Spørgsmål nr. 77 vedrørende forslag til lov om ændring af straffelo-

ven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfattende

forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Under henvisning til IMR's høringssvar side 8, vil ministe-ren da sikre, at der i forslaget redegøres mere udførligt forlovforslagets betydning for anvendelsen af varetægtsfængs-ling, herunder for hvilken praksis der følges i dag i forhold tilvaretægtsfængsling af personer, der ikke er "egentlige delta-gere" i uroligheder og hvordan politi og domstole kan sikresig, at der foretages en tilstrækkelig grundig vurdering påtidspunktet for varetægtsfængsling af den forventede straf.”

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsud-valg vedrørende lovforslaget, hvor der er redegjort nærmere for de gæl-dende regler om varetægtsfængsling, herunder i relation til de foreslåedestrafskærpelsesregler.Med hensyn til spørgsmålet om gældende praksis for varetægtsfængslingaf personer, som ikke er ”egentlige deltagere” i uroligheder, kan Justits-ministeriet oplyse, at overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 3, i dagnormalt straffes med bøde, medmindre der foreligger skærpende om-stændigheder, og hærværk efter straffelovens § 291 straffes afhængigt afforholdets grovhed med bøde eller fængsel. I sager, hvor overtrædelsenforventes at ville medføre en straf på mere end 30 dages fængsel, jf. rets-plejelovens § 762, stk. 3, vil der kunne ske varetægtsfængsling efter reg-lerne i retsplejelovens § 762, stk. 1, hvis betingelserne herfor i øvrigt eropfyldt. Der vil således normalt ikke kunne ske varetægtsfængsling i sa-ger om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, mens der afhængig afden konkrete sags omstændigheder vil kunne ske varetægtsfængsling igrovere sager om hærværk efter straffelovens § 291.Det kan tilføjes, at Højesteret i en kendelse gengivet i Ugeskrift for Rets-væsen 2007, s. 2350, har taget stilling til varetægtsfængslingen af 6 per-soner, der var sigtet for overtrædelse af straffelovens § 134 a i forbindel-se med politiets rydning af Ungdomshuset. Højesteret udtalte generelt, atdet var en følge af mistankekravet i retsplejelovens § 762, stk. 1, at vare-tægtsfængsling i anledning af en sigtelse for overtrædelse af straffelovens§ 134 a forudsætter, at mistanken om, at den sigtede har tilsluttet siggruppen af uromagere og fredsforstyrrere og ikke blot er passiv tilskuermv., skal være rimeligt begrundet i sagens omstændigheder, således at2

det er mere sandsynligt, at den sigtede er deltager end tilskuer mv. Be-stemmelsen i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, om gentagelsesfare måforstås således, at det ikke er udelukket at varetægtsfængsle efter dennebestemmelse, selv om den sigtede ikke er tidligere straffet. Højesteretudtalte blandt andet, at der er hjemmel til varetægtsfængsling af personer,som ved deres deltagelse i ulovligheder må anses at have solidariseret sigmed en gruppe, hvis urolighederne ikke kan anses for ophørt, og den sig-tedes forhold gør det nærliggende at antage, at den pågældende fortsat vildeltage i urolighederne. Efter en konkret vurdering af de 6 sager stadfæ-stede Højesteret landsrettens kendelser om varetægtsfængsling af 3 af de6, mens Højesteret for de 3 øvriges vedkommende udtalte, at påstandeneom varetægtsfængsling ikke burde være taget til følge ved landsrettenskendelse.Rigsadvokaten har oplyst, at man i øvrigt ikke umiddelbart er bekendtmed afgørelser vedrørende varetægtsfængsling af personer for overtræ-delse af de bestemmelser, som er omfattet af lovforslaget, og hvor de på-gældende ikke var egentlige deltagere i urolighederne.