1. ÆndringsforslagSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2009 og var til 1. behandling den 4. november 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænk-ning den 18. november 2009. Lovforslaget var til 2. behandling den 19. november 2009, hvorefterdet blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1møde.Skriftlige henvendelserUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget 1 skriftlig henvendelse fraGerd Berlev.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 27 spørgsmål til justitsministe-ren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventesbesvaret inden 3. behandling. 4 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt ibilag 2 til betænkningen.3. IndstillingerEtflertali udvalget (S, SF, RV, EL og LA) indstiller lovforslaget tilforkastelse,men vil stemmefor de stillede ændringsforslag.Etmindretali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsei den affattelse, hvoridet foreligger efter 2. behandling.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for til-lægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikkeadgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres op-mærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal vedafstemning i Folketingssalen.4. Politiske bemærkningerSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget kom med et langt betænkningsbidrag, hvor vi oplyste, at vi også ville komme med bi-drag i tillægsbetænkningen. Da der er kommet en række nye svar, har vi en række yderligere kom-mentarer:S, SF, RV og EL fastholder, at vi er stærke tilhængere af forsamlings- og ytringsfriheden og der-for glæder os over, at flere tusinde mennesker vil bruge den frihed til at vise deres ønske om enstærk klimaaftale under klimatopmødet.S, SF, RV og EL er bekymrede for, om dette lovforslag reelt indskrænker forsamlings- og ytrings-friheden, fordi det afskrækker nogle fra at deltage. Præventive anholdelser og varetægtsfængslingerkan forhindre nogle i at deltage. Spørgsmålet er, om de stærkt forhøjede straffe kan få politiet til atgribe ind i situationer, hvor de ellers ikke ville have grebet ind, jf. høringssvaret fra Institut forMenneskerettigheder.Begrundelsen for forslagetDet har ikke været muligt at få nogen form for dokumentation for, at der er behov for de stram-ninger, der ligger i lovforslaget. I debatten både i medierne og i Folketinget er der gang på gangblevet argumenteret med, at ballademagere, der kaster med sten og sætter byen i brand, skal kunnestraffes. Det er S, SF, RV og EL fuldstændig enige i. Men dette lovforslag har bare intet med det atgøre. Der er rigeligt med bestemmelser i straffeloven, hvor man kan straffe dem, der bruger vold,brænder biler af el.lign.Dette forslag handler heller ikke om dem, der deltager i uroligheder. De kan også straffes i dag.Lovforslaget er meget uklart formuleret, og det har ikke været muligt i de mange svar fra ministe-ren at få særlig megen præcisering af, hvilke situationer eller hvilket geografisk område lovforslagetskal dække.Det har ikke engang været muligt at få svar på, om det er ministerens intention, at der skal gribesind i flere faglige konflikter, demonstrationer eller civile ulydighedsaktioner end i dag, jf. ministe-rens svar på spørgsmål 112, 129 og 150.Ministerens svar på spørgsmål 122 må dog forstås sådant, at ministeren forventer, at der fremovervil ske varetægtsfængsling i større omfang end i dag.S, SF, RV og EL er helt enige med Dansk Fængselsforbund, der i deres høringssvar og på Retsud-valgets høring gav udtryk for, at det ikke er deres opgave at tage sig af bedstemødre, der laver sitdown-aktion, strejkende sygeplejersker eller skraldemænd, der laver blokade. Politi, anklagemyn-dighed, domstole og kriminalforsorg har store og alvorlige sager at tage sig af, som den verserendebandekrig. De burde ikke sættes til at sætte almindelige fredelige demonstranter i fængsel.Ministerens begrundelse for lovforslaget har primært handlet om det forestående klimatopmøde,selvom lovforslaget ikke er tidsbegrænset.Vi stiller derfor et ændringsforslag om at tidsbegrænse forslaget, så det kun gælder til og med den31. december 2009.

