Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 1. behandling af lovforslag nr. L 48:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af integrationsministeren (Birthe Rønn Hornbech).

(Fremsættelse 29.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, fru Gitte Lillelund Bech.

Som formanden nævnte, behandler vi det her lovforslag om indfødsret, og det betyder, at vi igen skal til at tildele dansk statsborgerskab til en række borgere i det danske samfund, nemlig de borgere, som alle sammen har ønsket at tage imod det privilegium, det jo er, at blive dansk statsborger med de rettigheder og de pligter, der deraf følger.

Jeg synes, det er stort, at man vælger at opgive sit hidtidige statsborgerskab for at blive dansk statsborger, og det er for mig et meget klart signal om, at man føler sig dansk, at man vil blive i Danmark, og at man er enig i de danske demokratiske værdier, som vores grundlov så godt beskriver. Og det er jo værd at fejre.

Jeg vil derfor håbe, at så mange som muligt af de her 1.569 voksne og de 427 børn oveni, der får statsborgerskab med det her forslag, får mulighed for at deltage i statsborgerskabsdagen i Folketinget til næste år i april, så vi sammen kan fejre begivenheden.

Derfor vil jeg bare afslutningsvis ønske tillykke til alle dem, der bliver optaget og er blevet optaget på lovforslaget, og sige, at selvfølgelig stemmer Venstre for.

Tak til Venstres ordfører. Den socialdemokratiske ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Fra Socialdemokratiet skal der lyde et stort tillykke til de 1.569 personer, der med denne lov opnår dansk indfødsret. Det er ikke nogen let sag at blive statsborger, og det kan godt være svært at sige farvel til statsborgerskabet i det land, man kommer fra, og at kappe den sidste store loyalitet til sit gamle fædreland og helt vedkende sig Danmark som fædreland og et sted, hvor ens fremtid skal være. Det er også svært og kræver en stor indsats i forhold til både uddannelse og integration at komme igennem nåleøjet for at opnå de privilegier, det giver, at være dansk statsborger.

Jeg håber, at den store indsats vil bære frugt og være til gavn og glæde for alle de nye statsborgere, og jeg vil endnu en gang på vegne af Socialdemokratiet ønske et stort tillykke. Jeg ser frem til, at vi kan mødes her på Christiansborg på den kommende statsborgerskabsdag i 2010.

Tak til ordføreren. Hr. Søren Krarup som ordfører for Dansk Folkeparti.

Hvorfor ikke være ærlig og indrømme, at når jeg lader mit blik glide ned over navnene på de 1.569 personer, som ved dette lovforslag modtager dansk indfødsret, kan jeg godt blive en smule beklemt. Det er stort set arabiske navne, og det er stort set mennesker, der kommer fra Irak, Afghanistan, Libanon, Marokko og Somalia, fjerne, fremmede lokaliteter, hvis befolkninger af gode grunde har meget lidt til fælles med den danske befolkning. Ja, der er ikke blot kun få ligheder med det danske folk, men også alt for ofte et modsætningsforhold til dansk folkelighed og kultur.

Der er jo ikke grund til at stikke virkeligheden under stolen. Vi har i de senere år oplevet alt for mange opgør, konflikter og problemer i forholdet mellem danskere og fremmede, der er kommet til Danmark og har fået ophold i landet. Vi kender alle navne og lokaliteter, som fortæller om dette problematiske forhold. Man kan blot nævne et navn som Tingbjerg, sognet i København, hvor et overvældende antal fremmede har drevet brandfolk, hjemmehjælpere, bybusser og nu sidst sognepræsten ud af sognet ved hjælp af chikane og en slags terror. Danmarks fremtid synes dyster i et perspektiv, hvor stadig flere fremmede bosætter sig iblandt os og er i færd med at forvandle en gammel nation til et multikulturelt område.

Det er på denne baggrund, at et blik på indfødsretslovforslaget, som vi behandler i dag, kan fremkalde en vis beklemthed: Så mange arabiske navne, så mange navne, der umiddelbart signalerer afstand og fremmedhed i forhold til dansk kultur, tradition og folkelighed.

Men vi kan kun håbe på det bedste for os alle og i øvrigt konstatere, at vi her i Folketinget har gjort vores yderste for at sikre gode, rolige vilkår for det danske folk i dets eget land. Disse 1.569 mennesker har alle sammen skullet dokumentere, at de taler godt dansk. De har skullet dokumentere, at de er fortrolige med Danmarks historie, kultur og samfundsforhold. De har skullet dokumentere vilje til at ernære sig selv og at overholde landets love. Og de har skullet begynde ansøgningen om dansk indfødsret med at afgive et højtideligt ønske og løfte om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund og vilje til at overholde dansk lovgivning og respektere danske retsprincipper.

