1. ÆndringsforslagSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis. Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2009 og var til 1. behandling den 4. november 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænk-ning den 18. november 2009. Lovforslaget var til 2. behandling den 19. november 2009, hvorefterdet blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.MøderUdvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1møde.SpørgsmålUdvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 26 spørgsmål til justitsministe-ren til skriftlig besvarelse. 4 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt ibilag 2 til betænkningen.3. Indstillinger<>Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for til-lægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikkeadgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.4. Politiske bemærkningerSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget kom med et langt betænkningsbidrag, hvor vi oplyste, at vi også ville komme med bi-drag i tillægsbetænkningen. Da der er kommet en række nye svar, har vi en række yderligere kom-mentarer:

S, SF, RV og EL fastholder, at vi er stærke tilhængere af forsamlings- og ytringsfriheden og der-for glæder os over, at flere tusinde mennesker vil bruge den frihed til at vise deres ønske om enstærk klimaaftale under klimatopmødet.S, SF, RV og EL er bekymrede for om dette lovforslag reelt indskrænker forsamlings- og ytrings-friheden, fordi det afskrækker nogen fra at deltage. Præventive anholdelser og varetægtsfængslingerkan forhindre nogen i at deltage. Og spørgsmålet er om de stærkt forhøjede straffe kan få politiet tilat gribe ind i situationer, hvor de ellers ikke ville have grebet ind, jf. høringssvaret fra Institut forMenneskerettigheder.Begrundelsen for forslagetDet har ikke været muligt at få nogen form for dokumentation for, at der er behov for de stram-ninger, der ligger i lovforslaget. I debatten både i medierne og i Folketinget er der gang på gangblevet argumenteret med at ballademagere, der kaster med sten og sætter byen i brand skal kunnestraffes. Det er vi fuldstændig enige i. Men dette lovforslag har bare intet med det at gøre. Der errigeligt med bestemmelser i straffeloven, hvor man kan straffe de der bruger vold, brænder biler afeller lignende.Dette forslag handler heller ikke om de der deltager i uroligheder. De kan også straffes i dag.Lovforslaget er meget uklart formuleret og det har ikke været muligt i de mange svar fra ministe-ren at få særlig megen præcisering af hverken hvilke situationer eller hvilket geografisk område,lovforslaget skal dække.Det har ikke engang været muligt at få svar på, om det er ministerens intention, at der skal gribesind i flere faglige konflikter, demonstrationer eller civile ulydighedsaktioner end i dag, jf. ministe-rens svar på spørgsmål 112, 129 og 150.Ministerens svar på spørgsmål 122 må dog forstås sådant, at ministeren forventer at der fremovervil ske varetægtsfængsling i større omfang end i dag.Vi er helt enige med Dansk Fængselsforbund, der i deres høringssvar og på Retsudvalgets høringgav udtryk for, at det ikke er deres opgave at tage sig af bedstemødre der lave sitdown-aktion, strej-kende sygeplejersker eller skraldemænd der laver blokade. Politi, anklagemyndighed, domstole ogkriminalforsorg har store og alvorlige sager at tage sig af, som den verserende bandekrig. De burdeikke sættes til at sætte almindelige fredelige demonstranter i fængsel.Ministerens begrundelse for lovforslaget har primært handlet om det forestående klimatopmøde,selvom lovforslaget ikke er tidsbegrænset.Vi stiller derfor et ændringsforslag om at tidsbegrænse forslaget så det kun gælder til og med 31.december 2009.Præventive anholdelserMuligheden for præventive anholdelser blev indført med politiloven for få år siden. Og politietkan i dag tilbageholde borgere i op til 6 timer. Der skal ikke være nogen mistanke om at man harbegået noget strafbart eller planlægger at gøre noget for at blive administrativt tilbageholdt af politi-et jf. ministerens svar på spørgsmål 132 og 139.Ministeren er ikke kommet med et eneste konkret eksempel på, at det er nødvendigt at udvide dentid en borger kan tilbageholdes fra 6 til 12 timer.S, SF, RV og EL er betænkelige ved muligheden for at frihedsberøve borgere, der ikke har begåetnoget strafbart. Vi fremsætter derfor ændringsforslag om, at der som minimum skal være givet et