Præventive anholdelserMuligheden for præventive anholdelser blev indført med politiloven for få år siden. Politiet kan idag tilbageholde borgere i op til 6 timer. Der skal ikke være nogen mistanke om, at man har begåetnoget strafbart eller planlægger at gøre noget, for at man kan blive administrativt tilbageholdt afpolitiet, jf. ministerens svar på spørgsmål 132 og 139.Ministeren er ikke kommet med et eneste konkret eksempel på, at det er nødvendigt at udvide dentid, en borger kan tilbageholdes, fra 6 til 12 timer.S, SF, RV og EL er betænkelige ved muligheden for at frihedsberøve borgere, der ikke har begåetnoget strafbart og fremsætter derfor ændringsforslag om, at der som minimum skal være givet etpåbud af politiet, der ikke efterkommes, før politiet må foretage præventive anholdelser, ligesompartierne fremsætter ændringsforslag om, at det skal fremgå af politiloven, at man har ret til at fåden præventive anholdelse prøvet ved domstolene.Der knytter sig særlige betænkeligheder til præventive anholdelser af børn. Det fremgår af mini-sterens svar på spørgsmål 59, at der vil foreligge instruktion for børn under 15 år om, at de hurtigstmuligt skal løslades. Men der står intet om børn mellem 15 og 18 år, der også er omfattet af børne-konventionen. Der står heller ikke noget om, at der kommer en instruktion om, at man skal sikre, atbørn straks får den nødvendige bistand, der kan varetage deres sag og f.eks. være med til at tagestilling til, om sagen skal indbringes for domstolene.S, SF, RV og EL vil arbejde for, at der kommer en sådan instruktion, og vil gøre, hvad vi kan, forat sikre, at børn ikke bliver anholdt og ikke bliver anbragt i fængsler og arresthuse med voksne kri-minelle.Ministeren lover i sit svar på spørgsmål 83, at der om 3 år vil komme en redegørelse om, hvordanbestemmelsen om præventive anholdelser bliver brugt.S, SF, RV og EL mener, at det er for længe at vente. S, SF, RV og EL vil derfor arbejde på, at derårligt fremsendes indberetning til Retsudvalget om, hvor mange tilfælde der har været med admini-strative frihedsberøvelser, herunder af børn under 18 år, hvor mange af disse der har varet mere endhenholdsvis 6 og 12 timer, hvor mange der har været indbragt for domstolene, hvor mange der erblevet godkendt af domstolene, og hvor meget der er udbetalt i erstatning for uberettiget frihedsbe-røvelse.Strafforhøjelserne genereltStrafforhøjelser er formuleret så »det skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet erbegået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro ogorden på offentligt sted.« Det er dels en meget uklar formulering, som det ikke har været muligt atfå præciseret, dels betyder det, at man bliver straffet for noget, andre gør.Normalt er der i dansk strafferet et krav om, at der skal være årsagssammenhæng, før man kanstraffes. Den handling, man har foretaget, skal føre til, at nogen eller noget bliver skadet eller kom-mer i fare for at blive skadet. Men her er der intet krav om årsagssammenhæng. Den, der begårhærværk ved f.eks. at knuse en rude uden at have noget som helst med urolighederne at gøre, erikke årsag til fare for andre. De fem naboer, der har været i byen sammen og er på vej hjem, og somser nogle uroligheder og stopper op og så bliver sigtet for sammenstimlen efter ordensbekendtgørel-sen, er ikke årsag til fare for andre.

