1. ÆndringsforslagJustitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 29. oktober 2009 og var til 1. behandling den 4. november 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.Dispensation fra bestemmelserne i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2 og § 13, stk. 1Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at lovforslagetkommer til 3. behandling tidligere end 30 dage efter lovforslagets fremsættelse.Udvalget indstiller, at der tillige dispenseres fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, om, at sagen først måbehandles i Tinget 2 dage efter, at offentliggørelsen af betænkningen har fundet sted.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendteden 19. oktober 2009 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 32. Den 29. oktober 2009sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. Den 4. november2009 sendte justitsministeren supplerende høringssvar samt et notat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:Børnesagens Fællesråd,Center for Rets- og Politiforskning,Peoples Climate Action,Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 ogVivi Bech.Ministeren har overfor udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

DeputationerEndvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:Byggefagenes Samvirke i København,Mellemfolkeligt Samvirke,Peoples Climate Action,Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og12. december demonstrationen.SpørgsmålUdvalget har stillet 179 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse.4 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.EksperthøringUdvalget har den 10. november 2009 afholdt en eksperthøring. Program for høringen er omdelt påbilag 17 og kopi af 3 af oplægsholdernes power-points er omdelt på bilag 24.3. Indstillinger og politiske bemærkninger<>Generelt om lovforslagetSocialdemokratiets, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslistens medlemmer afudvalget er vi rigtig optaget af klimasagen og vi finder, det er godt, at København er vært for et såvigtigt, internationalt møde, som COP15 er. Vi er selvfølgelig også optaget af, at topmødet kan af-sluttes med succes og munde ud i en forpligtende aftale.Derfor er det også utrolig vigtigt for os at det afgørende bliver forhandlinger der peger fremad ogtil gavn for mennesker og klima overalt i verden - og at dette ikke bliver ødelagt af voldelige kon-frontationer. Og det er altafgørende, at der passe godt på vores fælles hovedstad, så den ikke bliverhærget af vold og hærværk.Vi er store tilhængere af forsamlings- og ytringsfrihed og vi tror på, at der er langt større udsigt til,at der bliver gjort noget for klimaet, hvis der er en stærk folkelig opbakning til det. Derfor glæderdet os at flere tusinde mennesker vil bruge demokratiet og komme til København og deltage i de-monstrationer og de flere hundrede andre aktiviteter i forbindelse med topmødet.Vi har tidligere set ved topmøder i andre lande, at der kan forekomme vold og uroligheder. Vimener, det er utrolig vigtigt at undgå dette. Men i Danmark har vi rigtig gode erfaringer både fraEU-topmødet i 2002 og FN’s sociale topmøde i 1995 med en fredelig afvikling af demonstrationerog andre aktiviteter. Derfor støtter vi varmt at både politiet og de Ngo’er der planlægger de mangeaktiviteter følger den samme strategi denne gang og bruger mange ressourcer på at få dialogen bredtud. Vi mener også det er rigtig positivt at der gøres en stor indsats for at skabe information til demange danske og udenlandske deltagere i demonstrationer og aktiviteter.S, SF, RV og EL konstaterer, at vi har straffelovsbestemmelser, der retter sig mod grove optøjerog at det ikke er disse, lovforslaget er målrettet. Dette bekræftes af ministerens svar på spørgsmålnr. 94, hvor ministeren erkender, at lovforslaget omhandler lovovertrædelser, hvor der ikke anven-des vold, men retter sig snarere mod en særlig adfærd.S, SF, RV og EL skal kritisere, at lovforslaget hastes igennem. Det ses af det betydeligt store antalspørgsmål, at der har været mange emner, hvor der har været brug for en juridisk afklaring. Vi kan

også konstatere, at ministeriet i flere tilfælde har måttet berette, at man indenfor det angive tids-punkt ikke har kunnet gennemgå domme eller andre landes lovgivning. Vi skal beklage, at det un-der VKO-regeringen har været en ofte forekommende begivenhed, at lovforslag sjuskes igennemunder stort tidspres og med kort høringsfrist, således at de forskellige organisationer ikke har haftden fornødne tid til at komme med ordentlige og grundige høringssvar.Vi er ganske uforstående overfor, at lovforslaget introduceres som et hasteforslag, først og frem-mest fordi datoen for klimatopmødet længe har været kendt, men også fordi justitsministeren allere-de i foråret 2009 skærpede en af straffelovens bestemmelser, som nu atter skærpes mindre end ethalvt år efter. Der savnes således en udførlig begrundelse af forslagets nødvendighed, ligesom detmå påpeges, at regeringen har haft den fornødne tid til på et tidligere tidspunkt at kunne fremsætteer godt og grundigt gennemarbejdet lovforslag.S, SF, RV og EL er enige i, at man ikke ustraffet skal begå grove optøjer og det har vi ganske me-gen lovgivning imod. Vi skal beklage, at vi i Danmark nu får indført en lovgivning, der er megetvidtgående og ikke findes i sin lighed tidligere i dansk lovgivning eller i lande, vi normalt sammen-ligner os med.Justitsministeren angiver både i lovforslaget og flere svar, at formålet med lovforslaget er at fore-bygge uroligheder og i svar nr. 69 anføres endvidere: »Sigtet med de foreslåede regler er bl.a. atbidrage til, at færre vil begå de omhandlede forbrydelser.« Det synes imidlertid ikke godtgjort, atlovforslaget er egnet til at forebygge uroligheder, idet ministeren ikke kender til viden herom, end-sige heller ikke domme, der kan belyse udviklingen eller nødvendigheden.Lovgivningens gennemskuelighed, forståelighed og klarhedS, SF, RV og EL finder, at der er lovgivers forpligtelse at lave en så klar, gennemskuelig og for-ståelig lovgivning, sådan at enhver borger til ethvert tidspunkt kan indrette sig på lovgivningen medhenblik på ikke at begå lovovertrædelser. Vi har set, hvordan uheldig formuleret lovgivning, jf.knivloven (L171 fra folketingssamling 2008-09), har ført til en utilsigtet kriminalisering af borgere,der i princippet er uskyldige. S, SF, RV og EL er på den baggrund nervøse for, at lovforslaget kanrisikere at gentage den politiske fejltagelse, sådan at lovforslaget rammer forkert eller skævt.S, SF, RV og EL mener, at man skal skride ind overfor folk, der deltager i voldsomme og groveuroligheder. Men vi er stærkt betænkelige ved den sammenkædning, der sker af paragraffer for pri-mært ikke-voldelige forseelser med paragraffen for grove uroligheder, således at borgeren udsættersig for en strafskærpelse, trods det, at denne ikke er deltager i uroligheder. Der er således lagt op til,at borgere som reelt ikke deltager i uroligheder kan straffes, fordi den generelle situation i et områ-de har udviklet sig sådan at det skønsmæssigt kan karakteriseres som uroligheder.Vi mener, at lovforslaget giver visse udfordringer for både borgeren, mens også for ordensmagten,der skal fortolke lovgivningen og bruge den i praksis. Det forbliver uklart, hvad der kan defineressom en grov forstyrrelse af den offentlige orden og ligeledes er uroens område heller ikke klart de-fineret, således at man som borger faktisk kan rammes, selvom man er på vej væk fra en opløst de-monstration. Ligeledes er det uklart, hvornår borgeren har fortsæt (kendskab) til, hvornår der er uro-ligheder. Alt i alt er der mange uklarheder, der gør det svært for borgeren at beskytte sig mod atblive ramt af strafskærpelsen og det finder vi er uhensigtsmæssigt og kalder på en præcisering.Et eksempel på den upræcise formulering er definitionen af, hvor stort et område med urolighederer, viser følgende citat: »De foreslåede strafskærpelsesbestemmelser omfatter ikke kun de gader,pladser og torve mv., hvor der foregår uroligheder, men også gader mv., der støder op til det sted,hvor urolighederne foregår, og som f.eks. kan anvendes som adgangs- eller flugtveje til og fra ste-det.« Hvor urolighederne flytter sig, vil »I sådanne tilfælde som udgangspunkt hele området om-