påbud af politiet, der ikke efterkommes, før politiet må foretage præventive anholdelser. Ligesom vifremsætter ændringsforslag om, at det skal fremgå af Politiloven, at man har ret til at få den præven-tive anholdelse prøvet ved domstolene.Der knytter sig særlige betænkeligheder til præventive anholdelser af børn. Det fremgår af mini-sterens svar på spørgsmål 59, at der vil foreligge instruktion for børn under 15 år om at de hurtigstmuligt skal løslades. Men der står intet om børn mellem 15 og 18 år, der også er omfattet af børne-konventionen. Og der står heller ikke noget om, at der kommer en instruktion, om at man skal sikreat børn straks får den nødvendige bistand, der kan varetage deres sag og f.eks. være med til at tagestilling til om sagen skal indbringes for domstolene.Vi vil arbejde for, at der kommer en sådan instruktion, ligesom vi vil gøre, hvad vi kan for at sikreat børn ikke bliver anholdt og ikke bliver anbragt i fængsler og arresthuse med voksne kriminelle.Ministeren lover i sit svar på spørgsmål 83, at der om tre år vil komme en redegørelse om hvordanbestemmelsen om præventive anholdelser bliver brugt.S, SF, RV og EL mener, at det er for længe at vente. Vi vil derfor arbejde på, at der årligt frem-sendes indberetning til Retsudvalget om hvor mange tilfælde der har været med administrative fri-hedsberøvelser, herunder af børn under 18 år, hvor mange af disse der har varet mere end henholds-vis 6 og 12 timer, hvor mange der har været indbragt for domstolene og hvor mange der er blevetgodkendt af domstolene, samt hvor meget der er udbetalt i erstatning for uberettiget frihedsberøvel-se.Strafforhøjelserne genereltStrafforhøjelser er formuleret så »det skal indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet erbegået, mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af ro ogorden på offentligt sted.« Det er dels en meget uklar formulering, som det ikke har været muligt atfå præciseret, dels betyder det at man bliver straffet for noget andre gør.Normalt er der i dansk strafferet et krav om, at der skal være årsagssammenhæng før, at man kanstraffes. Den handling man har foretaget skal føre til, at nogen eller noget bliver skadet eller kom-mer i fare for at blive skadet. Men her er der intet krav om årsagssammenhæng. Den der begår hær-værk ved f.eks. at knuse en rude uden at have noget som helst med urolighederne at gøre, er ikkeårsagen til fare for andre. De fem naboer der har været i byen sammen og på vej hjem ser nogle uro-ligheder og stopper op og så bliver sigtet for sammenstimlen efter ordensbekendtgørelsen, er ikkeårsagen til fare for andre.Strafforhøjelser § 119, stk. 3§ 119, stk. 3 blev ændret så sent som juni 2009, altså for mindre end et halvt år siden. Og ministe-ren er ikke kommet med nogen argumenter eller dokumentation for, at der siden da er sket en ud-vikling, som nødvendiggør endnu en ændring.Lovforslaget vil indføre en væsentlig strafskærpelse og en normalstraf på 40 dages fængsel. Det eren så kraftig strafskærpelse, at det kan risikere at afholde en del mennesker fra at deltage i demon-strationer, faglige aktioner og andre meget vigtige dele af vores demokrati.Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 66 og 145, at der ikke er nogen domme med situati-oner, hvor nogen har forsøgt at hindre en udrykning der skal afværge fare, f.eks. brand. Der er såle-des ingen viden om, hvad straffen faktisk ville være. Det kunne sagtens være, at straffen faktiskville være højere end de 40 dages fængsel som lovforslaget ligger op til. Ministerens begrundelsefor at strafskærpelsen er nødvendig er således alene, at ministeren mener at straffen skal afspejlealvoren og grovheden.

