Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om fremme af vedvarende energi. (Kvoteregulering af luftfart og forlængelse af skrotningsordningen for vindmøller).

Af klima- og energiministeren (Connie Hedegaard).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Jeg skal oplyse, at justitsministeren i dag er fungerende klima- og energiminister.

Forhandlingen åbnes hermed af den første ordfører, der får ordet. Det er hr. Jens Kirk.

Med dette lovforslag gennemføres en ændring af EU's kvotedirektiv. Det betyder, at luftfart omfattes af EU's CO 2 -kvoteregulering. 4 pct. af den samlede CO 2 -udledning i EU kommer fra luftfart. Med direktivet og lovforslaget kommer luftfarten også til at give et bidrag til at få reduceret CO 2 -udledningen i EU. Hidtil har luftfart stået uden for denne kvoteregulering, der i dag omfatter større energivirksomheder og industri- og offshorevirksomheder.

Ca. 360 danske virksomheder er i dag omfattet af EU's kvoteregulering, og det har vist sig, at modellen er meget velfungerende og sikrer en reduktion af udledning af CO 2 og fokus på at sikre en så lav udledning som muligt. For udleder virksomhederne mere CO 2 end den kvote, de har fået tildelt, skal de købe kvoter. På samme måde bliver det nu for luftfart fra den 1. januar 2012.

Kvotereguleringen kommer til at omfatte alle fly, der kommer fra eller lander i et EU-medlemsland. Det er hensigten, at flyselskaberne skal tildeles færre kvoter, end de skal bruge. Det vil føre til, at selskaberne får fokus på at spare på energien, fordi de ellers tvinges til at købe kvoter. Undtaget er dog militære eller forskningsmæssige flyvninger eller flyvninger med helt små luftfartøjer. EU-Kommissionen har beregnet, at billetpriserne vil stige med 35 til 280 kr. for en returbillet som følge af denne kvoteregulering.

Lovforslaget her omfatter også en mindre ændring af VE-loven. Ændringen betyder en forlængelse af fristen for anvendelse af de såkaldte skrotningsbeviser, således at de, der har et skrotningsbevis, får udskudt fristen med 1 år, inden beviset skal være indfriet. De skulle oprindelig have indfriet skrotningsbeviset inden den 1. januar 2010, men der er mange, der ikke kan nå det, bl.a. som følge af at det er svært at finde pladser til de møller, som skrotningsmøllerne skal erstatte.

Med udskydelsen kommer flere skrotningsmøller ind under udskiftningsordningen. Det er en del af et bredt forlig her i Folketinget, der omfatter i alt 350 MW vind på land. Fristforlængelsen betyder ikke, at nye møller inden for skrotningsordningen ikke er omfattet af købs- og værditabsordnignen.

Med disse ord kan Venstre tilslutte sig det samlede lovforslag.

Tak til hr. Jens Kirk. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Ole Hækkerup fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Det her lovforslag indeholder to elementer, og begge elementer kan Socialdemokraterne støtte, og derfor stemmer vi også for det her lovforslag.

Den første del handler om, at luftfarten inddrages i EU's CO 2 -kvote-handelssystem fra 2012. Helt enkelt er det jo et direktiv, der omsættes til lov. Men politisk er det også en udvikling, Socialdemokraterne kan støtte. Luftfarten står for næsten 4 pct. af de industrialiserede landes udslip af drivhusgasser, og skal vi leve op til vores ansvar for børn og børnebørn, skal der også tages fat på luftfarten. Flyrejser fylder meget, når det gælder den globale opvarmning. Mange lande, som vi håber på at få med i en global klimaaftale, fylder mindre i det store regnskab, end luftfarten gør. Antallet af flyrejser vil formentlig stige i de kommende år, og derfor er det helt rigtigt også at få flyselskaberne ind under det globale ansvar for klimaet, ved at alle flyrejser inden for og til og fra lufthavne i EU nu tages med i en beregning af udslippet af CO 2 .

Det er i bemærkningerne til lovforslaget omtalt, at 85 pct. af luftfartens kvoteloft fra 2012 vil blive uddelt gratis til selskaberne, mens 15 pct. af den samlede mængde af kvoter til luftfarten omsættes ved auktion. De 85 pct. reduceres derefter til 82 pct. frem mod 2020. Pengene, der på den måde kommer ind, bliver hos medlemslandene. Kort sagt giver det indtægter til statskassen.

Men så vidt jeg kan se, er bemærkningerne kemisk renset for nogen vurdering af, hvor stort et beløb der er tale om. Det vil vi stille spørgsmål om i udvalgsbehandlingen, ikke fordi vi er imod – tværtimod – men for at finde ud af, hvad det kommer til at betyde for statskassen. Vi støtter, som det forhåbentlig allerede er fremgået, det, der reelt er en CO 2 -afgift på flyrejser. Vi støtter, at det indrettes på den måde, fordi det skal være en fordel for flyselskaberne at prøve at udlede mindre. Det er alt sammen godt, men som sagt mangler vi belysning af, hvad det vil betyde for den danske statskasse, og det kommer vi så rundt om i udvalgsbehandlingen.

Den anden del af lovforslaget er, som det allerede er nævnt, en forlængelse af fristen i VE-loven i forhold til skrotningsordning for vindmøller. Her bliver fristen for at udnytte skrotningsordningen forlænget, her er der tale om at skrotte gamle vindmøller og sætte nye op. I VE-loven er kravet derefter, at de nye vindmøller skal være nettilsluttet inden 2010, og der er så et par enkelte projekter, der ikke kan nå den deadline af tekniske årsager. Vi støtter, at gamle møller skrottes, og at nye og bedre sættes op. Skal Danmark nå målet om en markant øget andel af vedvarende energi, skal der jo også nye møller op på land. Det er aftalt i energiforligskredsen.

Både luftfart og nye møller på land trækker i den rigtige retning. Den rigtige retning er der brug for, når Dansk Folkeparti springer ud som klimaskeptikere, når De Konservative mener, at burka er en større udfordring for den kommende generation end klimaet, og når Venstre med tiden vil afvikle støtten til vindmøller. Vi venter på den strategi for at få CO 2 -udledningerne ned, når det gælder den ikkekvotebelagte sektor, altså det, man populært kalder biler, bønder og boliger, som regeringen selv har annonceret i seneste klima- og energipolitiske redegørelse. Den skulle være kommet i dette efterår. Regeringen svigter ved ikke at fremlægge en overordnet klimastrategi i god tid før klimatopmødet osv. osv. Men heldigvis trækker EU og energiforligskredsen i den rigtige retning.

Når Socialdemokraterne anbefaler det her forslag til at blive vedtaget, handler det derfor om, hvor sølle landet og det globale klima ville være stillet, hvis vi var overladt til VKO-flertallet alene. En ny regering vil tage helt anderledes fat.

Tak til hr. Ole Hækkerup. Så er det hr. Per Dalgaard fra Dansk Folkeparti.