kring f.eks. boligblokkene eller bygningskomplekser været omfattet.« Det er indlysende, at det kanblive svært for en borger at vide, hvornår han ikke omfattet strafskærpelsen. Vi har i praksis set ek-sempler på, at det kan være svært at undslippe demonstrationer, som udvikler sig kaotisk og at bor-gere således risikerer at komme i klemme mellem voldelige demonstranter og politi.Det slås fast i ministerens svar på spørgsmål nr. 8, at det udelukkende er, hvis man befinder sig iperiferien af et område eller at hvis det drejer sig om en enkelt person, at denne ikke kan regnes foren deltager i urolighederne og således er omfattet af strafskærpelsen. Det finder vi i S, SF, RV ogEL er meget vidtgående og vi savner eksempler på, hvordan man kan beskytte sig mod at blive op-fattet som en deltager i uroligheder, når man i virkeligheden blot er en tilfældig forbipasserende, derstiller sig op og ser på. Vi er optaget af, at lovforslaget skal ramme præcist og målrettet og finder atarbejdet med lovforslaget ikke er tilendebragt.Et andet eksempel på uklarheder er i ministerens svar på spørgsmål nr. 19 angiver, at definitionenaf om noget er en grov forstyrrelse af den offentlige orden, afhænger af en konkret vurdering og atder »blandt andet kan lægges vægt på karakteren og grovheden af de handlinger, som begås, på an-tallet af personer, som begår de pågældende handlinger, og på varigheden af det tidsrum, hvor hand-lingerne begås.« Eksemplet illustrerer, hvor uklart det er, hvad en grov forstyrrelse af den offentligeorden er. Der vil således kunne lægges vægt på andre kriterier end de nævnte – og de forbliver ube-skrevne – og atter må vi konstatere, at det ikke er nemt for hverken borgeren eller politiet, endsigedomstolene at vurdere, hvad der ligger i lovteksten.Om demonstrationer generelt fastlås det i ministerens svar på spørgsmål nr. 3, at en »mindregruppe i en større demonstration normalt i sig selv ikke kan antages at indebære, at der foregår engrov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.« Med andre ord vil man godt kunne risikere tilfælde,hvor en lille gruppe på 30 demonstranter ødelægger en demonstration for et betydeligt større antalmennesker og dermed udsætter disse for at pådrages sig en strafskærpelse. Det finder S, SF, RV ogEL ikke rimeligt og vi gør opmærksom på politiets forpligtelse til at beskytte fredelige demonstran-ter.S, SF, RV og EL noterer sig, at det er Justitsministeriets opfattelse, jf. svaret på spørgsmål nr. 5,at lovforslaget ikke medfører en uklar retstilstand. Vi kan også se, at ministeren angiver i sit svar påspørgsmål nr. 24, at EMRK’s artikel 7 samt Menneskerettighedsdomstolens Praksis ikke er til hin-der for, at der i generelle retsregler benyttes formuleringer, som i større eller mindre grad er vage,og hvor fortolkningen og anvendelsen vil afhænge i praksis. Men S, SF, RV og EL skal beklagedenne udvikling og bemærke, at Dommerforeningen ønsker »et betydeligt bedre lovgrundlag enddet eksisterende.« Vi finder, at det er et vægtigt argument at de, der bagefter skal arbejde med lov-forslaget også mener lovforslaget er vagt og upræcist.S, SF, RV og EL er således enige med IMR i, at det er »vanskeligt at gennemskue rækkevidden aflovforslaget« derfor vil vi stemme imod lovforslaget, men da V, K, O har tilkendegivet at de vilgennemføre lovforslaget, så vil vi fremsætte ændringsforslag, der dels gør forslaget tidsbegrænset tilén måned og dels indsætter nogen præciseringer i forslaget.AnvendelsesområdeS, SF, R V og EL noterer sig, at ministeren mener at lovforslaget ikke er grundlovsstridigt og atministeren ikke mener, det rejser spørgsmål i forhold til EMRK og Menneskerettighedsdomstolensretspraksis.S, SF, RV og EL er optaget, af at den danske model i fagretlige konflikter kan bevares. Det indbe-fatter muligheden for at lave blokader og demonstrere.

Det skal indledningsvist siges, at Rigsadvokaten er ikke bekendt med nyere tilfælde, der har in-kluderet brugen af § 134 a i forbindelse med en faglig aktion. Men lovforslaget nævner intet speci-fikt om fagretlige konflikter og ministeren vil ikke give en garanti for at lovforslaget ikke påvirkerde faglige kampe. S, SF, RV og EL finder det derfor ikke godtgjort, at lovforslaget ikke vil kunneanvendes på faglige kampe i fremtiden. Ministerens svar er i flere tilfælde, at »i udgangspunktet«vil faglige kampe ikke være omfattet. Det betyder jo så omvendt, at muligheden faktisk eksisterer.Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og Byggefagenes Samvirke tilkendegav i en deputation iretsudvalget, at uroligheder er ofte forekommende ved faglige demonstrationer, hvilket underbyg-ger, at lovforslaget kan tages i anvendelse.Faglige kampe har hidtil været kendetegnet ved, at fagbevægelsens folk har indgået aftaler medpolitiet om, hvordan og hvornår, der skal reageres, fx i forhold til en blokade eller uro. Disse aftalerhar medført overbærenhed og tolerance med et vist niveau af uroligheder. S, SF, RV og EL er i lig-hed med høringssvaret for IMR bekymrede for, at strafskærpelserne for ikke-voldelige aktioner vilsignalere, at politiet skal gribe ind på et tidligere tidspunkt, end de ville have gjort på nuværendetidspunkt. Vi finder, at de nuværende aftaler mellem politi og fagforeninger fortsat skal kunne defi-nere spillerummet for faglige konflikter.S, SF, RV og EL bemærker, at ministeren ikke har svaret af- eller bekræftende på, om det er hansintention at gribe ind i flere faglige konflikter eller demonstrationer end i dag, jf. ministerens svarpå spørgsmål 112. Ministeren giver ligeledes heller ikke en garanti for at lovforslaget ikke kan an-vendes på faglige konflikter, jf. ministerens svar på spørgsmål nr. 86.StrafskærpelsenDet er S, SF, RV og EL’s opfattelse, at der skal skrides ind overfor grove og alvorlige urolighe-der. Vi noterer os også, at lovforslaget er primært er rettet mod dem, der ikke bruger vold og ende-lig at lovforslaget ikke indeholder en nykriminalisering.Vi er dog betænkelige ved den måde lovforslaget er skruet sammen på, dels med uklare regler ogdels sammenstillingen af en række paragraffer med § 134 a, hvor ministeren ikke har kunnet andrelande, der har lignende, vidtgående lovgivning.Amnesty International angiver, at det er uhensigtsmæssigt at angive så detaljerede retningslinjerfor det fremtidige strafniveau i de omfattede sager. S, SF, RV og EL mener, at det er et grundlæg-gende princip at domstolen foretager udmålingen af straffe og at vi derfor lovgivningsmæssigt skalafholde os fra detailregulering af straffeniveauet indtil det arbejde, Straffelovsrådet sidder med omselv samme spørgsmål, er tilendebragt. Vi må gå ud fra, at regeringen er enig i, at det er vigtigt atStaffelovrådet kommer med sin udtalelse om det principielle spørgsmål om, hvordan lovgiver kanhensigtsmæssigt kan tilkendegive, hvordan straffen for visse lovovertrædelser bør være i forskelligetypesituationer og at den derfor kan indse, at vi derfor bør vente med at lave lovgivning på dennemåde som i dette lovforslag.S, SF, RV og EL finder ikke, at argumentationen for proportionaliteten i bøderne har godtgjort deforeslåede bødestørrelser. I ministerens svar på spørgsmål 21 slås det blot fast, »at regeringen læg-ger vægt på en konsekvent retshåndhævelse« og at »straffen efter justitsministeriets opfattelse i hø-jere grad end i dag afspejler den alvor og grovhed, som disse forbrydelser har, når de begås i for-bindelser med grov forstyrrelse af den offentlige orden.« Vi savner en mere uddybende begrundel-se, der sammenholdes med det andet faktum, at det også skal omfatte personer, som ikke anses fordeltagere i uroligheder. Der er ligeledes ikke redegjort overbevisende for det nuværende strafni-veau, således at det er muligt at vurdere, om der er behov for en strafskærpelse og det er usædvan-ligt at ministeren ikke er bekendt med nyere domme, der kan belyse strafniveauet for hærværk isager, der vil være omfattet af de foreslåede strafskærpelsesregler, således at der foreligger et oply-

