1. ÆndringsforslagJustitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2009 og var til 1. behandling den 4. november 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.Dispensation fra bestemmelserne i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2, og § 13, stk. 1Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at lovforslagetkommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.Udvalget indstiller, at der tillige dispenseres fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at sagen først måbehandles i Tinget, 2 dage efter at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendteden 19. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 32. Den 29. oktober 2009sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 4. november2009 sendte justitsministeren supplerende høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Børnesagens Fællesråd,Center for Rets- og Politiforskning,People’s Climate Action,Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 ogVivi Bech.Ministeren har overfor udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:Byggefagenes Samvirke i København,Mellemfolkeligt Samvirke,Peoples Climate Action,Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og12. december-initiativet.SpørgsmålUdvalget har stillet 179 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har be-svaret 157 af de 179 stillede spørgsmål.6 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.EksperthøringUdvalget har den 10. november 2009 afholdt en eksperthøring. Program for høringen er omdelt påbilag 17 og kopi af 3 af oplægsholdernes PowerPoints er omdelt på bilag 24.3. IndstillingerEtflertali udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det stillede ændrings-forslag.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling.Mindretallet vil redegøre for sin stilling til det stillede ændringsforslag ved 2. behandling.Etandet mindretali udvalget (LA) indstiller lovforslaget tilforkastelseved 3. behandling, men vilstemme for det stillede ændringsforslag.4. Politiske bemærkningerSocialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget er meget optaget af klimasagen og finder, det er godt, at København er vært for et såvigtigt, internationalt møde, som COP15 er. Vi er selvfølgelig også optaget af, at topmødet kan af-sluttes med succes og munde ud i en forpligtende aftale.Derfor er det også utrolig vigtigt for os, at det afgørende bliver forhandlinger, der peger fremad oger til gavn for mennesker og klima overalt i verden−og at dette ikke bliver ødelagt af voldeligekonfrontationer. Og det er altafgørende, at der passes godt på vores fælles hovedstad, så den ikkebliver hærget af vold og hærværk.Generelt om lovforslagetVi er store tilhængere af forsamlings- og ytringsfrihed, og vi tror på, at der er langt større udsigttil, at der bliver gjort noget for klimaet, hvis der er en stærk folkelig opbakning til det. Derfor glæ-der det os, at flere tusinde mennesker vil bruge demokratiets rettigheder og komme til Københavnog deltage i demonstrationer og de flere hundrede andre aktiviteter i forbindelse med topmødet.Vi har tidligere ved topmøder i andre lande set, at der kan forekomme vold og uroligheder. Vimener, det er utrolig vigtigt at undgå dette. Men i Danmark har vi rigtig gode erfaringer med enfredelig afvikling af demonstrationer og andre aktiviteter både fra EU-topmødet i 2002 og FN’ssociale topmøde i 1995. Derfor støtter vi varmt, at både politiet og de ngo’er, der planlægger demange aktiviteter, følger den samme strategi denne gang og bruger mange ressourcer på at få dialo-

gen bredt ud. Vi mener også, at det er rigtig positivt, at der gøres en stor indsats for at skabe og giveden relevante information til de mange danske og udenlandske deltagere i demonstrationer og akti-viteter.S, SF, RV og EL konstaterer, at Danmark har straffelovsbestemmelser, der retter sig mod groveoptøjer, og at det ikke er disse, lovforslaget er målrettet mod. Dette bekræftes af ministerens svar påspørgsmål nr. 94, hvor ministeren erkender, at lovforslaget omhandler lovovertrædelser, hvor derikke anvendes vold, men retter sig mod en særlig adfærd.S, SF, RV og EL kritiserer, at lovforslaget hastes igennem. Det ses af det store antal spørgsmål, atder har været mange emner, hvor der har været brug for en juridisk afklaring. Vi kan også konstate-re, at ministeriet i flere tilfælde har måttet berette, at man inden for det angivne tidspunkt ikke harkunnet gennemgå domme eller andre landes lovgivning. Vi skal beklage, at det under VKO-regeringen har været en ofte forekommende begivenhed, at lovforslag sjuskes igennem under storttidspres og med kort høringsfrist, således at de forskellige organisationer ikke har haft den fornødnetid til at komme med ordentlige og grundige høringssvar.Vi er ganske uforstående over for, at lovforslaget introduceres som et hasteforslag, først og frem-mest fordi datoen for klimatopmødet længe har været kendt, men også fordi justitsministeren allere-de i foråret 2009 skærpede en af straffelovens bestemmelser, som nu atter skærpes mindre end ethalvt år efter. Der savnes således en udførlig begrundelse for forslagets nødvendighed, ligesom detmå påpeges, at regeringen har haft den fornødne tid til på et tidligere tidspunkt at kunne have frem-sat et godt og grundigt gennemarbejdet lovforslag.S, SF, RV og EL er enige i, at man ikke ustraffet skal begå grove optøjer, og det har vi ganskemegen lovgivning som retter sig imod. Vi skal beklage, at vi i Danmark nu får indført en lovgiv-ning, der er meget vidtgående og ikke findes i sin lighed tidligere i dansk lovgivning eller i lande, vinormalt sammenligner os med.Justitsministeren angiver både i lovforslaget og flere svar, at formålet med lovforslaget er at fore-bygge uroligheder, og i ministerens svar på spørgsmål nr. 69 anføres endvidere: »Sigtet med de fo-reslåede regler er bl.a. at bidrage til, at færre vil begå de omhandlede forbrydelser.« Det synes imid-lertid ikke godtgjort, at lovforslaget er egnet til at forebygge uroligheder, idet ministeren ikke ken-der til viden herom, endsige domme, der kan belyse udviklingen eller nødvendigheden.Lovgivningens gennemskuelighed, forståelighed og klarhedS, SF, RV og EL finder, at det er lovgivers forpligtelse at lave en så klar, gennemskuelig og for-ståelig lovgivning, sådan at enhver borger til ethvert tidspunkt kan indrette sig på lovgivningen medhenblik på ikke at begå lovovertrædelser. Vi har set, hvordan uheldigt formuleret lovgivning, jf.knivloven (L 171 fra folketingsåret 2008-09), har ført til en utilsigtet kriminalisering af borgere, deri princippet er uskyldige. S, SF, RV og EL er på den baggrund nervøse for, at lovforslaget kan risi-kere at gentage den politiske fejltagelse, sådan at lovforslaget rammer forkert eller skævt.S, SF, RV og EL mener, at man skal skride ind over for folk, der deltager i voldsomme og groveuroligheder. Men vi er stærkt betænkelige ved den sammenkædning, der sker af paragraffer for pri-mært ikkevoldelige forseelser med paragraffen for grove uroligheder, således at borgeren udsættersig for en strafskærpelse trods det, at denne ikke er deltager i uroligheder. Der er således lagt op til,at borgere som reelt ikke deltager i uroligheder, kan straffes, fordi den generelle situation i et områ-de har udviklet sig sådan, at det skønsmæssigt kan karakteriseres som uroligheder.Vi mener, at lovforslaget giver visse udfordringer ikke bare for borgeren, men også for ordens-magten, der skal fortolke lovgivningen og bruge den i praksis. Det forbliver uklart, hvad der kandefineres som en grov forstyrrelse af den offentlige orden, og ligeledes er uroens område heller ikke

