Spørgsmål nr. 140 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styr-

ket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.)

(L 49):

”Ministeren bedes kommentere artiklen af 13. november2009 fra Cepos "Lømmelpakken rejser spørgsmål i forhold tilden Europæiske Menneskerettighedskonvention", jf. REU L49 - bilag 29.”

Svar:

CEPOS har i artiklen omtalt i spørgsmålet anført, at det må antages, atDen Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5, stk. 1, litra b,giver fornøden hjemmel til at foretage administrative frihedsberøvelser ide tilfælde, som er beskrevet i politilovens §§ 8 og 9. CEPOS anbefalerdog at ændre politiloven således, at hjemmelen til frihedsberøvelser tyde-liggøres, og at det gøres klart, at frihedsberøvelse forudsætter et forudgå-ende (mundtligt) påbud om at ophøre med den aktivitet, der udgør en farefor den offentlige orden.Med hensyn til forholdet mellem betingelserne for at foretage frihedsbe-røvelse efter reglerne i politilovens §§ 8 og 9 (som ikke foreslås ændret)og reglerne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunderom forudgående meddelelse af påbud, henvises til besvarelsen afspørgsmål nr. 24 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, foreslåsder med lovforslaget ingen ændringer af betingelserne for at foretagefrihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9. Frihedsberøvelse vil såledesfortsat kun kunne ske for at afværge en konkret og nærliggende fare forforstyrrelse af den offentlige orden mv. eller for enkeltpersoners eller denoffentlige sikkerhed. Frihedsberøvelse vil fortsat kun kunne anvendes,hvis det er nødvendigt i den konkrete situation, og hvis mindreindgribende midler ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren.Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsat være så kortvarig og skånsomsom muligt, og personen skal ligesom i dag løslades, så snart deomstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere ertil stede.Som også anført i lovforslagets bemærkninger skal frihedsberøvelsen ogdens varighed i det konkrete tilfælde være nødvendig og forsvarlig set i2

forhold til den fare, der søges afværget med frihedsberøvelsen.Proportionalitetsvurderingen må antages bl.a. at afhænge affrihedsberøvelsens varighed, således at vurderingen alt andet ligeskærpes, jo længere frihedsberøvelsen varer.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er behov foryderligere at præcisere hjemlen for politiets frihedsberøvelse efterpolitilovens §§ 8 og 9.Med hensyn til forslaget om at forlænge tidsgrænsen for administrativfrihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9 fra 6 til 12 timer har CEPOSanført, at forlængelsen næppe som sådan er i strid med Den EuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel 5, men at der vil kunne fore-komme situationer, hvor de konkrete omstændigheder sammen med fra-været af særskilt domstolskontrol vil kunne medføre tvivl om, hvorvidt12 timers grænsen er forenelig med artikel 5. CEPOS anbefaler på denbaggrund, at forslaget om 12 timers grænsen genovervejes, og at den,hvis den indføres, gøres ufravigelig.For så vidt angår spørgsmålet om adgangen til domstolskontrol bemær-kes, at frihedsberøvelser efter politilovens §§ 8 og 9 kan indbringes fordomstolene efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 43 a om prø-velse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. besvarelsen afspørgsmål nr. 17 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a kan den, der har været fri-hedsberøvet, over for politiet fremsætte begæring om domstolsprøvelseaf frihedsberøvelsens lovlighed, hvorefter politiet indbringer sagen forretten. Forelæggelse for retten skal finde sted inden fem søgnedage efterbegæringens fremsættelse. Begæringen skal som udgangspunkt fremsæt-tes inden 4 uger efter frihedsberøvelsens ophør. Retten drager omsorg forsagens oplysning og beskikker bl.a. en advokat for den, som har væretfrihedsberøvet, medmindre han eller hun selv har antaget en advokat.For så vidt angår spørgsmålet om varigheden af en frihedsberøvelse efterpolitilovens §§ 8 og 9, bemærkes, at der som anført i lovforslagets be-mærkninger og i den nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 24 efter konven-tionens artikel 5 gælder et generelt krav om, at frihedsberøvelsen skalvære proportional i forhold til det formål, der søges opnået med friheds-berøvelsen.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved bedøm-melsen af, om en frihedsberøvelses varighed er forenelig med konventio-nen, altid vil være tale om en konkret vurdering. I hvilket omfang en fri-hedsberøvelse opfylder konventionens krav til proportionalitet, vil såle-des afhænge af de konkrete omstændigheder i sagen, og det er derfor ik-ke muligt at angive en bestemt tidsgrænse på forhånd.Proportionalitetsvurderingen i konventionens artikel 5 vil både afhængeaf sagens karakter og af, om det fortsat tjener et formål at opretholde fri-hedsberøvelsen. Som anført i den nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 24er disse hensyn efter Justitsministeriets opfattelse afspejlet i lovforslagetsbemærkninger, som bl.a. fastslår, at den frihedsberøvede skal løslades, såsnart de omstændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikkelængere er til stede. De omhandlede bestemmelser i politiloven forudsæt-tes endvidere i praksis anvendt i overensstemmelse med det oprindeligeog det nu fremsatte lovforslags bemærkninger.Justitsministeriet finder på den baggrund, at den foreslåede 12-timersgrænse ikke er uforenelig med konventionens artikel 5, og den nævntekonventionsbestemmelse kræver efter ministeriets opfattelse heller ikke,at 12-timers grænsen gøres absolut.