Som det fremgår af lovforslag nr. L 5, indeholder det to delelementer, nemlig dels en ændring af lov om CO 2 -kvoter, sådan at luftfartsselskaberne også kommer med i den eksisterende ordning, dels en ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

Den første del medfører, at luftfarten inddrages i kvotehandelen i lighed med andre energiproduktionsanlæg og større industrielle anlæg med det formål at få luftfarten til at udlede mindre CO 2 . Luftfartsselskaberne skal fremover holde styr på deres CO 2 -udledninger ved bl.a. at indsende oplysninger til Energistyrelsen om, hvor meget de udleder. Luftfartsselskaberne kan handle med kvoterne, men de kan kun købe kvoter, hvis det enkelte selskabs udledning er større end de tildelte gratiskvoter. De kan ikke sælge, hvis der udledes mindre – altså ikkeforbrugte kvoter – idet det vil medføre en øget udledning fra de stationære anlæg, som er omfattet af Kyotoaftalen. Jeg er sikker på, at disse tiltag vil få selskaberne til at anvende fly, som forurener mindre, måske med mere energieffektive motorer og brændstof. Der vil være en øget udgift, som ifølge forslaget nok vil blive overført på billetprisen, men det er en mindre del.

Deleelement to i L 5 omfatter en forlængelse af skrotningsordningen for gamle vindmøller, sådan at de nye erstattende vindmøller skal være tilsluttet nettet med udgangen af 2010. Men af forskellige årsager kan det ikke nås med de allerede eksisterende projekter, og derfor forlænges fristen til udgangen af 2011. At det ikke kan nås, er ikke vindmølleprojekternes egen skyld, men skyldes nok en for lang sagsbehandling i kommunerne og måske også ved Naturklagenævnet.

Med disse ord kan Dansk Folkeparti tilslutte sig forslaget.

Tak til hr. Per Dalgaard. Så er det fru Anne Grete Holmsgaard fra SF.

SF kan støtte L 5. Jeg vil gerne starte med den sidste del af det, nemlig at man forlænger skrotningsordningen for vindmøller, altså det, at man kan få et skrotningstilskud, hvis der er taget vindmøller ned. Det er en sag, der har kørt i rigtig lang tid, kan man roligt sige. Det blev oprindelig vedtaget i 2004. Det er sådan set 5½ år siden, da det var i marts måned, det blev vedtaget. Det er jo sådan et symptom på, at det er gået for langsomt med at få omsat den aftale til noget, der fungerer i praksis, nemlig planlægning og opstilling af vindmøller.

Nu viser det sig så, at der er et antal projekter – tre muligvis fire projekter – der er i klemme, fordi de enten hænger fast i Naturklagenævnet, eller fordi der er sket nogle andre ting, herunder at nettilslutningen, altså elnettet, ikke er i orden. Vi har diskuteret frem og tilbage, hvad det er bedst at gøre, og vi er så landet på, at det nok er bedst simpelt hen at forlænge ordningen, sådan at man sender et klart signal til de projekter, der hænger fast. De hænger jo også fast på den måde, at de kan risikere, at de ikke kan få de lån, som de skal have til at gennemføre de her projekter, som er udmærkede projekter. Så det kan vi støtte.

Vi kan også samtidig sige, at det her problem aldrig var opstået, hvis man havde husket at lægge en dispensationsmulighed ind i den oprindelige lov, da den blev vedtaget, for så havde man sådan set kunne ordne det her inden i dag, nemlig allerede i sommer.

Så er der den anden del, nemlig at luftfarten kommer ind under i EU's kvotesystem. Det kan man sige er en lille, spæd start til, at luftfarten skal betale noget af sin egen klimaforurening. Man kan roligt sige, at det ikke er noget stort tigerspring. Det betyder nemlig, at luftfarten får alt for mange gratiskvoter, og det er så både flyvninger internt i EU og ind og ud af EU. Det loft, der er over deres udslip, er også for lavt til, at det virkelig sætter pres på luftfarten for, at den effektiviserer og får et mindre udslip. Men det er dog en spæd start.

Nogle af høringssvarene peger på, at det også er urimeligt, at luftfarten ikke betaler den fulde brændstofafgift. Det er jeg fuldstændig enig i. Det burde den gøre, for ligesom det er en god regulator for biltrafikken, vil det selvfølgelig også være det for flytrafikken, hvis det er sådan, at de skal betale fulde energiafgifter. Det er bare væsentlig vanskeligere at komme igennem med, fordi det kræver enstemmighed. Derfor må man sige, at det også af den grund er fint nok at begynde at gå kvotevejen. Ordningen er stadig væk for slap, men det var altså så langt, man kunne komme i EU på det her område i denne omgang. Det skal jo ikke udelukke, at vi senere hen kan stramme skruen.

Tak til fru Anne Grete Holmsgaard. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger. Så er det næste ordfører hr. Per Ørum Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti. Godmorgen.

Det her lovforslag er et rigtig godt lovforslag, synes jeg. Det er jo helt klart sådan, at der, hvor der virkelig er store problemer i forhold til at reducere udledningen af CO 2 , primært er i de såkaldt ikkekvotebelagte sektorer, altså transportsektoren, boligerne og landbruget. Nogle har kaldt det her en spæd start. Jeg synes faktisk, at det er et godt signal, som EU sender, fordi når det gælder transportsektoren – og der gælder det ikke bare luftfarten, der gælder det selvfølgelig også vores skibstrafik – er det væsentligt, at det bliver gjort i en international sammenhæng, i FN-sammenhæng og gerne her i København i december måned, så man derved også kan forpligte alle nationer og dermed også konkurrencemæssigt sikre, at de nationer, som gør noget ved klimaet, og som tager klimaudfordringen alvorligt, reelt ikke bliver konkurrencemæssigt svækket i forhold til de nationer, der ikke gør noget i forhold til klimaet.

Så blev ordet brændstofafgift nævnt. Jeg synes egentlig, at det ville være forkert, hvis vi i Danmark pålagde vores selskaber en brændstofafgift og var ene om det, fordi det igen konkurrencemæssigt ville rejse nogle problemstillinger. Derfor synes jeg heller ikke, at det er relevant i den her sammenhæng. Det er relevant i international sammenhæng, i FN-sammenhæng, eventuelt at drøfte, hvordan vi begrænser udledning af CO 2 generelt, men ikke som et nationalt tiltag. Det ville simpelt hen være skævt konkurrencemæssigt.

Så har vi hele diskussionen omkring skrotningsordninger. Jeg synes også, det er fornuftigt og ganske almindelig sund fornuft, at vi forlænger skrotningsordningen med et år. Vi har nogle store projekter, som er godt på vej, men hvor de mennesker, der står bag projekterne, er kommet i en situation, hvor der er klager, og hvor der er ting, som Naturklagenævnet behandler osv., og dermed er projekterne så blevet forsinket. Det skal selvfølgelig gennemføres, for at vi også kan leve op til vores mål i forhold til den her skrotningsordning.

