1. ÆndringsforslagSocialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 22. oktober 2009 og var til 1. behandling den 12. november 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendteden 1. juli 2009 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2008-09 alm. del – bilag 686. Den 30.oktober 2009 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.SpørgsmålUdvalget har stillet 6 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-ret.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEt( )tali udvalget indstiller lovforslaget tilvedtagelse uændret.Et( )tali udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stillede ændringsfor-slagFor mindre end et år siden fremsatte Socialdemokratiet forslag til folketingsbeslutning om sikringaf rent drikkevand til danskerne. Et forslag som fik opbakning fra bl.a. Socialistisk Folkeparti ogEnhedslisten.Forslaget blev bl.a. fremsat, fordi mange borgere i Danmark i kortere eller længere perioder ople-ver, at deres drikkevand er forurenet. Inden for blot de seneste år har der været problemer f.eks. i

Viborg, Studstrup, Rødby, Vojens, Herlufmagle, Bolderslev, Egå, Tune, Gundsømagle og på Møn. IKøge-sagen fra januar 2007 var der tale om en meget alvorlig forurening, som gjorde op mod 100mennesker syge i længere tid.På den baggrund foreslog Socialdemokratiet, at der skulle indføres dokumenteret drikkevandssikkerhed(DDS) i alle vandforsyninger, at der skulle udarbejdes en national statistik, samt at derskulle sikres kontinuerlig overvågning af vandkvaliteten, således at man straks kan slukke, hvis derer forurening af drikkevandet.Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed er et ledelsessystem, som opstiller målsætninger for vand-kvaliteten, og som indfører procedurer for, hvordan man kan dokumentere drikkevandssikkerhedenog forebygge problemer ved at arbejde systematisk med at fjerne huller i sikkerheden.Systemet omfatter alle vandforsyningens faser fra indvinding af vandet over vandbehandling ogdistribution til forbrugernes installationer. Det indeholder ligeledes rutiner for hygiejne og vedlige-holdelse, som sikrer høje standarder.Folketinget var positivt, men regeringen og DF ønskede ikke at støtte beslutningsforslaget.På den baggrund glæder det partierne, at der med denne lovændring, nu skabes mulighed for atfastsætte krav til vandværkerne og kvaliteten af vandet. Partierne har også bemærket, at det klarttilkendegives, at en fastsættelse af regler skal ske i samarbejde med Folketingets partier.Det er rigtigt og vigtigt, men også nødvendigt, da Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg påSocialdemokratiets foranledning har afgivet en beretning, der ligeledes opfordrer ministeren til atgøre det, jf. B 46 – bilag 4.Partierne glæder sig over, at der med dette lovforslag nu skabes hjemmel for at sikre DDS ogdermed bedre drikkevand til danskerne. Nu skal det så bare konkretiseres. I beretningen gøres detogså klart, at der er en teknologivinkel i dette. Den vil partierne til stadighed følge op påDet er afgørende for Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, at kommunerne effektivt kangennemføre de vand- og naturplaner, der følger af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Det er derfor nødvendigt at kommunerne får adgang til at revidere tilladelser hvis deter nødvendigt for gennemførelse af EU-lovgivningen. Det gælder eksisterende tilladelser såvel somtilladelser der er i høring, er påklaget eller på anden vis er under administrativ behandling.EU direktivernes overordnede formål er beskyttelse af natur og vandmiljø. Det er naturens tilstandog miljømålene, der fastsætter rammerne for, hvor meget der kan tillades tilført miljøet. Skal direk-tiverne gennemføres effektivt og uvilkårligt må hensyn til den enkelte virksomhed og aktivitet vigetil fordel for, at alle virksomheder og aktiviteter behandles ens, når kommunerne gennemfører vand-og naturplaner. Partierne anser ikke en sådan gennemførelse hvor alle virksomheder og miljøgod-kendelser samt vandindvindingstilladelser ligestilles i forhold til krav i EU-lovgivningen for at haveekspropriativ karakterS og SF er således enig med DN, der i høringssvaret anfører:»Miljømålsloven og vandrammedirektivet indeholder nemlig ingen hjemmel til at lade nationalelovgivningers løbetider eller retsbeskyttelsesperioder føre til udskydelse af nødvendige indsatsermed henblik på opnåelse af miljømål indenfor de fastlagte tidsfrister. Tværtimod kan vandrammedi-rektivets tidsfrister kun fraviges i helt specielle tilfælde som beskrevet i miljømålslovens § 19 og20.Der er efter DN’s forståelse i miljømålslovens § 19 og 20 ingen direktivmæssig hjemmel til at la-de nationale tilladelsers løbetid begrunde en manglende opfyldelse af miljømålene i 2015. Tværti-mod nævner § 20 stk. 2 specifikt, at »Hvis der i medfør af anden lovgivning er fastsat kortere tids-

