Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse og lov om vandløb. (Hjemmel til at fastsætte regler om drift af vandforsyningsanlæg og om sagsbehandling af bestemte typer af sager samt forlængelse af visse vandindvindingstilladelser og -rettigheder).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 22.10.2009).

Den første, der får ordet, efter at forhandlingen er åbnet, er Venstres ordfører, hr. Eyvind Vesselbo.

Det her lovforslag er et vigtigt skridt videre i den politiske beslutning om at sikre vores drikkevand. Vi har jo en helt unik situation i Danmark ved, at vi er et af de få lande i verden, som får langt den overvejende del af vores drikkevand fra urenset grundvand. Det skal vi jo blive ved med.

Men det, der har været problemet igennem en periode, har været, at der i en række kommuner er sket det, at der er kommet noget forurening i det drikkevand, som er leveret til borgerne, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet få rent drikkevand ud af hanerne. Dermed har kommunerne og vandværkerne måttet have tanke stående, og man har måttet købe vand for at have noget at bruge både til madlavning og til at drikke. Vi skal simpelt hen have stoppet, at sådan nogle ting kan finde sted. Derfor tager vi nu første skridt videre til at få dannet nogle ledningssystemer i landets vandsystemer, nogle ledningssystemer, der kan sikre, at man kan være sikker på, at vandet er rent og flot, når det kommer ud af hanerne.

Lovforslaget rummer også, at man forlænger rettighederne, tilladelserne til vandindvinding. Det skulle egentlig have været noget, som der var taget beslutning om på nuværende tidspunkt, men det forlænges, indtil vandplanerne er færdige, for de to ting hænger sammen.

Det sidste, det her drejer sig om, er, at der også i forslaget her foreslås en forenkling af sagsbehandlingen af ferskvandsdambrugssager samt en helhedsvurdering af miljøpåvirkningen fra dambrug. Det er jo en god ting. Dambrug er i forvejen reguleret, men her kommer så en forenkling af sagsbehandlingen og en helhedsvurdering af miljøpåvirkningen.

Vi synes, at de tre dele, som det her lovforslag indeholder, er et stort fremskridt på miljøområdet, og derfor støtter Venstre forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Torben Hansen.

For mindre end 1 år siden fremsatte Socialdemokratiet et forslag til folketingsbeslutning om sikring af rent drikkevand til danskerne. Det gjorde Socialdemokratiet bl.a., fordi mange borgere i Danmark i kortere eller længere tid oplever, at deres drikkevand er forurenet. Inden for de seneste år har der været masser af eksempler, jeg kan bare nævne eksemplerne fra Viborg, Studstrup, Rødby, Vojens, Herlufmagle, Bolderslev, Egå, Tune, Gundsømagle og Møn. Og Køgesagen fra 2007 var jo også en meget alvorlig forureningssag, som gjorde op mod 100 mennesker syge i længere tid.

På den baggrund foreslog Socialdemokratiet i januar 2009, at der skulle indføres et sikkerhedssystem i alle vandforsyninger, at der skulle udarbejdes en national statistik, samt at der skulle sikres en løbende overvågning af vandkvaliteten, således at man straks kunne lukke for vandet, hvis der var forurening.

Det her sikkerhedssystem er et system, som opstiller målsætninger for vandkvalitet, som indfører procedurer for, hvordan man kan dokumentere drikkevandssikkerheden, og som også indfører procedurer for, hvordan man kan forebygge problemer ved at arbejde systematisk med at lukke de sikkerhedshuller, som der uvægerligt er på mange vandværker. Det omfatter alle vandforsyningsfaser fra indvinding af vandet over behandlingen i vandværket og til det når ud til forbrugerne.

Folketinget var positiv over for Socialdemokratiet beslutningsforslag i januar, men ikke positiv nok til, at man ville stemme for det. Men på den baggrund glæder vi os i Socialdemokratiet rigtig meget over, at det med den her lovændring de facto bliver muligt at gennemføre det, som lå i det socialdemokratiske beslutningsforslag fra foråret. For nu skabes der mulighed for at fastsætte krav til vandværkerne, og der skabes mulighed for at stille krav til kvaliteten af vandet. Jeg har også bemærket, at det klart tilkendegives i materialet, at en fastsættelse af de her regler vil ske i samarbejde med Folketingets partier.