klart defineret, således at man som borger faktisk kan rammes, selv om man er på vej væk fra enopløst demonstration. Ligeledes er det uklart, hvornår borgeren har forsæt, dvs. kendskab til, hvor-når der er uroligheder. Alt i alt er der mange uklarheder, der gør det svært for borgeren at beskyttesig mod at blive ramt af strafskærpelsen, og det finder vi er uhensigtsmæssigt og kalder på en præ-cisering.Et eksempel på den upræcise formulering er definitionen af, hvor stort et område med urolighederer, jf. følgende citat: »De foreslåede strafskærpelsesbestemmelser omfatter ikke kun de gader, plad-ser og torve m.v., hvor der foregår uroligheder, men også gader m.v., der støder op til det sted, hvorurolighederne foregår, og som f.eks. kan anvendes som adgangs- eller flugtveje til og fra stedet.«Hvor urolighederne flytter sig, vil i sådanne tilfælde »som udgangspunkt hele området omkringf.eks. boligblokkene eller bygningskomplekser været omfattet.« Det er indlysende, at det kan blivesvært for en borger at vide, hvornår han eller hun ikke er omfattet af strafskærpelsen. Vi har i prak-sis set eksempler på, at det kan være svært at undslippe demonstrationer, som udvikler sig kaotisk,og at borgere således risikerer at komme i klemme mellem voldelige demonstranter og politi.Det slås fast i ministerens svar på spørgsmål nr. 8, at det udelukkende er, hvis man befinder sig iperiferien af et område, eller hvis det drejer sig om en enkelt person, at denne ikke kan regnes for endeltager i urolighederne og således omfattet af strafskærpelsen. Det finder S, SF, RV og EL megetvidtgående, og vi savner eksempler på, hvordan man kan beskytte sig mod at blive opfattet som endeltager i uroligheder, når man i virkeligheden blot er en tilfældig forbipasserende, der stiller sig opog ser på. Vi er optaget af, at lovforslaget skal ramme præcist og målrettet og finder, at arbejdetmed lovforslaget ikke er tilendebragt.Et andet eksempel på uklarheder er i ministerens svar på spørgsmål nr. 19, som angiver, at defini-tionen af, om noget er en grov forstyrrelse af den offentlige orden, afhænger af en konkret vurde-ring, og at der »blandt andet kan lægges vægt på karakteren og grovheden af de handlinger, sombegås, på antallet af personer, som begår de pågældende handlinger, og på varigheden af det tids-rum, hvor handlingerne begås.« Eksemplet illustrerer, hvor uklart det er, hvad der er en grov for-styrrelse af den offentlige orden. Der vil således kunne lægges vægt på andre kriterier end de nævn-te – og de forbliver ubeskrevne – og atter må vi konstatere, at det ikke er nemt for hverken borgereneller politiet, endsige domstolene at vurdere, hvad der ligger i lovteksten.Om demonstrationer generelt fastlås det i ministerens svar på spørgsmål nr. 3, at en »mindregruppe i en større demonstration normalt i sig selv ikke kan antages at indebære, at der foregår engrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.« Med andre ord vil man godt kunne risikere tilfælde,hvor en lille gruppe på 30 demonstranter ødelægger en demonstration for et betydelig større antalmennesker og dermed udsætter disse for at pådrage sig en strafskærpelse. Det finder S, SF, RV ogEL ikke rimeligt, og vi gør opmærksom på politiets forpligtelse til at beskytte fredelige demonstran-ter.S, SF, RV og EL noterer sig, at det er Justitsministeriets opfattelse, jf. svaret på spørgsmål nr. 5,at lovforslaget ikke medfører en uklar retstilstand. Vi kan også se, at ministeren i sit svar påspørgsmål nr. 24 angiver, at EMRK’s artikel 7 samt Menneskerettighedsdomstolens praksis ikke ertil hinder for, at der i generelle retsregler benyttes formuleringer, som i større eller mindre grad ervage, og hvor fortolkningen og anvendelsen vil afhænge i praksis. Men S, SF, RV og EL skal be-klage denne udvikling og bemærker, at Dommerforeningen ønsker »et betydeligt bedre lovgrundlagend det eksisterende.« Vi finder, at det er et vægtigt argument, at de, der bagefter skal arbejde medlovforslaget, også mener, at lovforslaget er vagt og upræcist.S, SF, RV og EL er således enige med Institut for Menneskerettigheder (IMR) i, at det er »vanske-ligt at gennemskue rækkevidden af lovforslaget«, og derfor vil vi stemme imod lovforslaget, men da

VKO har tilkendegivet, at de vil gennemføre lovforslaget, så vil vi stille ændringsforslag, der delsgør forslaget tidsbegrænset til én måned, dels indsætter nogle præciseringer.AnvendelsesområdeS, SF, RV og EL noterer sig, at ministeren mener, at lovforslaget ikke er grundlovsstridigt og atministeren ikke mener, at det rejser spørgsmål i forhold til EMRK og Menneskerettighedsdomsto-lens retspraksis.S, SF, RV og EL er optaget af, at den danske model i fagretlige konflikter kan bevares. Det indbe-fatter muligheden for at lave blokader og demonstrere.Det skal indledningsvis bemærkes, at Rigsadvokaten ikke er bekendt med nyere tilfælde, der harinkluderet brugen af § 134 a i forbindelse med en faglig aktion. Men lovforslaget nævner intet spe-cifikt om fagretlige konflikter, og ministeren vil ikke give en garanti for, at lovforslaget ikke påvir-ker de faglige kampe. S, SF, RV og EL finder det derfor ikke godtgjort, at lovforslaget ikke vil kun-ne anvendes på faglige kampe i fremtiden. Ministerens svar er i flere tilfælde, at »i udgangspunktet«vil faglige kampe ikke være omfattet. Det betyder så omvendt, at muligheden faktisk eksisterer.Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og Byggefagenes Samvirke tilkendegav i en deputation iFolketingets Retsudvalg, at uroligheder ofte forekommer ved faglige demonstrationer, hvilket un-derbygger, at lovforslaget kan tages i anvendelse.Faglige kampe har hidtil været kendetegnet ved, at fagbevægelsens folk har indgået aftaler medpolitiet om, hvordan og hvornår der skal reageres, f.eks. i forhold til en blokade eller uro. Disse af-taler har medført overbærenhed og tolerance med et vist niveau af uroligheder. S, SF, RV og EL er ilighed med høringssvaret fra IMR bekymret for, at strafskærpelserne for ikkevoldelige aktioner vilsignalere, at politiet skal gribe ind på et tidligere tidspunkt, end de ville have gjort på nuværendetidspunkt. Vi finder, at de nuværende aftaler mellem politi og fagforeninger fortsat skal kunne defi-nere spillerummet for faglige konflikter.S, SF, RV og EL bemærker, at ministeren ikke har svaret af- eller bekræftende på, om det er mini-sterens intention at gribe ind i flere faglige konflikter eller demonstrationer end i dag, jf. ministerenssvar på spørgsmål nr. 112. Ministeren giver ligeledes heller ikke en garanti for, at lovforslaget ikkekan anvendes på faglige konflikter, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 86.StrafskærpelsenDet er S, SF, RV og EL’s opfattelse, at der skal skrides ind over for grove og alvorlige urolighe-der. Vi noterer os også, at lovforslaget primært er rettet mod dem, der ikke bruger vold, og endeligat lovforslaget ikke indeholder en nykriminalisering.Vi er dog betænkelige ved den måde, lovforslaget er skruet sammen på, dels med uklare regler.dels sammenstillingen af en række paragraffer med § 134 a, hvor ministeren ikke har kunnet angiveandre lande, der har lignende, vidtgående lovgivning.Amnesty International angiver, at det er uhensigtsmæssigt at angive så detaljerede retningslinjerfor det fremtidige strafniveau i de omfattede sager. S, SF, RV og EL mener, at det er et grundlæg-gende princip, at domstolen foretager udmålingen af straffe, og at vi derfor lovgivningsmæssigt skalafholde os fra detailregulering af straffeniveauet, indtil det arbejde, Straffelovsrådet sidder med omselv samme spørgsmål, er tilendebragt. Vi må gå ud fra, at regeringen er enig i, at det er vigtigt, atStaffelovrådet kommer med sin udtalelse om det principielle spørgsmål om, hvordan lovgiver hen-sigtsmæssigt kan tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i forskelligetypesituationer, og at den derfor kan indse, at vi derfor bør vente med at lave lovgivning på dennemåde som i dette lovforslag.