sende grundlag for nødvendigheden af strafskærpelsen. Og lige så usædvanligt at det ikke er muligtat få oplyst hvad strafskærpelsen konkret går ud på, hvilket ikke vides i forhold til hærværk, da mi-nisteren ikke har kunnet pege på nyere domspraksis og dermed heller ikke på hvilket strafniveau,der skal tages udgangspunkt i, når det skal hæves.I forhold til § 119, stk. 3, har Folketinget allerede en gang i år skærpet straffen (lov nr. 501, juni2009) med den begrundelse, at der skulle kunne idømmes hårdere straffe i grove tilfælde. S, SF, RVog EL kan ikke forstå, at denne strafferamme nu er utilstrækkeligt til at afspejle forbrydelsens grov-hed. Dette forhold bliver ikke mindre mystisk af, at argumentationen for lovforslaget handler om atforebygge uroligheder når ministeren ikke kan redegøre for konkrete domme på området..Vi bemærker, at ministeren i svar på spørgsmål 40 skriver: »Det er generelt ikke en betingelse foranvendelse af straffelovens § 119, stk. 3, at den pågældende person f.eks. først har fået mulighed forat slippe væk fra området, eller at en demonstration eller anden forsamling er blevet opløst af politi-et.« Det er betænkeligt, eftersom den foreslåede strafskærpelse sigter på at ramme dem, der blot ertilstede, hvor der er uroligheder. Det må være et minimum, at disse mennesker får mulighed for atundslippe urolighederne, så de kan unddrage sig en strafskærpelse.S, SF, RV og EL forstår, at lovforslaget ikke kan ses som et udtryk for at man gøres ansvarlig fornoget andre har gjort (svar nr. 23), og at det er fortsættet til uroligheder, der afgør skærpelsen. Vibemærker i den anledning, at det ikke er særligt klar defineret, hvornår man har forsæt.Præventive anholdelserS, SF, R V og EL konstaterer, at justitsministeren ikke mener, lovforslaget på dette område rejserspørgsmål i forhold til EMRK, men også at lovforslaget giver Danmark førertrøjen på i de nordiskelande, hvad angår tidsudstrækningen af præventive anholdelser, idet Norge har en tidsgrænse på 4timer og Sverige på 6.Vi konstaterer ligeledes, at præventive anholdelser er et alvorligt indgreb i den personlige frihed,da indgrebet foregår før der er begået en kriminel handling og altså alene på baggrund af en mistan-ke.S, SF, RV og EL har tillid til politiet, men må anerkende, at når det går hårdt for sig, kan der skefejlskøn, at disse er sjældent forekommende, men også at borgeren skal beskyttes mod vilkårlighe-der. Vi ønsker langt mere viden om hvordan præventive anholdelser anvendes i dag både i Danmarkog i andre lande og en dokumentation af behovet for udvidelse, før vi vil tage stilling til om vi kanstøtte en udvidelse.Imidlertid er der allerede i dag brug for en række forbedringer af de præventive anholdelser i for-hold til den ordning, der eksisterer i dag. Vi finder, at det bør være et klart og lovmæssigt formule-ret kriterium, at der forud for en præventiv anholdelse skal være begået en strafbar handling ellerforeligge et påbud fra politiet, som efterfølgende er blevet overtrådt. Der bør ligeledes være krav tildokumentation af forløbet og en indberetningsordning, således at en eventuel klagesag kan behand-les så korrekt som muligt og der bør altid oplyses herom til den tilbageholdte person. S, SF, RV ogEL fremsætter derfor en række ÆF, der skal sikre disse krav.I svar på spørgsmål 24 redegøres for retspraksis fra Menneskerettighedsdomstolen i forhold tilpræventive anholdelser og det ser ud til, at disse er godkendt, når der har været en forudgående ad-varsel eller påbud til demonstranter fra politiet eller at der forud for anholdelse har fundet en lov-overtrædelse sted. Dette støtter op om, at vil se på muligheden for forslag til ændringer. S, SF, RVog EL kan således ikke finde belæg for, at der kan anholdes en hel busfuld demonstranter uden atder er et forudgående hændelsesforløb, således som justitsministeren på offentligt tv sagde, jf. Steelmod Storbritannien.

VideooptagelserS, SF, RV og EL er enige i, at politiet skal have mulighed for at kunne dokumentere et hændelses-forløb i efterforskningsmæssigt øjemed, således at de skyldige kan retsforfølges eller uskyldige fri-kendes.Vi skal blot bemærke, at der på nuværende tidspunkt ikke er skabt klarhed over, hvorvidt det erlovligt at offentliggøre videooptagelser, når politiet fx gerne vil modsvare en kritik om overdrevenbrug af magt, f.eks. i forbindelse med en demonstration.Retsudvalget har haft ministeren i samråd om lovligheden af offentliggørelse af videooptagelsertil andre formål end efterforskning og denne kunne ikke redegøre herfor, hverken i forhold til per-sondatalovens § 5 eller retsplejelovens § 818.S, SF, RV og EL finder, at dette spørgsmål bør afklares inden topmødet, ligesom vi finder, der børforeligge retningslinjer for at det, der filmes, sker på en så objektiv måde som muligt samt hvordanen eventuel offentliggørelse skal ske, således at offentligheden har vished for, at det er det hele,uredigerede materiale, der lægges frem.Afsluttende bemærkningS, SF, RV og EL vil stemme imod lovforslaget. Vi mener, at det at straffe mennesker og sættedem i fængsel er så alvorligt, at der skal være dokumentation for behovet for lovændringer og lov-givningen skal være klar, så borgeren har mulighed for at tage vide, hvad der er strafbart.Der mangler stadig en række svar fra justitsministeren, derfor vil vi i en tillægsbetænkning efter 2.behandlingen af lovforslaget komme med yderligere bemærkninger og stille ændringsforslag.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAfjustitsministeren,tiltrådt af <>:Til § 31)Datoen »1. december 2009« ændres til »3. december 2009«.[Ændret tidspunkt for lovens ikrafttræden]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 49Bilagsnr.123456789101112131415161718192021222324252627282930TitelHøringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenHenvendelse af 30/10-09 fra Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920Høringssvar, fra PolitiforbundetHøringssvar, fra Retspolitisk ForeningHøringssvar, fra Dansk FængselsforbundUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHøringssvar, fra Københavns ByretHøringssvar, fra Institut for MenneskerettighederHøringssvar, fra Danske AdvokaterSupplerende høringssvar og høringsnotat, fra justitsministerenUdkast til oplæg til eksperthøringGodkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetHenvendelse af 3/11-09 fra Vivi BechForeløbigt program for Retsudvalgs høring om L 49Pressemeddelelse: Høring om L 49 den 10. november 2009Henvendelse af 6/11-09 fra Center for Rets- og PolitiforskningProgram for Retsudvalgets høring om L 49Høringssvar, fra Amnesty InternationalHøringssvar, fra Østre LandsretHøringssvar. fra AdvokatsamfundetNy tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningHøringssvar, fra Vestre LandsretKopi af power-pointpræsentationer i forbindelse med udvalgets hø-ring den 10. november 2009Henvendelse fra People's Climate ActionHøringssvar, fra Den Danske DommerforeningHenvendelse af 13/11-09 fra Børnesagens FællesrådÆndringsforslag, fra justitsministerenArtikel af 13/11-09 fra Cepos »Lømmelpakken rejser spørgsmål iforhold til den Europæiske Menneskerettighedskonvention«2. udkast til betænkning

