Jeg vil starte med at glæde mig over, at vi nu kan behandle lovforslaget i salen.
Det er jo sådan, at det har været en meget lang proces, og jeg tror, at alle, der har fulgt med i den – det er jo ikke alle, der sådan interesserer sig for VEU-centre, men vi er nogle stykker, der gør det – betragter det som et væsentligt fremskridt i forhold til den fortsatte udvikling af vores efteruddannelsessystem.
Det er jo en aftale, som udløber af trepartsaftalen, hvor man gerne ville effektivisere og øge udbuddet og øge effekten af det, og jeg synes, det er rigtigt set, at vi skal have fokus på kvalitet og effektivitet og fleksibilitet i det her system.
Jeg synes også, at det virker ret gennemtænkt, at vi nu siger, at hvis man får et udbud og en godkendelse, ja, så har man også pligten til at gøre det.
Samtidig er det sådan, at vi samler den voksenvejledning, der måtte være på stedet.
Jeg vil godt sige, at for Socialdemokraternes vedkommende er det her kun en tilretning.
Vi burde have lavet en voksenvejledningsreform, som der stod i regeringens lovgrundlag for op til flere år siden, men jeg forstår, at det er den puniske krig mellem op til flere ministerier, der gør, at det ikke kan lade sig gøre.
Når det ikke kan lade sig gøre, er det næstbedste, at vi får samlet voksenvejledernetværket omkring voksenefteruddannelsen.
Det er da et skridt på vejen, men det er nok ikke nok.
Når det er sagt, er der jo med den beskæftigelsessituation, vi har, med stigende arbejdsløshed, hvor det hovedsagelig er unge og ældre, der ryger ud af arbejdsmarkedet i øjeblikket, et skrigende behov for, at den vejledningsindsats, der skal være, skal være i orden.
Så vil jeg godt sige, at for os er det helt afgørende, at vi løbende følger den her lovgivning, for vi er lidt bekymrede, som det ser ud i øjeblikket, fordi en række af vore tyndtbefolkede områder i forvejen efter politireformen og alle mulige andre reformer er blevet tømt for offentlige institutioner.
Det, som jeg siger her, er i virkeligheden, at vi skal sikre det udbud, vi tilsigter med lovforslaget, nemlig at man kan lave udlagt undervisning, at man kan sikre, i stedet for at kurser bliver afløst hist og pist, at der også bliver uddannelse og efteruddannelse ude i de tyndtbefolkede områder.
Det vil vi følge nøje, og jeg skal sige, at vi selvfølgelig havde det op på gruppemødet som alle mulige andre i dag, og det var et stort ønske og krav fra en række af vores gruppefæller, at vi får fulgt det her i den retning.
Det vil jeg gerne følge op på og også bede ministeren om at kvittere for heroppe, så vi er enige om den del af det.
Når det er sagt, har vi haft en længere diskussion om finansieringen af det, og jeg vil have lov til her fra talerstolen at glæde mig over, at det ikke var taxametrene som foreslået af ministeren, der skulle skæres på, men at vi fandt en løsning, der gør, at vi ikke nu begynder at røre ved de taxametre, vi endelig har fået derop, hvor ministeriets egen taxameterrapport peger på at de skal ligge, for at skolerne har en interesse i at udbyde en række af de her voksenefteruddannelseskurser.
Så også her kan jeg glæde mig over, at den lange kamp, som det jo har været at få sikret en ordentlig finansiering af det, også er lykkedes.
Så alt i alt glæder vi os over, at vi nu har taget hul på en lille ny æra kombineret med den globaliseringsaftale, som er ved at være på plads, at vi nu får muligheden for at koble udbuddene, at vi får mulighed for at sikre fokus på kvalitet og effektivitet.
Vi får forhåbentlig et udbud og et tilbud, som sikrer, at der bliver uddannelse overalt i landet, og at vi ikke har rørt ved taxametrene undervejs.
Men vi vil have en særlig fokus på, at man nu også sikrer, at udbuddene kommer derud, hvor menneskene bor, og ikke kun i de større byer.