Når man tænker på alle de problemer, der har været i relation til skrotningsordningen, synes jeg også, det er relevant at nævne, at det er utrolig positivt, at rigtig mange kommuner nu selv tager initiativ til at få møller op på land. Jeg kan nævne Ringkøbing-Skjern Kommune, som jo har projekteret over 30 MW. Det er positivt, at der i mange kommuner lige nu er forståelse for, at man faktisk godt kan skabe et fornuftigt grundlag ved også at satse på vind på land og dermed også skabe nye grønne arbejdspladser. Det er godt at se, også i de tyndtbefolkede områder.

Så ærgrer det mig lidt, at hr. Ole Hækkerup angriber regeringen så kraftigt, som han gør. Det er nærmest på automatpilot, at hr. Ole Hækkerup angriber regeringen og siger, at for os Konservative skulle burkaer være et større problem end klimaudfordringen. Jeg synes, det siger sig selv, at udsagnet er oppositionens retorik, når den er værst. Jeg tror, at alle, som har fulgt ikke mindst vores klimaminister Connie Hedegaards indsats for klimaet, ved, at Det Konservative Folkeparti i særdeleshed har markeret sig i klimadebatten, og at vi absolut tager den udfordring meget, meget alvorligt. Jeg synes, at sige alt andet er urimeligt og plat fra Socialdemokraternes side. Selvfølgelig tager vi den her udfordring meget, meget alvorligt.

Hvis man har deltaget i et af FN's klimatopmøder, vil man vide, at man jo ikke hører en tale, hvor Danmark ikke bliver anerkendt. Det er faktisk synd for Socialdemokratiet, at de som de eneste – man kan måske også tale om andre oppositionspartier, men i særdeleshed Socialdemokratiet – ikke er i stand til at anerkende den indsats, som Danmark gør. Barack Obama anerkender Danmark. FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, anerkender Danmark. Vi hører ikke en tale, hvor Danmark ikke bliver anerkendt, og det synes jeg faktisk vi skal være stolte af i stedet for at køre den her lidt platte retorik, som hr. Ole Hækkerup er eksponent for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Ole Hækkerup.

Der er jo noget helt forrygende i, når Venstre og Konservative stiller sig op og slår sig på brystet og siger: Se, hvor meget vi bliver rost i udlandet, og hvor gode resultater vi leverer; se, hvor meget Barack Obama roser vindmølleudbygningen i Danmark og hvor høj en andel af vedvarende energi, vi har i kraft af vindmølleudbygningen.

Det jo ikke nogen hemmelighed for nogen, der er til stede her i dag, at netop vindmølleudbygningen blev der sat stop for i de første mange, mange år af VK-regeringens levetid. Jeg synes bare for at sætte tingene i perspektiv, at det er fair at sige: Det, man slår sig på brystet af ude i verden – og med god ret slår sig på brystet af ude i verden – er i virkeligheden nogle resultater, der er skabt langt tidligere. Det er det ene.

Det andet er, at jeg på alle måder varmt støtter den indsats, den danske regering gør for at nå en global klimaaftale. Jeg må bare sige, at min oplevelse er, at når det handler om hjemmebanen i Danmark og det handler om tiden efter klimatopmødet, at den danske regerings politik lader meget tilbage at ønske, og det var det, jeg understregede. Så skal jeg nok være færdig med den enkle konstatering, at regeringen for lang tid siden har sagt, at man i det her efterår ville spille ud med en plan for at reducere udledningen fra den ikkekvotebelagte sektor, og den er så bare ikke kommet endnu.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Nu er det jo en gammel diskussion, og det kan godt være, at hr. Ole Hækkerup ikke har bemærket, at mens den her regering har haft magten siden 2001, er andelen af vedvarende energi steget med omkring 1 pct. årligt. Det er væsentlig mere, end hvad den gjorde under den tidligere regering, hvis det er den diskussion, vi skal tage.

Så vil jeg også sige, at hvis man ser på EU i dag, hvis man tager gennemsnittet i EU, er andelen af vedvarende energi 8 pct. I Danmark når vi op på 20 pct. i 2011. Vi har en målsætning om at være på 30 pct. i 2020. Det er da måske ikke så dårligt igen, men det er selvfølgelig et tema, der egner sig til oppositionens politik, nemlig at sige, at regeringen ikke gør det godt nok, og at man gerne vil levere 110 pct. vedvarende energi med tilbagevirkende kraft, men det er bare ikke en diskussion, som jeg synes er særlig seriøs.

Hr. Ole Hækkerup.

Hr. Per Ørum Jørgensen kan jo fint synes, at den diskussion ikke er særlig seriøs.

Jeg skal bare konstatere, at da Venstre lavede sin politik om, for så vidt angår vedvarende energi, stod Anders Fogh Rasmussen på Venstres landsmøde og sagde, at nu skiftede man kurs, nu lagde man en helt ny politik, og han vidste godt, at mange ville være glade for det, han sagde, fordi så fik man gjort op med de første mange år, der havde været onde ved klimaet. Så det er jo i virkeligheden en tilståelsessag, synes jeg, når den daværende statsminister stiller sig op og siger: Ja, vi har lavet vores politik om, ja, den var forkert i de første år, og så konstaterer jeg bare – og det var det, jeg konstaterede i min ordførertale – at det selvfølgelig havde nogle konsekvenser for den vedvarende energi.

Jeg er glad for, at Danmark er vært for klimatopmødet. Jeg håber inderligt, at vi når et resultat, men jeg skal bare sige, at når vi står og slår os på brystet og siger, hvor fantastisk vi gør det, så handler det i vid udstrækning om den indsats, der blev gjort i 1990'erne. Det kan man forvisse sig om, hvis man ser, hvor mange megawatt der produceres fra vindmøller i Danmark. Kurven flader ud, i det øjeblik hr. Per Ørum Jørgensens parti overtager regeringsansvaret. Det er vi så heldigvis ude at få skubbet i gang igen nu, men tænk engang, hvor vi havde været i dag i forhold til den danske klimapolitik på hjemmebane!

Så er det ordføreren.

Jeg synes måske, at det er urimeligt, at jeg som konservativ ordfører skal forholde mig til den tidligere statsministers ambitioner på klimaområdet og eventuelle erkendelser.

Jeg vil bare sige, at Det Konservative Folkeparti jo faktisk har taget miljøproblematikken og den grønne dagsorden alvorligt siden 1950'erne. Så det er bestemt ikke nogen erkendelse, vi er nået frem til her i forbindelse med et landsmøde sidste år. Vi var faktisk de første, der formulerede en miljøpolitik i Danmark. Det er måske sådan set historisk viden, der mangler i forhold til Det Konservative Folkeparti.

Så vil jeg bare sige, at hvis vi tager eksporten af energiteknologi sidste år, vil man se, at den var på 60 milliarder, en stigning på 20 pct., hvor vindindustrien jo stod for omkring de 66 pct. Det er måske ikke så dårligt igen. Vi når 20 pct. i 2011 med hensyn til vedvarende energi, hvor EU-gennemsnittet er 8 pct. Det er måske heller ikke så dårligt, som hr. Ole Hækkerup giver udtryk for. Jeg tror bare, at hr. Ole Hækkerup er lidt snæversynet og kun tror, at vedvarende energi er vind. Det er det slet ikke. Vi har faktisk haft en pæn udvikling.