frister for opnåelse af miljømål, gælder disse.« Det indebærer efter DNs opfattelse at det modsattespecifikt ikke kan gøres gældende.«Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter lovforslaget, men noterer at der for en del aflovforslaget er tale om nogle emner, der for længst burde have været på plads, og der er grund til atkritisere, at Miljøministeriet på mange felter er langt bagud – ikke mindst i arbejdet med vand- ognaturplaner.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(SF), tiltrådt af et<>tal(EL):Til § 11)Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 22indsættes somstk. 7:»Stk. 7.Miljøministeren kan fastsætte regler om genoptagelse afsager, hvor tilladelse er meddelt.««[Hjemmel til at fastsætte regler om genoptagelse af tilladelser meddelt efter kap. 4 i lov om vand-forsyning m.v.]2)Den under nr. 4 foreslåede § 74 c affattes således:»§ 74 c.Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af sager skal behandles og af-gøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning.«[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]Til § 23)Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:»03.I§ 41 a, stk. 2,indsættes somnr. 7:7) der er vedtaget en kommunal handleplan efter miljømålsloven.«[Mulighed for indgreb i en miljøgodkendelse inden for den 8-årige retsbeskyttelse]

Hjemlen skal også kunne anvendes i forbindelse med den samtidige sagsbehandling af dambrugs-sager, som foreslået i § 74 c.Hjemlen skal herunder også kunne anvendes til at udstede regler om genoptagelse af en vandind-vindingstilladelse, samtidig med at en miljøgodkendelse meddeles eller revurderes. Genoptagelse afen meddelt, tidsbegrænset vandindvindingstilladelse vil dog altid ske efter en konkret vurdering afden konkrete regulering af dambruget, og den fornyede vurdering af vandindvindingstilladelsen vilalene kunne ske, således at den tilpasses i forhold til den verserende sag efter miljøbeskyttelseslo-ven (miljøgodkendelse til et bestående dambrug, ændring eller udvidelse af et bestående dambrugeller revurdering af en tidligere meddelt miljøgodkendelse til et bestående dambrug).Til nr. 2Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslaget nr. 1. Forslaget indebærer, at den fore-slåede § 74 c alene indeholder hjemmel for miljøministeren til at fastsætte regler om samtidig sags-behandling, medens hjemmelen til at fastsætte regler om genoptagelse af tilladelser til vandindvin-ding vil være omfattet af den foreslåede § 22, stk. 7, jf. bemærkningerne til nr. 1.Til nr. 3Ændringsforslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at revurdere en miljøgodken-delse af et dambrug eller en anden forurenede virksomhed omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapi-tel 5, når en kommunal handleplan er vedtaget. Pligten til at gribe ind i en miljøgodkendelse gælderfor alle eksisterende miljøgodkendelser, herunder også for miljøgodkendelser, der er påklaget tilMiljøklagenævnet. Også ansøgninger om miljøgodkendelser, der endnu ikke er meddelt ansøger,når den første kommunale handleplan ifølge miljømålsloven er vedtaget i kommunen, skal behand-les på grundlag af den vedtagne, kommunale handleplan.En revurdering gennemføres herefter senest igen, når en ændret kommunal handleplan i medfør afmiljømålsloven er vedtaget efter 6 år.Liberal Alliance, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.[ Der gøres opmærksompå, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemningi Folketingssalen.]

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 45Bilagsnr.123TitelHøringssvar og høringsnotat, fra miljøministerenTidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 45Spm.nr.1TitelSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sætter den fasterevurderingsperiode efter miljøbeskyttelsesloven ned fra 10 år til 6 år,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der skaber hjemmel til atgribe ind i miljøgodkendelser for dambrug inden for godkendelsensbeskyttelsesperiode på 8 år, efter at denne er meddelt, til miljømini-steren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at alle tilla-delser, der er relevante for vandplaner og naturplaner, behandles ens,til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at revurderingog påbud kan komme på tale for virksomheder, hvis en vedtagetvandplan eller naturplan kræver det, til miljøministeren, og ministe-rens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at alle miljø-godkendelser omfattes, til miljøministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der sikrer, at alle vand-indvindingstilladelser omfattes, til miljøministeren, og ministerenssvar herpå