Det synes jeg er rigtigt og vigtigt, fordi Folketingets Miljøudvalg på Socialdemokratiets foranledning her i slutningen af september rent faktisk har skrevet en beretning, der sådan set også opfordrer ministeren til at gøre det.

Jeg vil i hvert fald glæde mig over, at der med det her lovforslag nu skabes hjemmel til, at man kan sikre drikkevandsforsyningen, og at man kan sikre kvaliteten og dermed bedre drikkevand til danskerne. Men det helt store er så, at det altså nu skal konkretiseres, så det også kommer til at virke ude i den enkelte vandforsyning.

I den beretning, som er afgivet af Folketingets Miljøudvalg, gøres det også klart, at der er en teknologivinkel i det her, og den vil Socialdemokratiet til stadighed følge op på.

Hvad angår lovforslagets øvrige dele, vil jeg allerede her tilkendegive, at jeg vil kigge lidt nærmere på forholdet mellem miljøbeskyttelsesloven og miljømålsloven i de kommende uger, og at det skal undersøges nærmere, om f.eks. generelle reduktioner af fosfor og kvælstof i vandplanerne og kommunernes handleplaner de facto ikke kan lade sig gøre, når nogle af dambrugene har en 8-årig miljøgodkendelse. Der er nogle reduktionsmål, som Danmark skal leve op til i 2015, og der kan det ikke nytte noget, at vi har en lovgivning, der ikke spiller sammen med de reduktionsmål, som bliver stillet op, og som skal nås i 2015.

Det vil Socialdemokratiet kigge på under udvalgsbehandlingen, men vi er positive over for lovforslaget, og vi glæder os til det fortsatte arbejde med at sikre danskerne rent vand. Skridtet blev taget i foråret, og vi vil holde regeringen fast på dens løfter. Vi vil til stadighed tage vores beslutningsforslag og udvalgets beretning frem for at sikre, at det er den vej, der bliver arbejdet på at gå.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Hans Kristian Skibby.

Da Dansk Folkepartis ordfører på det her område ikke kunne være til stede i dag, skal jeg på vegne af Dansk Folkeparti sige følgende om det her lovforslag:

Vi kan selvfølgelig godt støtte forslaget, som indeholder tre elementer. Vi vil gerne gøre noget for at få et godt ledelsessystem indført på vandforsyningerne, og samtidig vil vi også gerne være med til at sikre, at når man behandler vandindvindingstilladelserne i fremtiden, har man også dermed sikret, at der bliver en let sagsbehandling ved kommende sager om dambrug, som også ordførere har været inde på tidligere.

Dansk Folkeparti er meget opsat på, at man kan få en effektivisering på det her område, så folk får så billigt vand som overhovedet muligt, ikke kun så billigt drikkevand som overhovedet muligt, men også så sikkert drikkevand, som det nu kan lade sig gøre. Det gælder derfor om, at vi får et ledelsessystem, som både tager højde for den miljømæssige og den prismæssige del af hele sagen. Vi mener, at det her lovforslag har sikret, at man i hvert fald kan få et ledelsessystem, som kan sikre, at der kommer færre mikrobiologiske forureninger. Og med forslaget her kan man jo samtidig sikre, at de eksisterende vandindvindingstilladelser, som løber til den 1. april 2010, kan forlænges, så de passer ind i det øvrige program.

Alt i alt kan Dansk Folkeparti støtte det fremsatte forslag, og vi ser frem til at drøfte det i Miljøudvalget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er fru Ida Auken.

Det her lovforslag, vi drøfter i dag, indeholder tre dele: en mulighed for at indføre ledelsessystemer på vandforsyninger, en udskydelse af at udvide tidspunktet for at give en række vandindvindingstilladelser og -rettigheder og en mere enkel og smidig sagsbehandling af dambrugssager.

SF kan støtte forslaget. Det første element i forslaget er faktisk en direkte følge af et meget fornuftigt forslag, som Socialdemokraterne kom med, og som vi støttede helhjertet. Derfor støtter vi selvfølgelig også det her helhjertet.