Så er det fru Margrethe Vestager for en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg synes, det er meget interessant at høre ordførerens tilgang til det her. Hvis man taler om automatpilot, altså, så er det da godt, at det, vi drøfter, er, at flytrafikken bliver omfattet af kvoter, for så kan den der sædvanlige regeringsudladning dog i det mindste blive mere sådan miljø- og klimarigtig, end den plejer at være. Den der forestilling om, at man nu kan slå sig op på, at det hele går så godt, kalder jo på en undersøgelse af, hvad det egentlig er, der foregår i Det Konservative Folkeparti. Jeg er faktisk en meget stor beundrer af Connie Hedegaard, og jeg synes, at det er en rigtig prioritering, at hun i dag sørger for at diskutere byrdefordelingen internt i EU, så vi kan komme i gang med den nødvendige klimabistand.

Men jeg er lige så lidt imponeret af den konservative formand, som jo netop har sagt, at klimaet slet, slet ikke er den samme udfordring som det at forhindre, at vi kommer under islamistisk overherredømme – tror jeg, det var.

Er det en vurdering, som ordføreren er enig i? Er ordføreren enig med sin formand?

Ordføreren. Og det hedder klimaministeren og ikke kun et navn. ( Margrethe Vestager (SF) : Undskyld). Værsgo.

Jamen altså, man kan jo altid have prioriteringer, og man kan jo også altid tviste udtalelser. Jeg synes overhovedet ikke, der er nogen grund til at drage den konservative formands intentioner på klimaområdet i tvivl. Vi er i vores folketingsgruppe enige om den linje, der ligger, inklusive den linje, som klimaministeren, Connie Hedegaard, også repræsenterer udadtil, og vi deler alle den beundring, som også den radikale ordfører gav udtryk for.

Vi har jo diskussionen i vores folketingsgruppe, og det er der, vi fastlægger vores politik. Der er fuld opbakning lige fra formanden og så til den bagerste bænk i den konservative folketingsgruppe til den grønne profil, som Det Konservative Folkeparti har, og for den indsats, der skal gøres i relation til det.

Så vil jeg bare minde om, at vores formand faktisk f.eks. har fremlagt en erhvervsklimastrategi og er meget, meget optaget af, hvordan vi i Danmark kan sikre flere grønne job. Derfor er den udlægning af og det forsøg på at skabe et divergerende billede af, hvordan stemningen i den grønne fløj i Det Konservative Folkeparti er, fuldstændig forkert. Vi står sammen om den linje, der ligger.

Fru Margrethe Vestager, kort bemærkning.

Der er jo bare det ved det, at ord alene gør det ikke. Og jeg sidder tilbage med en oplevelse af, at De Konservative er lige så grønne som ordførerens røde slips. Altså, det er et spørgsmål om ord, grøn klimastrategi, grøn vækst: Lige så snart man får fejet det der grønne af, viser det sig, når man så kigger efter, at det ikke er særlig grønt. Der er ikke meget grønt at komme efter.

Jeg deler sådan set – hvad skal man sige? – den der lidt nøgterne tilgang til, at det endelig er lykkedes at få tilstrækkelig meget vind op. Men jeg synes, at det er en hindring for den egentlige diskussion af det her, at når vi begynder at diskutere tingene, bliver det til automatpilot, og så bliver det til, at der bliver et totalt dække af den interne diskussion, der har været både i Det Konservative Folkeparti og også mellem statsministeren og klimaministeren om, hvad der egentlig var strategien.

Derfor synes jeg, at det spørgsmål, vi står tilbage med, er, om ordføreren er tilfreds med den danske indsats, når man ser på, hvad der skal til op imod klimatopmødet.

Ordføreren.

Jeg er faktisk meget tilfreds med den danske indsats. Jeg synes, at Danmark har indtaget en meget progressiv rolle i forhold til klimaforhandlingerne. Jeg har også bemærket, at statsministeren – både den tidligere og den nuværende statsminister – har en meget progressiv rolle i forhold til de klimaforhandlinger, der pågår i december. Regeringens indsats er jo også koordineret, og på den baggrund er det jo egentlig flot – og det synes jeg gerne at jeg vil give et kompliment for – at fru Margrethe Vestager nærmest udtrykker beundring over for klimaministeren, som jo er en del af regeringen, og dermed jo også en beundring for regeringen.

Så lad os tage forskningsindsatsen: I 2008 brugte man 500 mio. kr. af statens midler på forskning i grøn teknologi, i 2010 bruger man 1 mia. kr. Det er ét eksempel. Eksporten er på 60 mia. kr., en stigning på 20 pct. sidste år osv. osv. Vi kan se resultaterne, og jeg synes ikke, der er grund til at være så pessimistisk, som fru Margrethe Vestager i sine spørgsmål giver udtryk for.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg skal nok skåne hr. Per Ørum Jørgensen for at give karakterer til regeringens ministre. De bærer jo alle sammen ansvaret for den politik, der bliver ført, og det må være en byrde, der er tung nok at bære rundt på.

Det, jeg vil spørge hr. Per Ørum Jørgensen om, er to enkle ting: Kan hr. Per Ørum Jørgensen ikke bekræfte, at udviklingen med udbygning af vindkraft blev sat i stå af VK-regeringen, da den overtog magten, og at man fastholdt denne situation, indtil man indgik et forlig med andre partier om, at man skulle sætte gang i det, og for det andet, at regeringen efter 8 år ved magten og i hvert fald 2-3 år, hvor man har erklæret, at klimaproblemer og energiproblemer er meget vigtige, stadig ikke har noget som helst svar på, hvornår Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer.

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for hr. Per Clausens spørgsmål. Jeg kunne måske godt tænke mig at høre hr. Per Clausen give karakterer til ministrene. Det kunne da være ganske underholdende, men jeg har nok en fornemmelse af, i hvilken retning hr. Per Clausen ville pege.

Hr. Per Clausens spørgsmål er centreret i 2001, 2002 og 2003 i stedet for at forholde sig til, hvad det egentlig er, alle partier i Folketinget har vedtaget, når det gælder udbygningen af vindkraft i forbindelse med energiaftalen. Det er så ærgerligt, at Enhedslisten ikke er med. Det kunne have været ganske konstruktivt, hvis man også ville gå ind at tage ansvar for udbygning, når det gælder vindkraft. Vi har lige indviet verdens største havvindmøllepark, Horns Rev II, en vindmøllepark, der kan forsyne 200.000 husstande med el. Det er den slags kapacitet, vi snakker om. Så det er en gammel diskussion.

