Spørgsmål nr. 80 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Ministeren bedes kommentere høringssvaret fra AmnestyInternational, jf. REU L 49 - bilag 18.”

Svar:

Amnesty International anfører bl.a., at lovforslaget er det seneste af flereeksempler på lovgivning, der undergraver og svækker grundlæggenderetssikkerhedsgarantier, og at de foreslåede regler må frygtes at ville trueforsamlingsfriheden mv. Det kritiseres også, at de foreslåede regler inde-bærer, at personer kan straffes med 40 dages fængsel uden en vurderingaf forholdets konkrete grovhed, og uden at de pågældende selv har delta-get i grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Amnesty Internatio-nal kritiserer også den foreslåede forlængelse af fristen for administrativfrihedsberøvelse efter politiloven og efterlyser en nærmere redegørelsefor forslagets overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention.Justitsministeriet skal hertil bemærke, at der som led i en styrkelse afindsatsen mod omfattende forstyrrelse af den offentlige ro og orden mv.lægges op til en væsentlig skærpelse af straffene bl.a. for overtrædelser afstraffelovens § 119, stk. 3, om at hindre politiets arbejde mv. og § 291om hærværk, som sker i forbindelse med omfattende uroligheder mv.Det forudsættes i den forbindelse, at der i disse tilfælde ved fastsættelsenaf straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, tages udgangs-punkt i et strafniveau på 40 dages fængsel i førstegangstilfælde. Detfremgår samtidig udtrykkeligt af lovforslagets bemærkninger, at fastsæt-telsen af straffen i konkrete sager fortsat vil bero på domstolenes konkre-te vurdering i det enkelte tilfælde, og at det angivne strafniveau vil kunnefraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sag er om-stændigheder, der taler for det.De foreslåede strafskærpelser finder alene anvendelse på forhold, sombegås, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregårgrov forstyrrelse af offentlig ro og orden. Den nærmere afgrænsning her-af er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, og det fremgår heraf, at deforeslåede strafskærpelsesregler alene finder anvendelse, hvis der er en2

tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen og dengrove forstyrrelse af den offentlige ro og orden. Det er endvidere en be-tingelse, at de pågældende har forsæt (f.eks. kendskab) til, at der i områ-det foregår sådanne uroligheder.Lovforslaget indebærer ingen nykriminalisering af handlinger, som i dager lovlige, og de forhold, som i givet fald vil blive omfattet af de foreslå-ede strafskærpelser, er således allerede i dag strafbare efter de pågælden-de bestemmelser. Lovforslaget er således ikke udtryk for, at en persongøres strafferetligt ansvarlig for andres handlinger, men at de pågældendeuroligheder – som han eller hun skal kende til – indgår som en skærpen-de omstændigheder ved fastsættelsen af straffen for handlinger, som alle-rede i dag er strafbare, jf. i øvrigt besvarelsen af spørgsmål nr. 38 fraFolketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Med hensyn til forslaget om at forlænge fristen for frihedsberøvelse efterpolitilovens §§ 8 og 9 til 12 timer bemærkes, at der ikke foreslås ændrin-ger i betingelserne for at foretage frihedsberøvelse i forbindelse med op-løb mv. Frihedsberøvelse vil fortsat kun kunne anvendes, hvis det ernødvendigt i den konkrete situation, og hvis mindre indgribende midlerikke findes tilstrækkelige til at afværge en konkret og nærliggende fare.Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være så kortvarig og skånsomsom muligt, og personen skal ligesom i dag løslades, så snart de omstæn-digheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til ste-de. Der er endvidere som hidtil en særlig let adgang til domstolsprøvelseaf frihedsberøvelsens lovlighed efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43a, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrø-rende lovforslaget.På den anførte baggrund sker der efter Justitsministeriets opfattelse ikkemed lovforslaget en svækkelse af grundlæggende retssikkerhedsgaranti-er.Om de foreslåede reglers forhold til grundlovens § 79 om forsamlingsfri-heden henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Rets-udvalg vedrørende lovforslaget.For så vidt angår det anførte om Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 24 fra FolketingetsRetsudvalg vedrørende lovforslaget.3