Med hensyn til de to andre elementer i forslaget vil vi under udvalgsbehandlingen sikre, at loven ikke er i strid med miljømålsloven og vandrammedirektivet. Jeg tænker her på det forhold, at lovforslaget foreslår at undtage tilladelser til vandindvinding og miljøgodkendelse af dambrug, som er i behandling i det administrative system som klagesager. Lovforslaget bør efter vores opfattelse indeholde hjemmel til at kunne revidere alle vandindvindingstilladelser, så de kan følge de vedtagne vandplaner, også i forbindelse med tilladelser, der er under behandling som anke- eller klagesager. Det samme gælder dambrugsdrift eller anden igangværende eller foreslået aktivitet, som kræver en miljøgodkendelse.

Her skal produktionen selvfølgelig også kunne inddrages i opfyldelsen af miljømålene i vandplanen, selv om sagerne aktuelt er under behandling. Det vil efter vores opfattelse være den korrekte måde at gøre det på, hvis vi vil give kommunerne de bedste værktøjer til at nå miljømålene inden 2015.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den konservative ordfører, og det er hr. Per Ørum Jørgensen.

Tak for det, hr. formand. Når man sådan hører, hvad formanden læser op om, hvad det her lovforslag handler om, kan man måske godt tænke, at det lyder forholdsvis kompliceret, og man kan spørge: Hvad har det nu med mig at gøre? Men jeg tror, at enhver, der f.eks. har prøvet at være sydpå, og som dag ud og dag ind har måttet gå ned og hente vand i flasker på det lokale indkøbssted, er klar over, hvor meget det betyder, at vi i Danmark kan åbne for vandhanen og være sikre på og trygge ved, at det vand, der kommer ud, er rent og også er i en stand, der gør, at vi kan drikke det.

For Det Konservative Folkeparti er det helt centralt, at vi har en vandkvalitet i Danmark, som borgerne kan være trygge ved, så vi ikke skal til at gå til købmanden for at hente vand, men faktisk har den frihed, at vi kan åbne for vandhanen og anvende det vand, der kommer ud af den. Det er faktisk det, som det her lovforslag i al sin kompleksitet handler om. Det handler om at give borgerne den tryghed og sikkerhed i deres hverdag.

Det gør vi ved at indføre ledelses-, sikkerheds- og kvalitetssystemer på vandforsyninger med det sigte at reducere forekomsten af mikrobiologiske forureninger. Det er sådan set det, det i al sin enkelhed drejer sig om, og derfor er det selvfølgelig et vigtigt lovforslag og et lovforslag, som faktisk betyder noget for den enkelte husstand derude.

Samtidig indeholder det her lovforslag også en forlængelse af vandindvindingstilladelser, det giver sig selv, flere af dem udløber her den 1. april 2010, og derfor er det helt centralt, at det selvfølgelig også er taget med i det her lovforslag.

Så er der i forhold til at forenkle og afbureaukratisere det offentlige også et væsentligt forslag, som går ud på at forenkle og effektivisere selve sagsbehandlingen i kommunerne, når det gælder ferskvandsdambrugssager. Vi ved, at det f.eks. i forbindelse med miljøgodkendelser osv. har været en tung post at løfte for mange kommuner; der har været en lang sagsbehandlingstid. Det her forslag, som indgår i lovforslaget, er noget, som er med til at lette den problemstilling.

Så det er faktisk i al sin kompleksitet et rigtig godt lovforslag, som ligger her, og det kan vi helhjertet støtte fra konservativ side. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den radikale ordfører, og det er hr. Johs. Poulsen.

Den konservative ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, var antydningsvis inde på det forhold, at det faktisk ikke er nogen selvfølge, at man har rent drikkevand af høj kvalitet, selv om vi jo i Danmark måske har vænnet os til det eller har en historie, der betyder, at vi et eller andet sted har en fornemmelse af, at sådan er det jo, at rent drikkevand er noget, der kommer ud af hanerne – vi lukker bare op, og så er den der! Men sådan er det ikke.

