Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 44:

Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer. (Energiforbedrende foranstaltninger m.v.).

Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 21.10.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet som ordfører, er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. 40 pct. af det samlede energiforbrug i Europa såvel som i Danmark går til driften af bygninger, så det er et vigtigt fokusområde, vi her tager fat i.

I sin strategi for at opnå en reduktion af energiforbruget i bygninger har regeringen lagt en ambitiøs plan for, hvordan vi kan opnå en bæredygtig boligmasse i Danmark. Med dette lovforslag følger regeringen op på sine målsætninger og giver nu kommunerne endnu bedre muligheder for at tage fat der, hvor det er mest påtrængende. Det er de enkelte kommuner, der bedst ved, hvilke boliger der trænger mest til at blive taget hånd om, og kommunerne får nu bedre muligheder for helt lokalt at tage stilling til, hvor de vil tage fat. Med de nye udvidede muligheder for energirenovering af bygninger kan der tages fat i mange af de bygninger, som indtil nu er faldet uden for kategori i forhold til byfornyelse, men som tydeligvis kan have gavn af en energimæssig opdatering. Det kan vi nu få taget fat på.

Enkelte steder kan det ikke betale sig at renovere, og så er det sund fornuft i stedet at rive ned og bygge nyt – og selvfølgelig energimæssigt fuldt ud holdbart. Det vil blive nemmere for kommunerne, når der bliver mulighed for at få støtte til nedrivning af faldefærdige huse. Det betyder også, at vi vil se nogle af de gamle, faldefærdig rønner forsvinde, som nogle steder skæmmer landskabet. Det er noget, som jeg er sikker på man vil tage godt imod i landsbyerne og i landdistrikterne, hvor langt de fleste er meget engageret i og selvfølgelig holder meget af deres lokale miljø.

Det ligger i helt naturlig forlængelse heraf, at også forsamlingshusene er tænkt med i dette lovforslag. Forsamlingshusets rolle er at være et naturligt samlingssted i landsbyen, og det kræver ordentlige forhold, og ved at give kommunerne mulighed for at forbedre forsamlingshusenes såkaldte klimaskærme – altså de ydre ting – og afhjælpe sundhedsmæssige og brandmæssige forhold og forbedre tilgængeligheden for ældre og handicappede sikrer vi, at forsamlingshusene fortsat kan spille en god og aktiv rolle lokalt.

Med dette lovforslag reducerer vi energiforbruget og forbedrer boligmassen. Venstre støtter derfor lovforslaget. Tak.

Der er et ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Thomas Jensen, værsgo.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Her om et par uger har vi jo, som vi alle ved, klimatopmødet i København, og derfor er det også vigtigt, at vi, hver gang vi har mulighed for det her i Folketinget, gør alt, hvad vi kan, for at fremme energibesparelser i boligerne og dermed reducere energiforbruget og dermed også reducere CO 2 -udslippet. Det er jo noget, som vi har stor fokus på fra oppositionens side, og jeg er også glad for, at der nu bliver taget hul på det her fra regeringens side.

Men, som jeg også vil sige i min ordførertale lidt senere, er det jo en ret begrænset sum penge, der er til det her forslag, så derfor er mit spørgsmål til Venstres ordfører: Kan Venstres ordfører sådan med et slag på tasken sige, hvor meget energiforbruget i Danmark vil blive reduceret som følge af det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg tror, at alle politikere i Danmark har stort fokus på – det bærer debatten jo også præg af – at få startet energirenovering op, følge op på hele klimadagsordenen og bakke de målsætninger op. Det tror jeg ikke at der er nogen enkeltpolitikere eller enkeltpartier der har patent på. Jeg oplever et stort medspil til det.

Hvordan det så konkret vil udmønte sig i helt konkrete reduktioner i de enkelte tiltag, er nok et lidt stort regnestykke, men det er lige præcis det, som det hele jo også i sidste ende går ud på, nemlig at få reduceret CO 2 -udslippet, og det vil det her selvfølgelig også trække i retning af.

Hr. Thomas Jensen.

Tak. Og tak til hr. Erling Bonnesen. Der kom selvfølgelig ikke et klart svar på, præcis hvor meget der vil blive reduceret med, men det kan vi jo eventuelt spørge ministeren om senere.

Men for Socialdemokraterne er der jo en tæt sammenhæng mellem energireduktion, og at vi i dag står med en meget, meget omfattende arbejdsløshed i Danmark her i den økonomiske krise. Vi ser det jo som en god mulighed for, at vi kan komme i gang med at energirenovere en masse boliger, samtidig med at vi så også får sat nogle i beskæftigelse. Så mit spørgsmål til hr. Erling Bonnesen er: Hvor mange af de arbejdsløse lønmodtagere, der går rundt derhjemme i dag, forventer hr. Erling Bonnesen der vil komme i arbejde som følge af det her forslag?

Ordføreren.

Jeg kan jo med glæde konstatere, at når man bestiller lokale håndværkere her og nu, erfarer man, at der faktisk er mange, der har rigtig travlt – der kan være sådan enkelte store projektmagere, som måske har knap så mange store projekter i øjeblikket. Så vi kan med glæde konstatere, at der fortsat er god gang i håndværkerbranchen.

Det er helt klart, at det her også vil kaste nogle yderligere beskæftigelsesmuligheder af sig, og det skal man jo lige præcis være med til at sætte dagsordenen for lokalt, for med det her lovforslag giver vi netop kommunerne redskaber til at udøve, om jeg så må sige, en aktiv indsats for det. Så der kan man jo komme med alle mulige slag på tasken, men med hensyn til tilgangen til det, tror jeg også, der er et stort, bredt politisk regnskab, der gør, at man kan få kombineret de her ting, få gjort noget ved vores bygninger der, hvor de trænger til det, og kan det så kaste nogle gode arbejdspladser af sig, er det to fluer med et smæk.

Tak. Er der ønske om en kort bemærkning? Det er der fra hr. Lennart Damsbo-Andersen, værsgo.

Tak. Med hensyn til de midler, der er sat af til at tage fat på de faldefærdige boliger og bygninger, der ligger rundtomkring i landområderne, ser vi det altså som noget meget positivt, at der i det her lovforslag er sat 150 mio. kr. af, som i hvert fald kan benyttes til det. Det, der er lidt ærgerligt, er jo så, at det kun er for et år. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ikke Venstre vil være indstillet på at kigge på årene fremover, så man kan lave en ordentlig planlægning i kommunerne, så det ikke bliver hovsaløsninger, når de skal ud og nedrive og kondemnere bygninger.

Ordføreren.

Jeg er meget glad for, at spørgeren her tager fat i lige præcis det med mulighederne for nedrivning af såkaldte gamle rønner, og det er jeg, fordi det er overordentlig glædeligt, at vi efter i flere år at have talt om det nu kan få gjort noget ved det og så at sige få sat handling bag ordene. Der er jo mange politikere, der har nær tilknytning til landdistrikterne, og som har arbejdet med det og talt om det i nogle år. Derfor er jeg selvfølgelig glad for, at vi fra regeringens side med det her lovforslag nu også kan få sat handling bag ordene.

Så kan man altid spørge, hvor mange penge der så skal til for at få gjort noget ved det. Men efter at der i mange år har været ingenting eller meget lidt som opbakning til det, får man nu med 150 mio. kr. netop gjort noget ved det.

Det, vi skal lægge mærke til, er lige præcis, at vi fra statens side, om jeg så må sige, går foran, og så har kommunerne nu muligheden for at bakke op. Og jeg noterer da med stor glæde og tilfredshed, at der er mange kommuner, der faktisk allerede er oppe på siden af os og er i gang med helt konkrete planer. Så jeg ser ikke nogen hovsaløsninger i det. Jeg ser faktisk et godt samarbejde imellem staten på den ene side og kommunerne på den anden for at få lavet noget forskønnelse i landsbyerne.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Når man kigger på, at der i hvert fald efter nogle opgørelser ligger 10.000 bygninger derude, som trænger til at blive set på, og når man kigger på, hvad man i det hele taget kan opnå ved at bruge 150 mio. kr. eller en del af dem, for der er jo også nogle af dem, der bliver brugt på forsamlingshusene, vil man se, at der jo står nogle tilbage, når 2010 er slut. Så bør man vel, hvis man skal lave ordentlig planlægning i kommunerne, gå ind og sige, at det også skal foregå længere fremadrettet. Mener Venstres ordfører ikke, at det vil være godt, at man i den kommende samling tager fat på at løse problemerne omkring de 9.960 andre bygninger, som ikke bliver løst i den her forbindelse?

