L 46 - 2009-10 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

NOTATvedr. høringssvar til L…Forslag til lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer1. IndledningForslag til lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer har nu væreti høring. Lovforslaget blev sendt i høring hos 109 myndigheder og organisationer, jf. bemærknin-gerne til lovforslaget. Miljøministeriet har modtaget i alt 27 høringssvar, hvoraf 14 myndigheder ogorganisationer har haft bemærkninger til forslaget, og Forbrugerrådet har ikke forholdt sig til lovfors-laget.Der er afgivet substantielle bemærkninger til lovforslagets elementer vedrørende:Lovforslagets formål (pkt. 2)Lovforslagets regler om statslig vurdering, udpegning og udarbejdelse af kort for risikoom-råder (pkt. 3)Lovforslagets regler om kommunale risikostyringsplaner for oversvømmelser fra vandløb ogsøer (pkt. 4)Lovforslagets koordination med vand- og naturplaner (pkt. 5)Anvendelse af direktivets bestemmelse vedrørende spildevandssystemer (pkt. 6)Lovforslagets inddragelse af klimaændringer (pkt. 7)Lovforslagets regler om klage og søgsmål (pkt. 8)Øvrige bemærkninger (pkt. 9)

Der har desuden været bemærkninger til høringsfristen, som flere har anset for værende for kort.Høringsperioden var fra 8. juli til 18. august 2009.Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat, er der foretaget yderligere supplerende forklarin-ger og uddybninger samt korrektioner af teknisk karakter i lovforslaget og efter lovtekniske drøftel-ser med Justitsministeriet.2. Lovforslagets formålKommunernes Landsforening (KL), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), DANVA,Aalborg Universitet og Dansk Byggerihar i deres høringssvar på forskellig vis pointeret, at lov-forslaget bør inddrage alle aspekter i vandløbsoplandet: Grundvand, overfladevand, landsænkning,havbundshævning, kystsikring og ikke mindst spildevandssystemerne. Hensigten hermed er, atlovforslaget dermed omhandler alle oversvømmelser, hvad enten det er fra vandløb, søer, havet,lavninger eller spildevandssystemer.

Miljøministeriet har noteret sig ovennævnte høringsparters synspunkter. Miljøministeriet mener, atden eksisterende ansvarsopdeling af de opgaver, som kan relateres til oversvømmelser mest hen-sigtsmæssigt bør bibeholdes, og dette lovforslag har ikke til formål, at ændre derpå. Lovforslagetændrer heller ikke på gældende særlovgivning, f.eks. vandløbsloven, hvor vandløbsmyndighedernebehandler andre eksempler på oversvømmelse.Dansk Industrihenviser til, at lovforslaget gennemfører et EU-direktiv, som har baggrund i en langrække meget alvorligt oversvømmelser i Centraleuropa. Danmark har i den sammenligning ikkeoplevet tilnærmelsesvist ligeså voldsomme oversvømmelser, og er i høj grad begunstiget af sintopografi, når det gælder oversvømmelser fra vandløb og søer. Således har den hidtidige indsatsmed vandløbsvedligeholdelse mv. i praksis i alt væsentligt været tilstrækkelig til at forebygge nyeoversvømmelser. På den baggrund er det afgørende, at den centrale myndighed anlægger et højtniveau for væsentlighed ved administration af reglerne, således at overadministration undgås ogsåi de efterfølgende led.Miljøministeriet er enigt i, at der skal anlægges et højt niveau for væsentlighed for udpegning afrisikoområder for dermed at undgå at skabe en uhensigtsmæssig overadministration.GEUSmener, at der trods det forhold, at lovforslaget forpligter myndighederne til at opdatere vur-deringer og kort hvert 6. år, er behov for en mere progressiv tilgang, og at lovforslaget bærer prægaf, at den nyeste viden fra europæiske og danske forskningsprojekter ikke er indarbejdet i lovfors-laget.Miljøministeriet har noteret sig GEUS’s synspunkt. Miljøministeriets hensigt med lovforslaget er, atgennemføre de dele af oversvømmelsesdirektivet som vedrører vandløb og søer, og lovforslagetsformuleringer er i overensstemmelse med direktiv teksten.FRImener, at det i lovforslaget bør præciseres om det er Kystdirektoratet eller kommunerne, derudarbejder risikostyringsplaner for oversvømmelser fra havet.Miljøministeriet henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger under punkterne 1 og 4, hvorafdet fremgår, at Kystdirektoratet gennemfører de dele af direktivet, der vedrører vurdering og risiko-styrings for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritorium. Derudover fremgårdet, at Kystdirektoratet gennemfører de to første plantrin for så vidt angår oversvømmelser fra ha-vet, gjorde eller andre dele af søterritoriet, og det tredje plantrin gennemfører af kommunalbestyrel-serne. Miljøministeriet mener ikke, at det er nødvendigt med yderligere præcisering.Landbrug & Fødevareropfordrer til, at lovens tekst mere tydeligt forklarer, hvad lovens nøjagtigesigte og omfang er.Miljøministeriet har på baggrund af opfordringen foretaget en nærmere præcisering heraf i lovfors-lagets specielle bemærkninger til § 1.KLmener, at begreberne oversvømmelse, oversvømmelsesrisiko, omfattende skade, store ogusædvanlige oversvømmelser skal tydeliggøres i selve lovteksten.Miljøministeriet har i lovforslagets § 2 defineret begreberne oversvømmelse og oversvømmelsesri-siko, og disse er i overensstemmelse med direktivets formuleringer. Miljøministeriet mener ikke, atdet er muligt at definere begreberne omfattende skade, store og usædvanlige oversvømmelser, dadet afhænger af en konkret afvejning.

