ydes generelttilskud. Nogle af disse lægemidler vil fremover kunne ydes klausuleret tilskud,såfremt det tidligere behandlingsforløb har vist, at den pågældende patient ikke harkunnet tåle det billigere lægemiddel. Det vil sige, at man på blodtryksområdet haranvendt kriterier for tildeling af klausuleret tilskud, som Ministeriet for Sundhed ogForebyggelse nu med nærværende lovforslag udtrykkeligt vil lovliggøre.Tilskudsreformen på blodtryksområdet, som trådte i kraft den 13. juli 2009, inde-bærer efter Lægemiddelstyrelsens vurdering, at ca. 150.000 patienter er tvunget tilat skifte behandling til et billigere lægemiddel, da de pågældende patienter ellersvil miste retten til medicintilskud.På denne baggrund er Apotekerforeningen bekymret for, at den foreslåede lovmæs-sige udvidelse af kriterierne for, hvornår ordningen for klausuleret tilskud kanbringes i anvendelse, i praksis vil blive anvendt som grundlag for yderligere ind-skrænkninger i den andel af lægemidler, hvortil der i dag ydes (uklausuleret) gene-relt tilskud, til skade for medicinbrugerne.En udvidelse af de kriterier, som Lægemiddelstyrelsen kan anvende som grundlagfor at meddele et lægemiddel klausuleret tilskud, som lovforslaget er udtryk for, vili meget høj grad medvirke til, at det bliver endnu mere vanskeligt for den enkeltelæge at danne sig et overblik over, hvilke klausuleringer der knytter sig de forskel-lige typer medicin.

Forløbet af tilskudsreformen på blodtryksområdet har i høj grad synliggjort, atadministrationen af klausuleret tilskud er forbundet med betydelige vanskeligheder.Apotekspersonalet har således i meget stort omfang måttet tage kontakt til de prak-tiserende læger med henblik på lægernes stillingtagen til, om de pågældende pati-enter fremover skulle ydes klausuleret tilskud eller skifte behandling for at sikre, atpatienterne ikke mistede retten til tilskud.En effektiv administration af klausuleret tilskud forudsætter efter Apotekerforenin-gens opfattelse, at de fornødne redskaber, herunder særligt IT-programmer, er tilstede i de praktiserede lægers systemer, således at det i alle tilfælde sikres, at læ-gerne tager stilling til, om der skal ydes klausuleret tilskud til et bestemt lægemid-del. Førend sådanne redskaber er implementeret, er det efter Apotekerforeningensopfattelse uhensigtsmæssigt ad lovgivningsmæssigt vej at bevirke, at ordningengøres yderligere kompliceret.For at medvirke til at gøre administrationen af klausuleret tilskud mere effektiv,ensartet og retfærdig foreslår Apotekerforeningen, at bevilling af klausuleret til-skud til den enkelte patient - ligesom enkelttilskud - registreres i CTR-registret,således at apoteket ved de efterfølgende receptkøb automatisk modtager oplysnin-gerne fra CTR og dermed kan sikre, at patienterne modtager de medicintilskud, deefter lovgivningen er berettigede til.Der vil i langt de fleste tilfælde være tale om, at ydelsen af klausuleret tilskud tilpatienterne er af varig karakter, ikke mindst når der i stigende grad tages stilling udfra tidligere behandlingsforløb. Såfremt der i enkelte tilfælde måtte blive tale om,at patienterne ikke længere opfylder de fastsatte tilskudsklausuler, vil lægen kunnemeddele dette til apoteket, som herefter kan indberette de ændrede vilkår til CTR.Kommentar:Apotekerforeningen udtrykker bekymring for, at den foreslåede lovmæssige udvi-delse af kriterierne for, hvornår ordningen for klausuleret tilskud kan bringes i an-vendelse, i praksis vil blive anvendt som grundlag for yderligere indskrænkninger iden andel af lægemidler, hvortil der i dag ydes (uklausuleret) generelt tilskud, tilskade for medicinbrugerne.Hertil skal ministeriet bemærke, at der med lovændringen ikke er tilsigtet nogenændring af den praksis, der anvendes i dag i forbindelse med Lægemiddelstyrelsensvurderinger af, om et lægemiddel skal meddeles klausuleret tilskud. Dermed er derheller ikke tale om en indskrænkning til skade for medicinbrugerne.For så vidt angår Apotekerforeningens bemærkning om, at det med lovforslagetbliver endnu vanskeligere for den enkelte læge at danne sig et overblik over, hvilkeklausuleringer der knytter sig de forskellige typer medicin, skal ministeriet bemær-ke, at Lægemiddelstyrelsen rutinemæssigt sender nye klausuleringstekster til læge-systemleverandørerne, når et lægemiddel klausuleres eller ændrer klausulering medhenblik på at klausuleringsteksterne kan være tilgængelige for lægen i ordinations-