Ordføreren.

I de mange kontakter, jeg har til mange kommuner, får jeg da mange positive reaktioner på, at vi nu endelig har fået taget fat på processen og kan få gjort noget ved det. Det er lige præcis det, man er gået i gang med.

Så er jeg da også enig med spørgeren i, at der står mange eksempler rundtomkring, som der skal gøres noget ved. Så vi har da en opgave foran os, men jeg synes, vi sammen skal glæde os over, at vi fra statens side nu har taget fat på det og går foran, at mange kommuner allerede er oppe på siden af os og har taget stafetten, og at der sker noget på det område nu. Det er jeg da glad for og tilfreds med.

Ja, så er der korte bemærkninger. Det er fru Line Barfod.

Ordføreren siger, at vi skal sætte handling bag ordene. Det synes jeg jo er en rigtig god målsætning, men så bør man også sikre, at der er penge til det, hvis der skal komme nogle handlinger. Det er rigtig, rigtig godt, at man langt om længe er ved at få øjnene op for, at der skal ske energiforbedringer. Det ville jo være rigtig, rigtig godt, hvis man også sagde, at vi samtidig bliver nødt til at bruge den her mulighed til at sætte ekstra fart på ved at sætte flere penge af til byfornyelse i stedet for bare at sige, at det skal gøres inden for den eksisterende ramme, som høringssvarene også peger på.

Hvis man så samtidig sagde, at det kunne være alle tiders mulighed, også i forhold til de alt, alt for mange unge, som vi lige nu er ved at tabe på gulvet, fordi de ikke kan få gennemført deres erhvervsuddannelse, ikke kan få praktikpladser, ikke kan få det, der skal til, for at de også kommer i arbejde, når de har gennemført uddannelsen, så ville det jo virkelig være at sætte handling bag ordene. Så vil Venstre kigge på det her en gang til, sikre, at der kommer flere penge med, og sikre, at vi også bruger det til, at de unge kommer i gang?

Ordføreren.

Debatten her viser jo med al tydelighed, at det er et rigtig godt lovforslag, som vi har fået på banen her og nu, lige præcis fordi vi kan få sat handling bag ordene for de bygninger, som vi skal få gjort noget ved med energirenovering. Det kan kaste nogle flere arbejdspladser af sig.

Og i forhold til at sætte flere penge af: Ja, men der er også sat flere penge af. Så man har alle muligheder for at komme fremad på de her skinner.

Fru Line Barfod.

Der er sat flere penge af på ét område og mindre på et andet område. Det er jo det, der er problemet.

Hvis man for alvor skal gøre noget ved det kæmpe problem, vi har med et efterslæb på energirenovering, så er det jo penge i en helt anden størrelsesorden, der er behov for. Derfor spørger jeg, når Venstres ordfører siger, at der skal handling bag ordene, om Venstres ordfører så også er med på, at det altså kræver, at der kommer nogle flere penge end den smule, der er sat af her. Vil Venstre være med til, at der bliver sat en ordentlig stor pulje af og være med til, at man samtidig sikrer, at der bliver gjort en ekstra indsats for, at de unge kan komme i gang, fordi det vil være en af de rigtig gode muligheder for at få unge i gang, så vi ikke taber dem på gulvet – en risiko, som rigtig mange er optaget af?

Ordføreren.

Jeg kan henvise til de tidligere svar: Der er jo sat flere penge af. Det har vi jo klart dokumenteret. Bare et helt fuldstændig konkret eksempel er jo puljen til at hjælpe med at få fjernet og renoveret nogle af de såkaldte gamle rønner. Der er f.eks. sat 150 mio. kr. af, som vi lige har talt om i de foregående debatter og spørgsmål. Også hvad ungeindsatser angår, kan vi henvise til mange af de initiativer, der er taget her på det seneste. Så vi er i gang.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Det er jo et meget sammensat lovforslag, som indeholder tre overordnede dele; dels en del om, at kommunalbestyrelserne kan give støtte til energiforbedrende arbejder i private ejendomme, hvor der er udarbejdet energimærkning med forslag til energiforbedringer; dels et forslag om bedre muligheder for at nedrive ejer- og andelsboliger med støtte; dels et forslag om at give støtte til istandsættelse af forsamlingshuse.

Men lige så sammensat forslaget er med hensyn til indhold, lige så entydig er finansieringen til gengæld. Den sker nemlig via den reducerede byfornyelsespulje for 2010. Derfor siger langt de fleste – herunder KL, der taler på vegne af landets 98 kommuner – i deres høringssvar, at puljen er alt for lille og udvander den nuværende byfornyelsesindsats endnu mere, end regeringen allerede har gjort de foregående år.

Det skal derfor understreges, at når vi under dette lovforslag taler om energibesparelser, må det samlede besparelsestiltag desværre forventes at blive meget, meget lille i omfang. Det kan jo undre, at regeringen her om få uger før klimatopmødet i København ikke har større ambitioner om at nedbringe energiforbruget, end tilfældet er med den meget lille, begrænsede pulje her.

Når der tales om byfornyelse, må man endelig ikke tro, at der er sket en opprioritering af byfornyelsesindsatsen i Danmark. Der er snarere sket en udvanding af indsatsen, fordi man nu for de samme økonomiske midler skal dække langt flere indsatsområder. En mindre pulje skal fordeles på flere opgaver, og jeg vil sige, at hvis regeringen har en slet skjult strategi om at give gaver til folket her op til kommunalvalget, ja, så kan det godt ske, at det lykkes at skabe store forventninger.

Men det er jo sådan med store forventninger, at hvis de ikke bliver indfriet, bliver folk skuffede, og jeg tror netop, at folk bliver skuffede, hvis de tror, at man med det her lovforslag vil give et kæmpe løft til at få fjernet alle de faldefærdige rønner rundtomkring i landet, at man med det her forslag vil sikre istandsættelse af alle landets forsamlingshuse, og at forslaget vil sikre en omfattende energirenovering af den danske bygningsmasse. Desværre. For alle tre områder er vigtige og kunne skabe en bedre og mere energibesparende bygningsmasse og samtidig invitere lønmodtagere fra arbejdsløshedskøen ind til konkrete arbejdsopgaver på arbejdsmarkedet. Men desværre er forslaget for beskedent i omfang, til at det vil ske.

Jeg vil knytte en kommentar til de enkelte dele, der er i forslaget. Først om energiforbedrende tiltag: Der er Socialdemokraterne jo ambitiøse og målrettede, når det handler om at energioptimere den eksisterende bygningsmasse. Som Venstres ordfører også var inde på, kommer 40 pct. af energiforbruget i Danmark fra opvarmning af bygninger og boliger. I 2020 vil 95 pct. af bygningsmassen udgøres af de bygninger, der allerede eksisterer i dag.

Derfor skal vi gøre rigtig meget for at sætte ind i forbindelse med de boliger og bygninger, vi har i dag. Derfor spillede Socialdemokraterne også allerede i foråret ud med en plan, hvor vi har afsat 4 mia. kr. til energirenovering af private boliger og 2 mia. kr. til energirenovering af almene boliger. Derfor må jeg sige, at Socialdemokraterne også stiller sig uforstående over for, hvorfor de almene boliger slet ikke er medtaget i det her forslag i forbindelse med energibesparelser.