Strafforhøjelsen i § 119, stk. 3§ 119, stk. 3, blev ændret så sent som i juni 2009, altså for mindre end et halvt år siden. Ministe-ren er ikke kommet med nogen argumenter eller dokumentation for, at der siden da er sket en ud-vikling, som nødvendiggør endnu en ændring.Lovforslaget vil indføre en væsentlig strafskærpelse og en normalstraf på 40 dages fængsel. Det eren så kraftig strafskærpelse, at det kan risikere at afholde en del mennesker fra at deltage i demon-strationer, faglige aktioner og andre meget vigtige dele af vores demokrati.Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 66 og 145, at der ikke er nogen domme med situationer, hvor nogen har forsøgt at hindre en udrykning, der skal afværge fare, f.eks. brand. Der ersåledes ingen viden om, hvad straffen faktisk ville være. Det kunne sagtens være, at straffen faktiskville være højere end de 40 dages fængsel, som lovforslaget lægger op til. Ministerens begrundelsefor, at strafskærpelsen er nødvendig, er således alene, at ministeren mener, at straffen skal afspejlealvoren og grovheden.Som § 119, stk. 3, er udformet, er der intet krav om, at der skal være en udrykning eller en faresi-tuation. Det er nok, at man lægger politiet hindringer i vejen, og det kan f.eks. være nok, at manmodsætter sig anholdelse.En af de farligste konsekvenser af lovforslagets strafskærpelse er, at den kan føre til langt flere va-retægtsfængslinger af mennesker, der senere viser sig at være uskyldige.Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 152, at ministeren forventer, at der vil ske vare-tægtsfængslinger af personer, der sigtes efter § 119, stk. 3, selv om de ikke deltager i uroligheder.Med knivloven har man set, at en minimumstraf kan give problemer, og S, SF, RV og EL ønskerikke at indføre en sådan straf her, slet ikke på så uklart og udokumenteret grundlag.Strafforhøjelse vedrørende hærværkDet fremgår af lovforslaget, at ministeren ønsker at skærpe straffen for hærværk, der begås i etområde, hvor nogle helt andre laver uro, så straffen forhøjes med det halve i forhold til det nuvæ-rende strafniveau. Begrundelsen er ifølge ministeren, at der er tale om en grov forbrydelse.Ministeren har i bl.a. i sit svar på spørgsmål 125 afvist at sige, hvilket grovhedsniveau sammen-lignet med andre grove forbrydelser ministeren mener der er tale om.I ministerens svar på spørgsmål 146 henviser ministeren til, at det i strafskærpelsesloven fra 2002også blev forudsat, at straffene for visse voldssager skulle forhøjes med en tredjedel, men forud forstrafskærpelsesloven lå et grundigt arbejde fra Straffelovrådet, og der forelå en oversigt over rets-praksis fra Rigsadvokaten, ligesom det i bemærkningerne til lovforslaget blev gennemgået, hvadstrafniveauet var i forskellige typer voldssager, således at Folketinget vidste, hvad det gældendestrafniveau var, og dermed også, hvilket strafniveau strafskærpelsen ville medføre. I forbindelsemed dette lovforslag er der intet fremlagt om det gældende strafniveau. Folketinget ved derfor intetom, hvad strafskærpelsen konkret vil medføre, såfremt man stemmer for den.Det fremgår desuden af ministerens svar på spørgsmål 147, at ministeren ikke kan komme mednogen domme, der kan belyse strafniveauet for hærværk i den type sager, der vil være omfattet afstrafskærpelser, og heller ikke kan komme med nogen eksempler på sager, der vil være omfattet afbestemmelsen. Det er et helt ufatteligt lovsjusk, at ministeren ikke er i stand til at fortælle, hvilkentype sager der skal være omfattet af strafskærpelsen, og hvad strafniveauet så forventes at blive.S, SF, RV og EL afviser at stemme for nogle strafskærpelser, som man ikke ved hvad går ud på,ikke har set nogen dokumentation for er nødvendige, og som vil ramme helt vilkårligt.