3. Lovforslagets regler om statslig vurdering, udpegning og udarbejdelse af kort for risiko-områderMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerivurderer, at kortene der udarbejdes i andet plan-trin bør være landsdækkende, og at de med fordel kan lægges på Grønt Danmarkskort eller lig-nende portaler med offentlig adgang.Miljøministeriet henviser til, at lovforslagets § 4, stk. 1, hvoraf det fremgår, at der udarbejdes kortfor de områder, der er udpeget efter § 3, stk. 1. Denne bestemmelse gennemfører oversvømmel-sesdirektivets artikel 6. Derudover fremgår det af lovforslagets § 4, stk. 3, at Miljøministeren offent-liggør kortene. Dermed menes, at kortene bliver stillet til rådighed for offentligheden, hvilket er ioverensstemmelse med oversvømmelsesdirektivets artikel 10, stk. 1. Miljøministeriet har på nuvæ-rende tidspunkt ikke taget stilling til, hvor kortene offentliggøres.Aalborg Universitetmener, at der i stedet for at udarbejde risikokort bør udarbejdes kort, der visergentagelsesperioden for oversvømmelser for alle lokaliteter i et vandløbsopland i stedet for udvæl-gelse af enkelt områder baseret på modelberegninger.Miljøministeriet har noteret sig Aalborg Universitets synspunkt. Der er i lovforslaget valgt de i direk-tivet foreskrevne kort for dermed at sikre, at direktivet gennemføres korrekt.Aalborg Universitet og Energistyrelsenstiller på forskellig vis forslag om, at lovforslaget bør in-deholde bestemmelser angående én vurdering af de områder, hvor der både kan forekomme over-svømmelse fra havet og vandløb.Miljøministeriet mener, at der i lovforslaget er taget højde for sådanne tilfælde, da der i lovforsla-gets § 3, stk. 2, er lagt op til, at der for områder, der er i risiko for oversvømmelse som følge af enkombination af påvirkninger fra havet, vandløb og søer, sker en samordnet vurdering af Miljømini-steriet Transportministeriet.KLmener, at det er utilfredsstillende, at de kommunale myndigheder ikke inddrages i de to førsteplantrin. Det er heller ikke hensigtsmæssigt, at kommunerne som vandløbsmyndighed ikke er in-volveret i de to første plantrin. Udover det, bør det være kommunerne, der udarbejder kort overområder, hvor der er risiko for oversvømmelse. Disse kommunale kort bør derefter sammentegnesaf de statslige myndigheder og et udkast til et endeligt kort sendes i høring hos kommunerne.Miljøministeriet har efterfølgende justeret lovforslaget, således at berørte kommuner høres forud forden statslige udpegning af risikoområder. Ministeriet mener derudover, at det er mest hensigts-mæssigt, at en statslig myndighed har ansvaret for de to første plantrin. Hvorimod det er mere rele-vant at kommunale myndigheder udarbejder risikostyringsplanerne, da de har mere lokalkendskabog i forvejen er myndighed på beredskabsområdet.GEUSmener, at der i lovforslagets bilag bør tilføjes flere forskellige tekniske oplysninger, f.eks. børbilag 1 bl.a. tilføjes oplysninger om det terrænnære grundvandsspejl og dybden til dette i vanddi-striktet og kort, der viser betydningen af havstigninger for oversvømmelsesrisikoen langs vandløbog søer og for ændringen i det terrænnære grundvandsspejl. Derudover mener GEUS, at beskri-velsen af de tre ”oversvømmelsesscenarier” i bilag 2 virker noget upræcis og foreslår at disse præ-ciseres. Endvidere bør bilag 3 bl.a. indeholde oplysninger om den overvågning, som kommunerne