Den anden del af forslaget om bedre muligheder for at nedrive ejer- og andelsboliger er positiv. Det har Socialdemokraterne længe støttet. Det har vi tidligere haft med i vores forslagspalet, og jeg kan se, at det ikke kun er i udkantsområderne, der er det problem. Også i Region Midtjylland, hvor jeg kommer fra, er der store problemer med det. Så måske skulle ordningen udvides til, at vi får skovlen under alle de faldefærdige rønner. Desværre gælder det her forslag jo kun for 2010.

Vi, der har vores rødder i et landsbysamfund, ved, hvor vigtigt det er med et godt forsamlingshus. Der vil jeg sige, at det er rigtig positivt, at det er blevet taget med nu her, og jeg vil sige, at der jo er sket en kæmpe udvikling i regeringen. For i foråret, da jeg konfronterede kulturministeren med, hvad kulturministeren ville gøre for at sikre vores forsamlingshuses overlevelse, var svaret fra kulturministeren: Ingenting.

Jeg skal knytte den kommentar til det om forsamlingshusene, at det er ærgerligt, at man ikke fokuserer på energibesparende tiltag. Det er jo kun klimaskærmen, man fokuserer på, men man kunne også fokusere på tekniske installationer i forsamlingshusene, sådan at energiforbruget kunne blive nedbragt yderligere.

Afslutningsvis vil jeg sige, at Socialdemokraterne samlet set kan støtte forslaget, og at vi vil stille en række spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Jeg vil understrege, at vi stiller os særdeles kritiske over for, at finansieringen sker via byfornyelsespuljen, som dermed bliver udvandet.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Jeg synes jo, det er fint, at den socialdemokratiske ordfører som opposition prøver at stille skarpt på det. Man kan måske nogle gange forsøge at tage de lidt kritiske briller på, og det er fair nok. Men med reference til den debat, vi havde før, hvor der jo er kommet mange, synes jeg i hvert fald, positive tilkendegivelser også fra kommunerne om, at de nu går i gang, vil jeg gerne spørge den socialdemokratiske ordfører, om man ikke også har fået nogle tilsvarende meldinger i Socialdemokratiet fra nogle socialdemokratiske borgmestre om, at det, man er i gang med her, egentlig er meget godt.

Ordføreren.

Som hr. Erling Bonnesen kunne høre, støtter Socialdemokraterne forslaget. Vi har allerede for år tilbage haft et forslag om, at man skal støtte, at der ude i kommunerne f.eks. kan nedrives faldefærdige rønner. Jeg kommer selv fra Region Midtjylland – og det er jo ikke et udkantsområde andet end ude i yderområderne – og i centrum af regionen, Silkeborg, hvor jeg kommer fra, har vi også faldefærdige rønner, og det ville være en god idé, hvis vi også kunne få taget hånd om det. Men ifølge det her lovforslag er det jo desværre kun nogle få udvalgte kommuner, hvor man får lov til at benytte det her instrument.

Men alt i alt kvitterer jeg for forslaget, og vi støtter det også her fra Socialdemokraternes side.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak. Så en lille kort opfølgende kommentar og et spørgsmål: Er ordføreren ikke også enig i, at for at udmøntningen af det her lovforslag skal give et rigtig godt slutresultat, skal det netop ske i et samarbejde mellem staten på den ene side og kommunerne på den anden foruden mange af de frivillige kræfter, der jo gør en indsats f.eks. i forsamlingshusene, sådan at man faktisk kan sige 1-2-3, og så bliver det næsten en lille raketeffekt; altså at vi kan sige, at alle lægger nogle lodder i vægtskålen for det her, og derfor vil det være et meget godt første trin, vi tager her og nu?

Ordføreren.

Jeg vil sige: Jo, det her er en start. Men som jeg også har lagt op til i min ordførertale, er det et meget, meget lille skridt, man tager, fordi puljen, som skal finansiere alt det her, er 150 mio. kr., og det er jo så ikke det, der fører til, at alle forsamlingshuse i Danmark bliver istandsat. Det er ikke det, der fører til, at alle boliger i Danmark bliver energirenoveret. Og det er ikke det, der fører til, at vi får revet alle faldefærdige rønner ned rundtomkring i Danmark.

Derfor er oplægget fra Socialdemokraterne også, at der desværre er afsat en for lille pulje, og at man igen går ind og dræner den pulje, der egentlig er sat af til byfornyelse, og hvor der i forvejen er en lang række opgaver, som med det her forslag bliver udvandet yderligere.

Så jo, der er nogle positive ting i det, og vi støtter det også, men desværre bliver den samlede byfornyelse i Danmark udvandet betragteligt.

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jeg vil høre, om Socialdemokraterne også mener, at man kan bruge forslaget her til også at sikre, at vi får de unge i gang, og at der er brug for flere penge, men at der også er brug for, at vi gør en indsats, fordi vi risikerer, at vi taber en hel årgang unge på gulvet, hvis vi ikke får dem i gang med et arbejde, og at det er oplagt at sætte ekstra gang i klimarenoveringer osv. for også at sikre, at de unge kommer i gang, så vi ikke taber dem på gulvet.

Ordføreren.

Jeg var for en måneds tid siden ude på Center for Erhvervsuddannelser i Herning og skulle holde tale for de nye svende. Det var sådan, at der var 51 nyudlærte svende, som fik deres svendebrev den aften, og halvdelen af dem havde ikke noget at stå op til mandag morgen – jo, de havde det at stå op til, at de skulle gå ned i deres a-kasse, og det mindede den lokale fagforening dem om. De var med andre ord arbejdsløse.

Det understreger jo, at ungdomsarbejdsløsheden galoperer derudad lige nu, og at det er uhyre vigtigt, at vi ikke taber den generation på gulvet. Det har vi prøvet før, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge, at det sker igen. Derfor er Socialdemokraterne også meget offensive, når det handler om renovering af almene boliger generelt og energirenoveringer af almene boliger og også renoveringer af private boliger med et energimæssigt sigte. Så jo – vi har paletten fuld, vi har flere ting, vi kunne sætte i gang, hvis vi bare kunne få opbakning fra regeringen og Dansk Folkeparti og Folketingets øvrige partier. Så lå der en masse arbejdspladser forude, også for de unge.

Tak til hr. Thomas Jensen. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og så er det fru Anita Knakkergaard som ordfører for Dansk Folkeparti.

Målgruppen for lovforslaget er ejere af udlejningsejendomme, ejere af andelsboliger samt ejere af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse.

Kommunalbestyrelsen har efter de gældende regler mulighed for at give støtte til energiforbedrende foranstaltninger i private udlejningsboliger, andelsboliger og ejerboliger. Muligheden gælder kun, hvis boligen enten har installationsmangler i form af manglende wc, bad eller tidssvarende opvarmning eller er opført før 1950 og er væsentlig nedslidt. Det foreslås at udvide byfornyelseslovens anvendelsesområde til eksisterende boliger uanset boligens opførelsesår og vedligeholdelsestilstand.

Forslaget vil udvide byfornyelsesanvendelsesområdet til at omfatte, at der ydes støtte til afhjælpning af væsentlige energimæssige mangler. Støttemuligheden skal ske på baggrund af energimærkningerne af de enkelte bygninger, og støtten vil alene kunne gives til arbejder, der anbefales i konkrete energimærkningsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler endvidere yde støtte til nedrivning af alle boligtyper. Støtten til nedrivning fastsættes i forhandling med ejeren, men støtten til tilskud til ejere af ejer- og andelsboliger kan dog maksimalt udgøre en tredjedel af udgiften til nedrivning.

Dårlige og faldefærdige boliger på landet har tit status som ejerboliger, og da det har vist sig, at de gældende regler har været utilstrækkelige til at motivere ejerne til nedrivning af bygningerne, foreslås det med lovforslaget, at reglerne om støtte til nedrivning af ejer- og andelsboliger sidestilles med reglerne om udlejningsboliger. Ændringen vil bevirke, at kommunalbestyrelsen på baggrund af forhandlinger med ejeren kan fastsætte den finansielle støtte til nedrivning, og i Dansk Folkeparti er vi tilfredse med, at dette nu bliver muligt, da vi mener, det er til stor skade for landsbyer, at nogle få huse i byen skal ødelægge det for landsbyens beboere.