For det første er det sådan, at rigtig mange steder i verden kan man slet ikke leve op til noget sådant, og rigtig mange steder går det den forkerte vej. Faktisk er det jo også sådan i Danmark, at vi har, som man allerede har hørt i debatten, haft eksempler på vandforsyninger, hvor man har haft skruet på vandkvaliteten, og hvor det derfor måske er gået op for folk, at det ikke nødvendigvis er sådan, at rent vand bare automatisk er noget, der kommer ud af vandhanen, men at det er noget, der hele tiden skal gøres en indsats i forbindelse med for at sikre den høje kvalitet.

Som det allerede er sagt af flere, er det her lovforslag opbygget af tre elementer. I udgangspunktet er vi også fra Det Radikale Venstres side positive over for lovforslaget. Vi er dog af den opfattelse, at det er nødvendigt at kigge lidt på, om indholdet i de bemyndigelser, der lægges op til, nu også nødvendigvis behøver at fastsættes i bemyndigelsessammenhæng, eller om man måske i virkeligheden kunne fastsætte nogle af dem i lovgivningsmæssig sammenhæng, således at det står klart for enhver, hvad det er, der rent faktisk føres ud i livet. Det er ikke altid nødvendigvis det bedste at give meget vidtgående bemyndigelser, idet det bagefter kan være svært for både forbrugere og alle andre at gennemskue, hvad det egentlig er, der foregår på området. Derfor kan der være grund til under udvalgsarbejdet at vurdere, om der er visse af elementerne i de foreslåede bemyndigelser, der eventuelt skal lovfæstes i stedet for.

Jeg vil også gerne have lov til at sige, at et flertal i Folketinget jo på vandområdet tidligere har lagt op til det, man har kaldt en reform, men som vel i virkeligheden først og fremmest er en omfattende indgriben i en velfungerende sektor på en sådan måde, at man får mange flere problemer fremover. Det har man lagt op til på nogle felter, og der vil jeg da stadig væk gerne opfordre det flertal til at kigge på, om ikke man skulle rulle det tilbage igen.

Lige nøjagtig det ene af de elementer, der ligger i det her lovforslag, nemlig spørgsmålet om ledelsescertificering, kunne jo isoleret set have været nok. Det kunne isoleret set have været det, man havde lagt op til som en ændring på vandområdet, som kunne sikre, at man også havde fornuftige ledelsesforhold i årene frem over uden det enorme bureaukratiske setup, som et flertal nu har besluttet sig for. Jeg kan forstå, at vi allerede på onsdag i næste uge skal behandle et forslag fra ministeren om at få lov til at udsætte implementeringen af dele af den vandaftale, som flertallet har lavet, fordi man ganske enkelt ikke er i stand til at føre dem ud i livet. Og det er da helt interessant.

Det kunne man have forenklet meget mere ved måske i virkeligheden at have koncentreret sig om det ene af de elementer, der ligger heri, nemlig den ledelsesmæssige tilgang, som jo er ganske fornuftig. Vi får lejlighed til at diskutere det lidt mere under udvalgsarbejdet.

Som sagt er vi i udgangspunktet positive over for de tre elementer, der ligger her, men vi vil kigge på, om det nødvendigvis behøver at være i form af vidtgående bemyndigelser hele vejen igennem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, det er hr. Per Clausen.

Jeg skal bare sige til hr. Johs. Poulsens bemærkning om det, som han sagde, meget store flertal i Folketinget, der hen over hovedet på Det Radikale Venstre har vedtaget nogle ændringer af lovgivningen om vand, at hr. Johs. Poulsen har ganske ret i, at når det er sådan, at Enhedslisten er involveret i et forlig, vil de indsigelser, der kommer, altid blive behandlet grundigt og seriøst. Det er sådan set det, vi er i færd med at gøre, og så er det ikke afgørende for os, om ting kommer det ene eller det andet år, når bare det, der ender med at komme ud af det, er godt.

Ellers vil jeg sige i forbindelse med det her lovforslag, at jeg kan deltage i den almindelige, positive grundholdning. Vi synes, at hensigten med at indføre kvalitets- og sikkerhedssystemer er rigtig god. Vi er også enige i, at det faktisk er nødvendigt. Der har nok i alt for mange år været en tilbøjelighed til, at vi i Danmark har troet, at rent vand er en selvfølgelighed. Der har så været en række konkrete episoder, som viser, at det er det ikke. Og de undersøgelser, der er lavet om det her, viser også, at der måske er mange steder, hvor det hele ikke går så godt, selv om det ikke er blevet til sådan egentlige sager og skandaler. Så det er vi meget positive over for, ligesom vi også var positive, da Socialdemokraterne havde nogle tilsvarende tanker i et beslutningsforslag i sidste samling.