Og som § 119, stk. 3, er udformet er der intet krav om, at der skal være en udrykning eller en fare-situation. Det er nok, at man lægger politiet hindringer i vejen og det kan f.eks. være nok, at manmodsætter sig anholdelse.En af de farligste konsekvenser af lovforslagets strafskærpelse er, at den kan føre til langt flere va-retægtsfængslinger af mennesker, der senere viser sig at være uskyldige.Det fremgår af ministerens svar på spørgsmål 152, at ministeren forventer, at der vil ske vare-tægtsfængslinger af personer der sigtes for § 119, stk. 3, selvom de ikke deltager i uroligheder.Med knivloven har vi set, at en minimumstraf kan give problemer og vi ønsker ikke at indføre ensådan straf her, slet ikke på så uklart og udokumenteret grundlag.Strafforhøjelse hærværkDet fremgår af lovforslaget, at ministeren ønsker at skærpe straffen for hærværk, der begås i etområde, hvor nogle helt andre laver uro, så straffen forhøjes med det halve i forhold til det nuvæ-rende strafniveau. Begrundelsen er ifølge ministeren, at der er tale om en grov forbrydelse.Ministeren har i bl.a. i sit svar på spørgsmål 125 afvist at sige hvilket grovhedsniveau sammenlig-net med andre grove forbrydelser ministeren mener der er tale om.I ministerens svar på spørgsmål 146 henviser ministeren til, at der i strafskærpelsesloven fra 2002også blev forudsat, at straffene for visse voldssager skulle forhøjes med en tredjedel, men forud forstrafskærpelsesloven lå et grundigt arbejde fra Straffelovrådet og der forelå en oversigt over rets-praksis fra Rigsadvokaten, ligesom det i bemærkningerne til lovforslaget blev gennemgået hvadstrafniveauet var i forskellige typer voldssager, således at Folketinget vidste hvad det gældendestrafniveau var og dermed også hvilket strafniveau strafskærpelsen ville medføre. I forbindelse meddette lovforslag er der intet fremlagt om det gældende strafniveau. Folketinget ved derfor intet omhvad strafskærpelsen konkret vil medføre, såfremt man stemmer for den.Det fremgår desuden af ministerens svar på spørgsmål 147, at ministeren ikke kan komme mednogen domme, der kan belyse strafniveauet for hærværk i den type sager, der vil være omfattet afstrafskærpelser og heller ikke kan komme med nogen eksempler på sager, der vil være omfattet atbestemmelsen. Det er et helt ufatteligt lovsjusk, at ministeren ikke er i stand til at fortælle, hvilkentype sager der skal være omfattet af strafskærpelsen og hvad strafniveauet så forventes at blive.S, SF, RV og EL afviser at stemme for nogle strafskærpelser som vi ikke ved hvad går ud på, ikkehar set nogen dokumentation for er nødvendige og som vil ramme helt vilkårligt.Strafforhøjelse ordensbekendtgørelsenStraffen forhøjes fra bøder på 600-1.000 kr. op til 3-5.000 kr. Det er en meget stor forhøjelse ogigen er der ingen dokumentation for nødvendigheden af strafskærpelsen.Det kan virke meget afskrækkende for menneskers deltagelse i bl.a. faglige aktioner, hvilket Byg-gefagenes Samvirke og Stilladsarbejdernes Brancheklub også påpegede under deres foretræde forRetsudvalget. Hvis man har en stram økonomi, så er udsigten til en bøde på 5.000 kr., noget der kanfå en del til at overveje ikke at deltage i en demonstration eller faglig blokade.S, SF, RV og EL afviser denne kraftige forhøjelse af bøderne.