Efter de gældende regler i byfornyelsesloven har kommunalbestyrelsen ikke mulighed for at yde støtte til istandsættelse af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse. Derfor gives der med lovforslaget nu også mulighed for at yde støtte til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse. Støtten kan ydes til istandsættelse af klimaskærm, afhjælpning af sundheds- og brandfarlige forhold samt forbedring af tilgængeligheden for ældre og handicappede, f.eks. ved etablering af indgang i niveau og handicaptoiletter.

I Dansk Folkeparti mener vi, at forsamlingshusene er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter, og da forsamlingshuset mange steder også fungerer som kulturhus og dermed er med til at fastholde bosætningen i disse områder i, mener vi, det er en nødvendighed, da vi ønsker at bevare landsbyerne i Danmark. I forslaget præciseres det endvidere, at det alene er kommunalbestyrelsen, der kan udstede påbud, når der er nedlagt forbud mod beboelse.

Vi er i Dansk Folkeparti positive over for lovforslaget, da det giver mulighed for at bevare vore landsbyer og landdistrikter i betydelig bedre stand til stor gavn for beboerne i disse områder.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Den første er fra fru Line Barfod.

Jeg vil gerne høre, om Dansk Folkeparti også mener, at der er behov for at gøre en særlig indsats – jeg har forstået, at man støtter det her om klimarenoveringen – i den forbindelse i forhold til de unge, som vi risikerer ryger helt ud af arbejdsmarkedet, hvis ikke vi sørger for, at de kommer i gang. Vi skal derfor finde nogle flere penge til det her område, så vi kommer i gang med både at lave noget, som vi mener, der faktisk er behov for, og også sikrer, at de unge kommer i gang og får brugt deres uddannelse, fordi vi tidligere har set, at vi ellers risikerer, at de aldrig nogen sinde kommer i gang.

Vil Dansk Folkeparti være med til, at vi finder nogle flere penge til det her område, og at vi sikrer, at de unge kommer i gang?

Ordføreren.

Vi vil gerne være med til at sikre, at de unge kommer i gang med at arbejde. Det er helt sikkert.

Det er ikke os, der har lavet det her lovforslag, og man burde måske ikke have udvidet det uden at medtage en økonomidel med energiforbedringer. Det er det, jeg kan sige. Det har man ikke gjort, og det beklager jeg også.

Fru Line Barfod.

Hvis Dansk Folkeparti mener, at der skal flere penge med og vi skal målrette det mod de unge, og Socialdemokraterne også mener det, så har vi jo snart et flertal her i Folketinget. Vil Dansk Folkeparti være med til, at vi sætter os ned og prøver at finde de flere penge til det her område og prøver at satse på at målrette det, så vi får de unge i gang og ikke risikerer, at de aldrig nogen sinde kommer i gang på arbejdsmarkedet, og vi derfor risikerer, at nogle af dem fuldstændig bliver tabt på gulvet, som vi så sidst, vi havde så stor en ungdomsarbejdsløshed som nu?

Ordføreren.

Jeg mener faktisk, at det mange gange skal gøres på en anden måde, altså at man gør det på en anden måde og ikke bare inden for byfornyelsesmidlerne. Altså, vi kan sagtens sætte noget i gang, men på en anden måde, så de unge også kommer i arbejde og også sådan, at det giver forbedringer på energiområdet.

Fru Line Barfod ønsker yderligere en kort bemærkning. Værsgo.

Jamen jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti også synes, at der skal ske noget eventuelt med en anden fremgangsmåde. Kunne ordføreren sige, hvad det er for en anden fremgangsmåde, som Dansk Folkeparti vil gå med til, hvis man har målet om, at der skal flere penge til byfornyelse og klimarenovering, og at vi skal målrette, så vi sikrer, at de unge får brugt deres uddannelse og kommer i gang på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jeg kan jo ikke stå heroppe og love nogle flere penge og sige, at det lige skal være sådan og sådan, at det skal foregå. Men jeg synes selvfølgelig, det skal være sådan, at vi energiforbedrer vores bygninger betydeligt bedre, end vi gør i dag. Det gælder hovedsagelig udlejningsbyggeri, hvor lejerne jo kan spare mange penge, og hvor man sådan set kan sige, at det, man eventuelt på en eller anden måde sparer, kan være med til at betale for de energiforbedringer, der også skal foreligge. Men man skal jo se, hvordan det f.eks. kan lade sig gøre over en tiårig periode, og om pengene så er betalt tilbage. Det er jo beregninger på den enkelte bygning. Men jeg synes, det ville være rart, hvis man havde muligheden for det.

Så er det hr. Thomas Jensen med to spørgsmål. Fru Line Barfod havnede i bonusrunden, og det sker en gang imellem. Men nu er det hr. Thomas Jensen, værsgo.

Tak. Jeg skal nok prøve at holde mig til to spørgsmål.

Her de seneste dage har vi jo kunnet høre hr. Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti, altså finansordføreren fra Dansk Folkeparti, som jo er den person, som bestemmer, hvad regeringen skal gennemføre af politik her i Danmark. Derfor har jeg også lyttet til, at hr. Kristian Thulesen Dahl har været ude at sige, at Dansk Folkeparti gerne vil have sat rigtig meget gang i dansk økonomi med en vækstpakke. Der er lagt et milliardstort beløb på bordet fra Dansk Folkepartis side – eller der er krav om det. Det synes jeg er meget interessant.

Når vi nu med det her lovforslag ved, at det er begrænset, hvor mange forsamlingshuse vi får renoveret, det er begrænset, hvor mange boliger vi får energirenoveret, og det er begrænset, hvor mange af de faldefærdige rønner, vi ude lokalt får væltet og kondemneret, er det så ikke oplagt for Dansk Folkepartis ordfører at kontakte sin finansordfører og sørge for, at nogle af de her mange midler, som Dansk Folkeparti vil bruge, bliver ført over til det her område, sådan at vi kunne skaffe en bedre energimæssig standard i vores bygningsmasse?

Ordføreren.

Nu er det jo hr. Kristian Thulesen Dahl, der står for det der med finanserne sammen med de øvrige, så jeg tror, jeg vil overlade det til dem i slutfasen, som det er i øjeblikket. Så vidt jeg ved, er det nogle gode tiltag, man også har der.

Jeg siger ikke, at det her ikke er et godt tiltag, men det vil jeg overlade til hr. Kristian Thulesen Dahl.

Hr. Thomas Jensen.

Som vi også har diskuteret her tidligere med det her lovforslag, så er det jo fuldstændig oplagt og en dobbelt god strategi, når der er så mange unge – og også ældre – på arbejdsmarkedet, som her og nu går arbejdsløse rundt, at vi får sat gang i noget beskæftigelse; at vi får nedbragt energiforbruget; at vi får forskønnet vores landsbyer; og at vi får nogle bedre forsamlingshuse rundtomkring. Derfor vil jeg opfordre Dansk Folkepartis ordfører til at ringe til sin finansordfører nu her, hvor forhandlingerne er gået ind i en slutfase, for at få tilført det her område nogle flere penge.

Ordføreren.

Helt ærligt, jeg er da helt sikker på, at hr. Kristian Thulesen Dahl tager det med, at der skal være penge til især de områder, hvor man også kan sætte de unge i gang. Den tillid har jeg da i hvert tilfælde, og det er jo ikke Socialdemokraterne, der skal ind og foreslå det. Det er jeg helt sikker på at min finansordfører fuldt ud har styr på.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Nu havde jeg sådan set lige håbet på, at ordføreren var lidt mere fast i kødet, end Venstres ordfører var lige før, men det kan jeg forstå at vi ikke er nået til endnu.