S, SF, RV og EL finder ikke, at argumentationen for proportionaliteten i bøderne har godtgjort deforeslåede bødestørrelser. I ministerens svar på spørgsmål nr. 21 slås det blot fast, »at regeringenlægger vægt på en konsekvent retshåndhævelse«, og at »straffen efter justitsministeriets opfattelse ihøjere grad end i dag afspejler den alvor og grovhed, som disse forbrydelser har, når de begås i for-bindelser med grov forstyrrelse af den offentlige orden.« Vi savner en mere uddybende begrundel-se, der sammenholdes med det andet faktum, at det også skal omfatte personer, som ikke anses fordeltagere i uroligheder. Der er ligeledes ikke redegjort overbevisende for det nuværende strafni-veau, således at det er muligt at vurdere, om der er behov for en strafskærpelse, og det er usædvan-ligt, at ministeren ikke er bekendt med nyere domme, der kan belyse strafniveauet for hærværk isager, der vil være omfattet af de foreslåede strafskærpelsesregler, således at der foreligger et oplystgrundlag for nødvendigheden af strafskærpelsen. Og lige så usædvanligt er det, at det ikke er muligtat få oplyst, hvad strafskærpelsen konkret går ud på, hvilket ikke vides i forhold til hærværk, daministeren ikke har kunnet pege på nyere domspraksis og dermed heller ikke på, hvilket strafniveauder skal tages udgangspunkt i, når det skal hæves.I forhold til § 119, stk. 3, har Folketinget allerede en gang i år skærpet straffen (lov nr. 501, juni2009) med den begrundelse, at der skulle kunne idømmes hårdere straffe i grove tilfælde. S, SF, RVog EL kan ikke forstå, at denne strafferamme nu er utilstrækkelig til at afspejle forbrydelsens grov-hed. Dette forhold bliver ikke mindre mystisk af, at argumentationen for lovforslaget handler om atforebygge uroligheder, når ministeren ikke kan redegøre for konkrete domme på området.Vi bemærker, at ministeren i svar på spørgsmål nr. 40 skriver: »Det er generelt ikke en betingelsefor anvendelse af straffelovens § 119, stk. 3, at den pågældende person f.eks. først har fået mulighedfor at slippe væk fra området, eller at en demonstration eller anden forsamling er blevet opløst afpolitiet.« Det er betænkeligt, eftersom den foreslåede strafskærpelse sigter på at ramme dem, derblot er tilstede, hvor der er uroligheder. Det må være et minimum, at disse mennesker får mulighedfor at undslippe urolighederne, så de kan unddrage sig en strafskærpelse.S, SF, RV og EL forstår, at lovforslaget ikke kan ses som et udtryk for, at man gøres ansvarlig fornoget, andre har gjort, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 23, og at det er forsættet til uroligheder,der afgør skærpelsen. Vi bemærker i den anledning, at det ikke er særlig klar defineret, hvornår manhar forsæt.Præventive anholdelserS, SF, RV og EL konstaterer, at justitsministeren ikke mener, lovforslaget på dette område rejserspørgsmål i forhold til EMRK, men også at lovforslaget giver Danmark førertrøjen på i de nordiskelande, hvad angår tidsudstrækningen af præventive anholdelser, idet Norge har en tidsgrænse på 4timer og Sverige på 6.Vi konstaterer ligeledes, at præventive anholdelser er et alvorligt indgreb i den personlige frihed,da indgrebet foregår, før der er begået en kriminel handling, og altså alene på baggrund af en mis-tanke.S, SF, RV og EL har tillid til politiet, men må anerkende, at når det går hårdt for sig, kan der skefejlskøn, at disse er sjældent forekommende, men også at borgeren skal beskyttes mod vilkårlighe-der. Vi ønsker langt mere viden om, hvordan præventive anholdelser anvendes i dag, både i Dan-mark og i andre lande, og en dokumentation af behovet for udvidelse, før vi vil tage stilling til, omvi kan støtte en udvidelse.Imidlertid er der allerede i dag brug for en række forbedringer af de præventive anholdelser i for-hold til den ordning, der eksisterer i dag. Vi finder, at det bør være et klart og lovmæssigt formule-ret kriterium, at der forud for en præventiv anholdelse skal være begået en strafbar handling eller

foreligge et påbud fra politiet, som efterfølgende er blevet overtrådt. Der bør ligeledes være krav tildokumentation af forløbet og en indberetningsordning, således at en eventuel klagesag kan behand-les så korrekt som muligt, og der bør altid oplyses herom til den tilbageholdte person. S, SF, RV ogEL ser derfor på muligheden for ændringsforslag.I ministerens svar på spørgsmål nr. 24 redegøres for retspraksis fra Menneskerettighedsdomstoleni forhold til præventive anholdelser, og det ser ud til, at disse er godkendt, når der har været en for-udgående advarsel eller påbud til demonstranter fra politiet eller der forud for anholdelse har fundeten lovovertrædelse sted. Dette underbygger, at vi vil se på muligheden for forslag til ændringer. S,SF, RV og EL kan således ikke finde belæg for, at der kan anholdes en hel busfuld demonstranter,uden at der er et forudgående hændelsesforløb, således som justitsministeren udtalte på tv, jf. Steelmod Storbritannien.VideooptagelserS, SF, RV og EL er enige i, at politiet skal have mulighed for at kunne dokumentere et hændelses-forløb i efterforskningsmæssigt øjemed, således at de skyldige kan retsforfølges eller uskyldige fri-kendes.Vi skal blot bemærke, at der på nuværende tidspunkt ikke er skabt klarhed over, hvorvidt det erlovligt at offentliggøre videooptagelser, når politiet f.eks. gerne vil modsvare en kritik om overdre-ven brug af magt, f.eks. i forbindelse med en demonstration.Retsudvalget har haft ministeren i samråd om lovligheden af offentliggørelse af videooptagelsertil andre formål end efterforskning, og ministeren kunne ikke redegøre herfor, hverken i forhold tilpersondatalovens § 5 eller retsplejelovens § 818.S, SF, RV og EL finder, at dette spørgsmål bør afklares inden topmødet, ligesom vi finder, der børforeligge retningslinjer for, at det, der filmes, sker på en så objektiv måde som muligt, og hvordanen eventuel offentliggørelse skal ske, således at offentligheden har vished for, at det er det hele ure-digerede materiale, der lægges frem.Afsluttende bemærkningS, SF, RV og EL vil stemme imod lovforslaget. Vi mener, at det at straffe mennesker og sættedem i fængsel er så alvorligt, at der skal være dokumentation for behovet for lovændringer, og lov-givningen skal være klar, så borgeren har mulighed for at vide, hvad der er strafbart.Der mangler stadig en række svar fra justitsministeren, derfor vil vi i en tillægsbetænkning efter 2.behandling af lovforslaget komme med yderligere bemærkninger og stille ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.5. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfjustitsministeren,tiltrådt af etflertal(V, DF, KF og LA):

Til § 31)Datoen »1. december 2009« ændres til »3. december 2009«.[Ændret tidspunkt for lovens ikrafttræden]BemærkningerTil nr. 1Med ændringsforslaget foreslås tidspunktet for lovens ikrafttræden ændret til den 3. december2009, da lovforslaget forventes tredjebehandlet af Folketinget den 26. november 2009.Kim Andersen (V) Søren Pind (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF)fmd.Marlene Harpsøe (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF)Simon Emil Ammitzbøll (RV) Karen Hækkerup (S) Maja PanduroHelle Dam (S)Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF)nfmd.Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)Lone Dybkjær (RV) Line Barfod (EL)Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer iudvalget.Folketingets sammensætningVenstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47Socialdemokratiet (S)45Dansk Folkeparti (DF)25Socialistisk Folkeparti (SF)23Det Konservative Folkeparti (KF)18Det Radikale Venstre (RV)9Enhedslisten (EL)4Liberal Alliance (LA)Inuit Ataqatigiit (IA)Siumut (SIU)Tjóðveldisflokkurin (TF)Sambandsflokkurin (SP)Uden for folketingsgrupperne(UFG)311111

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49Bilagsnr.12345678910111213141516171819202122232425262728293031TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenHenvendelse af 30/10-09 fra Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920Høringssvar, fra PolitiforbundetHøringssvar, fra Retspolitisk ForeningHøringssvar, fra Dansk FængselsforbundUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar, fra Københavns ByretHøringssvar, fra Institut for MenneskerettighederHøringssvar, fra Danske AdvokaterSupplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenUdkast til oplæg til eksperthøringGodkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 3/11-09 fra Vivi BechForeløbigt program for Retsudvalgets høring om L 49Pressemeddelelse: Høring om L 49 (Uro-pakken), den 6. november2009Henvendelse af 6/11-09 fra Center for Rets- og PolitiforskningProgram for Retsudvalgets høring om L 49Høringssvar, fra Amnesty InternationalHøringssvar, fra Østre LandsretHøringssvar, fra AdvokatsamfundetNy tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningHøringssvar, fra Vestre LandsretKopi af PowerPointpræsentationer i forbindelse med udvalgets høringden 10. november 2009Henvendelse fra People's Climate ActionHøringssvar, fra Den Danske DommerforeningHenvendelse af 13/11-09 fra Børnesagens FællesrådÆndringsforslag, fra justitsministerenArtikel af 13/11-09 fra CEPOS: »Lømmelpakken rejser spørgsmål iforhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention«2. udkast til betænkning3. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 49Spm.nr.Titel