nes Brancheklub af 1920, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om hvad der skal til for, at borgeren har fortsæt til uroligheder,herunder om det er nok, at deltageren registrerer, at der foregår »no-get«/nogen smider med ting foran sig, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om det i praksis kan lade sig gøre, at en gruppe på 30 menne-sker ødelægger en demonstration på 100.000 mennesker ved at værevoldelige og er det nok til, at de fredelige demonstranter kan havefortsæt til uroligheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvordan regler og strafferammer er i landevi sammenligner os med på dette område, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministeren mener, at loven er klar, gennemskuelig og til atindrette sig efter for alle borgere, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om eksempler på, hvad der i straffeloven giver domme på 40dage, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslaget i praksis vil ramme en situation som den, hvorskraldemænd blokerede indgangen til Vestforbrændingen, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om Ulla Dahlerup, der kæmpede for ligeløn og ikke ville forla-de en bus blive omfattet af lovforslaget og hvad ville konsekvensenvære for hende, hvis der udenfor var uroligheder, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om hvor meget der skal til, før vi taler om, at der foregår urolig-heder i et område - hvad er kriterierne herfor, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministeren er bekendt med forskning, eventuelt fra udlandet,om hvordan strafskærpelser virker i forhold til uroligheder, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om de videooptagelser, der lægges op til at politiet skal foretagei stærkt øget omfang, også vil kunne bruges af forsvarere, hvis derefterfølgende kommer straffesager, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om såfremt der er uroligheder i et område, vil en person der erpå vej til eller fra sit hjem, så også kunne fængsles, hvis han/hunkommer i nærheden af politiet, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvor mange mennesker ministeren forestiller sig kan bliveanholdt henholdvis uden at skulle for en dommer og som skal for endommer, i den værst tænkelige situation i forbindelse med topmødet iKøbenhavn i december, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om i hvilket omfang anklagemyndighed, dommere og forsvars-advokater har afsat tid og plads til masseanholdelser og fremstillinger

for retten i december, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der vil kunne ske fængsling og domfældelse efter lovforsla-get, såfremt en person bliver anholdt i Indre By, samtidig med at derer uro på Nørrebro, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslaget er undersøgt i henhold til den EuropæiskeMenneskerettighedskonvention, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, hvordan en sag om en uretmæssig præventiv anholdelseføres og kan der rejses erstatning for en uberettiget præventiv anhol-delse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget er afstemt med grundloven og mulig-heden for at forsamle sig frit, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om dommen fra EMD Bukta vs Hungary er inddraget i overve-jelserne i forhold til udformningen af lovforslaget og dels hvilkenbetydning ministeren mener dommen har, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om der findes retningslinjer for, hvor meget en bødestørrelsekan hæves, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der i fastsættelsen af forhøjelsen af bøderne er inddragethensynet til proportionalitet i forhold til selve forbrydelsen, der måttevære begået og hvorledes er hensynet inddraget, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvor der i den strafferetlige lovgivning erlignende bødestørrelser fastsat og hvorledes udviklingen i bødeni-veauet inden for disse områder har været, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministerens kommentar til Retspolitisk Forenings påstandom at fortsætkravet er tæt på at være et objektivt ansvar for andreshandlinger, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Institut for Menneskerettig-heder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Danske Advokater, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om udarbejdelse og oversendelse af et kort resumé på dansk afDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i Bukta vs.Hungary, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorfor regeringen vil tage ansatte, der normalt arbejder igrænsekontrollen og sende dem til København under Klimatopmødet,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange ansatte fra grænsekontrollen der under klima-topmødet skal gøre tjeneste andetsteds end ved grænserne, og hvormange er så tilbage ved de forskellige grænser, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om regeringen vil være med til at afsætte ekstra folk til at be-vogte grænserne under klimatopmødet, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpåSpm. om, hvordan lovforslaget vil påvirke almindelige faglige kampe,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslaget vil kunne anvendes ved større uroligheder, her-under ved eksempelvis fodboldkampe, hvor folk også kan få 40 dagefængsel, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen vil sikre at uskyldige borgere ikke bli-ver ramt, når lovgivningsteksten er så upræcis som den er, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om lovforslaget kommer i karambolage med vores grundlovs-sikrede ret til at demonstrere, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvordan domstolenes praktisk skal skulle kunne håndteremasseanholdelser, som der lægges op til i lovforslaget, både logistisk,mht. domsmænd og økonomisk, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om hvordan regeringen forholder sig til, at Fængselsforbundet isit høringssvar skriver, at hvis ikke kriminalforsorgen kan finde ledigepladser, vil det enten betyde at der ikke kan ske varetægtsfængslinger,eller at andre anholdte og varetægtsfængslede må løslades, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis der under klimatopmødet ikke findes ledige pladser ikriminalforsorgen og der derfor enten ikke kan ske varetægtsfængs-linger af anholdte eller der må løslades andre anholdte og varetægts-fængslede, hvem vil regeringen så pege på skal løslades, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad regeringen vil gøre for at hjælpe de ansatte i Fæng-selsforbundet der i deres høringssvar skriver, at deres medlemmersørger for at holde samfundets kriminelle bag lås og slå, men at demeget gerne er fri for at spærre naboens børn inde, da de ikke er ud-dannet til dette, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om der findes andre tilfælde i dansk lovgivning, hvor et forholdder ikke er rejst tiltale for eller kan rejses tiltale for, virker som skær-pende omstændighed for andre lovovertrædelser, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvordan regeringen mener at »fortsæt« skal afgrænses afdomstolene, jvf. forslagets bemærkninger på side 10, hvoraf det frem-går at hvis man f.eks. har kendskab til, at der foregår uroligheder iområdet, så er det fortsæt, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at retspraksis for straffelovens §119, stk. 3, betyder, at det ikke er nødvendigt, at tjenestehandlingen erlovlig og at det ikke tilkommer borgeren på stedet at påse, at proces-suelle regler af forskellig art er overholdt, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministeren vil angive andre steder i dansk ret, hvor loven

rummer mulighed for, at man ikke skal bevise, at det er dén specifik-ke gerningsmand, der har lavet noget kriminelt og ligeledes hvordanden retspraksis er opstået, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, derskal sikre, at der i politiloven indsættes en henvisning til retsplejelo-vens kapitel 43 a, ligesom der henvises til retsplejeloven i andre love,der hjemler frihedsberøvelser uden for strafferetsplejen, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om konkrete eksempler på situationer, hvor en person på en ogsamme gang optrapper »omfattende uroligheder mv. ved i det pågæl-dende område at begå hærværk eller f.eks. ved at lave fysiske bloka-der« og samtidig ikke kan omfattes af straffelovens § 133, § 134 eller§134 a, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, at straffen for enbestemt forseelse udmåles væsentligt forskelligt afhængig af, hvadder kendetegner den generelle situation »i området«, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om forslaget betyder, at en demonstrant, som anholdes for atforhindre politiets arbejde ved at sidde i kæder under en demonstrati-on, hvor der i området forekommer grov forstyrrelse af ro og orden påoffentligt sted, risikerer varetægtsfængsling, idet domstolen må gå udfra at frihedsstraffen normalt vil være af 40 dages varighed, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om. hvorfor regeringen finder de hidtidige strafudmålingsbe-stemmelser for hærværk utilstrækkelige, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om ministeren er enig i følgende vurdering fra Institut for Men-neskerettigheders høringssvar: »desto strengere straffen er, desto meremå det forventes, at politiet skrider ind over for demonstranter, ogdesto mere negative konsekvenser vil strafskærpelserne have for ly-sten til at deltage i lovlige og fredelige demonstrationer«, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke overvejelser ministeren har gjort i forhold til, om enfemdobling af bødestraffen for gadeuorden og sammenstimlen kanhave en »chilling effect« for udøvelsen af ytrings- og forsamlingsfri-heden omfattet af grundlovens §§ 77 og 79 samt EMRK artikel 10 og11, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens redegørelse for sine overvejelser i forbindelsemed at udvide grænsen for længden af præventive anholdelser fra 6 til12 timer set i relation til EMRK artikel 5, stk. 1, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar på IMR’s diskussion af »lovlighe-den af præventive frihedsberøvelser«, som den fremgår af IMR's hø-ringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad retspraksis er med hensyn til at kunne bevise »fortsæt-tet« i straffelovens § 134 a, til justitsministeren, og ministerens svar

