L 49 - 2009-10 - Bilag 13: Henvendelse af 3/11-09 fra Vivi Bech

Silkeborg den 3. november 2009Kære medlem af Folketingets Retsudvalg eller stedfortræder til RetsudvalgetJeg skriver til Dem fordi min situation tvinger mig til det. Snart skal i, i Folketinget, til at diskuterelømmel-pakke, og medlemmerne af Folketinget bør kende til min situation, inden behandlingerne aflovforslaget om lømmelpakke starter. Jeg er tiltalt for at være ”en konspirerende lømmel”, jeg harværet tiltalt og sigtet for overtrædelse af Straffelovens § 134 og §134 i snart tre år. Men, jeg varaltså blot en fredelig demonstrant, på vej væk fra en, af politiet opløst, demonstration, som fandtsted den 16. december 2006.Jeg var taget fra Aalborg, hvor jeg boede på daværende tidspunkt, til København sammen med minveninde. Vi er begge forældre. Jeg ville demonstrere fordi man havde solgt Ungdomshuset, Jagtvej69, før man havde et nyt hus klar til ”ungerne”. Enhver forælder ved, eller bør vide, at det er dybtuforsvarligt at lade sine børn stå uden tag over hovedet. Ethvert menneske ved også, eller bør vide,at et menneske, eller en institution, mister både sin respekt, sin tillid og sin troværdighed, hvis engivet gave tages tilbage. Det vidste Københavns Borgerrepræsentation dog ikke, og den manglendeviden tog jeg altså til København for at demonstrere fredeligt i mod, hvilket er min demokratiskeret.Min veninde og jeg blev anholdt af politiet selv om vi fulgte politiets anvisninger til punkt ogprikke. Min utilfredshed, der fik mig til at demonstrere den 16. december 2006, gør mig ikke tilnogen lømmel. De beskyldninger har jeg dog måttet leve med i snart tre år, uden der er ført éteneste bevis for påstanden, og nu er det ikke sjovt længere. Det er min demokratiske ret atdemonstrere fredeligt. Ligeledes er det også min ret at komme væk fra en af politiet opløstdemonstration, uden at blive anholdt af politiet og uden blive tiltalt og beskyldt for at være enkonspirerende lømmel og uden at blive udsat for fem timers tortur. Men der forlanger jeg desværrealt for meget, har jeg erfaret, og derfor skriver jeg nu til Dem, for lømmelpakken tyder på at tingenebliver endnu værre i fremtiden.Min veninde og jeg var så uheldige at politiets hold ikke orkede at anvende deres radioer tilkommunikere med hinanden med den pågældende dag. Hvis politiets hold havde benyttet deresradioer til at kommunikere med hinanden med, så var min veninde og jeg slet ikke blevet anholdt..Da vi fortalte det første hold politi at vi var på vej væk, blev vi sendt lige i armene på et andet hold,der ikke ville tale over radioen med det første hold og få bekræftet, at vi var på vej væk. I stedetblev vi anholdt, vi fik plasticstrips som håndjern på ryggen, og vi blev sat ”i futtog”. Senere blev vii en bus kørt til Bellahøj Politistation.Jeg blev, udover anholdelsen, udsat for fem timers tortur. For politiet ikke havde ikke tid til at ringeefter en læge til mig, da jeg bad om en læge på grund af smerter. Jeg blev påført smerter fordi minehænder var tvunget om på ryggen, af politiets plastic-strips. Jeg har lidt af dobbeltsidig rotatorcuffs,det er et smertefuldt afklemningssyndrom, siden foråret 2004. De fem timer, med hænderne tvungetom på ryggen af politiets strips, medførte derfor fem timer med store smerter for mig. For politiethavde for travlt, fordi der var en borgerrepræsentation, der havde glemt sin sunde fornuft hjemme iskuffen, og i stedet for havde fundet sin indre magtmisbruger og børnemishandler og krænker frem,så jeg måtte hen og demonstrere, og lige dér blev jeg altså ufrivilligt torturoffer.