Jeg spurgte Venstres ordfører, om han ikke var indstillet på at gøre den her ordning længere, så den ikke kun gjaldt for 2010. Jeg vil også gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, om det ikke, når nu det her er sådan en god ordning – og selv om midlerne er små – så må være rigtigt at lave en ordning, der kører i årene fremover, sådan at man har mulighed for i kommunerne at budgettere og planlægge, og så man også kan vælge de ejendomme ud, der f.eks. skal rives ned, uden at det skal være tilfældige opkøb og alt for dyre opkøb.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke os, der har fremsat det her lovforslag; det er jo altså Venstre og De Konservative, der har fremsat det i samarbejde. Og det må sådan set være op til dem at afgøre, men jeg synes jo, det ville være rart, hvis landsbyerne kunne disponere noget bedre og man kunne få fjernet en masse af de der boliger, der mange gange står og skæmmer hele landområdet, i landdistrikter – ikke bare i landsbyerne, men altså også faldefærdige landejendomme, der står. Jeg synes, det er trist at se på.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Betyder det, som ordføreren siger, at når nu der er 10.000 bygninger derude – i hvert fald efter sidste tælling – at Dansk Folkeparti så vil være med til at kigge på at forlænge sådan en ordning til 2011, 2012 og 2013, så man virkelig har mulighed for at gennemføre en gennemgang af de bygninger, der er i Danmark, altså så man får fjernet dem, der står derude og forfalder, og som bliver brugt til alt for billig udlejning, og hvor folk bliver syge af skimmelsvamp osv.? At vi virkelig kan få sat gang i noget, er det ikke noget, som Dansk Folkeparti vil være indstillet på?

Ordføreren.

Nu kommer der jo altså ikke skimmelsvamp i bygninger, man river ned. Men jeg synes da, det ville være rart, hvis man eventuelt renoverede de bygninger med skimmelsvamp eller simpelt hen fjernede dem, hvis det ikke kunne betale sig.

Men som jeg sagde før, er det Venstre og Konservatives lovforslag, og jeg støtter bare lovforslaget, som det ligger, for jeg synes, det er en betydelig forbedring af det, der forelå førhen.

Tak til fru Anita Knakkergaard. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Nanna Westerby som ordfører for SF.

Tak. Det her lovforslag har to primære hensigter, som SF sådan set støtter varmt. Den ene hensigt er at styrke boligejernes incitament til at gennemføre energiforbedringer på deres boliger. Det giver jo mening både i forbindelse med CO 2 -regnskabet og privatøkonomien. Den anden hensigt er at styrke udviklingen i landdistrikterne, altså at gøre det mere attraktivt at bo uden for de større byer – sikre et Danmark i balance mellem by og land. Det foreslås konkret, at der gives flere muligheder for at nedrive nogle af de faldefærdige boliger på landet, som gør områder uattraktive at bo i, og som bare står og forfalder. Samtidig indeholder forslaget støtte til renovering af forsamlingshuse i landdistrikter. Yes.

Alle de her formål er noble formål, som SF selvfølgelig støtter. Alligevel må jeg sige, at det her lovforslag langtfra er godt nok til, at man kan nå de mål. Særlig med hensyn til energiforbedringer løser forslaget slet ikke noget i forbindelse med den udfordring, vi står over for, for forslaget finansieres inden for den eksisterende ramme til byfornyelse, som i øvrigt i parentes bemærket er blevet skåret ned over de sidste år. Det vil sige, at energibesparelsesprojekter nu skal konkurrere med alle mulige andre byfornyelsesprojekter, og det er vel at mærke byfornyelsesprojekter, der indtil nu har optaget alle byfornyelsesmidlerne.

I SF mener vi, at der skal skub på de energirigtige renoveringer, og vi støtter alle gode intentioner og alle skridt i den rigtige retning. Men vi er skuffede over, at der ikke bliver sat mere skub på med det her forslag.

Det er en god idé med energirenoveringer. For det første er der jo i det store billede gevinster at hente i form af beskæftigelse og vækst. Lande som Tyskland og Østrig spurter derudad i den her branche med hensyn til energirenoveringer. Danmark kunne med relativ lethed blive et af lande, der tjener penge på energivenligt byggeri, et land, der kan eksportere og sælge produkter og viden på det område. Vi har gode forudsætninger for det, vi har dygtige håndværkere, ordentlige efteruddannelsesmuligheder og dygtige forskere, men der sker ikke rigtig noget på det her område. Som det også er blevet nævnt, kunne det samtidig gøre noget i forbindelse med at mindske arbejdsløsheden. Nu er der mere end 6.000 unge, der står i kø for at tage en uddannelse, de vil gerne tage en uddannelse, men de kan ikke, fordi de ikke kan få en praktikplads, fordi der ude i håndværksfirmaerne ikke er nok at lave lige nu. Energirenoveringer, som er et af målene med det her lovforslag, kunne jo faktisk sætte skub i det område.

Men ikke kun i det store samfundsøkonomiske billede er der god pengelogik i energibesparelser, også privatøkonomisk giver det en hel del mening, for der er faktisk rigtig meget at spare. Desværre er der rigtig mange, der lige nu på grund af krisen ikke engang kan få lån til energirenoveringer. Der er mange boligejere, som ved, at det vil betale sig ind på lang sigt, og som ikke kan få et lån. Derfor har SF også foreslået statslige lån til energirenoveringer og energibesparelser i private boliger, så der skal betales af på lånet, i takt med at besparelsen slår igennem. Så hvis energibesparelserne har tjent sig ind på 5 år, får lånet en løbetid på 5 år, og hvis det drejer sig om 10 år, får lånet en løbetid på 10 år. Det ville være en ordning, der faktisk ville sætte skub i energiforbedringerne, ligesom hvis der var midler med til det her lovforslag, noget som SF gerne så at der var. Jeg synes, at det er rigtig fint, at Dansk Folkeparti også støtter, at der bevilges flere midler til det her. Hvis vi er nok partier i Folketinget, der synes det, kan vi sådan set bare stille krav om det, så skal regeringen gøre det.

Alt i alt er det her lovforslag en rigtig god hensigtserklæring. Om det får en effekt, er mere tvivlsomt, fordi man bare udvider opgaverne uden at sende ekstra penge med, som det også er blevet nævnt i høringssvarene. Men SF støtter selvfølgelig alle skridt i den rigtige retning og dermed også det her lovforslag.

Der er ønske om en kort bemærkning. Det er hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg lagde mærke til, at SF's ordfører i sin begejstring skulle nå langt i sin talestrøm, før hun fik opfundet noget, som hun kunne kritisere, for grundlæggende syntes hun, at det sådan set var meget godt, at man nu kunne komme i gang og havde fået sat penge af til det. Så ordføreren skulle langt ud i retorikken for at nå frem til, at der i virkeligheden burde være sat mange flere penge af. Nu er der sat de penge af, der er. Når SF's ordfører siger, at der sådan set skulle have været sat mange flere penge af, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvor mange ekstra penge har SF sat af i sit eget forslag til finanslov, ud over hvad de allerede har gang i her?

Ordføreren.

Tak for det. Nu må jeg bare sige, at der jo ikke er sat ekstra penge af med det her forslag. Man har en byfornyelsesramme med nogle opgaver, som altid har ligget under den ramme, og man udvider den ikke, man kommer bare flere opgaver ind under den. Så kan vi jo diskutere, om det så mirakuløst resulterer i, at man kan få løst flere opgaver.

Så vil jeg sige, at vi i SF's finanslovforslag dels for det første har det her forslag om, at vi vil sørge for, at der bliver statslån til renoveringer, for det tror jeg for alvor vil kunne sætte skub i den her branche, dels har vi for det andet faktisk sat 2,5 mia. kr. af til, at man i kommunerne kan sætte ind med energiforbedringer, og det ville jo være oplagt, at man brugte nogle af de midler på det her område.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for svaret, for det var sådan set egentlig meget klart, specielt den lige sådan helt midterste del af det. Hvis vi tager starten og slutningen væk, blev det lige netop markeret i midten, at det handler om lån. Det kan være fint nok i forskellige forbindelser, men det, der er det centrale her, er jo, at man lover en masse og vil sætte skub i ekstra mange ting, og hele molevitten er for lånte penge. Og det er vel egentlig sådan set bare en bekræftelse af SF’s generelle politik.