Så vil jeg igen sige, at andelen af vedvarende energi steg med 1 pct. årligt, siden den her regering kom til, så vi ryger op på 20 pct. vedvarende energi i 2011, hvor EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Det er ikke så dårligt.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det var jo en lang snak for at erkende, at jeg, hvad angår det første spørgsmål, havde ret.

Så er der den anden del af mit spørgsmål, som hr. Per Ørum Jørgensen ikke nåede frem til, og det kan jeg sådan set godt forstå, for så kan han jo forsøge at skøjte uden om det her i anden runde. Det var spørgsmålet om, hvorvidt det virkelig kan passe, at regeringen stadig væk ikke har et bud på, hvornår Danmark kan være uafhængigt af fossile brændstoffer, og af samme grund jo heller ikke har nogen plan for, hvordan man skal nå frem til det.

Så kunne jeg selvfølgelig supplere med at spørge, om hr. Per Ørum Jørgensen ikke også er bekendt med, at Danmark for at leve op til sin Kyotoforpligtelse jo er tvunget til at købe sig til løsninger i andre lande i et meget, meget stort omfang. Så der tegner sig måske et lidt andet billede af det, hr. Per Ørum Jørgensen taler om, og det ville han jo nok være nødt til at forholde sig til, hvis han svarede på spørgsmålene i stedet for at gentage sine foredrag, men det bliver der igen en lille chance til for hr. Per Ørum Jørgensen.

Ordføreren.

Det skal hr. Per Clausen have tak for, for jeg vil meget gerne svare på spørgsmålet om, hvornår regeringen kommer med et bud på, hvornår Danmark kan være fri for fossile brændsler. Man kunne jo godt række en finger i vejret og så sige, at vi jo nok er fri for fossile brændsler engang i 2040 eller 2060. Det ene bud er vel lige så godt som det andet. Men regeringen har faktisk valgt at ville sige, ikke bare hvornår vi er fri for fossile brændsler, men også hvordan vi bliver det, og hvad det er, der skal til. Derfor har man nedsat en Klimakommission, som næste år kommer med nogle konkrete bud på, hvornår vi er fri for fossile brændsler, og hvordan vi bliver det. Det er let at sige hvornår, men det er svært at sige hvordan. Det er faktisk den seriøse tilgang, regeringen har til den problemstilling.

Så vil jeg sige i forhold til Kyotoaftalen, at vi af alle nationer har den mest ambitiøse udfordring. Vi skal reducere vores CO 2 -udledning med 21 pct. i forhold til 1990. Vi mangler omkring 1 mio. t årligt frem mod 2012. Det er regeringens intention at leve op til den forpligtelse, og så må vi konkret se på, hvordan det kan lade sig gøre.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anne Grete Holmsgaard.

Altså, jeg ved ikke, hvordan hr. Per Ørum Jørgensen har det, men jeg har det sådan, at det ikke er nogen skam at indrømme, at man har taget fejl eller har lavet noget bras. Jeg synes egentlig, at det ville klæde hr. Per Ørum Jørgensen, hvis han bare blankt sagde: Ja, vi lavede noget bras i den første halvdel af vores regeringsperiode.

Det er sådan set bare meget mere klar snak frem for at komme med den der båndsløjfe – som jeg plejer at kalde den – som hr. Per Ørum Jørgensen sikkert har fået at vide af den konservative pressetjeneste at han skal komme med, der siger: Vi har øget den vedvarende energi med 1 pct. hvert af årene, siden vi kom til regeringsmagten.

Hr. Per Ørum Jørgensen ved, at det ikke passer, jeg ved, at det ikke passer, og jeg synes ærlig talt ikke, at det er klædeligt at stå og sige noget, der ikke passer. Så nu tror jeg, at jeg vil bede hr. Per Ørum Jørgensen om at lave et brev til mig, hvor han forklarer, at dette er den konservative indsats for at få mere VE.

Alle ved jo, at den vedvarende energi, der kom de første år efter regeringsskiftet, skyldtes beslutninger, der var truffet inden. Så enkelt er det. Det tager tid at få det sat op, så indrøm det dog i stedet for at blive ved med at stå og stikke folk blår i øjnene. Det er faktisk ikke klædeligt.

Så er det ordføreren.

Hvis jeg skal svare på det første spørgsmål, som fru Anne Grete Holmsgaard stillede, kan jeg sige, at jeg har det godt. Jeg behøver ikke nogen pressetjeneste til at fortælle mig, hvordan de her ting forholder sig, det er forholdsvis let at gå til. Faktum er, at vi her i 2011 rammer 20 pct. Det vil jeg gerne skrive et brev om, det er forholdsvis enkelt.

Det er fakta, at vi rammer 20 pct. vedvarende energi, men der, hvor man har misforståelsen, er, at der findes nogen i det her Folketing, som tror, at vedvarende energi kun er vindenergi. Der er biomasse, der er biogas, der er en masse energikilder, som bidrager til det regnestykke. I den sammenhæng – og det er jo konkret sammenlignelige tal – ligger EU-gennemsnittet på 8 pct. Vi ryger op på de 20 pct. i 2011. Altså, måske skulle man have lidt psykologbistand, hvis man kan være pessimistisk over den konkrete situation.

Fru Anne Grete Holmsgaard.

Det er jo altid svært at diskutere med folk, hvis de ikke har den mindste skam i livet. Det er det bare. For hvis man ikke har den smule skam i livet, der siger: O.k., der er grænser for, hvor mange lånte fjer jeg pryder mig med, så kan man jo stå og sige hvad som helst. Folk går jo helt død i den diskussion om tal.

Problemet er bare, at både hr. Per Ørum Jørgensen og jeg ved, at der bag glansbilledet skjuler sig et andet billede, nemlig et billede, hvor man stod på bremsen, fik afviklet, så fortrød efter adskillige år – og det var godt, man fortrød – og så begyndte at bevæge sig ind i at forhandle seriøst med os andre, der pressede jer og pressede jer. Derfor får vi alligevel noget vedvarende energi, fordi man jo godt kunne se, at man ikke kunne køre i et så lavt gear. Men indrøm det dog!

Jeg tror egentlig også, at det ville tjene til ordførerens omdømme – positivt – hvis man havde modet til at indrømme, at man lavede noget bras.

Ordføreren.

Det er jo altså svært, når man nærmest er verdensmester på et felt, at tillægge sig den her pessimistiske og negative tilgang. Jeg synes da egentlig, at jeg gerne vil sige, at det er lidt synd for oppositionen, at den som de eneste ikke bare i Danmark, men i hele verden, ikke er i stand til at anerkende den indsats, som Danmark gør. Det synes jeg er synd.

Jeg vil godt ridse det op igen: Vi når 20 pct. vedvarende energi i 2011. Vores eksport har aldrig været større, den steg med 20 pct. sidste år, trods finanskrisen, til over 60 mia. kr. Vi har fordoblet forskningsmidlerne, og hele debatten, interessen i Danmark har aldrig nogen sinde været større. Det er ikke mindst, fordi det også er lykkedes at få regeringen at få klimatopmødet til København her i december. Det er da slet ikke så ringe igen. Smil lidt.

