Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 50:

Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love. (Implementering af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet på Miljøministeriets område).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 29.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er Venstres hr. Eyvind Vesselbo.

Det her lovforslag drejer sig om at implementere og gennemføre den del af servicedirektivet, som handler om miljøområdet.

I første omgang drejer det sig om at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om, at myndigheder skal fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister på det, der sker i kommunerne. Der skal kun være mulighed for at forlænge sådan en frist en gang, og desuden skal borgerne have en kvittering for, at en sag er blevet afleveret, så de klart kan sige til kommunen, at sagen er afleveret, og her er der en frist. Hvis ikke man får det inden for den frist, bliver der problemer.

Desuden skal der være en udvidet information om tjenesteydelser, altså tjenesteyderne bestemmer informationspligten.

Til sidst er det et spørgsmål om anerkendelsesdirektivet, som i denne sammenhæng drejer sig om en ændring af landinspektørvirksomhed. Det drejer sig om, at landinspektører, som ikke kommer fra Danmark, også skal have mulighed for at udføre deres erhverv i Danmark.

Det er sådan set de tre elementer, som den her lov drejer sig om, altså implementeringen af servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet. Venstre støtter forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokratiets ordfører, hr. Flemming Møller Mortensen.

L 50 er jo en særdeles bunden opgave for ministeren, og det er det i og for sig også for os andre. Miljøministeren skal netop her sørge for at få omsat EU's service- og anerkendelsesdirektiv til de love, som ligger inden for ministerens område. Der er flere af dem, som er påvirket af det her. Det, det drejer sig om, er et spørgsmål om konsekvenstilretning i forhold til den danske lovgivning.

Forslaget skal også sørge for, at dele af servicedirektivet også bliver indpasset i forhold til de danske regler, og her drejer det sig, som hr. Eyvind Vesselbo netop har sagt, især om reglerne i forhold til sagsbehandlingen og pligten i forhold til oplysning.

Det er sådan, at der dog i høringssvarene er en enkelt ting, som kræver, at ministeren lidt skal spidse ører. Det er, at Kommunernes Landsforening finder, at det står forholdsvis uklart, om lovforslaget her vil give kommunerne nogle ekstra udgifter eller ej. Ministeren bedes naturligvis sørge for at finde ud af, hvad der er korrekt og rigtigt i den her sammenhæng. Det er naturligvis heller ikke rimeligt, hvis et forslag som det her, skulle komme til at belaste kommunernes i forvejen ganske udhulede ressourcer.

Ministeren har ellers svaret meget godt på de høringssvar, som er kommet, og også svaret landinspektørerne i forhold til deres usikkerhed om udøvelsen af deres virke med hensyn til skelforretninger. Det må vi også sige har fået et godt svar fra ministerens side.

Samlet set må jeg sige, at vi fra Socialdemokraternes side støtter ministerens fremlæggelse af L 50, og jeg skal også bringe den samme besked fra Socialistisk Folkeparti.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby.

Da Dansk Folkepartis ordfører på miljøområdet ikke kan være til stede her i dag, skal jeg på vegne af partiet sige følgende om det fremsatte forslag:

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, da vi kan se, at det er for at lette virksomhedernes måde at servicere på, også på tværs af landegrænserne. Det er vigtigt, at man ved, hvilke procedurer og regler der gælder for virksomhedernes områder. Det er ligeledes vigtigt, at man ved, hvilke regler det drejer sig om, og at man offentliggør sagsbehandlingstiderne på de enkelte områder, samtidig med at ansøgerne får oplysninger om, hvornår man kan forvente at sagen bliver behandlet, og hvor lang en sagsbehandlingstid man kan forvente.

Alt i alt betyder det, at borgerne får mere gennemsigtighed, og det betyder igen, at man gerne skulle have et klart overblik over, hvordan det går med den enkelte sag. Vi mener, at forslaget godt kan gå videre til udvalgsbehandling i en positiv ånd.

Endelig skal jeg, inden jeg går ned, sige, at vi har et spørgsmål, som ministeren meget gerne skulle komme med et svar på, og kan svaret ikke komme i dag, kan det måske komme under udvalgsbehandlingen. Det er med hensyn til servicedirektivet, som jo er et direktiv, som vi ikke i Dansk Folkeparti har støttet i sin fulde udstrækning. Der vil vi gerne have miljøministeren til at garantere, at netop det, der hedder oprindelseslandsprincippet, virker således, at vi kan være sikre på, at det er de danske regler, der gælder, og ikke reglerne i de lande, hvor man eventuelt kommer fra.

Med de ord kan vi anbefale lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Per Ørum Jørgensen.

Tak for det. Det er et lovforslag, som jo primært har til formål at sikre gennemførelse af servicedirektivet og indførelsen på miljøministerens område. Det er nok svært at starte en stor politisk debat på baggrund af det her lovforslag, så derfor vil jeg stilfærdigt sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Johs. Poulsen.