I lighed med noget af det, andre også har været inde på, vil jeg sige, at det godt kan være, at det sådan er nemmest at få noget vedtaget og at administrere det bagefter, hvis man bare laver nogle bemyndigelser. Men vi synes nu alligevel, at man skal lave lovgivningen så præcis, som det er muligt, og begrænse bemyndigelser til det, der er nødvendigt. Og der kan man indimellem i lovgivningsarbejdet herinde få den opfattelse, at det forholder sig omvendt, nemlig at det handler om at lave så mange bemyndigelser som mulig og så lidt præcis lovgivning som mulig. Vi synes i hvert fald, at man skal se på det under udvalgsarbejdet, men det ændrer ikke noget ved, at vi, hvad angår den del af lovforslaget, er positive.

Det andet element, som handler om en udskydelse af fornyelsen af vandindvindingstilladelser og -rettigheder indtil 1 år efter, at de kommunale vandplaner er på plads, er for så vidt også meget fornuftigt. Der er i hvert fald gode argumenter for at gøre det på den måde. Det, der ikke er så gode argumenter for, og som der heller ikke er så gode forklaringer på, er, hvorfor det har taget så lang tid at lave de vandplaner. Der må vi gentage det synspunkt, vi har fremført tidligere, nemlig at det simpelt hen er for ringe, at de vandplaner kommer så sent, at det jo i virkeligheden på en række områder er tvivlsomt, om Danmark kan leve op til sine internationale forpligtelser.

Når det er sagt, vil jeg sige, at det ikke tjener noget formål stædigt at insistere på, at de her vandindvindingstilladelser og -rettigheder skal behandles på et tidspunkt, hvor man står umiddelbart over for at skulle vedtage nogle vandplaner, som vil få stor betydning for, hvordan de her ting vil komme til at hænge sammen. Så det er vi også positive over for.

Selv når det kommer til forenklingsdelen i forslaget, er vi i udgangspunktet positive. Det er klart, at når denne regering kommer med nogle forslag om, at man vil gennemføre nogle forenklinger af hensyn til dambrugerne, kunne vi godt være meget bekymret for, hvad der lå af miljøproblemer og miljøudfordringer i det forslag. Men vi synes sådan set, at de elementer, der er her, er fornuftige.

Vi har nogle ting, vi synes, man kunne gøre bedre. Vi synes, at den faste revurderingsperiode efter miljøbeskyttelsesloven bør sættes ned fra 10 år til 6 år for at følge den måde, man ligesom behandler vandplaner på. Vi synes også, at det bør overvejes, hvordan man kan skabe en generel hjemmel til at gribe ind i dambrugenes miljøgodkendelser inden for godkendelsens beskyttelsesperiode på 8 år, efter at den er meddelt. Og når vi synes, at man skal overveje det, er det faktisk, fordi vi mener, at man ellers kan komme i den situation, at man kan få svært ved at leve op til sine internationale forpligtelser, og at man kan få svært ved at gennemføre de nødvendige miljøforbedringer så hurtigt, som det er teknisk og politisk-økonomisk muligt.

Så der er altså nogle enkelte elementer i den tredje del af lovforslaget, som vi gerne vil have lov til at se på i udvalget. Jeg kan ikke udelukke, at vi vil stille ændringsforslag, men uanset det er Enhedslisten grundlæggende positiv over for det her lovforslag, og vi forventer da, at vi kan stemme for det ved tredje behandling.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Tak til ordførerne for de mange meget konstruktive indlæg, som der har været i forbindelse med det her lovforslag. Lovforslaget har jo sigte på tre områder, som er gennemgået meget fint af de respektive ordførere. Jeg føler selvfølgelig anledning til at knytte bemærkninger til de ting, som det her lovforslag handler om, og det er jo bedre drikkevandssikkerhed, bedre sammenhæng med de kommende vandplaner og nemmere sagsbehandling i forbindelse med dambrug.