har sat i værk med henblik på opfyldelse af pkt. 2 (en vurdering af de fremskridt, der er gjort medhensyn til at nå de fastsatte mål, jf. § 5, stk. 1).Aalborg Universitetmener, at et naturligt ekstra punkt e) i bilag 2 bør være ”vurdering af elstatio-ner, gasnet osv”.Miljøministeriet har noteret sig begge høringsparters synspunkter. Ministeriet har valgt det i direkti-vet foreskrevne indhold til lovforslagets bestemmelser vedrørende de tre plantrin for dermed at sik-re, at direktivet gennemføres korrekt.4. Lovforslagets regler om kommunale risikostyringsplaner for oversvømmelser fra vand-løb og søerDANVAfinder det nødvendigt, at risikostyringsplaner, som er udarbejdet i henhold til oversvøm-melsesdirektivet koordineres med arbejdet med opfyldelse af Vandrammedirektivets miljømål ogforvaltning af vandressourcen herunder spildevandssystemerne for at undgå oversvømmelser.Miljøministeriet er enigt med DANVA i, at der i nødvendigt omfang skal ske en samordning mellemvandplaner og risikostyringsplaner, dette er der taget højde for i lovforslagets § 5, stk. 2. Udover detudarbejdes risikostyringsplanerne af kommunerne, som også er spildevandsmyndighed, og derforkan foretage den fornødne koordinering til forvaltningen af vandressourcen, herunder spildevands-systemerne.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerihenviser til at akvakulturproducenterne bør ind-drages i udarbejdelsen af de kommunale risikostyringsplaner og dette bør fremgå af lovforslagetsbemærkninger, ligesom det bør fremgå af lovforslaget, hvorledes man for at nedbringe de økono-miske tab, agter at inddrage sådanne direkte berørte parter.Miljøministeriet har i overensstemmelse med oversvømmelsesdirektivet i lovforslagets § 6, stk. 1 ogstk. 4, sikret, at forslag til risikostyringsplaner sendes i offentlig høring i seks måneder. Miljøministe-riet mener dermed, at alle parter og herunder akvakulturproducenterne har mulighed for at gøreindsigelser mod et forslag. Derudover indeholder lovforslagets kapitel 5 bestemmelser om klage-mulighed, hvilket akvakulturproducenterne også kan benytte sig af.Landbrug & Fødevarermener, at det er vigtigt at alle facetter indgår i de økonomiske konse-kvensberegninger, herunder naturkvalitet og tab af dyrkningsevne.Miljøministeriet henviser til, at risikostyringsplanernes indhold, som angivet i lovforslagets bilag 3 eri overensstemmelse med oversvømmelsesdirektivets artikel 7, stk. 3, som foreskriver, at risikosty-ringsplanerne skal tage relevante aspekter i betragtning.KLmener, at det er mest hensigtsmæssigt at gennemføre en planlægning på tværs af vanddi-striktsgrænserne. Da det ikke giver nogen mening, at nedstrøms kommuner laver risikostyringspla-ner, mens opstrøms kommuner uden restriktioner kan fortsætte med at udbygge og lede overflade-vand til vandløbene.Miljøministeriet forstår KL’s svar således, at det vedrører kommunegrænserne og ikke vanddi-striktsgrænserne, da vanddistrikterne er opdelt i fire distrikter, og kun mellem vanddistrikt 1 (Jyllandog Fyn) og 4 (Internationale vanddistrikt), jf. miljømålslovens § 2 kan der blive tale om såkaldtevanddistrikts grænseoverskridende oversvømmelser.

