Notat

om høringssvar til udkast til

Forslag til lov om ændring om lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love

(Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet på Miljøministeriets område)

Lovudkastet blev sendt i ekstern høring den 26. juni 2009 med frist for at afgive høringssvar den12. august 2006.Udkastet blev sendt til høring hos en bred kreds af myndigheder og organisationer. Miljøstyrelsenhar modtaget i alt 23 høringssvar, hvoraf 16 myndigheder og organisationer oplyser, at man ikkehar bemærkninger til eller ønsker at kommentere lovforslaget.Følgende høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:Bryggeriforeningen, KL, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Dansk Erhverv, Den danske Landinspek-tørforening og Praktiserende Landinspektørers Forening, Aalborg Universitet og Advokatrådet.Svarene har især berørt følgende punkter:a) Servicedirektivets anvendelsesområde i forhold til landinspektørvirksomhed samtb) tjenesteyderes oplysningsforpligtelser efter de foreslåede hjemler.c) enkelte andre bemærkningerForuden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget nogle få justeringer i lovforslageti forbindelse med Miljøministeriets egen kvalitetssikring og efter drøftelse med Justitsministeriet.I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar til de ovennævnte punkter og Miljøministe-riets kommentarer hertil. Ønskes der detaljerede oplysninger om høringssvarenes indhold, henvi-ses der til de fremsendte høringssvar.a) Servicedirektivets anvendelsesområde i forhold til landinspektørvirksomhedAalborg Universitet har bemærket, at lovforslaget ikke indeholder en stillingtagen til, om landinspek-tørernes matrikulære arbejde er ”forbundet med udøvelse af offentlig myndighed” i servicedirekti-vets forstand. EF-traktaten indeholder en bestemmelse i artikel 45, som undtager ”virksomhed, somvarigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed…” fra at blive omfattet afAfsnit III, kap. 2: Etableringsretten i traktaten. Aalborg Universitet bemærker, at en sådan stillingta-gen forekommer relevant, idet matrikulært arbejde har været udført og i nogen udstrækning stadigudføres af statslig og kommunal myndighed.

Den danske Landinspektørforening og Praktiserende Landinspektørers Forening har bemærket, atde ikke har haft som mål at erklære al landinspektørvirksomhed som undtaget fra servicedirektivet.Foreningerne gør rede for, at landinspektører op igennem historien siden 1768, har været betragtetsom embedsmænd og stadig betragter sig selv som udøvere af offentlig myndighed i forbindelsemed de funktioner, som er omfattet af beskikkelsen. Samtidigt fremhæves det, at landinspektørvirk-somhed har været udført og stadig udføres af såvel offentligt ansatte (Sønderjylland og Køben-havn/Frederiksberg), som af privatpraktiserende landinspektører.Landinspektørforeningerne mener, at udførelsen af skelforretninger er omfattet af artikel 45.Landinspektørforeningerne ønsker videre, at enhver sag om skels fastlæggelse og etablering skalvære omfattet af artikel 45, idet disse sager omfatter samme ansvar og undersøgelsesomfang somskelforretninger.Endvidere ønsker foreningerne, at landinspektørers medvirken i ekspropriationsforretninger og vis-se opgaver i forhold til landbrugsloven skal omfattes af artikel 45.Sammenfattende ønsker landinspektørforeningerne, at de ovennævnte opgaver forbeholdes land-inspektører, som har et fast tilhørsforhold til Danmark og udøver landinspektørvirksomhed efter dedanske regler.Miljøministeriets bemærkninger til begge ovennævnte høringssvarLandinspektører med beskikkelse har eneret til at udføre matrikulære arbejder. Matrikulært arbejdeomfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registreringaf matrikulære forandringer (arealoverførsler, udstykninger og lignende), herunder fremskaffelse afden nødvendige dokumentation for, at bestemmelser efter anden lovgivning er overholdt. Matriku-lære arbejder omfatter også skelforretninger (formelle afgørelser om skellets placering). Kort & Ma-trikelstyrelsen godkender de ansøgninger om matrikulære forandringer, som landinspektørerneudarbejder. Beskikkelsen giver også adgang til at udføre arbejder, som efter andre ministeriers lov-givning skal udføres af en landinspektør med beskikkelse, herunder ejerlejlighedsopdeling (Er-hvervs- og Byggestyrelsen), attester efter landbrugslovgivningen (Fødevareministeriet) og tinglys-ningslovgivningen (Justitsministeriet) mm.For at opnå beskikkelse skal man have en 5-årig universitetsuddannelse og yderligere 3 års er-hvervserfaring med matrikulært arbejde.I forbindelse med implementering af direktiver om arbejdskraftens og tjenesteydelsernes fri bevæ-gelighed, er spørgsmålet, om landinspektørerhvervet kan anses for ”udøvelse af offentlig myndig-hed”, og henføres til undtagelsesbestemmelsen artikel 45 i EF-traktaten.Landinspektørerhvervet mener, at en del af deres arbejde, som kræver beskikkelse, skal holdesuden for reglerne i servicedirektivet. Hvis landinspektørerhvervet bliver undtaget i henhold til artikel45, vil det betyde, at landinspektører fra de øvrige EU-lande, ikke vil kunne etablere sig i Danmarkog ikke tilbyde deres tjenesteydelser midlertidigt i Danmark. Kun dansk beskikkelse vil give adgangtil at udføre landinspektørarbejde, som er omfattet af beskikkelsen.Kort & Matrikelstyrelsen har drøftet emnet med Justitsministeriet, som har udtalt, at landinspektør-erhvervet som helhed er omfattet af servicedirektivets regler. Justitsministeriet mener dog, at skel-forretninger, hvor en landinspektør i forhold til borgere træffer afgørelser, som kun kan indbringesfor domstolene, formentligt kan henføres til artikel 45.