Spm. om kommentar til henvendelse af 30/10-09 fra Stilladsarbejder-nes Brancheklub af 1920, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad der skal til, for at borgeren har forsæt til uroligheder,herunder om det er nok, at deltageren registrerer, at der foregår »no-get« eller nogen smider med ting foran sig, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm., om det i praksis kan lade sig gøre, at en gruppe på 30 menne-sker ødelægger en demonstration på 100.000 mennesker ved at værevoldelige, og om det er nok til, at de fredelige demonstranter kan haveforsæt til uroligheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvordan regler og strafferammer er i lande,vi sammenligner os med på dette område, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren mener, at loven er klar, gennemskuelig og til atindrette sig efter for alle borgere, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om eksempler på, hvad der i straffeloven giver domme på 40dage, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget i praksis vil ramme en situation som den, hvorskraldemænd blokerede indgangen til Vestforbrænding, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om Ulla Dahlerup, der kæmpede for ligeløn og ikke ville forla-de en bus, ville have været omfattet af lovforslaget, og hvad konse-kvensen ville have været for hende, hvis der udenfor havde været uro-ligheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget der skal til, før vi taler om, at der foregår uro-ligheder i et område - hvad er kriterierne herfor, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er bekendt med forskning, eventuelt fra udlan-det, om, hvordan strafskærpelser virker i forhold til uroligheder, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om de videooptagelser, der lægges op til at politiet skal foreta-ge i stærkt øget omfang, også vil kunne bruges af forsvarere, hvis derefterfølgende kommer straffesager, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, såfremt der er uroligheder i et område, hvorvidt en person,der er på vej til eller fra sit hjem, så også vil kunne fængsles, hvishan/hun kommer i nærheden af politiet, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange mennesker ministeren forestiller sig kan bliveanholdt, henholdvis uden at skulle for en dommer, og som skal for endommer, i den værst tænkelige situation i forbindelse med topmødet iKøbenhavn i december, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, i hvilket omfang anklagemyndighed, dommere og forsvars-

advokater har afsat tid og plads til masseanholdelser og fremstillingerfor retten i december, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der vil kunne ske fængsling og domfældelse efter lovfors-laget, såfremt en person bliver anholdt i Indre By, samtidig med at derer uro på Nørrebro, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget er undersøgt i henhold til den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan en sag om en uretmæssig præventiv anholdelseføres, og om der kan rejses erstatning for en uberettiget præventivanholdelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget er afstemt med grundloven og mulig-heden for at forsamle sig frit, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om dommen fra EMD, Bukta vs. Hungary, er inddraget i over-vejelserne i forhold til udformningen af lovforslaget, og hvilken be-tydning ministeren mener dommen har, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om der findes retningslinjer for, hvor meget en bødestørrelsekan hæves, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der i fastsættelsen af forhøjelsen af bøderne er inddragethensynet til proportionalitet i forhold til selve forbrydelsen, der måttevære begået, og hvorledes hensynet er inddraget, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvor der i den strafferetlige lovgivning erlignende bødestørrelser fastsat, og hvorledes udviklingen i bødeni-veauet inden for disse områder har været, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til Retspolitisk Forenings påstandom, at forsætkravet er tæt på at være et objektivt ansvar for andreshandlinger, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Institut for Menneskerettig-heder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Danske Advokater, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om udarbejdelse og oversendelse af et kort resumé på dansk afDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Bukta vs.Hungary, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om hvorfor regeringen vil tage ansatte, der normalt arbejder igrænsekontrollen, og sende dem til København under klimatopmødet,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange ansatte fra grænsekontrollen der under klima-topmødet skal gøre tjeneste andetsteds end ved grænserne, og hvormange der så er tilbage ved de forskellige grænser, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om regeringen vil være med til at afsætte ekstra folk til at be-

vogte grænserne under klimatopmødet, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke almindelige faglige kampe,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget vil kunne anvendes ved større uroligheder,herunder ved eksempelvis fodboldkampe, hvor folk også kan få 40dages fængsel, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen vil sikre, at uskyldige borgere ikke bli-ver ramt, når lovgivningsteksten er så upræcis, som den er, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm., om lovforslaget kommer i karambolage med vores grundlovs-sikrede ret til at demonstrere, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvordan domstolene praktisk skal kunne håndtere massean-holdelser, som der lægges op til i lovforslaget, både logistisk, medhensyn til domsmænd og økonomisk, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen forholder sig til, at Fængselsforbundet isit høringssvar skriver, at hvis ikke Kriminalforsorgen kan finde ledi-ge pladser, vil det betyde, at der enten ikke kan ske varetægtsfængs-linger, eller at andre anholdte og varetægtsfængslede må løslades, tiljustitsministerenSpm. om, hvem regeringen vil pege på skal løslades, hvis der underklimatopmødet ikke findes ledige pladser i kriminalforsorgen og derderfor enten ikke kan ske varetægtsfængslinger af anholdte eller dermå løslades andre anholdte og varetægtsfængslede, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe de ansatte i Fæng-selsforbundet, der i deres høringssvar skriver, at deres medlemmersørger for at holde samfundets kriminelle bag lås og slå, men at demeget gerne er fri for at spærre naboens børn inde, da de ikke er ud-dannet til dette, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om der findes andre tilfælde i dansk lovgivning, hvor et for-hold, der ikke er rejst tiltale for eller kan rejses tiltale for, virker somskærpende omstændighed for andre lovovertrædelser, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen mener at »forsæt« skal afgrænses afdomstolene, jf. forslagets bemærkninger på side 10, hvoraf det frem-går, at hvis man f.eks. har kendskab til, at der foregår uroligheder iområdet, så er det forsæt, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at retspraksis for straffelovens §119, stk. 3, betyder, at det ikke er nødvendigt, at tjenestehandlingen erlovlig, og at det ikke tilkommer borgeren på stedet at påse, at proces-suelle regler af forskellig art er overholdt, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpå

Spm., om ministeren vil angive andre steder i dansk ret, hvor lovenrummer mulighed for, at man ikke skal bevise, at det er dén specifik-ke gerningsmand, der har lavet noget kriminelt, og ligeledes hvordanden retspraksis er opstået, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, derskal sikre, at der i politiloven indsættes en henvisning til retsplejelo-vens kapitel 43 a, ligesom der henvises til retsplejeloven i andre love,der hjemler frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om konkrete eksempler på situationer, hvor en person på en ogsamme gang optrapper »omfattende uroligheder m.v. ved i det pågæl-dende område at begå hærværk eller f.eks. ved at lave fysiske bloka-der« og samtidig ikke kan omfattes af straffelovens § 133, § 134 eller§134 a, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at straffen for enbestemt forseelse udmåles væsentlig forskelligt, afhængigt af hvadder kendetegner den generelle situation »i området«, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm., om forslaget betyder, at en demonstrant, som anholdes for atforhindre politiets arbejde ved at sidde i kæder under en demonstrati-on, hvor der i området forekommer grov forstyrrelse af ro og orden påoffentligt sted, risikerer varetægtsfængsling, idet domstolen må gå udfra, at frihedsstraffen normalt vil være af 40 dages varighed, til ju-stitsministerenSpm. om, hvorfor regeringen finder de hidtidige strafudmålingsbe-stemmelser for hærværk utilstrækkelige, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm., om ministeren er enig i følgende vurdering fra Institut forMenneskerettigheders høringssvar: »desto strengere straffen er, destomere må det forventes, at politiet skrider ind over for demonstranter,og desto mere negative konsekvenser vil strafskærpelserne have forlysten til at deltage i lovlige og fredelige demonstrationer«, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort i forhold til, om enfemdobling af bødestraffen for gadeuorden og sammenstimlen kanhave en »chilling effect« for udøvelsen af ytrings- og forsamlingsfri-heden omfattet af grundlovens §§ 77 og 79 samt EMRK artikel 10 og11, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for sine overvejelser i forbindelsemed at udvide grænsen for længden af præventive anholdelser fra 6 til12 timer set i relation til EMRK artikel 5, stk. 1, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til IMR’s diskussion af »lovlighe-den af præventive frihedsberøvelser«, som den fremgår af IMR's hø-ringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad retspraksis er med hensyn til at kunne bevise »forsæt-