Tak til hr. Per Ørum Jørgensen. Fra Det Radikale Venstre er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

Jeg synes, at det er tankevækkende at opleve den konservative arrogance, her ganske få uger før klimatopmødet finder sted i København. På det tidspunkt, hvor der er alvorlige, væsentlige barrierer og dyb, dyb bekymring for, om der træffes de nødvendige beslutninger på klimatopmødet, beslutninger om en bindende aftale, beslutninger om en juridisk bundet aftale, beslutninger om en aftale, der sikrer, at de rige, industrialiserede lande påtager sig et historisk medansvar for den situation, kloden er bragt i, får vi fra konservativ side en selvfedme, som jeg tror er uden sidestykke i Folketingssalen. Det er helt imponerende.

Jeg synes som sagt, at det er godt, at luftfarten bliver omfattet af kvoteregulering. Det gør dog i det mindste, at den type af automatpilot, som vi har set her i dag, får et skær af miljørigtighed. Jeg er fuldstændig enig i fru Anne Grete Holmsgaards billede af, at det er en båndsløjfe, der kører, for vi får aldrig nogen sinde den egentlige diskussion om, hvad prioriteterne er; vi får aldrig nogen sinde den diskussion, der gør, at vi kan få en politisk ansvarlig diskussion af, hvad det er for nogle mål og midler, vi gerne vil have.

Den Konservative ordfører siger, at det ene bud vel kan være lige så godt som det andet, og at indsigtsrige mennesker først må definere, hvordan vi når derhen. Der er bare det ved det, at der er et politisk ansvar for at definere, hvornår Danmark skal være fri for energi produceret af kul, olie og gas, for det er et politisk ansvar at tage stilling til hastigheden og til, hvad man vil gøre for at finde de midler, der gør, at det kan lade sig gøre.

Det hænger måske meget tæt sammen med den sådan i virkeligheden lidt distancerede holdning, der har været. Et af de andre forslag i lovforslaget i dag er jo forslaget om at udskyde fristen for at bruge vindmølleskrotningsbeviser. Hvorfor er det kommet der til? Det Radikale Venstre og andre oppositionspartier har spurgt igen og igen: Hvad kan vi gøre for at fremme sagsbehandlingen? Hvad kan vi gøre, for at der sker noget? Hvor meget skal Naturklagenævnet bruge for at lave en fast track-behandling af de her sager – er det 5 mio. kr., er det 10 mio. kr.? Og hvis man skulle tælle på antallet af fodslæbende skridt hos minister og regeringspartier, så synes det at være et stort beløb. Det tror jeg ikke at det var. Jeg tror, at det var et lille beløb, men det, der manglede, var intentionen om faktisk at gøre det til virkelighed.

Vi støtter fuldstændig det, der er foreslået i dag. Vi tror også, at det er rigtigt at gøre det. Det er også bare tiden at sige, at grunden til, at det er kommet hertil, er, at regeringen ikke har sørget for, at rammevilkårene er i orden.

Det Radikale Venstre støtter hele forslaget. Vi synes faktisk, at den her debat af et forslag, som egentlig ser ud til at være relativt nemt passerbart i Folketingssalen, måske løftede fligen af det, der egentlig er kernen på det her område, nemlig at regeringen bruger en relativt uambitiøs energiaftale til at påstå, at der er konsensus og enighed på klimaområdet. Det er rigtigt, at Danmark står godt på mange områder, men det er også rigtigt, at Danmark kunne have stået langt, langt bedre, hvis ambitionerne fra 1990’erne var ført i direkte linje op igennem det første årti i det nye årtusinde. Så havde Danmark været en vært for klimatopmødet, som ikke kun havde været en vært, men også et forbillede.

Tak til fru Margrethe Vestager.

Så er det hr. Per Clausen, Enhedslisten, som ordfører.

Der har udspillet sig en spændende debat om et meget lille forslag, der til gengæld er meget afslørende for, hvad der er nogle af kerneproblemerne, når vi snakker om klima- og energipolitik både i Danmark og i EU.

Når jeg synes, at debatten er spændende, er det, fordi vi endnu en gang meget tydeligt får understreget den meget store afstand, der er mellem VKO-partiernes målsætninger og ambitioner på det her område og de ambitioner og målsætninger, som oppositionspartierne har. Det betyder jo, at vi efter et kommende valg, når den nugældende energiaftale udløber, vil stå i den situation, at Det Konservative Folkeparti vil komme til at vælge imellem, om de vil føre en ambitiøs klima- og energipolitik sammen med en ny regering og det støtteparti, som den har, eller om de vil blive tilbage i den triste alliance med Venstre og Dansk Folkeparti, hvor der ikke sker meget. Det er det første, jeg vil sige.

Det andet er, at vi jo også har den her diskussion på et tidspunkt, hvor det står fuldstændig klart, at det, der er EU’s udgangspunkt for at gå ind i forhandlingerne på klimatopmødet, på to afgørende spørgsmål ikke er tilstrækkeligt. Man går ikke ind med de CO 2 -reduktioner, som er nødvendige for at leve op til 2-graders-målsætningen, og man er ikke i stand til at byde ind med de penge, der er nødvendige for at sikre, at der kan ske den fornødne omstilling i de fattige lande. Det er måske også i den sammenhæng, at vi skal se det her forslag. Det skal jeg vende tilbage til.

Men bare én positiv bemærkning: Jeg var meget glad for at høre, at hr. Per Ørum Jørgensen sagde, at når den nedsatte klimakommission kom med sin rapport, så ville – sådan forstod jeg det – de konklusioner, som de der når frem til, blive en del af regeringens politik. Det vil så være første gang i meget, meget lang tid, at en kommissions konklusioner bliver en del af regeringens politik. Men det ser vi da i det her tilfælde frem til, for jeg tror såmænd, at konklusionerne vil være ganske fornuftige.

Om det konkrete lovforslag vil jeg sige til det om skrotningsordningen og til det, at man så at sige forlænger den, at det er vi indstillet på at være med til. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det er blevet nødvendigt. Andre har antydet, at det skyldes regeringens fodslæbende politik. Det vil jeg ikke trampe rundt i. Jeg har svært ved at se, hvad det ellers skulle skyldes, men der kan selvfølgelig være andre forklaringer.

Så kommer vi til det indhold, der handler om, at flytransporten nu også skal kvotereguleres. Det kan ikke opfattes som andet end et fremskridt set i det perspektiv, at der indtil nu ikke været nogen som helst regulering. Det er selvfølgelig ærgerligt, at der vælges et kvotesystem, der indtil nu ikke har demonstreret nogen større effekt i forhold til at sikre en CO 2 -reduktion. Man kan sige, at kvotesystemet måske i virkeligheden er bedre til at lægge en bund for, hvor langt CO 2 -udslippet kan komme ned, end det er til at lægge et loft over det. Man kan nemlig sige, at det er til at fuske sig til at komme over, men at det er meget svært at komme under det.