Som en lang række ordførere har været inde på, har vi i Danmark generelt drikkevand af en meget høj kvalitet, men som vi desværre indimellem oplever, har der været nogle triste sager. Her fra talerstolen har nogle af dem været nævnt, bl.a. Køgesagen, og senest har der ikke mindst også været sagen fra Tune. Når der er udfordringer i forbindelse med drikkevandet, har det jo store omkostninger, ikke mindst for de mennesker, som ikke kan drikke deres vand fra hanen, men selvfølgelig også for samfundet som helhed.

Derfor har vi også haft en arbejdsgruppe, som har bestået af folk fra Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og fra brancheorganisationerne, som har anbefalet indførelse af kvalitets- og sikkerhedssystemer i forhold til at indføre ledelsessystemer på vandforsyninger som et af de tiltag, der kan reducere både forekomsten og længden af mikrobiologisk forurening.

Miljøministeriet har så også yderligere igangsat en undersøgelse, som skulle klarlægge muligheder og konsekvenser ved at indføre ledelsessystemer. Det er en rapport, som er lige på trapperne, og som vil blive sendt til Folketinget i løbet af kort tid. Men med vedtagelse af dette lovforslag, som det ser ud til at der er bred opbakning til, indføres der hjemmel til at kunne indføre de her ledelsessystemer. Jeg vil allerede gerne nu her fra Folketingets talerstol tilkendegive, at jeg er indstillet på at drøfte indførelse af ledelsessystemer på vandforsyninger med alle partier, før en beslutning om udmøntning af hjemmelen skal tages. Det er også en åben invitation til Det Radikale Venstre, som jo ellers havde nogle meget stærke kommentarer til vandsektorloven. Og jeg regner med, at vi her i januar 2010 kan starte de drøftelser om ledelsessystemer.

Så har en lang række ordførere også været inde på de rettigheder, der kommer til at skulle gælde for vandindvindingstilladelser. Det er jo ikke mindst, fordi en del kommuner har været tilbageholdende med at behandle ansøgninger om fornyelse af tilladelser. Det har de jo, fordi de er usikre på, hvad de kommende vandplaner og deres indsatsprogrammer kommer til at betyde for den enkelte kommune. Og det er her, vi så med lovforslaget skaber bedre sammenhæng med vandplanerne, ved at den overordnede planlægning udskyder krav til fornyelse af de vandindvindingstilladelser, der ellers ville udløbe i 2010. Vi foreslår, at vandindvindingstilladelserne først skal foreligge senest 1 år efter vedtagelsen af de første kommunale handleplaner. Det vil jo selvfølgelig give kommunerne en mulighed for og bedre forudsætninger for at prioritere grundvandsressourcerne og behandle ansøgningerne om nye vandindvindingstilladelser.

Til sidst har vi jo så også den del, der handler om dambrug. Der er det vigtigt for mig at sige, at både dambrugserhvervet, KL, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund alle sammen har efterlyst en strømlining og en effektivisering af sagsbehandlingen i forbindelse med dambrug, med henvisning til at lovgivningen i dag er meget kompleks. Og det tror jeg er noget man hurtigt må konstatere er rigtigt. Derfor vil vi nu også med det her lovforslag indføre en mulighed for at lave en samtidig sagsbehandling af alle elementer i en dambrugssag. Sideløbende med lovforslaget er det planen at indføre et elektronisk ansøgningssystem, som kan understøtte kommunerne i behandlingen af dambrugssager.

Derudover føler jeg også anledning til at nævne, at fødevareministeren og jeg selv har nedsat et akvakulturudvalg, som har til opgave at se på dambrugserhvervets fremtidige muligheder for vækst både af respekt for natur- og miljøbeskyttelse og i forhold til de udfordringer, erhvervet har, selv om det ikke en del af lovforslaget. Udvalget forventes at kunne fremlægge en rapport i 2010.

Opsummerende vil jeg sige, at jeg glæder mig til udvalgsarbejdet og takker for de mange kommentarer, der har været her under førstebehandlingen.

Tak til miljøministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.