Miljøministeriet mener, at der i lovforslagets § 5, stk. 1 og specielle bemærkninger hertil, er tagethøjde for dette. I de specielle bemærkninger nævnes bl.a., ”at det er vigtigt, at en foranstaltning i enkommune ikke får negative konsekvenser i andre kommuner. Der kan også opstå den situation, aten kommunalbestyrelse via det planforberedende arbejde vurderer, at en oversvømmelsesrisikoinden for kommunens grænser bedst kan afhjælpes ved etablering af en foranstaltning i en andenkommune.” Derudover henvises til, at lovforslaget ikke ændrer ved gældende lovgivning, f.eks.vandløbslovens § 12 a, hvor vandløbsmyndighederne ved ændring af vandløbsregulativerne foroffentlige vandløb, der gennemløber flere kommuner, kun kan ske under behørig hensyntagen tildet samlede vandløbssystem. Vandløbsregulativerne indeholder jf. vandløbslovens § 12 bestem-melser om f.eks. vandløbets skikkelse eller vandføringsevnen.Miljøministeriet skal endvidere henvise til at kommunalbestyrelsen jf. miljøbeskyttelseslovens § 28ved udstedelse af tilladelser til udledning af spildevand til vandløb, skal tage hensyn til vandløbetsvandføringsevne.Beredskabsstyrelsenopfordrer til, at der sker en koordination af de nævnte risikostyringsplanerog kommunernes generelle beredskabsplaner, jf. beredskabslovens § 25, stk. 1, herunder specieltdelplanen for den risikobaserede dimensionering af kommunens redningsberedskab, jf. bekendtgø-relse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab med senere æn-dring.KLgiver udtryk for, at lovforslaget bør kædes lige så meget sammen med beredskabsplanlægnin-gen som med miljølovgivningen, da en betydelig del af planlægningen bør omfatte afhjælpning afskader, hvis/når en oversvømmelse finder sted.Miljøministeriet henviser til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 4.2.3, hvoraf det fremgår,at kommunalbestyrelsen ved udarbejdelse af risikostyringsplan kan henvise til det kommunale be-redskab. Miljøministeriet har på baggrund af høringssvarene uddybet bemærkningerne til pkt. 4.2.3.Dansk Byggeriforeslår, at risikostyringsplanerne skal være tilgængelige på kommuners eller sty-relsers hjemmesider, og planerne bør indeholde angivelse af mulige anlægsinvesteringer, der kanforhindre eller reducere oversvømmelsesrisici.Miljøministeriet noterer sig Dansk Byggeri’s synspunkt og henviser til lovforslagets § 7, stk. 3 ogstk. 5, hvoraf det fremgår, at både kommunalbestyrelsen og miljøministeren offentliggør risikosty-ringsplanerne. Det er endnu ikke afklaret om risikostyringsplanerne lægges på styrelsens hjemme-side.Miljøministeriet noterer sig derudover Dansk Byggeri’s synspunkt vedr. risikostyringsplanernes ind-hold og henviser til ministeriets kommentarer til Landbrug & Fødevarers høringssvar angående.hvilke facetter, der skal indgå i risikostyringsplanerne.Dansk Byggerimener, at den ansvarlige myndighed bør give direkte besked til de berørte lodseje-re om udarbejdelse og revision af risikostyringsplaner.Ved iværksættelse af de enkelte foranstaltninger skal proceduren i den særlovgivning, hvor foran-staltningerne har hjemmel, overholdes. Miljøministeriet finder det tilstrækkeligt, at der i forbindelsemed vedtagelse af risikostyringsplaner sker en generel offentliggørelse.