Her indeholder det her forslag dog en enkelt god ting, nemlig at de ekstra kvoter, der nu kommer til luftfarten i hvert fald ikke kan bruges uden for luftfarten, så det med at opdele kvotesystemet branchemæssigt er måske en vej at gå fremover for at sikre, at systemet bliver mere effektivt.

Enhedslisten synes grundlæggende, at det havde været langt, langt mere fornuftigt at indføre en afgift på brændstof til flytrafik, som for alvor afspejlede den miljømæssige og klimamæssige belastning, som flytrafikken er udtryk for, hvor CO 2 -udslippet jo bare er ét eksempel, og hvor det oven i købet kan siges, at man skal være opmærksom på, at da CO 2 -udslippet sker højt oppe, er påvirkningen formentlig endnu større og mere negativ, end hvis CO 2 -udslippet skete tættere på jorden. Så det skulle i virkeligheden være langt strammere og langt hårdere.

Man har også indrettet systemet sådan, og klogere folk end mig har fortalt, at det gælder for hele kvotesystemet, at det fungerer på den måde, at det, der jo i realiteten sker i første omgang i kraft af de meget omfattende gratiskvoter, er, at luftfarten faktisk får et statstilskud til branchen. Det synes vi måske nok er en meget underlig situation at ende i. Vi synes, at man skal overveje, om man ikke kan stramme op på lovforslaget, så det forsvandt. Det er imidlertid fuldstændig spild af tid at diskutere det, fordi herinde implementerer vi jo og gennemfører EF-direktiver, og ligegyldigt, hvad et flertal i Folketinget måtte ønske, bliver det præcist sådan, som det står i lovforslaget. Men vi synes da, at det er værd at være opmærksom på, når man skal tage endelig stilling til det her, at den første konsekvens af det altså bliver, at luftfarten får et statstilskud.

Så bare til allersidst til anvendelsen af pengene. Vi har samme interesse som hr. Ole Hækkerup i, hvor mange penge der kommer i kassen. Og vi vil da også spørge ind til, hvad de penge skal bruges til, for det ville da være naturligt at bruge nogle penge på investeringer og forskning i, hvordan man kan reducere CO 2 -udslippet, og hvordan man kan sikre, at den flytrafik, der skal være i fremtiden, foregår på en så miljømæssig fornuftig måde som muligt.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen, værsgo.

Det er bare lige for at rette den misforståelse, som hr. Per Clausen jo åbenbart har givet udtryk for i forbindelse med regeringens klimakommission. Jeg sagde ikke, at man slavisk ville følge Klimakommissionens anbefalinger, det er jo trods alt en politisk proces, der skal være på baggrund af dem. Det, jeg sagde – og det synes jeg er væsentligt – var, at vi ikke bare kommer med et bud på, hvornår Danmark kan være fri for fossile brændsler, men vi kommer også med et bud på hvordan – eller det gør kommissionen – og på den baggrund kan vi så træffe fornuftige politiske beslutninger.

Ordføreren.

Til det vil jeg sige, at hr. Per Ørum Jørgensen jo lige så godt som jeg ved, at der findes en lang række videnskabeligt baserede beregninger på, hvornår Danmark kan være uafhængigt af fossile brændstoffer, og en række planer, der på nogle områder er sammenfaldende og på andre områder er en smule forskellige, om, hvordan man kan komme derhen. Så man mangler ikke viden til at træffe beslutningen.

Derfor er det jo trist – men det kan jo bekræfte den store forskel, der er på hr. Per Ørum Jørgensens og min tilgang til den her diskussion – at Klimakommissionen bare skal bruges til at få tiden til at gå, og at det er med den, som det er med alle andre kommissioner: Tiden skal bare gå, og den tid, der er gået godt, dvs. med, at der ikke er sket noget, vender jo ikke dårligt tilbage – tror hr. Per Ørum Jørgensen. Det gør den nu, når vi snakker klima og klimaforandringer.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Jeg ved ikke, om der ligger et væld af bud på det her spørgsmål. Altså, jeg har set en enkelt rapport om det, og man kan vel ikke sige, at det er det faglige grundlag, hvorpå vi skal træffe beslutninger, der rækker så langt ud i fremtiden. Det er vel et eller andet sted mere seriøst, at man siger: Her har vi virkelig sat eksperterne sammen til at komme med nogle konkrete bud på, hvordan Danmark kan blive fri for fossile brændsler. Det er jo ikke ligegyldigt, hvordan vi gør det.

Hr. Per Clausen får det til at lyde meget, meget enkelt, hvordan vi gør det her, men det er jo en meget, meget dyr øvelse at lave, og derfor skylder vi jo borgerne – vi skylder alle – at vi finder den mest hensigtsmæssige måde at gøre det på, og at vi gør det så effektivt som overhovedet muligt, også for at sikre, at vi anvender den øvelse til at skabe endnu mere eksport og endnu flere grønne arbejdspladser.

Så er det ordføreren.

Jeg må sige, at jeg er imponeret over hr. Per Ørum Jørgensen. Det er virkelig godt klaret at gå så mange år igennem som energipolitisk ordfører uden at have stiftet bekendtskab med den lange række af sagkyndige rapporter, der er på det her område, og som beskriver, både hvornår man kan være uafhængig af fossile brændstoffer, og hvordan man kan blive det. Hr. Per Ørum Jørgensen har kun stiftet bekendtskab med en. Jeg synes, det er imponerende, at man er i stand til at holde sig i så massiv uvidenhed i så lang tid.

Så lad mig bare sige, at jeg jo bare konstaterer, at det, som er indholdet af hr. Per Ørum Jørgensens udtalelser, er, at Klimakommissionen vil få præcis den samme behandling som alle mulige andre kommissioner: Regeringen vil i god tid inden have besluttet sig til, hvad den vil gøre, og så vil man bare, når Klimakommissionen kommer, gennemføre det, man alligevel havde tænkt sig at gøre, og den eneste funktion, Klimakommissionen har haft, har været at få tiden til at gå.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Kirk.

Tak. Jeg skal ikke forlænge debatten ret længe, men bare sådan for en ordens skyld vil jeg lige spørge: Jeg tror, at jeg hørte, at hr. Per Clausen kunne stemme for sidste halvdel af lovforslaget her, men jeg hørte ikke, om han kunne gå ind for første halvdel. Jeg ved jo, at Enhedslisten somme tider har lidt besvær med EU, men det kunne være sjovt, hvis vi kunne sende et samlet svar fra Danmark og sige: Alle er enige her, også Enhedslisten.

Ordføreren.

Hvis det er sådan, at den afstemning, vi skal have i Folketingssalen, handler om, hvorvidt vi mener, at det her forslag er tilstrækkeligt eller et godt forslag, så er der ingen tvivl om, at Enhedslisten vil stemme imod. Men da vi jo også tager stilling i Folketingssalen ud fra, om dette forslag er en forbedring i forhold til den tilstand, der eksisterer i dag – og det mener jeg sådan set det er – så vil vi nok stemme for det. Men det er ikke for at sende noget positivt signal til EU.

