Spørgsmål nr. 135 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed (Styr-

ket indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden m.v.)

(L 49):

”Ifølge en opgørelse i Jyllands-Posten 15. maj 2009 blev alene imarts 2007 efter rydningen af Ungdomshuset, ca. 800 personer an-holdt. Heraf blev 248 varetægtsfængslede. I samme avis skriver Jyl-lands-Posten, at af de 248 varetægtsfængslede var i maj 2009 kun 19.pct. blevet dømt. Politiet rejste tiltale mod 112 personer, hvoraf 65blev dømt og 47 frifundet. Resten havde i maj 2009 fået tiltalefrafald,eller ventede stadig på at sagen kom for.Hvordan vil ministeren sikre, at lovforslagets foreslåede skærpelse af§ 119, stk. 3, ikke føre til, at anklagemyndighed og dommervagt ifremtiden mister overblikket og varetægtsfængsler i hundredvis udentilstrækkeligt grundlag?”

Svar:

Justitsministeriet finder af principielle grunde ikke at burde udtale signærmere om de konkrete straffesager mv., som omtales i spørgsmålet.Det kan oplyses, at Rigsadvokaten vil fremlægge en redegørelse omstraffesagerne i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset, når en stør-re ankesag i Østre Landsret er afsluttet. Sagen er berammet til november-december 2009.Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 55 fraFolketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget, indeholder lovforslagetingen ændringer af retsplejelovens betingelser for varetægtsfængsling.Det er således fortsat retten, som på baggrund af en konkret vurdering afden enkelte sag tager stilling til, om betingelserne for varetægtsfængslinger opfyldt.Det bemærkes, at mistankekravet for varetægtsfængsling efter retspleje-lovens § 762, stk. 1 (”begrundet mistanke”), er lavere end det beviskrav,der i selve straffesagen stilles for at anse det for bevist, at den pågælden-de kan dømmes for en strafbar handling. Det forhold, at en person efter athave været varetægtsfængslet f.eks. frifindes, indebærer således ikke i sigselv, at betingelserne for varetægtsfængsling ikke har været opfyldt.Efter retsplejelovens § 1018 a kan der ydes erstatning, hvis den pågæl-dende frifindes mv., medmindre han eller hun selv har givet anledning tilforanstaltningerne.2