tet« i straffelovens § 134 a, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvad forventningerne er til udbetalte erstatninger som følgeaf uberettiget varetægtsfængsling, og hvordan ministeren vil søge atundgå det problem, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang der vil kunne straffes for medvirken til §119, stk. 1, og § 134 a for de lovovertrædelser, som man nu vil indfø-re 40 dages fængsel for, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm., om ministeren er enig i, at § 134 a handler om »deltagere islagsmål eller anden grov forstyrrelse« og ikke handler om mindreforstyrrelser af ro og orden som den type, der er i ordensbekendtgø-relsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang ministeren regner med at der vil ske vare-tægtsfængslinger i den type sager, som ifølge lovforslaget skal medfø-re straf på mindst 40 dages fængsel, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvad begrundelsen er for, at det er nødvendigt med en fem-dobling af bøder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeriet mener, at præventive anholdelser og enforlængelse af dette til 12 timer vil være i overensstemmelse medmenneskerettighederne, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvad ministeriet vil gøre for at sikre, at de, der bliver an-holdt præventivt, bliver underrettet om deres ret til at få anholdelsenbragt for en dommer, herunder personer, der ikke taler dansk, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad ministeriet vil gøre for at sikre, at de børn, der bliveranholdt præventivt, bliver behandlet i overensstemmelse med de for-pligtelser, Danmark har påtaget sig efter Børnekonventionen, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for sagerne fra Ungdomshuset, brugen af knib-tangsmanøvre, hvor der løbes ud i sidegaderne, og f.eks. demonstrati-onen på Sankt Hans Torv, hvor politiet begyndte anholdelser straksefter at have opløst demonstrationen, og hvor gaderne var spærret, oghvordan ovenstående sager formentlig ville være forløbet, såfremtdette lovforslag havde været vedtaget, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilken viden ministeren og ministeriet har om, at der vilkomme personer, der vil slås, udøve vold og lave ballade, og om detteer videregivet til udvalgte ordførere i Folketinget, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvad baggrunden er for, at ministeriet først kommer medforslag nu, der skal hastes igennem, i stedet for at have det med i for-året, da straffelovens § 119 senest blev skærpet, til justitsministeren,og ministerens svar herpå

Spm. om redegørelse for domme de sidste 5 år mod fagligt aktive forblokader og andre faglige aktioner, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang ministeren forventer at fagligt aktive vilblive ramt af dette lovforslag, og i så fald af hvilke af bestemmelserneog med hvilke forventede straffe, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om redegørelse for, om der er forskel på, om man efter straffe-lovens § 119, stk. 3, lægger hindringer i vejen for en udrykning, derskal afværge farer, f.eks. brand, brug af ambulance, udrykning af poli-tiet, eller når der er tale om politi, der ikke er ved at rykke ud for atafværge fare for menneskeliv, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvad retspraksis er i dag, hvis man forhindrer en udrykning,der skal afværge fare, f.eks. brand, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren mener, at afviklingen af EU-topmødet i 2002foregik på en god måde og bør tjene som forbillede, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeren mener, at det er nødvendigt med dissemeget, meget alvorlige strafskærpelser og mulighed for lang præven-tiv anholdelse, når politiet kunne håndtere topmøder både i 1995 og2002 uden så voldsomme straffe og præventive anholdelser, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. på baggrund af den viden, der findes om konsekvenserne af atsætte unge mennesker i fængsel, om det at sætte langt flere menneskeri fængsel, og at flere derfor får en plettet straffeattest, så vil give risi-ko for at flere bliver kriminelle, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan bekræfte, at belægget i fængsler og arrest-huse er langt over målsætningen om en belægsprocent på 92 pct., tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan Folketinget kan sikre, at den geografiske udstræk-ning af lovforslagets bestemmelser ikke kan udvides til at omfatte enhel by, sådan som det er sket med visitationszonerne, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar på høringssvaret fra forsvarsadvoka-terne, der siger, at den påtænkte ændring af straffelovens § 119, stk. 3,reelt er en udvidelse af gerningsindholdet, hvilket altså er i modstridmed det, ministeren sagde gentagne gange under 1. behandlingen aflovforslaget, hvor det igen og igen blev sagt, at der ikke var noget nyt,der blev kriminaliseret, men at lovforslaget kun omhandler strafskær-pelser af forhold, der i forvejen er strafbare, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 3/11-09 fra Vivi Bech, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., hvis der f.eks. står 40 mand på gaden uden for en byggeplads

og demonstrerer med den konsekvens, at trafikken ikke kan kommeforbi, om det så vil være uro, der gør, at de kan blive omfattet af lov-forslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om præcisering af, hvilke typesituationer lovforslaget retter sigimod, og om at komme med klare eksempler på typesituationer, derkan være omfattet, til justitsministerenSpm. om, hvorledes ministeren vil sikre sig, at reglerne anvendes medforsigtighed og alene i tilfælde, hvor det med stor sikkerhed kan læg-ges til grund, at de pågældende har det fornødne forsæt, til justitsmi-nisterenSpm., om ministeren vil sikre, at der i forslaget redegøres mere udfør-ligt for lovforslagets betydning for anvendelsen af varetægtsfængs-ling, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilke tilfælde den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol accepterer brugen af præventive frihedsberøvelser, og i hvilketilfælde domstolen har accepteret indgreb i ytrings- og forsamlingsfri-heden i form af præventive frihedsberøvelser, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 6/11-09 fra Center for Rets-og Politiforskning, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Amnesty International, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt der i andre lande kommer strafskærpelser i lovgiv-ningen, når der foregår uroligheder, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvornår de retningslinjer, som er nævnt i Rigspolitiets hø-ringssvar til L 49, om mobilt videoudstyr og videodokumentation vilvære udarbejdet, og om ministeren vil fremsende retningslinjerne tilRetsudvalget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Østre Landsret, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Advokatsamfundet, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Vestre Landsret, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren vil garantere, at lovforslaget aldrig kan findeanvendelse på faglige konflikter, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om redegørelse for, hvad strafniveauet er i dag for hver af deforeslåede strafskærpelser, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, med hvilken hjemmel i EMRK ministeren begrundergrundlaget for præventive anholdelser, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om fremlæggelse af materialet, der ligger til grund for de præ-ventive anholdelser, og som forholder sig til EMRK, til justitsministe-

ren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om grundlovens syn på, hvad der giverhjemmel til at opløse en forsamling er snævrere eller bredere end det ilovforslaget definerede, herunder forholdet til den offentlige fred ogorden, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om sammenkoblingen af regler som § 134 a med f.eks. § 119,stk. 3, eller ordensbekendtgørelsen findes i andre lande, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om det er korrekt, at politiet på nuværende tidspunkt er gåetforgæves med arrestanter til kriminalforsorgen på grund af manglendepladser, og hvordan forestiller ministeren sig, at der skal skabes pladstil varetægtsarrestanterne, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om ministeren er enig i udsagnet om, at dette lovforslag ikke ermålrettet de hårdkogte ballademagere, og at de allerede straffes efterandre paragraffer, men derimod retter sig mod små forseelser (hær-værk undtaget) eller folk, der på forhånd ikke har gjort noget, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at overtrædelserne vedrørende straffe-lovens § 119, stk. 3, og ordensbekendtgørelsen retter sig mod folk,der ikke bruger vold, og hvor vold derfor slet ikke er inde i billedet, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det nuværende strafniveau er for § 291, som lovfors-laget skal hæve med det halve; ministeren bedes i den forbindelsekomme med eksempler på domme, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvilke afgørelser fra den Europæiske Menneskeretsdomstolministeriet mener tillader præventive frihedsberøvelser, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om tre eksempler på situationer, hvor der er fare for den offent-lige fred, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så præventiv friheds-berøvelse indbringes for retten lige så enkelt og med samme ret tilforsvarer, som hvis man var sigtet, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så det ikke længerefremgår, at normalstraffen for § 119, stk. 3, skal være 40 dages fæng-sel, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en reclaim the streets happening med f.eks. cykeldemonstra-tion eller fodboldkamp på kørebanen vil kunne føre til, at strafskær-pelserne i lovforslaget kan anvendes, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm., om en happening, hvor en kvinde nægtede at betale fuld prisfor en busbillet i protest mod den manglende ligeløn og derefter næg-tede at forlade bussen, så politiet måtte bære hende væk, samtidigmed at andre kvinder stod og demonstrerede med bannere og skilte,