Nej, vi må håbe og tro det bedste. Vi må stole på, at disse 1.569 mener det oprigtigt, og at de vil blive vores landsmænd, som vil være fælles med os om at skabe en god fremtid for Danmark og det danske folk. Virkeligheden omkring os vrimler jo også med eksempler på fremmede, som er stolte over at have fået dansk indfødsret, og som bevidner deres vilje til at blive Danmark gode og trofaste sønner og døtre. Vi oplever det bl.a. på statsborgerskabsdagen, som det er utrolig opmuntrende at deltage i.

Nej, vi håber det bedste trods den tilsyneladende fjernhed og fremmedartethed i navne og fremtrædelsespræg, og vi vil byde disse 1.569 personer, der nu modtager dansk indfødsret, velkommen i Danmark og i det danske folk og udtale håb og også forventning om, at vi alle må blive brødre og søstre, som stoler på hinanden og mener hinanden det godt.

Tak til hr. Søren Krarup. Hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Da vores indfødsretsordfører er forhindret i at være til stede, skal jeg på vegne af SF sige, at vi støtter det her lovforslag, og jeg vil gerne læse hendes korte tale op:

Vi vil gerne byde velkommen til Danmark. Vi ved godt, at de borgere, der står på det her lovforslag og derfor får dansk statsborgerskab nu, har været i vores land i mange år, så man må sige, at det er en lidt forsinket velkomst. Borgerne på denne liste har alle permanent ophold i Danmark med alle sociale rettigheder, alligevel har de gjort en indsats for at blive danske statsborgere. De ønsker at blive i Danmark og er måske følelsesmæssigt knyttet til Danmark som deres land, og det kan vi ikke undgå at blive beæret over. Vi holder af Danmark, og borgerne på denne liste holder af Danmark.

Folketinget vil, som det er blevet en tradition, sammen med de nye statsborgere festligholde de nye danskere på statsborgerskabsdagen til foråret, og der håber vi at alle, der har lyst, deltager, for det plejer at være en hyggelig og festlig dag. Så derfor endnu en gang velkommen.

Tak til hr. Eigil Andersen. Hr. Tom Behnke som ordfører for De Konservative.

Det Konservative Folkeparti kan også støtte lovforslaget her. Det er jo krævende at blive dansk statsborger. Som både Venstres ordfører og andre ordførere har redegjort for, er der en række krav og kriterier, man skal opfylde. Dem skal jeg ikke stå her og gentage, men jeg vil understrege, at vi selvfølgelig er helt på det rene med, at det også skal være sådan. Det at blive dansk statsborger er ikke bare noget, man bliver, det er faktisk noget, man gør sig fortjent til, og det er noget, man yder en indsats for at blive, så det synes vi er helt, som det skal være. Derfor ser vi også frem til, at vi får statsborgerskabsdagen, hvor vi alle får mulighed for at ønske tillykke til de mange nye, som har fået dansk statsborgerskab. Så vi støtter lovforslaget.

Tak til hr. Tom Behnke. Hr. Morten Østergaard som ordfører.

Det Radikale Venstre støtter naturligvis også forslaget til lov om indfødsrets meddelelse, som vi har for vane altid at gøre det. Det er naturligvis en stor glæde for de personer, der nu har fundet vej igennem nåleøjet og er blevet optaget på lovforslaget og dermed kan få dansk pas, dansk stemmeret og dermed også rettelig være danske statsborgere. Men som det også efterhånden er blevet traditionen, vil jeg også benytte lejligheden her til at sige, at det er ærgerligt, at regeringen og Dansk Folkeparti ikke vil lytte til deres egne eksperter. Det var jo sådan, at integrationstænketanken under ledelse af Erik Bonnerup meget klart ridsede op, at Danmark har de sværeste betingelser i Vesteuropa for at få indfødsret, og at det ikke er integrationsfremmende, men integrationshæmmende; at folk i andre lande har held med at bruge indfødsretsreglerne til at skubbe integrationsprocessen hurtigere frem; og at man, hvis man vil kigge på og lære af nogle af de lande, også vil kunne bruge det som et redskab for at få en bedre integration i Danmark.

Derfor synes vi, det er ærgerligt, at reglerne er blevet så stramme. Vi tror faktisk, det kunne være med til at motivere nogle til at integrere sig hurtigere, hvis der også var en hurtigere adgang til at opnå indfødsret.