herpåSpm. om, hvad forventningerne er til udbetalte erstatninger som følgeaf uberettiget varetægtsfængsling, og hvordan vil ministeren søge atundgå det problem, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang der vil kunne straffes for medvirken til §119, stk. 1 og § 134 a for de lovovertrædelser, som man nu vil indføre40 dages fængsel for, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i at § 134 a handler om »deltagere islagsmål eller anden grov forstyrrelse« og ikke handler om mindreforstyrrelser af ro og orden, som den type der er i ordensbekendtgø-relsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om i hvilket omfang ministeren regner med, at der vil ske vare-tægtsfængslinger i den type sager, som ifølge lovforslaget skal medfø-re straf på mindst 40 dages fængsel, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, hvad begrundelse er for, at det er nødvendigt med en fem-dobling af bøder, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorfor ministeriet mener at præventive anholdelser og enforlængelse af dette til 12 timer vil være i overensstemmelse medmenneskerettighederne, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, hvad ministeriet vil gøre for at sikre, at de der bliver an-holdt præventivt bliver underrettet om deres ret til at få anholdelsenbragt for en dommer, herunder personer der ikke taler dansk, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvad ministeriet vil gøre for at sikre, at de børn der bliveranholdt præventivt bliver behandlet i overensstemmelse med de for-pligtelser Danmark har påtaget sig efter Børnekonventionen, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, sagerne fra Ungdomshuset, brugen af knib-tangsmanøvre, hvor der løbes ud i sidegaderne og f.eks. demonstrati-onen på Sankt Hans Torv, hvor politiet begyndte anholdelser straksefter at have opløst demonstrationen og hvor gaderne var spærret,hvordan ovenstående sager formentlig ville være forløbet, såfremtdette lovforslag havde været vedtaget, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilken viden ministeren og ministeriet har om at der vilkomme personer, der vil slås, udøve vold og lave ballade og om detteer videregivet til udvalgte ordførere i Folketinget, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvad baggrunden er for at ministeriet først kommer medforslag nu, der skal hastes igennem, i stedet for at have det med i for-året da straffelovens § 119 senest blev skærpet, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for domme de sidste fem år mod fagligt aktivefor blokader og andre faglige aktioner, til justitsministeren, og mini-

sterens svar herpåSpm. om, i hvilket omfang ministeren forventer at fagligt aktive vilblive ramt af dette lovforslag, og i så fald hvilke af bestemmelserneog med hvilke forventede straffe, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om redegørelse for, om der er forskel på, om man efter straffe-lovens § 119, stk. 3, lægger hindringer i vejen for en udrykning derskal afværge farer, f.eks. brand, brug af ambulance, udrykning af poli-tiet eller når der er tale om politi, der ikke er ved at rykke ud for atafværge fare for menneskeliv, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om hvad retspraksis er i dag, hvis man forhindrer en udrykning,der skal afværge fare, f.eks. brand, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren mener, at afviklingen af EU-topmødet i 2002foregik på en god måde og bør tjene som forbillede, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorfor ministeren mener, at det er nødvendigt med dissemeget, meget alvorlige strafskærpelser og mulighed for lang præven-tiv anholdelse, når politiet kunne håndtere topmøder både i 1995 og2002 uden så voldsomme straffe og præventive anholdelser, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, på baggrund af den viden, der findes om konsekvenserne afat sætte unge mennesker i fængsel, vil det at sætte langt flere menne-sker i fængsel, og at flere derfor får en plettet straffeattest, så giverisiko for at flere bliver kriminelle, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om ministeren kan bekræfte, at belægget i fængsler og arresthu-se er langt over målsætningen om en belægsprocent på 92 pct., tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan Folketinget kan sikre, at den geografiske udstræk-ning af lovforslagets bestemmelser ikke kan udvides til at omfatte enhel by, sådan som det er sket med visitationszonerne, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om ministerens kommentar på høringssvaret fra forsvarsadvoka-terne, der siger at den påtænkte ændring af straffelovens § 119, stk. 3,reelt er en udvidelse af gerningsindholdet, hvilket altså er i modstridmed det ministeren sagde gentagne gange under 1. behandlingen aflovforslaget, hvor det igen og igen blev sagt, at der ikke var noget nytder blev kriminaliseret, men at lovforslaget kun omhandler strafskær-pelser af forhold der i forvejen er strafbare, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 3/11-09 fra Vivi Bech, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis der f.eks. står 40 mand på gaden udenfor en bygge-plads og demonstrerer, med den konsekvens, at trafikken ikke kankomme forbi, vil det så være uro, der gør at de kan blive omfattet af

lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om præcisering af, hvilke typesituationer lovforslaget retter sigimod og komme med klare eksempler på typesituationer, der kan væ-re omfattet, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om hvorledes ministeren vil sikre sig, at reglerne anvendes medforsigtighed og alene i tilfælde, hvor der med stor sikkerhed kan læg-ges til grund, at de pågældende har det fornødne fortsæt, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil sikre, at der i forslaget redegøres mere udfør-ligt for lovforslagets betydning for anvendelsen af varetægtsfængs-ling, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, i hvilke tilfælde den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol accepterer brugen af præventive frihedsberøvelser og i hvilketilfælde har domstolen accepteret indgreb i ytrings- og forsamlingsfri-heden i form af præventive frihedsberøvelser, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 6/11-09 fra Center for Rets-og Politiforskning, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Amnesty International, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt der i andre lande kommer strafskærpelser i lovgiv-ningen, når der foregår uroligheder, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om hvornår de retningslinjer, som er nævnt i Rigspolitiets hø-ringssvar til L 49, om mobilt videoudstyr og videodokumentation vilvære udarbejdet og om ministeren vil fremsende retningslinjerne tilRetsudvalget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Østre Landsret, til justitsmini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Advokatsamfundet, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Vestre Landsret, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil garantere, at lovforslaget aldrig kan findeanvendelse på faglige konflikter, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om redegørelse for, hvad strafniveauet er i dag for hver af deforeslåede strafskærpelser, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, med hvilken hjemmel i EMRK ministeren begrundergrundlaget for præventive anholdelser, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om fremlæggelse af materialet, der ligger til grund for de præ-ventive anholdelser og som forholder sig til EMRK, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om grundlovens syn på, hvad der giver