Strafforhøjelse i ordensbekendtgørelsenStraffen forhøjes fra bøder på 600-1.000 kr. op til 3.000-5.000 kr. Det er en meget stor forhøjelse,og igen er der ingen dokumentation for nødvendigheden af strafskærpelsen.Det kan virke meget afskrækkende for menneskers deltagelse i bl.a. faglige aktioner, hvilket Byg-gefagenes Samvirke og Stilladsarbejdernes Brancheklub også påpegede under deres foretræde forRetsudvalget. Hvis en borger har en stram økonomi, er udsigten til en bøde på 5.000 kr. noget, derkan få en del til at overveje ikke at deltage i en demonstration eller faglig blokade.S, SF, RV og EL afviser denne kraftige forhøjelse af bøderne.Konsekvenser af forslagetPolitiet har fået store ekstrabevillinger til klimatopmødet. Men justitsministeren har fuldstændigafvist at se på de andre konsekvenser af den store indsats, der påregnes, og som risikerer at bliveekstra stor som følge af dette lovforslag.Kriminalforsorgen vurderer, jf. ministerens svar på spørgsmål 116, at klimatopmødet vil koste11,6 mio. kr. i ekstraopgaver. Men de ekstra udgifter vil justitsministeren ikke være med til at dæk-ke.Under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 118 vil Kriminalforsorgen inddrage besøgs-rum, skolelokaler m.m. på Vestre Fængsel, hvis der bliver behov for mange fængselspladser underklimatopmødet. Det vil altså i den grad berøre de i forvejen meget trængte og dårlige forhold ogdermed belaste både ansatte og indsatte.I forhold til domstolene fremgår det af ministerens svar på spørgsmål 14, at Københavns Byret,anklagemyndigheden og de beskikkede forsvarere har en beredskabsplan og har afsat tid til afvik-lingen af et betydeligt antal grundlovsforhør i december. De skriver: »Der må i den forbindelse på-regnes ikke ubetydelige merudgifter i forbindelse med afviklingen af grundlovsforhørene og de ef-terfølgende fristforlængelser m.v.«. Og Domstolsstyrelsen påpeger, at ud over de økonomiske kon-sekvenser vil der komme et stort antal domsmandssager, som må antages at udgøre en stor belast-ning. Men alligevel skriver justitsministeren, at man mener, det kan håndteres inden for domstole-nes samlede økonomiske rammer. Justitsministeren vil ikke svare på, hvilke andre sager der så skalnedprioriteres.S, SF, RV og EL mener, at der bør afsættes ekstra midler til Kriminalforsorgen og domstolene.5. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S, SF, RV og EL), tiltrådt af etmindretal(LA):Til § 21)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 8, stk. 4,og§ 9, stk. 3,indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:»Frihedsberøvelse kan kun ske af personer, der ikke efterkommer politiets påbud«.«[Indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse om, at der alene kan ske administrativ frihedsberøvelseaf personer, der ikke efterkommer politiets påbud]

BemærkningerTil nr. 1Ændringsforslaget indebærer, at der i politilovens §§ 8 og 9 indsættes en udtrykkelig bestemmelseom, at der alene kan ske administrativ frihedsberøvelse af personer, der ikke efterkommer politietspåbud, jf. herved politilovens § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil for-slagsstillerne se på, om der i givet fald bør indsættes en tilsvarende bestemmelse i politilovens øvri-ge bestemmelser om administrativ frihedsberøvelse, herunder lovens § 5.Til nr. 2Ændringsforslagene indebærer, at der i politiloven indsættes en udtrykkelig henvisning til, at poli-tiets frihedsberøvelse i medfør af politiloven kan begæres indbragt for retten efter de særlige regler iretsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.Til nr. 3Lovforslagets bestemmelser foreslås kun at skulle gælde midlertidig og til og med den 31. decem-ber 2009.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49Bilagsnr.32333435Spm.nr.180181TitelBetænkning afgivet den 18. november 2009Ændringsforslag nr. 2-4 til 2. behandling1. udkast til tillægsbetænkningHenvendelse af 24/11-09 fra Gerd BerlevOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49TitelSpm. om 5 eksempler for hver strafskærpelse på situationer, hvor enperson vil være straffri, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 42, atredegøre for, i hvilke andre love ud over politiloven, udlændingelovenog psykiatriloven der er hjemmel til administrativ frihedsberøvelse,og at redegøre for, om der er henvisning til RPL kap. 43 a, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 59,hvilke retningslinjer der gælder for børn mellem 15 og 18 år, der jo eromfattet af børnekonventionen, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, såfremt regeringen vedtager at sænke den kriminelle laval-der til 14 år, man så også vil ændre retningslinjerne for præventiveanholdelser, så det kun bliver børn under 14 år, der så vidt muligt ikkemå