Konsekvenser af forslagetPolitiet har fået store ekstrabevillinger til klimatopmødet. Men justitsministeren har fuldstændigafvist at se på de andre konsekvenser af den store indsats der påregnes og som risikerer at blive eks-tra stor som følge af dette lovforslag.Kriminalforsorgen vurderer jf. ministerens svar på spørgsmål 116, at klimatopmødet vil koste11,6 mio. kr. i ekstraopgaver. Men de ekstra udgifter vil justitsministeren ikke være med til at dæk-ke.Under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 118 vil Kriminalforsorgen inddrage besøgs-rum, skolelokaler m.m. på Vestre Fængsel, hvis der bliver behov for mange fængselspladser underklimatopmødet. Det vil altså i den grad berøre de i forvejen meget trængte og dårlige forhold ogdermed belaste både ansatte og indsatte.I forhold til domstolene fremgår det af ministerens svar på spørgsmål 14, at Københavns Byret,anklagemyndigheden og de beskikkede forsvarere har en beredskabsplan og har afsat tid til afvik-lingen af et betydeligt antal grundlovsforhør i december. Og de skriver »Der må i den forbindelsepåregnes ikke ubetydelige merudgifter i forbindelse med afviklingen af grundlovsforhørene og deefterfølgende fristforlængelser m.v.« og Domstolsstyrelsen påpeger, at udover de økonomiske kon-sekvenser, så vil der komme et stort antal domsmandssager, som må antages at udgøre en stor be-lastning. Men alligevel skriver justitsministeren, at man mener det kan håndteres inden for domsto-lenes samlede økonomiske rammer. Justitsministeren vil ikke svare på, hvilke andre sager der såskal nedprioriteres.S, SF, RV og EL mener, at der bør afsættes ekstra midler til kriminalforsorgen og domstolene.5. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S, SF, RV og EL), tiltrådt af <>:Til § 21)I indledningen ændres »ændring« til: »ændringer«.[Præciseringer af, at der er flere ændringsforslag]2)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»2.I§ 8, stk. 4,og§ 9, stk. 3,indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:»Frihedsberøvelse kan kun ske af personer, der ikke efterkommer politiets påbud«.«[Indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse om, at der alene kan ske administrativ frihedsberøvelseaf personer, der ikke efterkommer politiets påbud]3)Efter nr. 1 indsættes:»2.Efter§ 13indsættes som ny paragraf:»§ 13 a.Politiets frihedsberøvelse efter reglerne i denne lov kan indbringes for retten efter regler-ne i retsplejelovens kapitel 43 a.««

BemærkningerTil nr. 1 og 3Ændringsforslagene indebærer, at der i politiloven indsættes en udtrykkelig henvisning til, at poli-tiets frihedsberøvelse i medfør af politiloven kan begæres indbragt for retten efter de særlige regler iretsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.Til nr. 2Ændringsforslaget indebærer, at der i politilovens §§ 8 og 9 indsættes en udtrykkelige bestemmel-se om, at der alene kan ske administrativ frihedsberøvelse af personer, der ikke efterkommer politi-ets påbud, jf. herved politilovens § 8, stk. 3, og § 9, stk. 2. Hvis ændringsforslag vedtages vil for-slagsstillerne se på om, der i givet fald bør indsættes en tilsvarende bestemmelse i politilovens øvri-ge bestemmelser om administrativ frihedsberøvelse, herunder lovens § 5.Til nr. 4Lovforslagets bestemmelser foreslås kun at skulle gælde midlertidig og til og med den 31. decem-ber 2009.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49Bilagsnr.323334Spm.nr.180181TitelBetænkning afgivet den 18. november 2009Ændringsforslag nr. 2-4 til 2. behandling1. udkast til tillægsbetænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49TitelSpm. om 5 eksempler for hver strafskærpelse på situationer, hvor enperson vil være straffri, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 42, be-des ministeren redegøre for i hvilke andre love udover politiloven,udlændingeloven og psykiatriloven, der er hjemmel til administrativfrihedsberøvelse og redegøre for om der er henvisning til RPL kap.43a, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 59,hvilke retningslinier gælder der for børn mellem 15 og 18 år, der jo eromfattet af Børnekonventionen, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, såfremt regeringen vedtager at sænke den kriminelle laval-der til 14 år, vil man så også ændre retningslinierne for præventiveanholdelser, så det kun bliver børn 14 år, der så vidt muligt ikke måfrihedsberøves, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre, at der kommer retningslinier for præ-ventive anholdelser, der sikrer at børn under 18 år, der frihedsberøvesfår sikret juridisk og anden passende bistand, jf. Børnekonventionensartikel 37, så det