Beskyldningen om tortur fra min side er først blevet aktuel efter at Statsadvokaten for Københavnbegyndte at komme med sine uretfærdige beskyldninger mod mig, efter politiet havde droppettiltalen. Tiltalefrafaldet skete, ifølge Statsadvokatens skrivelse af 14. august 2009, den 22. juni 2009(vedhæftet som jpg-fil). Jeg hørte det i radioen den 24. juni. Statsadvokaten meddeler i sin skrivelseat politiets beslutning om tiltalefrafald er omgjort af Statsadvokaten.Statsadvokaten påstår jo at jeg var tilstede ved rydningen af Ungdomshuset, der skulle væreforegået den 16. december 2006. Men Rydningen af Ungdomshuset fandt først sted den 1. marts2007, så Statsadvokatens påstand holder ikke i en retssal. Tingene er rodet sammen afStatsadvokaten, og derfor er jeg nu beskyldt for at have deltaget i noget, der umuligt kunne havefundet sted på det pågældende tidspunkt. Statsadvokaten overholder ikke selv Straffeloven, som huntiltaler mig for at have overtrådt. Det går altså heller ikke an i en retsstat. Statsadvokaten tiltaler migi den nævnte skrivelse for overtrædelse af Straffelovens § 134 (der kan give op til tre månedersfængsel), men den overtrædelse blev forældet allerede den 16. december 2008, i henhold tilStraffelovens §93, der oplyser at der sker forældelse efter 2 år, når der ikke er hjemlet højere strafend fængsel i 1 år for en overtrædelse.Tiden trak jo ud med prøvesager, fordi man håbløst og uretfærdigt forsøger at generalisere, påbekostning af menneskerettighedernes artikel 6, stk. 1, og alle § 134-sagerne er derfor blevetforældede i mellemtiden. Statsadvokaten har tydeligvis problemer med at administrere Straffelovensom den er i sin nuværende form, gør det nu ikke værre med yderligere lovgivning, somStatsadvokaterne kan torturere borgere med fordi de roder rundt, tak.Statsadvokaten optræder jo allerede nu som en værre tortur-bøddel overfor mig, fordiStatsadvokaten dels lukker sine øjne for Straffelovens paragraf om forældelse og dels lukker øjnenefor det manglende bevis, det bevis, der har manglet lige siden jeg blev anholdt den 16. december2006!Statsadvokatens sadisme må holdes i ave, for nu er Danmark jo officielt blevet beskyldt for at havebedrevet tortur på en af sine egne borgere, undertegnede. Der er en sag i gang. Jeg har masser afvidner til torturen. Alle de andre kvindelige ”lømler”, mine medanholdte, så og hørte jo også at derikke kunne komme en læge til mig, fordi politiet havde for travlt, fordi nogle andre havde øffet.Jeg har haft en anklage og sigtelse, om at være en konspiratorisk lømmel, hængende over mit hovedi snart tre år nu, alene fordi jeg gik til en demonstration og gjorde præcis som politiet forlangte afmig. Staten Danmark mangler bare stadig at føre bevis for at jeg har overtrådt § 134 og § 134a.Beviserne har manglet siden den 16. december 2006, hvor jeg blev uretmæssigt anholdt, og seneretortureret, på grund af et forvirret, stresset og angst politikorps, der måtte agere som skraldemændfor politikernes manglende vid.Jeg beder Dem overveje min situation når De om kort tid skal til at forhandle om lømmel-pakken.Overvej især, hvorvidt De selv risikerer at blive en lømmel, fordi De vil give politiet yderligereredskaber, i form af ny lovgivning, når nu politiet tydeligvis i forvejen har problemer med atadministrere de nuværende redskaber, hvilket min juridiske situation gennem snart tre år bevisermed uhyggelig tydelighed.Venlig hilsen