hjemmel til at opløse en forsamling er snævrere eller bredere end det ilovforslaget definerede, herunder forholdet til den offentlige fred ogorden, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om sammenkoblingen af regler som § 134 a med f.eks. § 119,stk. 3, eller ordensbekendtgørelsen findes i andre lande, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om det er korrekt, at politiet på nuværende tidspunkt er gåetforgæves med arrestanter til kriminalforsorgen pga. manglende plad-ser og hvordan forestiller ministeren sig, at der skal skabes plads tilvaretægtsarrestanterne, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i udsagnet om, at dette lovforslag ikke ermålrettet de hårdkogte ballademagere og at de allerede straffes efterandre paragraffer, men derimod retter sig mod små forseelser (hær-værk undtaget) eller folk, der på forhånd ikke har gjort noget, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at overtrædelserne vedrørende straffe-lovens § 119, stk. 3, og ordensbekendtgørelsen retter sig mod folk,der ikke bruger vold og hvor vold derfor slet ikke er inde i billedet, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad det nuværende strafniveau er for § 291 som lovforsla-get skal hæve med det halve. Ministeren bedes i den forbindelsekomme med eksempler på domme på, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvilke afgørelser fra den Europæiske Menneskeretsdomstolministeriet mener, tillader præventive frihedsberøvelser, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om tre eksempler på situationer, hvor der er fare for den offent-lige fred, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag så præventiv friheds-berøvelse indbringes for retten lige så enkelt og med samme ret tilforsvarer, som hvis man var sigtet, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så det ikke længerefremgår, at normalstraffen for § 119, stk. 3, skal være 40 dages fæng-sel, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en reclaim the streets happening med f.eks. cykeldemonstra-tion eller fodboldkamp på kørebanen vil kunne føre til at strafskær-pelserne i lovforslaget kan anvendes, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om en happening, hvor en kvinde nægtede at betale fuld pris foren busbillet, i protest mod den manglende ligeløn, og derefter nægte-de at forlade bussen, så politiet måtte bære hende væk, samtidig medat andre kvinder stod og demonstrerede med bannere og skilte, kunneføre til at strafskærpelserne i lovforslaget kan anvendes, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvordan man forestiller sig at skaffe de

nødvendige ressourcer i kriminalforsorgen til at håndtere måske flerehundrede anholdte i mange dage, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren kan garantere, at der ikke vil forekomme situati-oner, hvor kriminalforsorgen må »lukke et eller flere fængsler ned«,forstået som, at de indsatte bliver låst inde hele dagen, så de ikke kandeltage i uddannelse, behandling m.v., fordi der skal frigøres fæng-selspersonale til at tage sig af flere hundrede anholdte som følge afdette lovforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om dokumentation for, at det er nødvendigt at forhøje bødernefor overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, så voldsomt som der fore-slås, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, så lovforslaget ikkekan anvendes på faglige aktioner, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der gør at det kan sikres,at varetægtsfængsling kun anvendes i meget begrænset omfang, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, såfremt der ved en stor demonstration står forskellige korundervejs langs ruten og synger og der så opstår ballade et andet stedi demonstrationen, politiet opløser demonstrationen og spærrer af, kankordeltagerne så risikerer at blive omfattet af dette lovforslag, hvis deikke kommer hurtigt nok væk, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om ministeren er enig med fængselsforbundet i, at deres med-lemmers uddannelse ikke er rettet mod at tage sig af bedstemødre, derlaver sit down aktion foran Brorsons Kirken, eller skraldemænd derblokerer Vestforbrændingen eller sygeplejersker der strejker for høje-re løn, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for om følgende situation vil være omfattet aflovforslaget: Under en overenskomstkonflikt er der forhandlinger iarbejdsretten, der er en lovlig anmeldt demonstration foran arbejdsret-ten på Sankt Annæ Plads, 50 personer trænger ind i arbejdsretten ogder er lidt tumult ude foran, dommeren m.fl. flygter ud af lokalet ogringer efter politiet; hvis politiet afspærrer Sankt Annæ Plads må deså anholde alle på pladsen, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, hvis der er nogle der under en 1. maj demonstration i Fæl-ledparken kaster æg og tomater mod en taler og andre kommer islagsmål med dem, for at stoppe dem, vil den situation så være omfat-tet af lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvis der under en 1. maj demonstration, hvor der opstårtumult ved scenen, sidder nogle pædagoger i rundkreds i nærheden oghygger sig, og ikke flytter sig, da politiet kommer, men holder fast ihinanden; vil de så være omfattet af forslagets § 119, stk. 3 og risikere40 dages fængsel, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er ministerens intention at politiet skal gribe ind i flere

situationer end i dag i forhold til a) faglige konflikter, b) demonstrati-oner, c) civil ulydelighedsaktioner eller er det ministerens intention, atdet skal være i samme omfang som i dag, men med hårdere straffe, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om sikring af, at politiet ikke går forgæves med varetægtsfængs-linger under klimatopmødet, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om hærværk, uro og lign. i én bydel kan være skærpende om-stændighed for episoder i en anden bydel alene fordi, der er tale omsammenfald af anledning/tema, som f.eks. demonstrationer i flerebydele pga. Ungdomshuset eller Klimatopmødet, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, hvis den skærpende omstændighed er trådt i kraft, gælderden foreslåede stramning af § 119, stk. 3, om 40 dage plus mulig va-retægt for at forhindre politiets arbejde, så for personer, der ikke gørandet end, at de ikke når at komme væk men anholdes, når politietopløser en forsamling, som Skt. Hans Torv 2. marts 2007, til justits-ministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor meget ministeren vurderer, at klimatopmødet vil kostefor Kriminalforsorgen op for domstolene, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at lovforslaget formentlig vil øge kapa-citetsproblemerne i Kriminalforsorgen, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvis der kommer masseanholdelser i forbindelse med kli-matopmødet - og der ikke er plads i Kriminalforsorgen - hvor vil mi-nisteren da placere de fængslede, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm., om man i Norge, Sverige, Tyskland og Holland har tilsvarenderegler om politiets adgang til administrative frihedsberøvelse, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse fra People's Climate Action, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvad der skal til for, at man bliver omfattet af lovforslagetsbestemmelser, hvis man bliver anholdt i Indre By, samtidig med atder er uro på Nørrebro, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om ministeren mener der vil ske varetægts-fængslinger i større omfang end der gør i dag, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, at selvom ministeriet ikke mener, at reglerne i sig selv vilføre til ændringer i udbetaling af erstatninger for uberettiget vare-tægtsfængslinger, forventer ministeriet så, at der bliver flere uberetti-gede varetægtsfængslinger og dermed flere erstatninger, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om besvarelsen af spørgsmål 47 betyder, at ministeren er enigeller uenig med Institut for Menneskerettigheders vurdering, til ju-

stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er rigtigt forstået, at ministerens begrundelse for at for-høje straffen for hærværk alene er, at man mener det er en grov for-brydelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til høringssvar fra Den Danske Dommerfor-ening, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 13/11-09 fra BørnesagensFællesråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor mange har tidligere rejst spørgsmål om erstatningerfor præventive anholdelser og hvor mange har fået dem godkendt, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor i svaret på spørgsmål 112 står svaret på, om det erministerens intention om at der skal gribes ind i flere faglige konflik-ter, demonstrationer eller civile ulydighedskationer end i dag, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, om hårdkogte ballademagere, der brugervold og kaster med molotovcotails er dem, dette forslag retter sigimod, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for, hvilke paragraffer man i dag bruger til atramme mennesker, der begår voldelige optøjer, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om bekræftelse af, at overtrædelser af straffelovens § 119, stk.3, ordensbekendtgørelsens § 3 og 4 ikke handler om kriminalitet, derindeholder vold eller ødelæggelser samt at præventive anholdelser eret indgreb før der er begået noget kriminelt, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, hvorvidt skærpelserne medfører hårdere indgriben, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, ifm. ungdomshuskonflikten anholdte politiet ca. 2.500 ale-ne i perioden september 2006 - oktober 2007, hvor mange af disse2.500 sager ville med lovforslagets foreslåede skærpelse af § 119, stk.3, kunnet have ført til fængselsdom/varetægtsfængsling, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om hvordan ministeren vil sikre, at lovforslagets foreslåedeskærpelse af § 119, stk. 3, ikke føre til, at anklagemyndighed ogdommervagt i fremtiden mister overblikket og varetægtsfængsler ihundredvis uden tilstrækkeligt grundlag, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, hvor mange af de 248 sager med varetægtsfængsling imarts 2007 ville med lovforslagets foreslåede skærpelse af § 119, stk.3, kunnet have ført til fængselsdom/varetægtsfængsling, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om i hvilke situationer, hvor mange gange og med hvor mangefrihedsberøvelsede personer til følge, har politiet benyttet sig af præ-ventive anholdelser i.f.m. demonstrationer og politisk relateret urosiden indførelsen i 2004, til justitsministeren, og ministerens svar her-