ikke er barnet selv der f.eks. skal tage stilling omanholdelsen skal indbringes for domstolene, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om det er ministerens intention, at der skal gribes ind i flerefaglige konflikter, demonstrationer eller civile ulydighedsaktioner endi dag, et svar der udgøres af ja eller nej, vil være helt tilstrækkeligt forspørgeren, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad begrundelsen er for, at ministeren mener at politietskal kompenseres for merudgifter, men ikke domstolene og kriminal-forsorgen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om mener at der kan blive et større pres på domstolene. Hvilkeandre sager mener ministeren så domstolene kan nedprioritere i enperiode, uden at det giver problemer for andre borgere, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at der i forbindelse med dette lovforslagintet er fremlagt om det gældende strafniveau og at Folketinget derforintet ved om hvad strafskærpelsen konkret vil medføre, såfremt manstemmer for lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar

herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 149,bedes ministeren redegøre for, med hvilken hjemmel ministeren på-tænker at udelukke Retsudvalget fra fortrolig indsigt i retningsliniernefor anvendelse af video, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvis en person bliver varetægtsfængslet efter§ 119, stk. 3, med henvisning til en forventet fængselsstraf på 40 da-ge, og lukkes ud efter 14 dage, så hjælper det vel ikke at de sidste fådage kan afsones med fodlænke, så er skaden vel sket i de 14 dage,den pågældende har siddet i fængsel, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om det er korrekt forstået, at det eneste eksempel ministeren kankomme med, hvor § 119, stk. 3, kan anvendes er hvis der foregår uro-ligheder i et område og personer, der ikke deltager i urolighederne, såforsøger at forhindre politiet i at komme ind i området eller i at an-holde andre, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er korrekt forstået, at to personer der begår nøjagtig densamme handling, men i to forskellige bydele, vil kunne få vidt for-skellig straf, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvornår overtrædelsen af bestemmelserne erfuldbyrdet. Er der tale om, at der skal være indtrådt en følge og i givetfald hvilken eller er der tale om at en konkret eller abstrakt fare ertilstrækkelig, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvornår kravet om kausalitet (årsagssammenhæng) er op-fyldt ved overtrædelsen af de foreslåede stramninger, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om eksempler på, hvornår man er en fredelig demonstrant jf.ministerens svar på spørgsmål 3, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren kan sikre, at der vil blive skaffet tilstrækkeligtmed fængselspladser, så politiet kan varetægtsfængsle dem, som derer behov for under klimatopmødet, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, i vinterferien 2008 var der en del voldsomme uroligheder,hvor biler m.v. blev brændt af flere steder i Danmark. Ville dette haveværet omfattet af § 134 og ville alle borgere, der så befandt sig pågaderne have fortsæt til uroligheder, hvis lovforslaget havde været enrealitet den gang, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at når man skærper straffen for § 119,stk. 3 som det skete i juni 2009, så skærper man straffen for alle over-trædelser vedrørende § 119, stk.3, - og at altså også dem, der vil fore-gå i tilknytning til uroligheder, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, i henhold til ministerens svar på spørgsmål nr. 144, bedesministeren redegøre for baggrunden for og omstændighederne i for-bindelse med de sigtelser, der er rejst og ligeledes hvad der skulle til

for at der kan straffes i sammenstød med § 134 a, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om den administrative frihedsberøvelse i politiloven, der medlovforslaget foreslås forlænget til 12 timer, er omfattet af grundlovensstk. 