frihedsberøves, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre, at der kommer retningslinjer for præ-ventive anholdelser, der sikrer, at børn under 18 år, der frihedsberø-ves, får sikret juridisk og anden passende bistand, jf. børnekonventio-nens artikel 37, så det ikke er barnet selv, der f.eks. skal tage stillingtil, om anholdelsen skal indbringes for domstolene, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om det er ministerens intention, at der skal gribes ind i flerefaglige konflikter, demonstrationer eller civile ulydighedsaktioner endi dag, et svar, der udgøres af et ja eller nej, vil være helt tilstrækkeligtfor spørgeren, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad begrundelsen er for, at ministeren mener, at politietskal kompenseres for merudgifter, men ikke domstolene og Kriminal-forsorgen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren mener, at der kan blive et større pres på domsto-lene, og hvilke andre sager ministeren så mener domstolene kan ned-prioritere i en periode, uden at det giver problemer for andre borgere,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at der i forbindelse med dette lovforslagintet er fremlagt om det gældende strafniveau, og at Folketinget der-for intet ved om, hvad strafskærpelsen konkret vil medføre, såfremt

man stemmer for lovforslaget, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 149, atredegøre for, med hvilken hjemmel ministeren påtænker at udelukkeRetsudvalget fra fortrolig indsigt i retningslinjerne for anvendelse afvideo, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis en person bliver varetægtsfængslet efter§ 119, stk. 3, med henvisning til en forventet fængselsstraf på 40 dageog lukkes ud efter 14 dage, det så hjælper, at de sidste få dage kanafsones med fodlænke, for så er skaden vel sket i de 14 dage, den på-gældende har siddet i fængsel, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om det er korrekt forstået, at det eneste eksempel, ministerenkan komme med, hvor § 119, stk. 3, kan anvendes, er, hvis der fore-går uroligheder i et område og personer, der ikke deltager i urolighe-derne, så forsøger at forhindre politiet i at komme ind i området eller iat anholde andre, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt forstået, at to personer, der begår nøjagtig densamme handling, men i to forskellige bydele, vil kunne få vidt for-skellig straf, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvornår overtrædelsen af bestemmelserne erfuldbyrdet, om der er tale om, at der skal være indtrådt en følge, og igivet fald hvilken, eller der er tale om, at en konkret eller abstrakt fareer tilstrækkelig, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår kravet om kausalitet (årsagssammenhæng) er op-fyldt ved overtrædelsen af de foreslåede stramninger, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på, hvornår man er en fredelig demonstrant, jf.ministerens svar på spørgsmål 3, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan sikre, at der vil blive skaffet tilstrækkeligmed fængselspladser, så politiet kan varetægtsfængsle dem, som derer behov for under klimatopmødet, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, at der i vinterferien 2008 var en del voldsomme urolighe-der, hvor biler m.v. blev brændt af flere steder i Danmark, og om det-te ville have været omfattet af § 134, og om alle borgere, der så be-fandt sig på gaderne, ville have fortsæt til uroligheder, hvis lovforsla-get havde været en realitet dengang, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at når man skærper straffen for § 119,stk. 3, som det skete i juni 2009, så skærper man straffen for alleovertrædelser vedrørende § 119, stk. 3, og altså også dem, der vil fo-regå i tilknytning til uroligheder, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, i henhold til ministerens svar på spørgsmål nr. 144, at rede-gøre for baggrunden for og omstændighederne i forbindelse med de

sigtelser, der er rejst, og ligeledes for, hvad der skulle til, for at derkan straffes i sammenstød med § 134 a, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om den administrative frihedsberøvelse i politiloven, der medlovforslaget foreslås forlænget til 12 timer, er omfattet af grundlovens§ 71, stk. 3, eller stk. 6, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til udformning af et betænkningsbidrag, dersikrer, at der ikke er bindinger på, at normalstraffen for § 119, stk. 3,skal være 40 dages fængsel, men lader det være op til domstolene atvurdere den konkrete handlings grovhed og strafværdighed, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren har nogle eksempler på konkrete sager, der harværet, hvor der foregår uroligheder i et område og personer, der ikkedeltager i urolighederne, så forsøger