Endelig skal det også være nævnt her, så ingen er i tvivl om, at det ikke er glemt, at vi stadig væk synes, at det er et problem, at man i forbindelse med folk, der har visse diagnoser, som ikke finder nåde for regeringens blik, tilsidesætter den lægefaglige vurdering og siger, at posttraumatisk stress ikke er tilstrækkelig en diagnose til at blive fritaget for nogle af de skrappe krav, der er for at få indfødsret. Det betyder, at vi får en klasse i Danmark, som er uden rettigheder, selv om de har boet her i rigtig mange år og fortsat skal bo her, og som ikke kan deltage aktivt i samfundslivet – ikke fordi de ikke har lyst, ikke fordi de ikke gerne vil have dansk statsborgerskab, men fordi man ikke vil lytte til de læger, der har sagt, at deres lidelser påvirker deres evne til at leve op til kravene.

Endelig ved jeg, at jeg taler på rigtig mange frustrerede, forhåbentlig kommende danskeres vegne, når jeg siger, at de i forbindelse med de seneste ændringer af indfødsretsprøven er rigtig, rigtig kede af den måde, det er foregået på. I forbindelse med Metockdommen, som jo intet havde med den politiske aftale at gøre, skærpede man en række krav og ændrede en række vilkår for prøveaflæggelse, som for mange betød, at de måtte starte forfra eller oplevede, at det blev sværere undervejs. Efter at de havde gjort sig klar til at tage en prøve på nogle vilkår, blev det gjort endnu sværere, og bedst som de følte, at de nu var nået op til toppen af bjerget som Sisyfos, så trillede regeringen altså stenen ned igen, og så kunne de starte forfra. Det ved jeg skaber frustration hos nogle.

Jeg snakkede selv med en selvstændig erhvervsdrivende, som ikke mente, at han kunne bruge den tid, der skulle til for at leve op til de nye krav, uden at det ville gå ud over hans virksomhed, og derfor ville han så udsætte forehavendet. Jeg synes bare, det er et dårligt signal, at nogle af dem, der hiver og slider og klarer sig rigtig fint, så ikke kan få indfødsret, fordi man i sidste øjeblik hæver barrieren.

Når det er sagt, skal det jo ikke slå skår i glæden for dem, der rent faktisk slap igennem nåleøjet, og som vi ønsker tillykke med deres nye statsborgerskab, når de her tre behandlinger er gennemført i Folketinget. Vi glæder os til at hilse på dem, når de forhåbentlig sammen med deres familier lægger vejen forbi på statsborgerskabsdagen.

Tak til hr. Morten Østergaard. Fru Line Barfod som ordfører.

Da vores ordfører på området, fru Johanne Schmidt-Nielsen, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne sige, at Enhedslisten kan støtte forslaget, og i lighed med andre selvfølgelig sige tillykke til dem, der er blevet optaget på listen, men også beklage, at det er blevet så ualmindelig svært at få statsborgerskab. Vi har jo lige haft et kommunalvalg, hvor rigtig mange, både statsborgere og andre borgere i dette land, har kunnet deltage i demokratiet, og vi har jo set en udvikling over årene, der har vist, hvor stor betydning det har at kunne deltage i demokratiet.

Vi synes simpelt hen, det er så forfærdeligt, at rigtig mange af de borgere, der bor i Danmark, bliver udelukket fra at deltage i den del af demokratiet, der handler om folketingsvalg, fordi man ikke ønsker, at de skal få statsborgerskab. Så det håber vi på at vi kan få ændret på et tidspunkt.

Tak til ordføreren. Integrationsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for tilslutningen til forslaget og tak for de faldne bemærkninger. Der er bare et par enkelte ting, jeg godt vil svare på.

Hr. Morten Østergaard var inde på, at der skulle være eksperter, der mente, at statsborgerskabskravene var integrationshæmmende. Nu vil jeg spørge, hvordan man sammenligner det. Det afhænger jo også af, hvor meget et land gør for integrationen, og siden den rapport blev til, er der yderligere virkelig gjort en indsats for at fremme integrationen på et langt tidligere tidspunkt, og vi vil til foråret igen komme med et forslag, der skal gøre det endnu mere attraktivt at lade sig integrere. Så det mener jeg ikke er et argument, der holder vand længere.

Jeg har også hørt erhvervsdrivende, der siger, at de ikke har tid til at gå og lære dansk eller kvalificere sig til indfødsretsprøven, og dertil er der jo kun at svare, at det er en prioritering i den enkeltes tilværelse, om man vil vælge det ene eller det andet her i tilværelsen.

