Spørgsmål nr. 119 vedrørende forslag til lov om ændring af straffe-

loven og lov om politiets virksomhed (Styrket indsats mod omfatten-

de forstyrrelse af den offentlige orden m.v.) (L 49):

”Har man i Norge, Sverige, Tyskland og Holland tilsvarenderegler om politiets adgang til administrativ frihedsberøvelseog i givet fald, hvorledes er reglerne udformet?”

Svar:

Reglerne om politiets adgang til administrativ frihedsberøvelse i Norge,Sverige og Finland er beskrevet i Politikommissionens betænkning ompolitilovgivningen (betænkning nr. 1410/2002).Om den norske politilov er anført (betænkningens side 90):”Lovens § 7 indeholder en generel bestemmelse om politiets hånd-hævelse af den offentlige ro og orden m.v. Efter bestemmelsen kanpolitiet benytte indgreb bl.a. for at standse forstyrrelser af den of-fentlige ro og orden samt for at varetage enkeltpersoners eller denoffentlige (”allmennhetens”) sikkerhed. Det fremgår af forarbej-derne til bestemmelsen, at der er tale om en lovfæstning af den hid-til sædvanebaserede generalfuldmagt.Bestemmelsen indeholder i den forbindelse en ikke-udtømmendeopregning af mulige indgreb, herunder at politiet kan forbyde op-hold i bestemte områder, fratage personer farlige genstande, skaffesig adgang til privat ejendom, foretage visitation af personer samtfrihedsberøve personer.Særligt for så vidt angår frihedsberøvelse sondres i loven mellemindbringelse og anholdelse. Indbringelse indebærer, at en personbliver medtaget til en politistation eller andet sted, som benyttes ipolititjenesten, mens anholdelse alene forudsætter tilbageholdelseaf en person for en kortere periode, f.eks. i en patruljevogn ellerlignende. Der er i lovens § 8 fastsat særlige regler om indbringelse.Det følger heraf bl.a., at en sådan ikke må udstrækkes længere endnødvendigt og ikke ud over 4 timer.”Den norske politilov er optrykt som bilag 6 til betænkningen. Det frem-går heraf, at lovens § 8 har følgende ordlyd:”§

8.

InnbringelsePolitiet kan innbringe til politistasjon, lensmannskontor eller annetlokale som benyttes under polititjenesten1) den som på offentlig sted forstyrrer ro og orden eller den lovligeferdsel2

2) den som ikke etterkommer pålegg fra politiet om å fjerne seg fraoffentlig sted når omstendighetene gir skjellig grunn til å frykte forforstyrrelse av den alminnelige ro og orden eller den lovlige ferdsel3) den som ikke oppgir navn, fødselsdato, fødselsår, stilling og bo-pel når politiet forlanger det, eller som gir opplysninger herom somdet er grunn til å tvile på riktigheten av4) den som treffes på eller ved et sted der det må antas å være be-gått en forbrytelse umiddelbart forut.Ingen må holdes tilbake lenger enn nødvendig etter denne be-stemmelsen og ikke ut over 4 timer.”Om den svenske politilov er anført (betænkningens side 94f):”Loven indeholder i § 8 en generel bestemmelse, der i 1. pkt. angi-ver, at politiets indgreb skal være forsvarlige under hensyn til denkonkrete politiopgaves formål og øvrige omstændigheder.Politiets indgreb er herudover reguleret med udgangspunkt i dehjemlede indgrebs karakter. Således er påbud og frihedsberøvelsereguleret i lovens §§ 11-18, regler om visitation findes i § 19, ogregler om politiet adgang til ikke-frit tilgængeligt sted findes i §§20-21. Disse bestemmelser indeholder enkelte særlige regler ombørn samt syge og hjælpeløse, jf. nærmere herom nedenfor.For så vidt angår de nævnte indgreb indeholder lovens § 13, stk. 1,bl.a. hjemmel til, at politiet, når en person forstyrrer den offentligeorden eller udgør en umiddelbar fare for denne, kan påbyde perso-nen at fjerne sig fra det pågældende område. Efter § 13, stk. 2, kanpolitiet om nødvendigt endvidere midlertidigt frihedsberøve (”till-fälligt omhänderta”) den pågældende.I tilknytning hertil er det i lovens § 16 bl.a. anført, at en person,som er frihedsberøvet efter § 13, stk. 2, skal afhøres og løsladeshurtigst muligt. En frihedsberøvelse må ikke udstrækkes ud over 6timer.”Den svenske politilov er optrykt som bilag 7 til betænkningen. Det frem-går heraf, at lovens §§ 13 og 16 har følgende ordlyd:

”13 §

Om någon genom sitt uppträdande stör den allmänna ordnin-gen eller utgör en omedelbar fara för denna, får en polisman, närdet är nödvändigt för att ordningen skall kunna upprätthållas, avvi-sa eller avlägsna honom från visst område eller utrymme. Detsam-ma gäller om en sådan åtgärd behövs för att en straffbelagd hand-ling skall kunna avvärjas.Är en åtgärd som avses i första stycket otillräcklig för att det av-sedda resultatet skall uppnås, får personen tillfälligt omhändertas.

16 §

Den som har omhändertagits enligt 11 § eller enligt 13 § andrastycket skall förhöras så snart som möjligt.Har omhändertagandet skett enligt 13 § andra stycket skall denomhändertagne friges snarast möjligt efter förhöret. Den som ärunder arton år får dock hållas kvar för att genom polisens försorgskyndsamt kunna överlämnas till sina föräldrar, annan vårdnadsha-vare, en tjänsteman inom socialtjänsten eller någon annan lämpligvuxen person. Ingen får hållas kvar längre än sex timmar. Bedömsden omhändertagne vara i behov av hjälp eller stöd från samhälletssida, skall polisen gå honom till handa med råd och upplysningarsamt, om det lämpligen kan ske, samråda med annat samhällsorgansom har till uppgift att tillgodose sådant behov.När någon har omhändertagits enligt 14 § skall åtgärder för atthans identitet skall fastställas skyndsamt vidtas. Den omhändertag-ne skall omedelbart friges så snart han har identifierats. Han fårdock inte hållas kvar under längre tid än sex timmar eller, om det ärav synnerlig vikt att han identifieras, tolv timmar.”Om den finske politilov er anført (betænkningens side 99):”Politiet kan endvidere bortvise en person fra et område, hvis denpågældende er meget forstyrrende eller forårsager en overhængen-de fare for den offentlige orden eller sikkerhed, jf. § 20, stk. 2. Hvisdet er åbenbart, at bortvisning af en person ikke er tilstrækkeligt tilat afværge faren for den offentlige orden og sikkerhed, og hvor fa-ren ej heller kan afværges på anden måde, kan den pågældende ef-ter § 20, stk. 3, frihedsberøves. En person må holdes frihedsberøvetså længe, den pågældende må antages at ville gøre sig skyldig i or-densforstyrrelser m.v., dog ikke ud over 24 timer.”Den finske politilov er optrykt som bilag 8 til betænkningen. Det fremgårheraf, at lovens § 20 har følgende ordlyd:

”20 §

Skydd mot brott och störande beteendeEn polisman har rätt att avlägsna en person från en plats, om det avhans hotelser eller övriga uppförande kan dras den slutsatsen atthan sannolikt kommer att göra sig skyldig till brott mot liv, hälsa,frihet eller hemfrid eller till egendomsbrott.En person kan likaså avlägsnas från en plats om han uppför sigsynnerligen störande eller orsakar överhängande fara för allmänordning och säkerhet.Om det är uppenbart att det inte är tillräckligt att en person av-lägsnas från platsen och störningen eller faran inte annars kan av-värjas, kan personen gripas. Den som gripits kan hållas i förvar sålänge det är sannolikt att han skulle göra sig skyldig till brott enligt1 mom., uppföra sig störande eller vålla fara, dock högst 24 timmarfrån det att han har gripits.”

Det kan tilføjes, at den svenske politilov efter det oplyste ikke er ændret iforhold til det, der er anført i Politikommissionens betænkning. Justits-ministeriet har anmodet de norske og finske myndigheder om snarest mu-ligt at oplyse, om der er sket ændringer i de pågældende regler i forholdtil det, der er anført i betænkningen.Justitsministeriet er ikke umiddelbart bekendt med reglerne på dette om-råde i Tyskland og Holland, men har anmodet Udenrigsministeriet omsnarest muligt at indhente oplysninger herom.Så snart de ovennævnte yderligere oplysninger foreligger, vil Justitsmini-steriet orientere Retsudvalget herom.