kunne føre til, at strafskærpelserne i lovforslaget kan anvendes, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvordan man forestiller sig at skaffe denødvendige ressourcer i kriminalforsorgen til at håndtere måske flerehundrede anholdte i mange dage, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren kan garantere, at der ikke vil forekomme situati-oner, hvor kriminalforsorgen må »lukke et eller flere fængsler ned«,forstået sådan, at de indsatte bliver låst inde hele dagen, så de ikkekan deltage i uddannelse, behandling m.v., fordi der skal frigøresfængselspersonale til at tage sig af flere hundrede anholdte som følgeaf dette lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om dokumentation for, at det er nødvendigt at forhøje bødernefor overtrædelse af ordensbekendtgørelsen så voldsomt, som der fore-slås, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så lovforslaget ikkekan anvendes på faglige aktioner, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der gør, at det kan sik-res, at varetægtsfængsling kun anvendes i meget begrænset omfang,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, såfremt der ved en stor demonstration står forskellige korundervejs langs ruten og synger og der så opstår ballade et andet stedi demonstrationen, politiet opløser demonstrationen og spærrer af, kankordeltagerne så risikerer at blive omfattet af dette lovforslag, hvis deikke kommer hurtigt nok væk, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om ministeren er enig med Fængselsforbundet i, at deres med-lemmers uddannelse ikke er rettet mod at tage sig af bedstemødre, derlaver sit down-aktion foran Brorsons Kirke, eller skraldemænd, derblokerer Vestforbrænding, eller sygeplejersker, der strejker for højereløn, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om følgende situation vil være omfattet aflovforslaget: Under en overenskomstkonflikt er der forhandlinger iArbejdsretten, der er en lovligt anmeldt demonstration foran Arbejds-retten på Sankt Annæ Plads, 50 personer trænger ind i Arbejdsretten,og der er lidt tumult ude foran, dommeren m.fl. flygter ud af lokaletog ringer efter politiet; hvis politiet afspærrer Sankt Annæ Plads, måde så anholde alle på pladsen, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvis der er nogle, der under en 1. maj-demonstration i Fæl-ledparken kaster æg og tomater mod en taler og andre kommer islagsmål med dem for at stoppe dem, vil den situation så være omfat-tet af lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis der under en 1. maj-demonstration, hvor der opstårtumult ved scenen, sidder nogle pædagoger i rundkreds i nærheden oghygger sig og ikke flytter sig, da politiet kommer, men holder fast i

hinanden; vil de så være omfattet af forslagets § 119, stk. 3, og risike-re 40 dages fængsel, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er ministerens intention, at politiet skal gribe ind i fleresituationer end i dag i forhold til a) faglige konflikter, b) demonstrati-oner, c) civile ulydelighedsaktioner, eller er det ministerens intention,at det skal være i samme omfang som i dag, men med hårdere straffe,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om sikring af, at politiet ikke går forgæves med varetægtsfængs-linger under klimatopmødet, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm., om hærværk, uro og lign. i én bydel kan være skærpende om-stændighed for episoder i en anden bydel, alene fordi der er tale omsammenfald af anledning/tema, som f.eks. demonstrationer i flerebydele på grund af Ungdomshuset eller klimatopmødet, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis den skærpende omstændighed er trådt i kraft, gælderden foreslåede stramning af § 119, stk. 3, om 40 dage plus mulig va-retægt for at forhindre politiets arbejde så for personer, der ikke gørandet, end at de ikke når at komme væk, men anholdes, når politietopløser en forsamling, som Skt. Hans Torv 2. marts 2007, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget ministeren vurderer at klimatopmødet vil kostefor Kriminalforsorgen og for domstolene, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm., om ministeren er enig i, at lovforslaget formentlig vil øge kapa-citetsproblemerne i Kriminalforsorgen, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvis der kommer masseanholdelser i forbindelse med kli-matopmødet - og der ikke er plads i Kriminalforsorgen - hvor vil mi-nisteren da placere de fængslede, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om man i Norge, Sverige, Tyskland og Holland har tilsvarenderegler om politiets adgang til administrative frihedsberøvelse, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra People's Climate Action, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der skal til for, at man bliver omfattet af lovforslagetsbestemmelser, hvis man bliver anholdt i Indre By, samtidig med atder er uro på Nørrebro, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om ministeren mener, der vil ske varetægts-fængslinger i større omfang, end der gør i dag, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, at selv om ministeriet ikke mener, at reglerne i sig selv vilføre til ændringer i udbetaling af erstatninger for uberettiget vare-tægtsfængslinger, forventer ministeriet så, at der bliver flere uberetti-gede varetægtsfængslinger og dermed flere erstatninger, til justitsmi-

nisteren, og ministerens svar herpåSpm., om besvarelsen af spørgsmål 47 betyder, at ministeren er enigeller uenig med Institut for Menneskerettigheders vurdering, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm., om det er rigtigt forstået, at ministerens begrundelse for at for-høje straffen for hærværk alene er, at man mener, det er en grov for-brydelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Den Danske Dommerfor-ening, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 13/11-09 fra BørnesagensFællesråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange der tidligere har rejst spørgsmål om erstatnin-ger for præventive anholdelser, og hvor mange der har fået dem god-kendt, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor i svaret på spørgsmål 112 svaret står på, om det erministerens intention, at der skal gribes ind i flere faglige konflikter,demonstrationer eller civile ulydighedskationer end i dag, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om hårdkogte ballademagere, der brugervold og kaster med molotovcotails, er dem, dette forslag retter sigimod, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvilke paragraffer man i dag bruger til atramme mennesker, der begår voldelige optøjer, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om bekræftelse af, at overtrædelser af straffelovens § 119, stk.3, ordensbekendtgørelsens § 3 og 4 ikke handler om kriminalitet, derindeholder vold eller ødelæggelser, samt at præventive anholdelser eret indgreb, før der er begået noget kriminelt, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt skærpelserne medfører hårdere indgriben, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at politiet i forbindelse med ungdomshuskonflikten anholdtca. 2.500 alene i perioden september 2006−oktober 2007, hvor mangeaf disse 2.500 sager ville med lovforslagets foreslåede skærpelse af §119, stk. 3, kunnet have ført til fængselsdom/varetægtsfængsling, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at lovforslagets foreslåedeskærpelse af § 119, stk. 3, ikke fører til, at anklagemyndighed ogdommervagt i fremtiden mister overblikket og varetægtsfængsler ihundredvis uden tilstrækkeligt grundlag, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange af de 248 sager med varetægtsfængsling imarts 2007 der med lovforslagets foreslåede skærpelse af § 119, stk.3, kunne have ført til fængselsdom/varetægtsfængsling, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilke situationer, hvor mange gange og med hvor mange

frihedsberøvede personer til følge politiet har benyttet sig af præven-tive anholdelser i forbindelse med demonstrationer og politisk relate-ret uro siden indførelsen i 2004, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvis man definerer masseanholdelser som mere end 40 an-holdte personer på én gang, hvor mange masseanholdelser har politietså foretaget i forbindelse med demonstrationer og politisk relatereturo og aktioner siden 1980, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. under henvisning til, at fire masseanholdelser med i alt ca. 587anholdte alene i 2006 alle endte med frifindelser/tiltalefrafald og er-statning, om ministeren er enig i, at det tyder på, at mange præventivtanholdte kan være helt ubegrundet frihedsberøvede, der aldrig villekunne dømmes for nogen lovovertrædelse, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til artiklen af 13/11-09 fra CEPOS: »Lømmel-pakken rejser spørgsmål i forhold til den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at det gørestil et krav, at politiet meddeler et påbud til demonstranter m.v. og kunanholder dem, hvis de ikke efterkommer et sådant påbud, til justits-ministerenSpm. om redegørelse for de seneste tre tilfælde, hvor § 134 a har væ-ret brugt i forbindelse med faglige kampe, og om at angive daterin-gen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 1, detfremgår, at Rigsadvokaten oplyser, at der ikke i nyere tid har væretdomme for overtrædelser af § 134 a i forbindelse med faglig aktion,men hvad med anholdelser, sigtelser, varetægtsfængsling og præven-tiv frihedsberøvelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens bevarelse af spørgsmål 7, detfremgår, at rigspolitiet oplyser, at der ikke er rejst sigtelse for over-trædelse af § 134 a i forbindelse med skraldemandsblokaden vedVestforbrænding, ministeren bedes oplyse, om der har været sigtelsefor overtrædelse af § 119 eller ordensbekendtgørelsen, og hvorvidtnogen er blevet anholdt og i bekræftende fald på hvilket grundlag, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 66,hvis der ikke er nogen domme med situationer, hvor nogen har for-søgt at forhindre en udrykning, der skal afværge fare, f.eks. brand,hvad er så ministerens begrundelse for at det er nødvendigt at skærpestraffen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 95,hvis der ikke er nogen nyere domme, som kan belyse strafniveauet forhærværk i sager, som vil være omfattet af de foreslåede strafskærpel-ser, hvordan skal Folketinget så vide, hvad det er for en strafskærpel-se, loven lægger op til, og hvordan skal anklagemyndighed og dom-