påSpm. om, hvis man definerer masseanholdelser som mere end 40 an-holdte personer på én gang, hvor mange masseanholdelser har politietså foretaget ifm. demonstrationer og politisk relateret uro og aktionersiden 1980, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til, at fire masseanholdelser med i alt ca.587 anholdte alene i 2006 alle endte med frifindelser/tiltalefrafald ogerstatning er ministeren enig i, at det tyder på at mange præventivtanholdte kan være helt ubegrundet frihedsberøvede, der aldrig villekunne dømmes for nogen lovovertrædelse, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om kommentar til artiklen af 13/11-09 fra »Cepos Lømmelpak-ken rejser spørgsmål i forhold til den Europæiske Menneskerettig-hedskonvention«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag der sikrer, at det gørestil et krav, at politiet meddeler et påbud til demonstranter m.v. og kunanholder dem hvis de ikke efterkommer et sådant påbud, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om redegørelse for de seneste tre tilfælde, hvor § 134 a har væ-ret brugt i forbindelse med faglige kampe og angive dateringen, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål 1,fremgår det, at Rigsadvokaten oplyser, at der ikke i nyere tid har væ-ret domme for overtrædelser af § 134 a i forbindelse med faglig akti-on, men hvad med anholdelser, sigtelser, varetægtsfængsling og præ-ventiv frihedsberøvelse, til justitsministeren, og ministerens svar her-påSpm. om, under henvisning til ministerens bevarelse af spørgsmål 7,fremgår det, at rigspolitiet oplyser, at der ikke er rejst sigtelse forovertrædelse af § 134 a i forbindelse med skraldemandsblokaden vedVestforbrændingen, ministeren bedes oplyse om der har været sigtelsefor overtrædelse af § 119 eller ordensbekendtgørelsen og hvorvidtnogen er blevet anholdt og i bekræftende fald på hvilket grundlag, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål66, hvis der ikke er nogen domme med situationer, hvor nogen harforsøgt at forhindre en udrykning, der skal afværge fare, f.eks. brand,hvad er så ministerens begrundelse for at det er nødvendigt at skærpestraffen, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens besvarelse af spørgsmål95, hvis der ikke er nogen nyere domme, som kan belyse strafniveau-et for hærværk i sager, som vil være omfattet af de foreslåede straf-skærpelser, hvordan skal Folketinget så vide, hvad det er for en straf-skærpelse loven lægger op til og hvordan skal anklagemyndighed ogdomstole vide, hvad det er for et strafniveau der ønskes, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 95 be-

des ministeren komme med mindst fem forskellige eksempler på sa-ger om hærværk som vil være omfattet af de foreslåede strafskærpel-ser og oplyse, hvad straffen rent faktisk var i disse sager og hvad lov-forslaget vil medføre at straffen bliver fremover, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 24 ogden vedhæftede folder. Hvorfor fremgår det ikke af folderen, at manhar ret til at komme for en dommer indenfor 24 timer, at man har rettil en forsvarer, at man har ret til at få en forebyggende anholdelseindbragt for en dommer m.m., til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 82, vilRetsudvalget få adgang til den fortrolige del af de nye retningslinjerfor anvendelse af video, således som vi har det til andre fortroligeretningslinjer f.eks. for anvendelse af tåregas, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 112betyder ministerens svar, at det rent faktisk er ministerens intention, atpolitiet skal gribe ind i flere situationer end i dag i forhold til a)fagligekonflikter, b) demonstrationer, c) civile ulydighedsaktioner, til ju-stitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 69, hvorministeren skriver, at formålet er at bidrage til at færre vil begå deformer for kriminalitet, der er omhandlet i lovforslaget, men risikerervi, med den viden vi har om konsekvenserne af at sætte unge i fængs-let, at flere vil få en plettet straffeattest og større risiko for at begåandre former for kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 77, be-des ministeren redegøre for i hvilket omfang ministeren forventer, atder vil ske varetægtsfængsling af personer, der ikke er "egentlige del-tagere" i uroligheder, hvilket ikke kan ske i dag, hvor der skal væremistanke om § 134 a, altså deltagelse, til justitsministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 60, hvisministeren ikke mener, at situationer som knibtangsmanøvren veddemonstrationen efter rydningen af Ungdomshuset og demonstratio-nen på Sankt Hans Torv skal være omfattet af lovforslaget, hvad erdet så for situationer? Ministeren bedes beskrive mindst tre forskelli-ge situationer, hvor lovforslaget er tænkt anvendt, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til spørgsmål 14, skyldes ministerensvurdering af, at konsekvenserne af lovforslaget for domstolene kanholdes indenfor de nuværende økonomiske rammer a) at ministerenikke mener, der vil blive særlig mange varetægtsfængslinger og straf-fesager, b) at ministeren mener, at domstolene tager fejl i deres vurde-ring af konsekvenserne, eller c) at ministeren mener at domstolene

bare kan nedprioritere andre typer sager, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 61 erdet korrekt forstået, at det alene er erfaringerne omkring Ungdomshu-set der ligger til grund, eller har man i politiet egentlig viden om, atder ikke bare vil komme udlændinge fra aktivistmiljøet og støtte opom protestdemonstrationer under COP 15, men at disse udlændinge»vil slagsmålet, volden og balladen« og har ministeriet videregivet ensådan viden til udvalgte ordførere i Folketinget, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 92 erdet rigtig forstået, at indsatte i Vestre fængsel i en periode må undvæ-re besøg og undervisning for at skabe plads til de mange varetægts-fængslede ministeriet forudser, kan komme under klimatopmødet, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 106bedes der ydet teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer særligtstrenge fængslingsbetingelser vedrørende lovovertrædelser der findersted i forbindelse med udøvelse af forsamlingsfriheden, til justitsmi-nisteren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 114,bedes ministeren redegøre for i hvilke situationer lovforslaget kantænkes anvendt i flere bydele, jf. at svaret taler om »som udgangs-punkt«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, under henvisning til ministerens svar på spørgsmål 120,bedes ministeren komme med tre konkrete eksempler på situationer,hvor lovforslaget kan anvendes og hvor det i praksis har vist sig at derikke i dag er mulighed for en »stærk og konsekvent retshåndhævel-se«, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om fremsendelse af de fastsatte retningslinjer for politiets an-vendelse af vandkanon, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om 5 typeeksempler på, det der er tænkt på i forbindelse medudarbejdelsen af forslaget om hvornår en persons handlin-ger/passivitet ville kunne være omfattet af de foreslåede skærpelserog eksempler på hvornår de vil kunne være straffri, til justitsministe-ren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil garantere, at der vil være den fornødne grun-dighed forbindelse med vurderingen af varetægtsfængslingerne i for-bindelse med masseanholdelser, til justitsministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om der slet ikke vil være nogen konsekvenser for domstolene iforhold til økonomi i forbindelse med massevaretægtsfængslinger, tiljustitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om en person, der stiller sig op og kigger på uroligheder, vilhave fortsæt, jf. at mange danskere jo er ret nysgerrige, når der fore-går noget usædvanligt, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil angive de seneste episoder, der har ført til den