Ordføreren.

Det er sådan set ikke helt rigtigt. Jeg sagde, at der var to elementer, som SF synes er rigtig fornuftige. Det ene element er, at man laver statslån til renoveringer. Der var f.eks. 37 mia. kr., som ikke blev udmøntet i forbindelse med bankpakken, og dem kunne man jo bruge på statslige lån til energirenoveringer, som vi ved betaler sig ind på lang sigt. Vi ved jo, at hvis man får sat gang i de energienergirenoveringer, giver det nogle besparelser, så det kan faktisk betale sig.

Samtidig vil jeg sige, at vi faktisk har sat 2,5 mia. kr. af, og det er noget mere, end der ligger i den her pulje, som man kan lave energiforbedringer i kommunerne for, så det kunne man jo bl.a. også bruge på den her indsats. Det har vi gjort, fordi vi er så optaget af, at der kommer skub i beskæftigelsen. Selvfølgelig har vi også gjort det på grund af CO 2 -besparelser, men vi er meget optaget af, at der kommer skub i beskæftigelsen. Og det mangler vi rigtig meget et svar fra regeringen på lige nu.

Tak til fru Nanna Westerby. Der er så ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Per Løkken fra Det Konservative Folkeparti.

Lovforslagets hovedformål er at forbedre kommunernes muligheder for efter byfornyelsesloven på baggrund af en aftale med ejeren dels at yde støtte til at energioptimere den eksisterende boligmasse, dels at styrke bosætningen i områder præget af dårlige og faldefærdige boliger. For De Konservative er det væsentligt, at vi skaber nogle fleksible rammer for kommunerne til at tilskynde til bosætning i landdistrikterne og fleksible muligheder for at yde tilskud til energioptimering af ejendomme. Lovforslaget giver mulighed for begge dele.

Jeg ser gerne en udvikling, hvor kommunerne i samarbejde med borgerne kan være med til at gøre det mere attraktivt at bo i alle områder af Danmark. Forsamlingshuse udgør ofte en vigtig del af nærmiljøet i de små samfund; det er områdets kulturhus. Forsamlingshusene er med til at gøre det attraktivt at bo i landsbyer og landdistrikter og dermed fastholde bosætningen dér. Lovforslaget giver mulighed for at yde tilskud til istandsættelse af nedslidte forsamlingshuse såvel som forbedring af tilgængeligheden for ældre og handicappede.

Desuden er vedligeholdte bygninger samt et godt og kønt nærmiljø også vigtigt for Det Konservative Folkeparti. At bygninger og boliger er vedligeholdte og beboelige, har stor betydning for attraktiviteten i området. Vi vægter derfor, at lovforslaget giver kommunerne mulighed for at søge tilskud til opkøb af ejendomme, til nedrivning eller til helt eller delvis at finansiere nedrivning af ejer- og andelsboliger og dermed styrke ejernes motivation til at nedrive dårlige og faldefærdige boliger på frivillig basis.

Dernæst giver lovforslaget mulighed for at yde tilskud til bygningsfornyelse af ældre boliger og energiforbedrende foranstaltninger. Vi betragter det som overordentlig vigtigt, at kommunerne får nogle brede rammer til at afgøre, hvilke forbedringer der er vigtige i deres område, da der kan være stor forskel på udfordringerne i henholdsvis Odense eller Thisted.

I Det Konservative Folkeparti lægger vi stor vægt på, at man fra statens side tilskynder til en reduktion af energiforbruget. Dette lovforslag forventes at bidrage til en reduktion af energiforbruget i den eksisterende private boligmasse samt forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse, idet det antages, at en forøget andel af de byfornyede boliger bliver forbedret energimæssigt som følge af den foreslåede adgang til at yde økonomisk støtte til bygningsfornyelse af boliger i dårlig energimæssig stand.

Med disse ord kan jeg oplyse, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget til videre behandling i udvalget.

Tak til hr. Per Løkken. Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og så bliver den næste ordfører hr. Jørgen Poulsen fra Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre er meget positive over for, at man med det her lovforslag åbner for at støtte andre energibesparelser i ejer- og andelsboliger end hidtil. Vi tror, at det vil motivere mange ejere til at forbedre deres bygninger og bygningernes energimæssige tilstand, og vi støtter naturligvis også bestræbelserne på at renovere forsamlingshusene i landdistrikterne.

Men jeg kunne samtidig godt være en lille smule bekymret for, om det her forslag nu også får folk til at renovere gamle og nedslidte bygninger, som ikke er værd at renovere, og hvor det både klimamæssigt og energimæssigt måske ville være langt mere hensigtsmæssigt at bruge en bulldozer og fjerne skidtet. Jeg synes ikke helt, jeg kan se, om ejeren i et sådant tilfælde, hvor han beslutter sig for at nedrive ejendommen og opføre en mere energivenlig bygning, vil få samme støtte, som hvis han havde renoveret bygningen. Det fremgår ganske vist af loven, at den giver mulighed for at give støtte til nedrivning, hvis ellers ejeren kan blive enig med kommunen om det, men jeg ville godt have uddybet, om der er mere motivation ved at renovere end ved at rive ned.

Man kan naturligvis også diskutere, om rammen – de 150 mio. kr. – som stilles til rådighed for kommunerne, er nok. Jeg er helt sikker på, at det langt, langt fra er nok, hvis man vil opgradere den gamle boligmasse, den ældre boligmasse, men det er da et skridt i den rigtige retning, og alt i alt betragter vi i Det Radikale Venstre det her som et godt forslag, og vi kan støtte forslaget. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Jamen jeg ville bare gerne høre en ting i forhold til den debat, der har været her, nemlig om Det Radikale Venstre mener, at der bør sættes flere penge af, og om Det Radikale Venstre mener, at man bør bruge muligheden for både at sikre, at vi får lavet energiforbedringer, og at vi samtidig får gang i beskæftigelsen, og at vi især får gjort noget for at få de unge i arbejde, så vi ikke taber en hel årgang af unge på gulvet, som vi gjorde sidst, vi havde stor ungdomsarbejdsløshed.

Ordføreren.

Det er jo næsten som talt ud af De Radikales program. Det vil vi meget gerne være med til at støtte, men i og med at vi støtter det her skridt på vejen, er det vel det, vi tager stilling til her.

Så er det hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Jeg vil allerførst kvittere for opbakningen. Jeg synes, det lyder rigtig dejligt, hvad også ordføreren siger, nemlig at det er et skridt i den rigtige retning. Jeg vil også gerne kommentere det med, at der er sat de her penge af. Så vil jeg også prøve at koble det lidt sammen med det, som Det Radikale Venstre jo tidligere selv har været inde på, altså at der selvfølgelig skulle gives så gode frihedsrammer som muligt til kommunerne. Er det her forslag ikke lige præcis meget godt i tråd med det, fordi man jo generelt på kommunebudgetterne i år netop har fået sat hele 5 mia. kr. mere af på anlægsbudgetterne til kommunerne? Det gør jo virkelig, at de har noget at arbejde med, hvad vi også har kunnet konstatere nu i budgetlægningen. Så der er jo sådan set nogle gode muligheder for kommunerne til lige præcis at prioritere de steder, hvor man i kommunerne siger: Ja, her vil vi gøre noget ved det.

Så er det ikke også sådan, at det falder meget godt sammen med frihedsrettighederne til kommunerne?

Ordføreren.

Jo, det er også derfor, vi støtter forslaget. Jeg synes, det mere lød som en kommentar end som et direkte spørgsmål. Vi støtter det her forslag. Men naturligvis kunne vi da have ønsket os langt mere.

Hr. Erling Bonnesen.

Det var jo lige præcis også en kommentar, og jeg er da også meget glad for den kommentar, jeg får igen. Det skal sådan en debat som den her jo også bruges til. Så er det sådan set meget befriende, vil jeg faktisk sige, sådan her i november måned, at vi nogle få uger efter, at kommunerne er færdige med at fastlægge deres budgetter, hvor der selvfølgelig er den debat – man kunne næsten fristes til at sige, at det i nogle situationer kammer over og bliver en klynkedebat – så også en dag som i dag her får bekræftet, at der faktisk er nogle gode muligheder og endda næsten frihedsrammer til kommunerne, også til at gøre noget ved det her.