at forhindre politiet i at kommeind i området eller i at anholde andre, og hvor ministeren ikke mener,at straffen over for de pågældende har været hård nok, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm., om man vil kunne få den forhøjede bøde for overtrædelse afordensbekendtgørelsen, hvis man deltager i en larmedemonstration,hvor nogle andre laver uro, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om redegørelse for forskellen mellem at »forhindre« politietsarbejde, hvilket er strafbart, og at »besværliggøre« politiets arbejde,gerne med tre konkrete eksempler, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilket erstatningsgrundlag der er for personer, der har væ-ret præventivt tilbageholdt efter de gældende regler, og hvor mangesager der indtil nu har været om uberettigede præventive tilbagehol-delser, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 24/11-09 fra Gerd Berlev, tiljustitsministeren

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 60:Ministeren bedes redegøre for, sagerne fra Ungdomshuset, brugen af knibtangsmanøvre, hvor derløbes ud i sidegaderne og f.eks. demonstrationen på Sankt Hans Torv, hvor politiet begyndte anhol-delser straks efter at have opløst demonstrationen og hvor gaderne var spærret. Hvor mange uskyl-dige blev taget af politiet, som ikke kunne slippe væk. Ministeren bedes give eksempler på hvordanovenstående sager formentlig ville være forløbet, såfremt dette lovforslag havde været vedtaget.Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,som har oplyst følgende:»Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Københavns Politi,der har oplyst, at de i spørgsmålet omtalte sager fra knibtangsmanøvren på Nørrebrogade og denopløste demonstration på Sankt Hans Torv begge var tilfælde, hvor der foregik omfattende forstyr-relser af den offentlige ro og orden, jf. straffelovens § 134 a og til dels overtrædelser af straffelo-vens § 119, stk. 1 (i form af stenkast mod politiet). Derimod var der ikke i disse sager tale om kon-staterede overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 3.På denne baggrund ville det foreliggende lovforslag ikke have haft betydning for eller indvirkningpå sagerne vedrørende knibtangsmanøvren på Nørrebrogade og anholdelserne på og ved Sankt HansTorv under urolighederne i 2007.Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke med lovforslaget foreslåes nykriminalise-ring af handlinger, som i dag er lovlige.«Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigspolitiet har oplyst.Spørgsmål 100:Vil en reclaim the streets happening med f.eks. cykeldemonstration eller fodboldkamp på køreba-nen kunne føre til at strafskærpelserne i lovforslaget kan anvendes?Svar:Som udgangspunkt nej. De foreslåede strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der be-gås forhold, som allerede i dag er strafbare (f.eks. en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen), ogder i området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Spørgsmål 107:Såfremt der ved en stor demonstration står forskellige kor undervejs langs ruten og synger og derså opstår ballade et andet sted i demonstrationen, politiet opløser demonstrationen og spærrer af,kan kordeltagerne så risikerer at blive omfattet af dette lovforslag, hvis de ikke kommer hurtigt nokvæk?

Svar:Som udgangspunkt nej. De foreslåede strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der be-gås forhold, som allerede i dag er strafbare (f.eks. en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, omat hindre bl.a. politiets arbejde), og der samtidig i området foregår så grove og omfattende forstyr-relser af den offentlige ro og orden, at de er omfattet af straffelovens § 134 a. Det forhold, at en per-son synger korsang i forbindelse med en demonstration og ikke kan komme væk, hvis politiet oplø-ser demonstrationen, er ikke i sig selv en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, og det forhold,at der er »ballade« i forbindelse med en demonstration, som herefter opløses af politiet, er ikke i sigselv grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden som nævnt i straffelovens § 134 a.Spørgsmål 121:Under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 15. Hvad skal der til for, at man bliveromfattet af lovforslagets bestemmelser, hvis man bliver anholdt i Indre By, samtidig med at der eruro på Nørrebro?Svar:De foreslåede bestemmelser omfatter ikke overtrædelser, der sker i samme by eller bydel uden ennær geografisk sammenhæng med det sted, hvor urolighederne foregår. Hvis der er en sådan geo-grafisk sammenhæng, finder bestemmelserne anvendelse, f.eks. hvis der samtidig begås overtrædel-ser af de pågældende bestemmelser og foregår uroligheder umiddelbart på hver sin side af en by-delsgrænse.