Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10
L 42
Offentligt
757444_0001.png
757444_0002.png
NOTAT
12. november 2009
Notat om bevisbyrde
J.nr. 2009-0001071JAIC/AKL
Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er, at der er ligefrem bevisbyrde, hvilketvil sige, at den, der påstår at have et krav, skal godtgøre, at kravet består. Den lige-fremme bevisbyrde gælder i langt hovedparten af de ansættelsesretlige love. Af-skediges en lønmodtager og mener lønmodtageren, at det skyldes usaglige årsager,er udgangspunktet, at lønmodtageren skal godtgøre, at afskedigelsen er sket med enusaglig begrundelse.Dette er også udgangspunktet i værnepligtsorlovsloven. En lønmodtager, der menerat være blevet afskediget i strid med loven, skal således godtgøre, at afskedigelsenskyldes lønmodtagerens aftjening af værnepligt eller indgåelse af en kontrakt somnævnt i lovens § 1. Beskæftigelsesministeriet har ikke kendskab til, at der er rets-praksis angående denne del af værnepligtsorlovsloven.Bevisbedømmelsen i dansk ret er som udgangspunktet fri, hvilket vil sige, at dom-meren, der skal afgøre en sag, er frit stillet ved vurderingen af, hvornår en sagsparthar løftet bevisbyrden. Dommeren bestemmer således almindeligvis selv, hvilkenvægt forklaringer, skriftlig dokumentation eller andre former for bevisførelse skaltillægges i forbindelse med afgørelsen af en sag. Domstolene har derfor mulighedfor i et vist omfang at slække på eller moderere hovedprincippet om ligefrem be-visbyrde, hvis omstændighederne ved en sag eller en type af sager måtte give an-ledning hertil.Der er en undtagelse i de ansættelsesretlige love, hvor bevisbyrden er omvendt.Undtagelsen er i ligebehandlingsloven. Det fremgår af forarbejderne til ændringenaf ligebehandlingsloven i 1989, at begrundelsen for at indføre omvendt bevisbyrdevar, at retspraksis viste, at det var svært for lønmodtagerne at løfte bevisbyrden for,at afskedigelse skyldtes graviditet eller barsel, og at domstolenes krav til, hvornårlønmodtagerne havde løftet denne bevisbyrde, gradvist var blevet justeret i over-ensstemmelse hermed inden for rammerne af den dagældende ligebehandlingslov.I modsætning til, hvad der gjorde sig gældende vedrørende ligebehandlingslovenforud for ovennævnte ændring i 1989, har Beskæftigelsesministeriet ikke kendskabtil retspraksis om værnepligtsorlovsloven og således ikke grundlag for at antage, atanvendelsen af dansk rets almindelige princip om ligefrem bevisbyrde udgør nogetproblem i relation til denne lov.En anden undtagelse til den ligefremme bevisbyrde er den delte bevisbyrde, somudelukkende findes inden for forskelsbehandlingslovene. Kan den krænkede i ensag med delt bevisbyrde påvise faktiske omstændigheder, som kan sandsynliggøre,at der er sket forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er
sket en overtrædelse. Reglerne om delt bevisbyrde er indført på baggrund af EU-direktiver. Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at der er grundlag for at indføredelt bevisbyrde i værnepligtsorlovsloven.
2