Ordføreren.

Jo, frie rammer, men jeg tror ikke, at hr. Bonnesen vil få besvær med os, hvis han kan finde flere penge til det her.

Tak til hr. Jørgen Poulsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Jeg må indrømme, jeg synes, det er lidt utroligt at høre hr. Erling Bonnesen påstå, at det er klynk, der kommer ude fra kommunerne. Men det må hr. Erling Bonnesen jo tale med sine partifæller om. Det er også derfra, man siger, at der simpelt hen ikke er penge til at sikre alle de mange løfter, som regeringen kommer med, og at man mange steder ikke bare har skåret ind til benet, men er begyndt at skære i benet. Så jeg tror, man lige skal overveje, at det ikke bare er klynk, men at der rent faktisk mangler penge.

Enhedslisten støtter også det her forslag. Vi synes, det er udmærket, at man går i gang med energirenoveringerne. Men vi kan ikke forstå, at man så ikke – for nu at bruge Venstres ordførers egen formulering – sætter handling bag ordene, at man ikke sikrer, at der kommer nogle penge med ud, så de rent faktisk kan gøre noget.

Vi mener, det er rigtig vigtigt, at der kommer flere penge både til den traditionelle byfornyelse, som der stadig er rigtig meget brug for, og til i langt større grad, end der er lagt op til med det her forslag, at få gang i energirenoveringerne. Der er virkelig et stort behov for det alle steder.

Samtidig er der, som jeg har været inde på under debatten, et kæmpe behov for at gøre noget i forhold til den alt for store arbejdsløshed og især i forhold til den eksploderende ungdomsarbejdsløshed. Det ville være fuldstændig oplagt – det er det, folk har sagt i et år nu – at sætte ind med langt flere penge på det her område. Det kan simpelt hen kun være en ideologisk blokering fra regeringen, der gør, at man ikke får sat gang i de energiforbedringer, som vi alle sammen ved skal ske; at man ikke får gjort noget for, at de unge kan komme i arbejde, dem, der har fået en uddannelse, og at de unge, der ikke har fået en uddannelse endnu, kan få en praktikplads og kan komme i gang i stedet for de der mærkelige forslag med at straffe de unge ved at skære i deres børneydelse. Så bør man da gå ind og sikre, at der er nogle ordentlige arbejdspladser. Vi ved, at arbejdet skal udføres i løbet af de kommende år, så lad os da få det udført nu i stedet for at tabe de unge på gulvet.

Vi har set tidligere, dengang ungdomsarbejdsløsheden også var høj – den eksploderede ikke lige så hurtigt, som den gør nu, men den var også meget høj – at det, at de unge ikke kom i gang, betød, at nogle af dem aldrig nogen sinde kom ind på arbejdsmarkedet. Det er en katastrofe både for dem og for samfundet. Derfor burde man altså se at komme i gang fra regeringens side og få sagt: Vi skal have lavet de her energiforbedringer, så lad os komme i gang og sætte ordentlige beløb på nu og så få folk i arbejde.

Så er der en kort bemærkning. Den er fra hr. Knud Kristensen.

Nu er der jo ikke noget nyt i at høre fra fru Line Barfod, at regeringen gør det dårligt. Er det egentlig fru Line Barfods opfattelse, at det er regeringens og samfundets opgave at skulle sørge for al den energirenovering, der skal gennemføres?

Jeg kunne også godt tænke mig, at fru Line Barfod kom med en finansieringsmodel for, hvordan og hvorledes vi i offentligt regi skal løse den store opgave, som fru Line Barfod netop giver udtryk for at vi skal.

Ordføreren.

Enhedslisten har jo fremlagt et forslag til finanslov, hvor der ikke bare ikke er noget underskud, sådan som der er i regeringens forslag til finanslov, der jo har et kæmpe underskud, men hvor vi også peger på, hvordan vi kunne finansiere de store ændringer, som vi ønsker at gennemføre i samfundet, bl.a. ved at få sat gang i klimarenoveringer osv. Så vi har skam finansieringen med.

Må jeg ikke bare sige til det her med, hvorvidt det er samfundets ansvar: Samfundet har behov for det. Samfundet – dvs. regeringen og Dansk Folkeparti – har jo valgt at hælde milliarder ud i bankerne, men det er ikke bare blevet gjort for at sikre, at vi har en finansiel sektor, der fungerer – der er også blevet hældt penge ud til spekulanterne for at sikre, at de ikke kommer til at lide noget tab. Man kunne jo vælge at sige, at det ville være langt bedre at bruge de penge til at sikre de energiforbedringer, vi skal bruge, og til at sikre, at vi får gang i beskæftigelsen.

Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger end dem, der allerede er givet, så tak til fru Line Barfod. Så er det indenrigs- og socialministeren.

Jeg vil starte med at takke for de mange forskellige indlæg, der har været her i forbindelse med første behandling af lovforslag L 44 om ændring af loven om byfornyelse og udvikling af byer. Jeg vil også starte med at konstatere, at jeg er glad for nu at høre, at der er opbakning til forslaget.

Det er jo altså en kendsgerning, at der i dag er problemer med at nedbringe energiforbruget i den eksisterende boligmasse, og tilsvarende er der altså også tydelige og synlige problemer med dårlige og faldefærdige boliger og nedslidte forsamlingshuse ude på landet. Derfor er jeg meget, meget tilfreds med, at kommunerne netop med det her lovforslag simpelt hen får bedre muligheder for at løse de her problemer. Så jeg vil sige tak for den opbakning, der er til forslaget, og jeg er selvfølgelig indstillet på, at vi får behandlet de udeståender eller uafklarede ting, der måtte være, konstruktivt og positivt i udvalget.

Angående kommunens valg i forbindelse med at støtte enten en renovering eller en nedrivning af en bolig vil jeg helt konkret sige til hr. Jørgen Poulsen, at det jo er klart, at det er en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag, og derfor er det vanskeligt at sige, om de vil vælge det ene eller det andet. Men hvis ikke der er fordele i at renovere boligen, og den er bedre tjent med at blive nedrevet, så må man da også formode, at de kan blive enige om, at det er det, der skal være udfaldet af en sådan sagsbehandling.

Tak for de positive tilkendegivelser.

Der er ønske om en kort bemærkning, og det er fra hr. Thomas Jensen.

Tak til indenrigs- og socialministeren. Det er jo positivt, at der er så bred opbakning til forslaget her i Folketingssalen. Det, der jo også er blevet sagt fra flere partier herinde, er, at pengene her desværre bliver taget fra den eksisterende byfornyelsesramme.

Derfor vil jeg bare spørge ministeren: Kan ministeren bekræfte mig i, at byfornyelsesrammen for 2010 bliver beskåret, så den samlet set kommer ned på 245 mio. kr.?

Ministeren.

Nej, det kan jeg ikke bekræfte så entydigt, for byfornyelsesrammen er på 250 mio. kr., og den diskussion, der er om, hvorvidt byfornyelsesrammen er blevet mindre, er jo diskussionen om Grundejernes Investeringsfonds tilskud, det her særlige tilskud på 56 mio. kr., som hidtil har været til den offentlige byfornyelse, og som helt ifølge aftalen altså bortfalder nu med 2009. Jeg konstaterer, at vi kører videre med det nuværende beløb på de 250 mio. kr. årligt. Og jeg må også lige konstatere, at jeg i hvert fald ikke synes, at 250 mio. kr. årligt er småpenge.

Hr. Thomas Jensen.

Først kunne ministeren ikke erkende, at der var sket en nedskæring, men så var ministeren alligevel inde på, at midlerne fra Grundejernes Investeringsfond var fjernet. Kort sagt er der sket en nedskæring i den samlede byfornyelsesramme. Det kan vi konkludere, og det er også det, vi har kunnet ud fra spørgsmål 1 til Kommunaludvalget i år. Der har ministeren svaret det samme.