Jeg synes, at vi har en interesse i, at de, der får statsborgerskab, så også reelt kan udøve det statsborgerskab, altså kan sproget, ved noget om samfundsforholdene. Undskyld, jeg siger det, men så vanskelig er den indfødsretsprøve ikke. Og det er ikke noget argument, at man kan stille nogle slagteriarbejdere op på stribe, som man vist gjorde, og konstatere, at danskere heller ikke kan bestå den. Det siger desværre noget om danskerne, og det er ikke noget at leve op til.

Endelig vil jeg sige, at jeg synes, at vi gjorde overgangsbestemmelserne så rimelige, som vi kunne. De kom ikke som en tyv om natten, men det er da rigtigt nok, at der selvfølgelig er grænser for, hvor lang tid man kan vente med at lade loven træde i kraft. Jeg synes, det var helt rimeligt, som det var, og som sagt er den indfødsretsprøve altså ikke så vanskelig. Man har 33 pct. chance for at svare rigtigt, hver gang man får de tre muligheder.

Tak til ministeren. Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det var en lidt skæg erkendelse, ministeren kom frem til, nemlig at anerkende, at de krav, man stiller til indvandrere for at blive danske statsborgere, er der rigtig mange danskere, der ikke kan leve op til. Det er jo på en eller en måde en lidt sjov erkendelse.

Men det, jeg egentlig var optaget af, var bare anerkendelsen af, at Erik Bonnerup og integrationstænketanken – ud fra de regler, der var før den sidste stramning – anbefalede, at man lempede reglerne for at fremme integrationen, og at reaktionen fra regeringens side var at skærpe reglerne.

Ministeren.

Jeg kan bare sige, at jeg føler, at min reaktion på alle måder har været at sætte turbo på integrationsarbejdet på et langt tidligere tidspunkt, og det er jo i høj grad de nyankomne, som både kommuner og Integrationsministeriet og frivillige prøver at få integreret så hurtigt som overhovedet muligt. Men i øvrigt prøver vi jo med alle de midler, vi har, som også hr. Morten Østergaard ved, at få aktiveret indvandrere i alle kredse og få styrket det, vi kalder medborgerskabet.

Hr. Morten Østergaard.

Jamen der gøres rigtig meget for at fremme integrationen, men det, jeg bare siger, er, at man ikke vil lytte til sine egne eksperter i integrationstænketanken, som siger, at her er et redskab, man ikke bruger. Tværtimod kan man sige, at man ved at skærpe reglerne yderligere har lagt det endnu højere op på hylden for at være sikker på, at det ikke bidrog.

Så tilbage til de der erhvervsdrivende. Man kan selvfølgelig sige, at de jo så må lære det, og så må de lukke virksomheden lidt, eller hvad de nu kan finde på, men jeg synes bare, at vi i al den integrationssnak, vi har, siger, at man skal tage ansvar og skabe sig en tilværelse her. Det, jeg godt forstår frustrationen over, er, at man føler, at bedst som man stod ved målstregen, så var der nogen, der flyttede den, fordi hr. Søren Krarup havde fundet ud af, at han syntes, det var utilfredsstillende, at man kunne læse svarene og lære dem udenad. Og undskyld mig, men hvis ikke sådan en multiple-choice-test, hvor man har fire svarmuligheder og så skal huske, hvilket svar der er det rigtige, er udenadslære, så forstår jeg nærmest slet ingenting af det. Derfor synes jeg, at det var ærgerligt, at man på den måde flyttede målstregen for snuden af nogle, som faktisk havde gjort sig anstrengelser for at komme derhen.

Ministeren.

Jeg er komplet uenig i, at det er udenadslære. Det er muligt, at der er nogle, der kan lære det udenad, men der er altså ikke nogen facitliste mere – den er netop blevet afskaffet. Altså, jeg har faktisk haft fornøjelsen af at gå flere af de der øvelser, som man bruger til prøverne, igennem, og jeg synes, at de giver et meget godt indtryk, for der er jo så stort et spænd mellem svarmulighederne, at hvis man ikke kan ramme rigtigt, ved man meget lidt om f.eks. danmarkshistorien.

Jeg kan også sige, at nogle af de fejl, der bliver begået, viser, at der er noget, man alligevel har forstået i forhold til aktuelle spørgsmål i det danske demokrati. F.eks. var der mange, der faldt i og troede, at fagforeningsfriheden var sikret ved grundloven. Det er den som bekendt ikke, men den er så indgroet i vort folk, at det var helt tydeligt, at der virkelig var noget dér, som var sivet ind.

Så jeg synes, at de spørgsmål er rigtig godt stillet. Dem kan man ikke klare med udenadslære, men de afslører, om man kan et minimum af historie og har kendskab til aktuelle spørgsmål, og det er netop derfor, vi også har afskaffet facitlisten.

Tak til ministeren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)