GEUSmener, at punkt 2 i bilag 3 vedr. ”en oversigt over de foranstaltninger, der er truffet medhenblik på offentlig oplysning og høring” - bør præciseres nærmere om hvilken grad af interessein-volvering, der lægges op til.Miljøministeriet henviser til lovforslagets kapitel 3, hvori den offentlige høringsproces for forslagrisikostyringsplaner fastlægges. Miljøministeriet mener ikke, at det er nødvendigt at præcisere detteyderligere.5. Lovforslagets koordination med vand- og naturplanerDanmarks Naturfredningsforening (DN)mener, at der kan forekomme betydelige interessekon-flikter mellem oversvømmelsesbeskyttelsesinitiativer og eksisterende naturbeskyttelsesinteresser.DN efterlyser en redegørelse for hvorledes naturbeskyttelseslovens interesser varetages i de frem-tidige oversvømmelsesinitiativer.Miljøministeriet henviser til at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder jf. miljø-målslovens § 48 ved udøvelsen af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af en vedtaget Na-tura 2000-plan, herunder vedtagne kommunale handleplaner. De kommunale risikostyringsplanermå således ikke stride mod planerne for de udpegede beskyttelsesområder. Naturbeskyttelsesinte-resser uden for Natura 2000-områderne skal ligeledes varetages i forbindelse med udarbejdelsenaf risikostyringsplanerne. Naturbevaring er i lovforslagets bilag 3 nævnt som et aspekt, som derskal tages hensyn til. Udover det kan nævnes, at miljøministeren i henhold til lovforslagets § 9, stk.1 kan gøre indsigelser mod forslag til risikostyringsplan, hvis den er i strid med statslige interessereller internationale forpligtelser.Landbrug & Fødevareropfordrer til, at der sker en sammenkædning mellem kortlægning og risi-kostyring på den ene side og vandplanlægning og naturbeskyttelse på den anden side.For så vidt angår sammenkædning af kortlægning og risikostyring med vandplanlægning henviserMiljøministeriet til lovforslagets § 4, stk. 2, hvoraf det fremgår, at kortene skal koordineres med ba-sisanalyserne, der er udarbejdet efter miljømålslovens § 5, stk. 1, og § 6. Endvidere fremgår det aflovforslagets § 5, stk. 2, at risikostyringsplanerne skal samordnes med vandplanerne, der udarbej-des efter miljømålslovens § 3. Miljøministeriet mener dermed, at den fornødne sammenkædningmellem lovforslaget og vandplanlægning er foretaget.For så vidt angår sammenkædningen med naturbeskyttelse henvises til Miljøministeriets ovenstå-ende kommentar til DN’s høringssvar.6. Anvendelse af direktivets bestemmelse vedrørende spildevandssystemerKL, FRI, DANVA, Aalborg Universitet og Dansk Byggeriforeslår, at lovforslaget inddrager spil-devandssystemerne.Miljøministeriet noterer sig synspunktet og henviser til pkt. 3, hvor ministeriet kommenterer på di-verse høringsparters høringssvar vedrørende udvidelsen af lovforslagets formål, herunder inddra-gelse af spildevandssystemerne.DANVAbemærker, at der i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2 om dimensioneringen afkloakkerne og skrift 27 fra Spildevandskomiteen ikke er en sikring mod oversvømmelser. Dimensi-oneringen af kloakken vil afspejle et valgt serviceniveau og definere grænsen for, hvor meget vand

der skal håndteres i kloaksystemet. De optimale løsninger for at undgå oversvømmelser skal dervære fokus på hele vandkredsløbet i tæt samarbejde mellem myndighed, drift og grundejer. For atdette kan lade sig gøre er der behov for en ny betalingsstruktur, som sikrer de rette incitamenter tilat håndtere regnvandet lokalt.Miljøministeriet noterer sig DANVA’s synspunkt og ændrer i almindelige bemærkninger, så henvis-ningen til Skrift nr. 27 ”Funktionspraktis for afløbssystemer under regn” fra IDA´s Spildevandskomi-te kommer under pkt. 4. Miljøministeriet er enigt med DANVA i, at dimensioneringen af kloakkerne iSkrift nr. 27 ikke er en sikring mod oversvømmelser, men som det fremgår af Skrift nr. 27, er hen-sigten med serviceniveauet, at omfanget af oversvømmelser nedbringes til et niveau, der kan ac-cepteres.7. Lovforslagets inddragelse af klimaændringerAalborg Universitetmener, det er uklart, hvad der i lovforslaget menes med, at man skal anvendede klimastrategier, der er valgt som grundlag for regeringens klimatilpasningsstrategi af marts2008, da der endnu ikke foreligger nedskalerede nedbørsscenarier, som kan anvendes i dennesammenhæng.Aalborg Universitetmener derudover, at der bør gennemføres modelberegninger eller en andenjævnt udbredt ekstremnedbørssituation bør anvendes før udpegning af risikoområder.Miljøministeriet har noteret sig Aalborg Universitets synspunkter. Miljøministeriet mener med hen-visningen til regeringens klimatilpasningsstrategi, at de klimascenarier, der på tidspunktet