stole vide, hvad det er for et strafniveau, der ønskes, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 95, ministe-ren bedes komme med mindst fem forskellige eksempler på sager omhærværk, som vil være omfattet af de foreslåede strafskærpelser, ogoplyse, hvad straffen rent faktisk var i disse sager, og hvad lovforsla-get vil medføre at straffen bliver fremover, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 24 og denvedhæftede folder. Hvorfor fremgår det ikke af folderen, at man harret til at komme for en dommer inden for 24 timer, at man har ret tilen forsvarer, at man har ret til at få en forebyggende anholdelse ind-bragt for en dommer m.m., til justitsministerenSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 82, vil Rets-udvalget få adgang til den fortrolige del af de nye retningslinjer foranvendelse af video, således som vi har det til andre fortrolige ret-ningslinjer, f.eks. for anvendelse af tåregas, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 112, betyderministerens svar, at det rent faktisk er ministerens intention, at politietskal gribe ind i flere situationer end i dag i forhold til a) faglige kon-flikter, b) demonstrationer, c) civile ulydighedsaktioner, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 69, hvorministeren skriver, at formålet er at bidrage til, at færre vil begå deformer for kriminalitet, der er omhandlet i lovforslaget, men risikerervi med den viden, vi har om konsekvenserne af at sætte unge i fæng-sel, at flere vil få en plettet straffeattest og større risiko for at begåandre former for kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 77, ministe-ren bedes redegøre for, i hvilket omfang ministeren forventer at dervil ske varetægtsfængsling af personer, der ikke er »egentlige deltage-re« i uroligheder, hvilket ikke kan ske i dag, hvor der skal være mis-tanke om § 134 a, altså deltagelse, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 60, hvis mi-nisteren ikke mener, at situationer som knibtangsmanøvren ved de-monstrationen efter rydningen af Ungdomshuset og demonstrationenpå Sankt Hans Torv skal være omfattet af lovforslaget, hvad er det såfor situationer? Ministeren bedes beskrive mindst tre forskellige situa-tioner, hvor lovforslaget er tænkt anvendt, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. under henvisning til spørgsmål 14, skyldes ministerens vurde-ring af, at konsekvenserne af lovforslaget for domstolene kan holdesindenfor de nuværende økonomiske rammer, a) at ministeren ikkemener, der vil blive særlig mange varetægtsfængslinger og straffesa-

ger, b) at ministeren mener, at domstolene tager fejl i deres vurderingaf konsekvenserne, eller c) at ministeren mener, at domstolene barekan nedprioritere andre typer sager, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 61, er detkorrekt forstået, at det alene er erfaringerne omkring Ungdomshuset,der ligger til grund, eller har man i politiet egentlig viden om, at derikke bare vil komme udlændinge fra aktivistmiljøet og støtte op omprotestdemonstrationer under COP15, men at disse udlændinge »vilslagsmålet, volden og balladen«, og har ministeriet videregivet ensådan viden til udvalgte ordførere i Folketinget, til justitsministerenSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 92, er detrigtig forstået, at indsatte i Vestre fængsel i en periode må undværebesøg og undervisning for at skabe plads til de mange varetægts-fængslede, ministeriet forudser kan komme under klimatopmødet, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 106, derbedes ydet teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer særligstrenge fængslingsbetingelser vedrørende lovovertrædelser, der findersted i forbindelse med udøvelse af forsamlingsfriheden, til justitsmi-nisterenSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 114, mini-steren bedes redegøre for, i hvilke situationer lovforslaget kan tænkesanvendt i flere bydele, jf. at svaret taler om »som udgangspunkt«, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 120, mini-steren bedes komme med tre konkrete eksempler på situationer, hvorlovforslaget kan anvendes, og hvor det i praksis har vist sig at derikke i dag er mulighed for en »stærk og konsekvent retshåndhævel-se«, til justitsministerenSpm. om fremsendelse af de fastsatte retningslinjer for politiets an-vendelse af vandkanon, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om fem typeeksempler på det, der er tænkt på i forbindelse medudarbejdelsen af forslaget om, hvornår en persons handlin-ger/passivitet ville kunne være omfattet af de foreslåede skærpelser,og eksempler på, hvornår de vil kunne være straffri, til justitsministe-renSpm., om ministeren vil garantere, at der vil være den fornødne grun-dighed forbindelse med vurderingen af varetægtsfængslingerne i for-bindelse med masseanholdelserSpm., om der slet ikke vil være nogen konsekvenser for domstolene iforhold til økonomi i forbindelse med massevaretægtsfængslinger, tiljustitsministerenSpm., om en person, der stiller sig op og kigger på uroligheder, vilhave forsæt, jf. at mange danskere jo er ret nysgerrige, når der foregårnoget usædvanligt, til justitsministerenSpm., om ministeren vil angive de seneste episoder, der har ført til

den antagelse, at 12 timer ikke er nok i forhold til præventive anhol-delser, til justitsministerenSpm., om det er ministerens vurdering, jf. ministerens svar påspørgsmål 24, at alle dele af lovforslaget er afvejet i forhold til enhverkrog af menneskerettighederne og ikke giver anledning til problemer idenne retning, til justitsministerenSpm., om overtrædelse af § 119, stk. 3, i forhold til den foreslåedebestemmelse kan medføre udvisning, når man ikke har dansk stats-borgerskab, men ellers opholder sig i Danmark, til justitsministerenSpm., om politiet har interne retningslinjer for, hvordan en præventivanholdelse håndteres, og om der er visse »skridt«, politiet skal tage,før en anholdelse kan finde sted, til justitsministerenSpm. om, hvilke af de foreslåede bestemmelser der vil give en plet påstraffeattesten, og hvordan forældes de - for alle og særlig for første-gangskriminelle og for unge under 18 år, til justitsministerenSpm., om ministeren mener, at loven opfylder kravene til god lovkva-litet og lovskik, til justitsministerenSpm., om ministeren er enig i, at der skal foreligge et påbud, der erovertrådt, eller en strafbar handling med f.eks. bødestraf til følge, forat en præventiv anholdelse kan iværksættes, til justitsministerenSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det kan dokumenteres, atder er givet et påbud før en præventiv anholdelse, og vil ministerentage skridt til at dokumentere forløbet, således at klageren, såfremtdenne ønsker det, kan få vurderet forløbet ved den særlig lette klage-adgang, til justitsministerenSpm., om ministeren vil redegøre for de seneste 10 begivenheder,hvor der er foretaget præventive anholdelser, til justitsministerenSpm. om, med hvilken hjemmel og efter hvilke kriterier uromagerekan afvises ved grænsen, til justitsministerenSpm. om, at § 143 a ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. 31 harværet anvendt ved fodboldkampe. Der ønskes en redegørelse for deseneste tre begivenheder, således at det er muligt at se, hvor mangeder deltog i begivenheden, og hvad omfanget af den grove forstyrrelsevar, til justitsministerenSpm. om, hvor i ministerens svar på spørgsmål nr. 35 svaret findes på,om vi kan risikere, at politiet må lade varetægtsfængslede gå somfølge af pladsmangel under klimatopmødet, til justitsministerenSpm., om ministerens svar på spørgsmål 40 skal forstås således, at detikke er en betingelse for anvendelsen af § 119, stk. 3, at en person harfået mulighed for at slippe væk fra urolighederne, således at ved-kommende ikke får en chance for at undgå et strafskærpende forsæt,til justitsministerenSpm. om, hvilke forventninger regeringen har til, at forsættet kan be-vises, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 38,ministeren bedes uddybe svaret ved at komme med en eksemplifice-