Tak for det. Jeg skal i lighed med den tidligere ordfører meddele, at Det Radikale Venstre også støtter lovforslaget. Jeg synes i virkeligheden også, at vi kan glæde os over, at vi med det her lovforslag får et lovforslag, som man rent faktisk i Dansk Folkeparti mener, efter hvad vi kunne høre på den vikarierende ordfører, sådan i bund og grund og på de allerfleste indholdsmæssige områder er et fremskridt, og et eller anden sted skal man jo nu engang også bryde fjendebillederne. Vi glæder os over, at Dansk Folkeparti på den her måde anerkender, at her er der to direktiver og udgangspunkter, som på alle måder letter forholdene og i højere grad sikrer gennemskueligheden for både erhvervsvirksomheder og folk i al almindelighed. Det synes jeg er godt, og det synes jeg simpelt hen man skal glæde sig over.

Det er også et eller andet sted fint, at dem, der måske nogle gange siger, at de er modstandere af alting, den vej rundt også anerkender det, når der kommer noget rigtig godt. Vi er i hvert fald tilhængere af det, fordi vi er enige i den bedømmelse, og i virkeligheden kan vi derfor heller ikke tilføre ret meget mere nyt andet end at sige, at vi bakker op om lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører, og så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Nu synes jeg jo ikke, der er noget særlig nyt i, at Dansk Folkeparti stemmer for lovgivning, som er affødt af et EU-direktiv, det er helt almindeligt. Det ærgerlige er, at Dansk Folkeparti som regel gør det, når det er dårlige lovforslag baseret på dårlige direktiver, hvorimod når Enhedslisten gør det, er det, fordi det er gode lovforslag, som er baseret på direktiver, der rent undtagelsesvis er fornuftige.

Så må jeg også sige, at Enhedslistens grundopfattelse er, at servicedirektivet er en dårlig ting, som på en lang række områder har været med til at markedsgøre nogle ting, som vi ikke synes skal markedsgøres, og som på en række områder er en trussel mod det velfærdssamfund, vi har i Danmark.

Man kan så sige, at når det kommer til det her lovforslag, vil jeg medgive Dansk Folkepartis ordfører, at det ikke er det, der er fyldt med de største problemer. Derfor vil Enhedslisten i det fortsatte arbejde koncentrere sig om at finde ud af det, der sker på landinspektørområdet, for ligesom konkret at tage stilling til, om det, som bliver vedtaget her, er et fremskridt eller et tilbageskridt. Det synes vi i modsætning til de tidligere ordførere ikke er helt indlysende, så det vil vi stille nogle spørgsmål om, så vi kan være fuldstændig sikre på, at vi ikke her får markedsgjort noget af det, som handler om myndighedsudøvelse eller er i tæt tilknytning til myndighedsudøvelse, for det vil vi faktisk ikke være med til.

Men vi ser frem til et spændende udvalgsarbejde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det miljøministeren.

Tak for de mange bemærkninger, der er kommet til lovforslaget her, som implementerer dele af to EU-direktiver, servicedirektivet og anerkendelsesdirektivet.

Servicedirektivet blev vedtaget i EU med dansk opbakning med bl.a. det formål at gøre det lettere for virksomhederne at levere deres ydelser på tværs af landegrænser. Direktivet er ikke til hinder for, at vi fortsat kan stille tjenesteydere over for krav, som er begrundet i miljøbeskyttelse, også de tjenesteydere, der er her midlertidigt. Folketinget vedtog før sommerferien lov om tjenesteydelser i det indre marked, der gennemfører de generelle dele af servicedirektivet. Med dette lovforslag gennemføres de dele af direktivet, som bør gennemføres i sektorlovgivningen.

I forhold til servicedirektivet giver lovforslaget miljøministeren mulighed for at stille krav til sagsbehandlingen. Konkret skal de relevante bekendtgørelser på Miljøministeriets område suppleres med bestemmelser om de sagsbehandlingsregler, der følger af servicedirektivet. Det gælder også bestemmelser om tjenesteyderes forpligtelser til at give tjenestemodtagere visse oplysninger.

De tilladelsesordninger, der er omfattet af direktivet, er f.eks. tilladelse til erhvervsmæssigt at anvende giftige bekæmpelsesmidler, miljøgodkendelse til tjenesteydelsesrelaterede listevirksomheder, autorisation som rottebekæmper eller beskikkelse som landinspektør. Servicedirektivets krav til sagsbehandlingen skal bl.a. sammen med den kvikskranke, som Økonomi- og Erhvervsministeriet opretter, være med til at gøre det lettere for virksomhederne at få et overblik over, hvilke regler og procedurer der gælder på deres område.

Forslaget lægger også op til, at enkelte bestemmelser skal ophæves, fordi de vurderes at være i strid med direktivet. Det drejer sig om tre bestemmelser, som i dag betyder, at en autorisation eller beskikkelse kan nægtes eller tilbagekaldes, hvis man har gæld til det offentlige.

Samtlige foreslåede ændringer følger af Danmarks forpligtelse til at gennemføre servicedirektivet, og implementeringsfristen er den 28. december 2009.

Derudover vil jeg også sige lidt om lovforslagets anden del, den del, der handler om anerkendelsesdirektivet, som har til formål at gennemføre dele af direktivet i landinspektørloven. Direktivet blev gennemført i Danmark i 2007 med lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark. I landinspektørloven blev der indført bemyndigelse til at fastsætte regler om sagsbehandling, om anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og myndigheders ret og pligt til udveksling af oplysninger og om en anden anvendelsesordning. Det er i bund og grund den del, som nu også bliver en del af anerkendelsesdirektivet.

Med de her ord vil jeg takke for de kommentarer, der er kommet. Jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.