antagelse, at 12 timer ikke er nok i forhold til præventive anholdelser,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om det er ministerens vurdering, jf. ministerens svar på spørgs-mål 24, at alle dele af lovforslaget er afvejet i forhold til enhver krogaf menneskerettighederne og ikke giver anledning til problemer idenne retning, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om overtrædelse af § 119, stk. 3, i forhold til den foreslåedebestemmelse kan medføre udvisning, når man ikke har dansk stats-borgerskab, men ellers opholder sig i Danmark, til justitsministeren,og ministerens svar herpåSpm. om politiet har interne retningslinjer for, hvordan en præventivanholdelse håndteres og er der visse »skridt« politiet skal tage før enanholdelse kan finde sted, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvilke af de foreslåede bestemmelser vil give en plet påstraffeattesten og hvordan forældes de - for alle og særligt for første-gangskriminelle og for unge under 18 år, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om ministeren mener at loven opfylder kravene til god lovkvali-tet og lovskik, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren er enig i, at der skal foreligge et påbud, der erovertrådt eller en strafbar handling med f.eks. bødestraf til følge for aten præventiv anholdelse kan iværksættes, til justitsministeren, og mi-nisterens svar herpåSpm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det kan dokumenteres, atder er givet et påbud før en præventiv anholdelse og vil ministerentage skridt til at dokumentere forløbet, således at klageren, såfremtdenne ønsker det, kan få vurderet forløbet ved den særlige lette klage-adgang, til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om ministeren vil redegøre for de seneste 10 begivenheder, hvorder er foretaget præventive anholdelser, til justitsministeren, og mini-sterens svar herpåSpm. om med hvilken hjemmel og efter hvilke kriterier uromagerekan afvises ved grænsen, til justitsministeren, og ministerens svarherpåSpm. om, § 143 a har ifølge ministerens svar på spørgsmål nr. 31 væ-ret anvendt ved fodboldkampe. Der ønskes en redegørelse for de se-neste 3 begivenheder, således at det er muligt at se, hvor mange derdeltog i begivenheden og hvad omfanget af den grove forstyrrelse var,til justitsministeren, og ministerens svar herpåSpm. om, hvor i ministerens svar på spørgsmål nr. 35 findes svaret på,om vi kan risikere, at politiet må lade varetægtsfængslede gå somfølge af pladsmangel under klimatopmødet, til justitsministeren, ogministerens svar herpåSpm. om ministerens svar på spørgsmål 40 skal forstås således, at detikke er en betingelse for anvendelsen af § 119, stk. 3, at en person har

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpåSpørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.Spørgsmål 71:Hvordan kan Folketinget sikre, at den geografiske udstrækning af lovforslagets bestemmelser ikkekan udvides til at omfatte en hel by, sådan som det er sket med visitationszonerne?Svar:De foreslåede strafskærpelsesbestemmelser vil alene finde anvendelse på forhold, som begås,mens eller i umiddelbar forlængelse af, at der i området foregår grov forstyrrelse af den offentligero og orden som nævnt i straffelovens § 134 a. Som anført i lovforslagets bemærkninger skal dersåledes være en tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem overtrædelsen og den grove for-styrrelse af den offentlige ro og orden. Det er endvidere en betingelse, at de pågældende har forsæt(f.eks. kendskab) til, at der i området foregår sådanne urolighederSom der nærmere er redegjort for i lovforslagets bemærkninger, må den nærmere fastlæggelse afområdet, hvor der i en given situation foregår uroligheder, bero på en konkret vurdering bl.a. af uro-lighedernes omfang og udstrækning og af de geografiske forhold det pågældende sted. De foreslåe-de strafskærpelsesbestemmelser omfatter ikke kun de gader, pladser, torve mv., hvor der foregåruroligheder, men også gader mv., som støder op til det sted, hvor urolighederne foregår, og somf.eks. kan anvendes som adgangs- eller flugtveje til og fra stedet. Bestemmelsen omfatter såledesf.eks. tilfælde, hvor en gruppe personer i en gade, som støder op til en plads, hvor der foregår om-fattende uroligheder, forsøger at hindre politiet i at komme frem til pladsen eller forsøger at hindrepolitiet i at forfølge og anholde uromagere, som via de tilstødende gader forsøger at stikke af frapladsen.I nogle tilfælde flytter uroligheder sig løbende – afhængig af, hvor uromagerne bevæger sig hen –inden for et bestemt område, f.eks. inden for et bestemt kvarter, omkring nogle boligblokke elleromkring et bestemt bygningskompleks. I sådanne tilfælde vil som udgangspunkt hele området om-kring f.eks. boligblokkene eller bygningskomplekset være omfattet af den foreslåede bestemmelse istraffelovens § 119, stk. 3, 2. pkt. Bestemmelsen omfatter derimod ikke andre overtrædelser, dersker i samme by eller bydel uden en nær geografisk sammenhæng med det sted, hvor urolighederneforegår, uanset hvad motivet eventuelt måtte være for overtrædelsen.Som det fremgår, vil de foreslåede strafskærpelsesbestemmelser med en vedtagelse af det fremsat-te lovforslag alene finde anvendelse, hvor der er en geografisk sammenhæng mellem overtrædelsenog den grove forstyrrelse af den offentlige ro og orden. De foreslåede bestemmelser vil således ikkeomfatte en hel by, blot fordi der f.eks. i en mindre afgrænset del af byen foregår grov forstyrrelse afden offentlige ro og orden. Der henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål nr. 15 fra Folketin-gets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.Spørgsmål 74:Hvis der f.eks. står 40 mand på gaden udenfor en byggeplads og demonstrerer, med den konse-kvens, at trafikken ikke kan komme forbi, vil det så være uro, der gør at de kan blive omfattet aflovforslaget?

Svar:Med hensyn til de foreslåede strafskærpelsesreglers anvendelse i forbindelse med faglige aktionermv. og forståelsen af udtrykket »grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted« henvises til be-svarelsen af spørgsmål nr. 1, 7 og 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget.I en situation, hvor en afgrænset gruppe af personer demonstrerer foran en byggeplads med denvirkning, at trafikken ikke kan komme forbi, vil der ikke i sig selv være tale om grov forstyrrelse afden offentlige ro og orden som nævnt i straffelovens § 134 a. De foreslåede strafskærpelsesreglervil således i givet fald ikke finde anvendelse, selv om der eventuelt måtte forekomme overtrædelserf.eks. af straffelovens § 119, stk. 3, om at hindre politiets arbejde mv. eller af ordensbekendtgørel-sens § 3.Spørgsmål 97:Ministeriet bedes komme med tre eksempler på situationer, hvor der er fare for den offentligefred.Svar:Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til begrebet »den offentlige fred« ipolitiloven, jf. politilovens § 7, stk. 4 og 5, om forbud og påbud mod forsamlinger, som er til farefor den offentlige fred, og § 9 om indgreb over for opløb, som er til fare den offentlige fred.Det fremgår af bemærkningerne til det pågældende lovforslag om politiloven (Folketingstidende2003-2004, tillæg A, s. 5883), at der ved begrebet den offentlige fred forstås den indre »samfunds-fred«, og at begrebet »fred« er snævrere end begrebet »orden« (som også anvendes i politiloven).For at der kan være tale om angreb på den offentlige fred forudsætter det, at der er tale om anslagmod almene interesser af betydelig værdi, f.eks. trusler mod borgernes liv eller velfærd, omfattendetingsødelæggelser eller angreb på offentlige bygninger og kontorer eller på samfundsvigtige institu-tioner, f.eks. transportvæsen, energiforsyning eller kommunikationsmidler.Spørgsmål 115:Hvis den skærpende omstændighed er trådt i kraft (dvs. hvis § 134 a og lign. overtrædes af nogle iet område), gælder den foreslåede stramning af § 119, stk. 3, om 40 dage plus mulig varetægt for atforhindre politiets arbejde, så for personer:– der ikke gør andet end, at de ikke når at komme væk men anholdes, når politiet opløser en for-samling, som Skt. Hans Torv 2. marts 2007,– der omringes et sted, hvor andre kaster sten som dem fra knivtangsmanøvren 1. marts 2007,– der alene opholder sig i gaderne, mens politiet samtidigt kører rundt og via højttalere befalerfolk at forlade stedet, mens der er uro i området, sådan som politiet gjorde om aftenen 1. marts2007, reelt et slags udgangsforbud, som i øvrigt også blev formidlet via TV, hvor politiet sagde,at alle i området risikerede anholdelse.Svar:De foreslåede strafskærpelsesregler vil kun finde anvendelse, hvis der begås forhold, som alleredei dag er strafbare (f.eks. en overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 3, om at hindre politiets arbejdemv.), og der samtidig i området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden.Det forhold, at personer er til stede i et område eller opholder sig i gaderne, er ikke i sig selv enovertrædelse af straffelovens § 119, stk. 3.