Tak til hr. Per Clausen. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance.

Hvis man tager udgangspunkt i, at en gennemsnitsdansker udleder 10 t CO 2 årligt og trækker det forbrug fra, som man ikke ligesom selv er herre over, altså fabrikker, kontorer, offentlige bygninger osv., er vi nede på 6 t i gennemsnit pr. dansker, altså 6 t, som vi på en eller anden måde selv kan påvirke eller være herre over. Heroverfor står, at en flyvetur til Thailand og tilbage igen vil andrage små 2 t CO 2 . Sådanne typiske ferieture er man jo selvfølgelig selv herre over – og det svarer altså til en tredjedel af et års forbrug. Dette lille regnestykke viser med al tydelighed, at der er god grund til at inddrage CO 2 -udledningerne fra luftfarten i det europæiske kvotehandelssystem.

I den omsiggribende debat om politisk korrekt opførsel og adfærd i forhold til klimaet har det også været langt fremme, at danskerne nu skal til at holde igen med de røde bøffer. Det er ikke af hensyn til helbredet, altså podagra osv., men af hensyn til klimaet. Hertil kunne en direktør fra landbrugsorganisationerne på en klimakonference her i huset for et par uger siden fortælle, at netop en rejse til Thailand vil svare til ikke mindre end 5.555 bøffer. Jeg tror, at sådanne forbrugeroplysninger om proportionerne i de anbefalinger, vi kommer med som politikere, kan være ganske nyttige, når vi diskuterer løsninger på klimaområdet.

Selvfølgelig er luftfarten en væsentlig aktør, som skal reguleres, og det kan efter vores opfattelse ikke gå hurtigt nok. Jeg deler dog ikke synspunktet om, at flyselskaberne skal kunne tjene penge på ordningen på kort sigt, som vi lige har hørt, ved at hæve priserne, som det står i bemærkningerne til lovforslaget – altså ved at hæve priserne, selv om stigningen i omkostningerne reelt vil være begrænset på grund af de gratis tildelte kvoter. Det er konkurrencen vistnok for hård til. Og skulle selskaberne få en lille bid af de 180 mio. kr., som gevinsten er beregnet til, er det dem vel undt.

Kvotesystemet er organiseret på en sådan måde, at en stigning i luftfarten automatisk vil føre til en reduktion i de øvrige kvotevirksomheders mulighed for at udlede CO 2 , mens det omvendte ikke er tilfældet. Det vil nok også være en betragtning af mere teoretisk natur, for hvem tror reelt på, at vi får en vedvarende reduktion af luftfarten, som er så utrolig tæt forbundet med velstandsudviklingen i verden?

I bemærkningerne til lovforslaget noterer man sig også, at det alene er en mindre reduktion i væksten, altså ikke i totalen, men i væksten, og her er det altså en vækst, som nærmer sig Kinas nationalprodukt.

Liberal Alliance synes, det er et godt forslag til implementering af EU-direktivet, men vi nærer bestemt ikke forhåbninger om, at der hermed sker en reduktion i aktiviteterne i luftrummet oppe over os. Tak.

Tak til hr. Villum Christensen, og så er det justitsministeren som fungerende klima- og energiministerminister.

Jeg vil godt starte med at takke ordførerne for deres bemærkninger til lovforslaget. Jeg kan konstatere, at der er opbakning til selve lovforslaget. Så var der lidt polemik om andre mindre ting, men der var en generel opbakning til selve forslaget.

Langt størstedelen af forslaget handler jo om at sikre, at luftfartens CO 2 -udledninger begrænses. Det sker ved at inddrage luftfarten under den kvoteregulering, som vi allerede kender fra større energiproducenter og industrier. Som bekendt er ca. 230 danske energivirksomheder og ca. 130 industri- og offshorevirksomheder i dag undergivet CO 2 -kvotereguleringen. De hidtidige erfaringer er faktisk meget positive. I 2008 overholdt samtlige af de omfattede danske kvotevirksomheder således deres forpligtelser til overvågning af udledninger og aflevering af kvoter inden for de pålagte tidsfrister. Det er således en velfungerende og gennemprøvet model, som nu udvides til at omfatte luftfarten.

Stort set alle fly, der letter eller lander fra en flyveplads i EU, skal efter forslaget fra den 1. januar 2012 aflevere CO 2 -kvoter, der svarer til deres CO 2 -udledning. Da selskaberne får væsentlig færre kvoter end deres forventede behov, vil forslaget give et væsentligt incitament for selskaberne til at nedsætte CO 2 -udledningen f.eks. ved at anvende mere energieffektive fly. Alternativt må selskaberne købe CO 2 -kvoter eller kreditter på markedet. Lovforslaget er baseret på et EU-direktiv, og reglerne vil derfor gælde for al luftfart inden for EU.

En opgørelse fra 2007 viser, at luftfarten stod for knap 4 pct. af udslippet af drivhusgasser i EU, og der er derfor god fornuft i at forsøge at begrænse den udledning ved at pålægge luftfarten incitamenter til at nedbringe udledningen. Med forslaget følger en forpligtelse for selskaberne til at overvåge deres udledning og herefter få udledningen verificeret af en uafhængig verifikator. Jo højere udledning, jo flere kvoter eller kreditter skal der afleveres. Herved vil der forhåbentlig blive sat ekstra fokus på brændselsforbruget og dermed CO 2 -udledningen.

Lovforslaget indeholder også et punkt om at forlænge den såkaldte skrotningsordning for vindmøller med 1 år. De gældende regler i VE-loven indebærer, at der kan anvendes skrotningsbeviser, som for en vis produktion giver et pristillæg på 8 øre for 300 MW. De nye møller skal være nettilsluttet inden udgangen af 2010, og der er p.t. ingen dispensationsmuligheder. Visse igangværende projekter kan ikke nå at overholde denne frist. For flere projekter er der tale om forhold, som ikke kan lægges opstilleren til last, såsom klager og indbringelse for Naturklagenævnet m.v.

Da der er tale om projekter, som er meget langt fremme, og hvor både opstilleren og kommunerne har anvendt mange ressourcer på at udvikle projekterne, vil det være et beklageligt spild, hvis disse projekter måtte opgives på grund af en tidsfrist. Det tror jeg heller ikke der vil være meget folkelig forståelse for.

Der er heller ikke tale om, at nye møller under skrotningsordningen slipper for værditabs- og køberetsordningen, hvis fristen udskydes med 1 år, men konsekvensen af en udskydelse af fristen kan derimod blive, at flere skrotningsmøller end hidtil antaget kommer ind under værditabs- og køberetsordningen.

I øvrigt henviser jeg til lovforslagets bemærkninger.

Med de ord håber jeg, at man vil give lovforslaget en positiv behandling. Vi er naturligvis parate til at besvare de spørgsmål, som forslagets behandling i Det Energipolitiske Udvalg måtte give anledning til.

Tak til ministeren. Der er ingen, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Det Energipolitiske Udvalg. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.