10øjeblikket. Således arbejdes der fra Lægemiddelstyrelsens side løbende på at sikre,at lægerne er bedst muligt orienterede om de gældende klausuleringer for medicin-tilskud.Ministeriet er helt opmærksomt på, at det er en udfordring at sikre, at lægerne ertilstrækkeligt informerede om klausuleringsteksterne, og at der kan være risiko for,at patienterne ikke får et tilskud, de er berettiget til, samt at lægerne evt. kan mis-bruger ordningen. Ministeriet finder det derfor vigtigt - også med de mere fleksibleregler, som indføres med lovændringen - at lægerne sikres det bedst mulige infor-mationsgrundlag om gældende klausuleringer.Uagtet ovennævnte udfordringer er det ministeriets klare vurdering, at ordningenmed klausuleret tilskud giver mulighed for en rationel lægemiddelanvendelse vedat målrette medicintilskud til de grupper, der har et særligt behov.Hvad angår Apotekerforeningens bemærkninger om, at forløbet af tilskudsrefor-men på blodtryksområdet har synliggjort, at administrationen af klausuleret tilskuder forbundet med betydelige vanskeligheder, er det omvendt ministeriets og Læ-gemiddelstyrelsens opfattelse, at tilskudsreformen efter omstændighederne er for-løbet relativt godt.Med henblik på at sikre den fornødne tid hos læger og patienter til omstilling aflægemiddelbehandlingen blev ændringen af tilskudsstatus for blodtrykslægemid-lerne indfaset over en periode på et halvt år. Mange patienter fik – blandt andet pågrund af en massiv informationsindsats - omlagt deres behandling før den 13. juli.Ministeriet og styrelsen er opmærksom på, at det var uhensigtsmæssigt, at reglernetrådte i kraft midt i sommerferien, hvor en del læger var på sommerferie, hvilketvanskeliggjorde kontakten mellem apoteker og læger for den gruppe af patienter,som endnu ikke hade fået omlagt behandlingen.Det er ministeriets forventning, at erfaringerne fra den første større revurdering aftilskudsstatus vil kunne anvendes fremover med henblik på at lette implementerin-gen af revurderinger for nye lægemiddelgrupper.Ministeriet har noteret sig Apotekerforeningens forslag om, at bevilling af klausu-leret tilskud til den enkelte patient - ligesom enkelttilskud - registreres i CTR-registret, således at apoteket ved de efterfølgende receptkøb automatisk modtageroplysningerne fra CTR og dermed kan sikre, at patienterne modtager de medicintil-skud, de efter lovgivningen er berettigede til.

11Bilag 1HøringsparterLovforslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisationerm.fl., og de fremhævede har afgivet høringssvar.Kommunale parter m.fl.Danske Regioner,Regionernes Lønnings- og Takstnævn ogKL.Faglige organisationer m.fl.Dansk Sygeplejeråd,Lægeforeningen,Praktiserende Lægers Organisation,Dansk Psykiatrisk Selskab,Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Selskab,FOA,Pharmadanmark ogFarmakonomforeningen.Patientforeninger m.fl.Center for Små Handicapgrupper,Danske Handicaporganisationer,Danske Patienter,Dansk Handicapforbund,Dansk Selskab for Patientsikkerhed,Det Centrale Handicapråd,Forbrugerrådet,Hjerteforeningen ogHospice Forum Danmark,Kræftens Bekæmpelse,Patientforeningen i Danmark,Patientforum,Scleroseforeningen,ÆldreForum,Ældremobiliseringen ogÆldresagen.Andre private foreninger og institutioner m.fl.Dansk Erhverv og BPK,Sankt Lukas Hospice,Diakonissestiftelsens Hospice,Sct. Maria Hospice Center,Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge OASIS, RCT-Jylland ogRCT i København,Epilepsihospitalet i Dianalund,Sclerosecentrene i Haslev og Ry,PTU’s Rehabiliteringscenter,Center for sundhed og træning i Middelfart,Center for sundhed og træning i Århus, Center for sundhed og træning i Skælskør,Rehabiliteringscenter for Muskelsvind,

12Vejlefjord,Center for Hjerneskade,KamillianerGaardens Hospice,Hospice Fyn,Arresødal Hospice,Hospice Sjælland,Hospice Sønderjylland,Anker Fjord Hospice,Hospice Limfjord,Hospice Sydvestjylland,Hospice Vendsyssel,Hospice Djursland,Kong Chr. X's Gigthospital i Gråsten,Danmarks Apotekerforening,Lægemiddelindustriforeningen,Industriforeningen for Generiske Lægemidler ogForeningen af Parallelimportører af LægemidlerStatslige myndigheder m.fl.Dansk Selskab for Folkesundhed,Den Centrale Videnskabsetiske Komité,Etisk Råd,Institut for Menneskerettigheder,Patientforsikringen,Patientskadeankenævnet,Rigsrevisionen,Sundhedsvæsenets Patientklagenævn,Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Sundhed ogFærøernes Landsstyre.