Vi ved, at der er en masse, der bliver arbejdsløse for tiden. Vi ved, at det er meget, meget presserende, at vi får nedbragt vores energiforbrug i Danmark. Det er jo dobbelt godt, at vi kan sætte gang i beskæftigelsen ved at bruge nogle flere penge på det her område og få nedbragt energiforbruget. Er der ikke en vilje i regeringen til her ved finanslovforhandlingerne at finde nogle flere midler, sådan at vi får nogle af de unge i beskæftigelse, får nogle af de erfarne håndværkere i beskæftigelse og samtidig får nedbragt energiforbruget og dermed reduceret CO 2 -udslippet – er der ikke det hos indenrigs- og socialministeren?

Ministeren.

Jo, det er jo lige præcis det, der er, netop ved at vi har en pulje på 250 mio. kr. og samtidig den her aftale på 150 mio. kr. for hele 2010. Så jeg synes i høj grad, at vi har sendt penge til den her opgave, som der jo heldigvis er enighed om skal løses. Der vil så altid være fuldstændig ublu tanker om, hvilken størrelse sådanne puljer skal have i en eller anden fantasiverden, og jeg skal ikke forhindre nogen i at have hede drømme om beløbsstørrelser. Jeg synes, at de 150 mio. kr. og de 250 mio. kr. sammenlagt giver lige præcis de rigtig gode muligheder for netop de initiativer, som vi heldigvis er enige om skal tages.

Så er der en kort bemærkning fra fru Nanna Westerby.

Tak for det. Det fremgår jo af lovforslaget, at de her nye opgaver, man udvider med, altså energiforbedringerne, skal findes inden for den eksisterende ramme; lovforslaget bliver finansieret inden for den eksisterende ramme til byfornyelse. Bl.a. Kommunernes Landsforening angriber det, og jeg tror, det er Frederiksberg Kommune, der har sagt: Hvordan skal vi kunne løse det? Når vi har en eksisterende ramme og nogle opgaver, vi allerede løser i dag, og vi så får nogle ekstra opgaver, hvordan skal vi så kunne løse dem, for der kommer jo ikke ekstra midler med?

Derfor vil jeg bare høre ministeren, om ministeren ikke er enig og vil give mig ret i, at hvis man skal gå i gang med energiforbedringsindsatsen, så kræver det, at man nedprioriterer andre opgaver, som tidligere har ligget der, f.eks. at installere nyt bad eller nyt toilet i lejligheder, der ikke tidligere har haft det. Og jeg vil også gerne høre, hvad ministeren ville synes var vigtigst: De byfornyelsesopgaver, der allerede ligger i puljen i dag, eller byfornyelsesopgaver med energirenoveringer, som man kommer ind i puljen nu, uden at man fører ekstra midler med til dem?

Ministeren.

Jamen det, der er den allervigtigste forudsætning for mig, er sådan set, at vi sikrer os, at vi giver kommunerne bedre muligheder for simpelt hen at løse de problemer, der er. Derfor skal kommunerne netop have flere værktøjer i værktøjskassen, et begreb, vi ofte bruger, i forhold til hvordan man rent faktisk er i stand til at løse opgaverne.

Derfor mener jeg sådan set, at de 250 mio. kr. er et rigtig pænt beløb til at løse den opgave, og jeg konstaterer også samtidig, at der lige er kommet den her ekstra pulje på 150 mio. til netop at afhjælpe problemerne med de dårlige boliger på landet. Derfor synes jeg samlet set, når vi ser på hele udfordringen med byfornyelse og med renoveringer i det hele taget, at rammerne er fornuftige.

Fru Nanna Westerby.

Der er en byfornyelsesramme i dag, og der ligger nogle opgaver. Der er ikke problemer med at få den ramme brugt i dag. Der er masser af opgaver at bruge den på. Så kommer man nogle flere opgaver ind, og så er det bare, jeg mener – det må ministeren vel give mig ret i – at det kræver, at man nedprioriterer nogle af dem, der allerede ligger der i dag. Jeg forstår ikke, hvorfor man synes det er en god idé. Og så er det, jeg også gerne vil høre ministeren: Med den situation, Danmark står i lige nu, med den stigende arbejdsløshed, der er, med de unge, der ikke kan få praktikpladser, med alle de problemer, der er i forhold til vækst og i forhold til beskæftigelse, kunne der så ikke godt være brug for at udvide rammen lidt? Kunne der ikke godt være brug for at tage fat på nogle af de udfordringer, som vi ved vi står over for med hensyn til f.eks. energiforbedringer og renoveringer, som vi jo alligevel skal til på et tidspunkt?

Ministeren.

De spørgsmål, der har været rejst løbende om også at adressere udfordringen med ungdomsarbejdsløshed og ungdomsuddannelse i det hele taget, synes jeg sådan set er håndteret utrolig ansvarligt både af beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren i forbindelse med ungepakken. Og så vil jeg også lige minde om, at kommunernes indsats jo altså ikke er begrænset af den statslige byfornyelsesramme. Der er en byfornyelsesramme på de 250 mio. kr., og jeg synes hele tiden, at spørgerne glemmer, at der også lige er en pulje på 150 mio. kr. oveni til netop de nedslidte boliger på landet. Det synes jeg er vigtigt at have med. Vi må have helheden ind i billedet, og jeg synes sådan set, at det er ansvarligt at have helheden med, når man debatterer de her ting i Folketinget.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak. Vi har nu lyttet til debatten og kan bl.a. høre, at Venstres ordfører har været meget begejstret for, at vi har den her pulje på 150 mio. kr., og at den faktisk bliver brugt helt op, og at der allerede nu hos kommunerne ligger ansøgninger, der matcher at få brugt de her midler, i hvert fald med hensyn til at få nedrevet bygninger osv. Det er jo ganske flot. Men mener ministeren ikke også, at det er lidt ærgerligt? For det er jo et engangsknald. Ville det ikke have været sjovere, hvis det var noget, der fortsatte i årene fremover, sådan at man hvert år havde muligheden for at bruge et beløb på f.eks. 150 mio. kr. både til at løse nogle opgaver og også til at fremme beskæftigelse og sikre, at de unge mennesker kan komme i gang?

Ministeren.

Jamen jeg er fuldstændig klar over, at der fra oppositionens side er frit slag på ønskelisten, og at man bare uafbrudt vil have flere penge til det ene og det andet og det tredje. Og tak for fantasien på området. Jeg synes, at vi lige præcis tog et meget, meget vigtigt skridt ved at lave den her pulje på de 150 mio. kr. netop til at give en saltvandsindsprøjtning til at få ryddet op i de faldefærdige boliger på landet. Der er også en del, der hedder personligt ansvar i det her med faldefærdige rønner. Der har vel været en ejer af en sådan bolig på et tidspunkt. Det kunne man måske også tage med ind i debatten, når jeg efterlyser, at vi hele tiden har helheden med, når vi diskuterer de her ting. Jeg er helt superglad og tilfreds med, at vi lavede den her pulje til at nedrive de faldefærdige rønner, men jeg må minde om, at vi stadig væk skal have balance i den diskussion, som også handler om et personligt ansvar.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Når jeg hører ministeren tale om folk, der har faldefærdige rønner, kan man jo tænke på Låsby-Svendsen eller sådan nogle mennesker, og så kunne jeg tænke mig at spørge: Kunne man forestille sig, at der vil komme et lovforslag fra regeringen, der handler om, at man som boligejer bliver gjort ansvarlig, når man forlader den, for at stille et eller andet beløb til rådighed, for at den eventuelt kan blive revet ned efterfølgende?

Ministeren.

Det lyder umiddelbart som noget farlig centralistisk noget, sådan som jeg hører det, men lad os se nærmere på det. Jeg er sikker på, at hr. Lennart Damsbo-Andersen er kreativ med forslag og initiativer, så lad os kigge nærmere på sådan nogle ting.

Tak til indenrigs- og socialministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)