3 eller stk. 6, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til udformning af et betænkningsbidrag dersikrer, at der ikke er bindinger på at normalstraffen for § 119, stk. 3skal være 40 dages fængsel, men lader det være op til domstolene atvurdere den konkrete handlings grovhed og strafværdighed, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren har nogle eksempler på konkrete sager, der harværet, hvor der foregår uroligheder i et område og personer, der ikkedeltager i urolighederne, så forsøger at forhindre politiet i at kommeind i området eller i at anholde andre og hvor ministeren ikke mener,at straffen overfor de pågældende har været hård nok, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om man vil kunne få den forhøjede bøde for overtrædelse afordensbekendtgørelsen, hvis man deltager i en larmedemonstration,hvor nogle andre laver uro, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om redegørelse for forskellen mellem at »forhindre« politietsarbejde, hvilket er strafbart og så at »besværliggøre« politiets arbejde,gerne med tre konkrete eksempler, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvilket erstatningsgrundlag der er for personer der har væ-ret præventivt tilbageholdt efter de gældende regler og hvor mangesager har der ind til nu været om uberettigede præventive tilbagehol-delser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålet og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 60:Ministeren bedes redegøre for, sagerne fra Ungdomshuset, brugen af knibtangsmanøvre, hvor derløbes ud i sidegaderne og f.eks. demonstrationen på Sankt Hans Torv, hvor politiet begyndte anhol-delser straks efter at have opløst demonstrationen og hvor gaderne var spærret. Hvor mange uskyl-dige blev taget af politiet, som ikke kunne slippe væk. Ministeren bedes give eksempler på hvordanovenstående sager formentlig ville være forløbet, såfremt dette lovforslag havde været vedtaget.Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,som har oplyst følgende:»Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Københavns Politi,der har oplyst, at de i spørgsmålet omtalte sager fra knibtangsmanøvren på Nørrebrogade og denopløste demonstration på Sankt Hans Torv begge var tilfælde, hvor der foregik omfattende forstyr-relser af den offentlige ro og orden, jf. straffelovens § 134 a og til dels overtrædelser af straffelo-vens § 119, stk. 1 (i form af stenkast mod politiet). Derimod var der ikke i disse sager tale om kon-staterede overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 3.På denne baggrund ville det foreliggende lovforslag ikke have haft betydning for eller indvirkningpå sagerne vedrørende knibtangsmanøvren på Nørrebrogade og anholdelserne på og ved Sankt HansTorv under urolighederne i 2007.Rigspolitiet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke med lovforslaget foreslåes nykriminalise-ring af handlinger, som i dag er lovlige.«Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigspolitiet har oplyst.Spørgsmål 100:Vil en reclaim the streets happening med f.eks. cykeldemonstration eller fodboldkamp på køreba-nen kunne føre til at strafskærpelserne i lovforslaget kan anvendes?Svar:Som udgangspunkt nej. De foreslåede strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der be-gås forhold, som allerede i dag er strafbare (f.eks. en overtrædelse af ordensbekendtgørelsen), ogder i området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Spørgsmål 107:Såfremt der ved en stor demonstration står forskellige kor undervejs langs ruten og synger og derså opstår ballade et andet sted i demonstrationen, politiet opløser demonstrationen og spærrer af,kan kordeltagerne så risikerer at blive omfattet af dette lovforslag, hvis de ikke kommer hurtigt nokvæk?

Svar:Som udgangspunkt nej. De foreslåede strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der be-gås forhold, som allerede i dag er strafbare (f.eks. en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, omat hindre bl.a. politiets arbejde), og der samtidig i området foregår så grove og omfattende forstyr-relser af den offentlige ro og orden, at de er omfattet af straffelovens § 134 a. Det forhold, at en per-son synger korsang i forbindelse med en demonstration og ikke kan komme væk, hvis politiet oplø-ser demonstrationen, er ikke i sig selv en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, og det forhold,at der er »ballade« i forbindelse med en demonstration, som herefter opløses af politiet, er ikke i sigselv grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden som nævnt i straffelovens § 134 a.Spørgsmål 121:Under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 15. Hvad skal der til for, at man bliveromfattet af lovforslagets bestemmelser, hvis man bliver anholdt i Indre By, samtidig med at der eruro på Nørrebro?Svar:De foreslåede bestemmelser omfatter ikke overtrædelser, der sker i samme by eller bydel uden ennær geografisk sammenhæng med det sted, hvor urolighederne foregår. Hvis der er en sådan geo-grafisk sammenhæng, finder bestemmelserne anvendelse, f.eks. hvis der samtidig begås overtrædel-ser af de pågældende bestemmelser og foregår uroligheder umiddelbart på hver sin side af en by-delsgrænse.