for entenvurderingen eller udarbejdelsen af risikostyringsplanen, er besluttet fra regeringens side skal væregrundlaget for myndighedsudøvelsen. Derudover kan der i EU-regi evt. vedtages et fælles EU-klimascenarieniveau for hvilke klimascenarier, de enkelte lande skal inddrage i enten risiko vurde-ringen eller udarbejdelsen af risikostyringsplanerne, i så fald skal de scenarier anvendes.Energistyrelsenmener, at lovteksten ikke klart beskriver om klimaændringerne skal tages i be-tragtning i den første vurdering af oversvømmelsesrisikoen.Miljøministeriet mener, at dette fremgår af lovforslagets bilag. Miljøministeriet har i lovforslagetgennemført de bestemmelser, der indgår i oversvømmelsesdirektivet. Ifølge direktivets artikel 14,stk. 4, skal der i revurderingerne af risikovurderingen og risikostyringsplanerne tages hensyn til kli-maændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser. Ministeriet har gen-nemført denne bestemmelse i både lovforslagets bilag 1 og 5.KLgør opmærksom på, at der i bilag 1 angives, at der i første planperiode ikke skal ske inddragel-se af klimaændringer, hvilket er i modstrid med bemærkningerne til lovforslaget jf. side 11Miljøministeriet takker for denne bemærkning og ministeriet har efterfølgende præciseret teksten ilovforslagets bemærkninger, herunder at inddragelse af klimaændringer sker i overensstemmelsemed oversvømmelsesdirektivets artikel 14, stk. 4 i anden planperiode.8. Lovforslagets regler om klage og søgsmålFRImener under henvisning til direktivets præambel 24, at loven – eller som minimum lovens be-mærkninger – bør indeholde bestemmelser om ansvars- og erstatningsforhold som følge af ukor-rekt/manglende vurdering af oversvømmelsesrisiko for et givent areal eller mangelfuld risikosty-

ringsplan for et givent areal. Herunder bør præciseres ansvarsforhold mellem lovforslaget og Vand-løbsloven samt ansvarsforholdets fordeling mellem de involverede myndigheder.Aalborg Universitetmener, at der ikke ligger en klar definition af hvem, der har ansvar for forrin-gelse af f.eks. ejendomsværdi pga. udarbejdelse af risikokortene.Miljøministeriet er af den opfattelse, at lovforslaget generelt ikke ændrer ved gældende ansvars- ogerstatningsforhold.FRImener, at det i lovforslaget skal konkretiseres hvorledes andre myndigheder, borgere eller er-hvervsliv skal forholde sig til, og hermed også kunne klage over, oversvømmelser fra henholdsvisvandløb og søer, fra havet, betinget af udledninger fra afløbssystemer samt i lokale lavninger.Miljøministeriet har noteret sig FRI’s synspunkt. Miljøministeriet hensigt med lovforslaget er at gen-nemføre oversvømmelsesdirektivet i dansk lovgivning, således at der skabes et planlægningsin-strument til brug for offentlige myndigheders planlægning. Dette lovforslag ændrer ikke på klage-mulighederne i gældende særlovgivning.9. Øvrige bemærkningerDansk Land- og Strandjagter stærkt bekymret for den private ejendoms ukrænkelighed, når detoffentlige skal foretage vurdering af vandløb, og kræver, at private grundejere er til stede, eller hargivet skriftlig tilladelse til at benytte private arealer til dette formål.Miljøministeriet påtænker ikke med dette lovforslag, at ændre på reglerne for offentlige myndighe-ders adgang til offentlig og privat ejendom. F.eks. har offentlige myndigheder i vandløbsloven ad-gang til at foretage opmåling og undersøgelser på offentlig og privat ejendom.Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskerimener, at det nærmere bør præciseres i loven,hvilke konsekvenser udpegningen af landbrugsarealer, som led i risikoplaner har for jordbrugerne ide konkret berørte områder.De påtænkte foranstaltninger, der fremgår af risikostyringsplanerne, skal gennemføres med hjem-mel i anden særlovgivning. Reglerne for evt. kompensation til de berørte lodsejere skal derfor ogsåfindes i pågældende særlovgivning.Landbrug & Fødevarermener, at der sideløbende med gennemførelsen af direktivet, bør udarbej-des en tilsvarende kortlægning, vurdering og styringsplan for andre oversvømmelsestruede områ-der, herunder landbrugsjord. For dermed at undgå, at der sker utilsigtede oversvømmelser af dyr-kede arealer og plejede naturarealer.Miljøministeriet har noteret sig Landbrug & Fødevarer’s synspunkt. Miljøministeriet mener, at detteforslag ligger uden for oversvømmelsesdirektivets formål.Indenrigs- og Socialministerietanmoder om, at der i lovforslagets bemærkninger anvendes be-tegnelserne ”kommune” og ”kommunalbestyrelse” i overensstemmelse med vejledning nr. 192 af28. juni 2001 om regeludstedelse i forhold til kommunerne.Miljøministeriet har efterkommet dette og foretaget de fornødne ændringer i lovforslagets bemærk-ninger.