Landinspektørerhvervet er enigt i, at skelforretninger kan henføres til artikel 45, men mener også,at især skelfastlæggelse og skelretablering ligner skelforretning så meget, at også disse arbejderkan henføres til artikel 45.Det er ubestridt, at praktiserende landinspektørers fastlæggelse af nye og gamle skel (skelretable-ring) er et arbejde, der kræver dyb faglig indsigt og kendskab til gældende love og regler, men derer ikke tale om ”udøvelse af offentlig myndighed”. Enten er der tale om et rent teknisk arbejde,nemlig fastlæggelse af skel ud fra matriklens måloplysninger, eller der er tale om fastlæggelse af ethævdvundet skel på baggrund af enighed mellem de berørte grundejere. Udøvelse af offentligmyndighed i forbindelse med fastlæggelse af skel kommer alene på tale, når skel fastlægges vedskelforretning efter de i udstykningslovens kap. 5 fastlagte procedurer, hvor landinspektøren op-træder som en slags dommer i skelspørgsmål. Selvom skelfastlæggelse i arbejdsmåde og arbejds-omfang svarer til arbejdet i forbindelse med de nævnte skelforretninger, er skelfastlæggelse ikke”udøvelse af offentlig myndighed”, fordi landinspektøren ikke træffer beslutninger, der er bindendefor grundejerne.Det er fortsat Kort & Matrikelstyrelsens opfattelse, at matrikulært arbejde med undtagelse af skel-forretninger er omfattet af servicedirektivet, og lovforslaget er udarbejdet på den baggrund.På baggrund af landinspektørforeningernes høringssvar, har Kort & Matrikelstyrelsen ændret lov-forslaget, således at skelforretninger bliver undtaget fra reglerne i servicedirektivet og dermed vilvære forbeholdt landinspektører, som har dansk beskikkelse.b) Tjenesteyderes oplysningsforpligtelserBryggeriforeningen og Dansk Erhverv har bemærket, at det ikke er nærmere beskrevet i lovforsla-get, hvordan hjemlerne til at fastsætte oplysningsforpligtelser for tjenesteydere påtænkes udnyttet.Dansk Erhverv og Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR)har bemærket, at det bør sikres, at tjenesteydere, der bliver omfattet af forpligtelserne til at givevisse oplysninger, informeres om dette. Dansk Erhverv og CKR har derudover bemærket, at degerne vil inddrages i en dialog om udfærdigelsen af de konkrete oplysningsforpligtelser.Miljøministeriets bemærkningerDe foreslåede hjemler til at fastsætte regler om tjenesteyderes oplysningspligter forventes aktueltudnyttet til at fastsætte regler i overensstemmelse med direktivets artikel 22, i det omfang bestem-melserne ikke allerede er gennemført i markedsføringsloven eller lov om tjenesteydelser i det indremarked. Der henvises herom til bemærkningerne til § 1, nr. 3. Bemærkningerne er nu suppleret, sådet fremgår, at hjemlen påtænkes udnyttet således, at det vil være et krav, at den krævede infor-mation skal være klar og éntydig og skal gives, før indgåelsen af en kontrakt eller før levering aftjenesteydelsen, hvis der ikke indgås skriftlig kontrakt. Det overlades i øvrigt til tjenesteyderen atafgøre, hvordan tjenestemodtageren bedst og mest effektivt får de givne oplysninger, herundereksempelvis ved offentliggørelse på hjemmeside eller i brochurer eller andet informationsmateriale.For så vidt angår information af tjenesteyderne om de nye regler, vil dette ske via den relevantestyrelses hjemmeside og evt. i samarbejde med brancheorganisationer. Dette er ligeledes indføjet ide almindelige bemærkninger.

De berørte myndigheder og organisationer vil som vanligt blive inddraget inden udstedelsen af denye regler om tjenesteydernes oplysningspligter.c) Andre bemærkningerAdvokatsamfundet har bemærket, at det i vidt omfang er valgt at implementerer direktiverne vedhjemmelsbestemmelser samt at det i stedet bør overvejes at fastsætte bestemmelserne direkte ilovgivningen.Miljøministeriets bemærkningerDe ordninger, der berøres af gennemførelsen af servicedirektivet, er i meget vidt omfang reguleret ibekendtgørelser. De nødvendige bestemmelser fastsættes derfor i tilknytning til de eksisterende,konkrete ordninger i bekendtgørelserne.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.Da implementering af direktivet er en forholdsvis bunden opgave, og da implementeringen medfø-rer ret detaljerede regler, er det mere hensigtsmæssigt, at den endelige implementering finder stedi form af bekendtgørelserBryggeriforeningen ser frem til regler om sagsbehandlingstid, men pointerer samtidig, at fristerneskal tilgodese såvel at der kan gives virksomhederne passende lange frister, og at disse tilrette-lægges enkelt og klart ud fra både myndighedernes og virksomhederns behov for en hurtig sags-behandling.Miljøministeriets bemærkningerSagsbehandlingsfristen skal regnes fra en sag er fuldt oplyst. Den foreslåede hjemmel giver mulig-hed for at fastsætte sagsbehandlingstider direkte i bekendtgørelser. Det er imidlertid tanken, athjemlen først og fremmest vil blive anvendt til at pålægge den sagsbehandlende myndighed selv atfastsætte sagsbehandlingsfrister. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 5.Bemærkningen har således ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.