Bilag 2

6 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 58:Hvad vil ministeriet gøre for at sikre, at de der bliver anholdt præventivt bliver underrettet om de-res ret til at få anholdelsen bragt for en dommer, herunder personer der ikke taler dansk, jf. IMR'shøringssvar s. 19?Svar:Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,som har oplyst følgende:»Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Københavns Politi,der har oplyst, at politikredsen til brug for COP15 har udarbejdet en vejledning til udlevering tilpersoner, der måtte blive frihedsberøvet i medfør af politiloven. Vejledningen, der endnu ikke fore-ligger i endelig form, indeholder et særskilt afsnit om adgangen til at anmode om domstolsprøvelseaf frihedsberøvelsen. Der vejledes i den forbindelse om adgangen til og fremgangsmåden ved ind-bringelse af en administrativt bestemt frihedsberøvelse for retten. Vejledningen, der også tænkesanvendt efter COP15, vil også blive oversat til en række sprog med henblik på udlevering til udlæn-dinge, der frihedsberøves i medfør af politiloven.Det kan i øvrigt oplyses, at Rigspolitiet vil udsende retningslinjer til politikredsene om, at der i al-le tilfælde skal orienteres om adgangen til domstolsprøvelse af lovligheden af administrative fri-hedsberøvelser efter politiloven.«Justitsministeriet kan henholde sig til det, som Rigspolitiet har oplyst.Spørgsmål 71:Hvordan kan Folketinget sikre, at den geografiske udstrækning af lovforslagets bestemmelser ikkekan udvides til at omfatte en hel by, sådan som det er sket med visitationszonerne?Svar:De foreslåede strafskærpelsesbestemmelser vil alene finde anvendelse på forhold, som begås,mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af den offentligero og orden som nævnt i straffelovens § 134 a. Som anført i lovforslagets bemærkninger skal dersåledes være en tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen og den grove for-styrrelse af den offentlige ro og orden. Det er endvidere en betingelse, at de pågældende har forsæt(f.eks. kendskab) til, at der i området foregår sådanne urolighederSom der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, må den nærmere fastlæggelse afområdet, hvor der i en given situation foregår uroligheder, bero på en konkret vurdering bl.a. af uro-lighedernes omfang og udstrækning og af de geografiske forhold det pågældende sted. De foreslåe-de strafskærpelsesbestemmelser omfatter ikke kun de gader, pladser, torve mv., hvor der foregåruroligheder, men også gader mv., som støder op til det sted, hvor urolighederne foregår, og somf.eks. kan anvendes som adgangs- eller flugtveje til og fra stedet. Bestemmelsen omfatter såledesf.eks. tilfælde, hvor en gruppe personer i en gade, som støder op til en plads, hvor der foregår om-

fattende uroligheder, forsøger at hindre politiet i at komme frem til pladsen eller forsøger at hindrepolitiet i at forfølge og anholde uromagere, som via de tilstødende gader forsøger at stikke af frapladsen.I nogle tilfælde flytter uroligheder sig løbende – afhængig af, hvor uromagerne bevæger sig hen –inden for et bestemt område, f.eks. inden for et bestemt kvarter, omkring nogle boligblokke elleromkring et bestemt bygningskompleks. I sådanne tilfælde vil som udgangspunkt hele området om-kring f.eks. boligblokkene eller bygningskomplekset være omfattet af den foreslåede bestemmelse istraffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen omfatter derimod ikke andre overtrædelser, dersker i samme by eller bydel uden en nær geografisk sammenhæng med det sted, hvor urolighederneforegår, uanset hvad motivet eventuelt måtte være for overtrædelsen.Som det fremgår, vil de foreslåede strafskærpelsesbestemmelser med en vedtagelse af det fremsat-te lovforslag alene finde anvendelse, hvor der er en geografisk sammenhæng mellem overtrædelsenog den grove forstyrrelse af den offentlige ro og orden. De foreslåede bestemmelser vil således ikkeomfatte en hel by, blot fordi der f.eks. i en mindre afgrænset del af byen foregår grov forstyrrelse afden offentlige ro og orden. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. 15 fra Folketin-gets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Spørgsmål 74:Hvis der f.eks. står 40 mand på gaden udenfor en byggeplads og demonstrerer, med den konse-kvens, at trafikken ikke kan komme forbi, vil det så være uro, der gør at de kan blive omfattet aflovforslaget?Svar:Med hensyn til de foreslåede strafskærpelsesreglers anvendelse i forbindelse med faglige aktionermv. og forståelsen af udtrykket »grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted« henvises til be-svarelsen af spørgsmål nr. 1, 7 og 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.I en situation, hvor en afgrænset gruppe af personer demonstrerer foran en byggeplads med denvirkning, at trafikken ikke kan komme forbi, vil der ikke i sig selv være tale om grov forstyrrelse afden offentlige ro og orden som nævnt i straffelovens § 134 a. De foreslåede strafskærpelsesreglervil således i givet fald ikke finde anvendelse, selv om der eventuelt måtte forekomme overtrædelserf.eks. af straffelovens § 119, stk. 3, om at hindre politiets arbejde mv. eller af ordensbekendtgørel-sens § 3.Spørgsmål 83:Ministeren bedes kommentere høringssvar fra Østre Landsret, jf. REU L 49 - bilag 19.Svar:Østre Landsret anfører, at det i tilknytning til forslaget om at forlænge fristen for frihedsberøvelseefter politiloven fra 6 til 12 timer bør overvejes at præcisere hjemlen for frihedsberøvelser efter po-litilovens §§ 8 og 9, og at indføre en indberetningsordning for administrative frihedsberøvelser. Fri-hedsberøvede bør endvidere informeres om adgangen til at få frihedsberøvelsens lovlighed prøvetved domstolene efter retsplejelovens kapitel 43 a.Som der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, foreslås der ikke ændringer af be-tingelserne for at foretage frihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9. Frihedsberøvelse vil såledesfortsat kun kunne ske for at afværge en konkret og nærliggende fare for forstyrrelse af den offentli-ge orden mv. eller for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed. Frihedsberøvelse vil fortsat

alene kun kunne anvendes, hvis det er nødvendigt i den konkrete situation, og hvis mindre indgri-bende midler ikke findes tilstrækkelige til at afværge faren. Frihedsberøvelsen skal endvidere fortsatvære så kortvarig og skånsom som muligt, og personen skal ligesom i dag løslades, så snart de om-stændigheder, der gav anledning til frihedsberøvelsen, ikke længere er til stede.Som også anført i lovforslagets bemærkninger skal frihedsberøvelsen og dens varighed i det kon-krete tilfælde være nødvendig og forsvarlig set i forhold til den fare, der søges afværget med fri-hedsberøvelsen. Proportionalitetsvurderingen må antages bl.a. at afhænge af frihedsberøvelsensvarighed, således at vurderingen alt andet lige skærpes, jo længere frihedsberøvelsen varer.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er behov for yderligere at præciserehjemlen for politiets frihedsberøvelse efter politilovens §§ 8 og 9.Med hensyn til spørgsmålet om iværksættelse af en indberetningsordning har Rigspolitiet oplyst,at politiet i givet fald vil iværksætte en indberetningsordning omfattende alle administrative fri-hedsberøvelser, der udstrækkes over 6 timer. Justitsministeriet vil på baggrund af indberetningsord-ningen sende en orientering herom til Folketingets Retsudvalg, når de nye regler i givet fald harvirket i ca. 3 år.For så vidt angår information om adgangen til at få lovligheden af administrativ frihedsberøvelseindbragt for retten henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 58 fra Folketingets Retsudvalg vedrø-rende lovforslaget.Spørgsmål 97:Ministeriet bedes komme med tre eksempler på situationer, hvor der er fare for den offentligefred.Svar:Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til begrebet »den offentlige fred« ipolitiloven, jf. politilovens § 7, stk. 4 og 5, om forbud og påbud mod forsamlinger, som er til farefor den offentlige fred, og § 9 om indgreb over for opløb, som er til fare den offentlige fred.Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag om politiloven (Folketingstidende2003-2004, tillæg A, s. 5883), at der ved begrebet den offentlige fred forstås den indre »samfunds-fred«, og at begrebet »fred« er snævrere end begrebet »orden« (som også anvendes i politiloven).For at der kan være tale om angreb på den offentlige fred forudsætter det, at der er tale om anslagmod almene interesser af betydelig værdi, f.eks. trusler mod borgernes liv eller velfærd, omfattendetingsødelæggelser eller angreb på offentlige bygninger og kontorer eller på samfundsvigtige institu-tioner, f.eks. transportvæsen, energiforsyning eller kommunikationsmidler.Spørgsmål 115:Hvis den skærpende omstændighed er trådt i kraft (dvs. hvis § 134 a og lign. overtrædes af nogle iet område), gælder den foreslåede stramning af § 119, stk. 3, om 40 dage plus mulig varetægt for atforhindre politiets arbejde, så for personer:– der ikke gør andet end, at de ikke når at komme væk men anholdes, når politiet opløser en for-samling, som Skt. Hans Torv 2. marts 2007,– der omringes et sted, hvor andre kaster sten som dem fra knivtangsmanøvren 1. marts 2007,– der alene opholder sig i gaderne, mens politiet samtidigt kører rundt og via højttalere befalerfolk at forlade stedet, mens der er uro i området, sådan som politiet gjorde om aftenen 1. marts2007, reelt et slags udgangsforbud, som i øvrigt også blev formidlet via TV, hvor politiet sagde,at alle i området risikerede anholdelse.