1. ÆndringsforslagDer er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsfor-slag nr. 2, og Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistensmedlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1.2. UdvalgsarbejdetLovforslaget blev fremsat den 21. oktober 2009 og var til 1. behandling den 30. oktober 2009.Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.MøderUdvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.HøringEt udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministe-ren sendte den 3. september 2009 dette udkast til udvalget, jf. AMU alm. del – bilag 276, folke-tingsåret 2008-09. Den 21. oktober 2009 sendte beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar,et notat samt et ligestillingsnotat herom til udvalget.Skriftlige henvendelserUdvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra HærensKonstabel- og Korporalforening. Henvendelsen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.SpørgsmålUdvalget har stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren harbesvaret spørgsmål 1-4. Spørgsmål 5 forventes besvaret inden 2. behandling.3. Indstillinger og politiske bemærkningerEtflertali udvalget (V, DF, KF og LA) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed det af beskæfti-gelsesministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1.Etmindretali udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget tilvedtagelsemed de stilledeændringsforslag.

Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmeraf udvalget mener, at lovforslaget er en forbedring i forhold til den eksisterende lov, da alle de løn-modtagere, der indgår kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, bliver omfattet af en be-skyttelse mod afskedigelse fra deres eventuelle civile job.Den nuværende lovs beskyttelse er utilstrækkelig. Det viser erfaringen fra Hærens Konstabel- ogKorporalforening (HKKF). I de sager, hvor et af HKKF’s medlemmer er blevet fyret af sin arbejds-giver i Danmark, har den pågældende og fagforeningen ikke været i stand til at føre bevis for, atafskedigelsen er sket som følge af udsendelsen i forsvarets tjeneste. Alt tyder derfor på, at der erbrug for at forstærke beskyttelsens indhold i den nuværende lov. Problemstillingen er velkendt fraandre beskyttelseslove, som med tiden er blevet strammet op, fordi de ikke har været tilstrækkeligvirksomme, f.eks. ligebehandlingsloven og lov om forskelsbehandling.Da vi skylder vore udsendte soldater m.fl., at beskyttelsen skal være så høj som muligt, menerpartierne, at der skal være omvendt bevisbyrde – det vil sige, at arbejdsgiveren skal bevise, at denpågældende ikke er blevet fyret på grund af sin udsendelse.Partierne mener i øvrigt, at det er unødvendig restriktivt, at beskyttelsesreglerne alene skal gældelønmodtagere, som stiller sig til rådighed for det militære forsvar, mens udsendelse for beredskabetåbenbart ikke har samme værdi. Dette er en urimelig og ikke ønskværdig forskelsbehandling afdem, der deltager i beredskabet. Samtidig er det sikkerhedspolitisk et forkert signal: Deltagelse ikatastrofebistand, f.eks. ved naturkatastrofer, bør betragtes som en samfundsopgave på lige fod meddeltagelse i militære operationer, og lønmodtagere, som bidrager hertil, bør beskyttes på sammemåde.Svaret fra ministeren på spørgsmål 3 viser dog, at det kan være nødvendigt med et større analyse-arbejde, som ikke vil kunne gennemføres inden for tidsrammerne af det foreliggende lovforslag.Partierne ser frem til, at ministeren vil foretage dette arbejde, så vi inden længe får alle gruppermed, som yder en særlig indsats i udlandet. Dette gælder, uanset om det er en større indsats i etkrigshærget land eller færre mennesker, som hjælper til i et område, som er blevet ramt af eksem-pelvis naturkatastrofer.Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for be-tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgangtil at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.4. Ændringsforslag med bemærkningerÆndringsforslagAf etmindretal(S, SF, RV og EL):Til § 11)Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:»01.I§ 7indsættes somstk. 2:»Stk. 2.Såfremt en lønmodtager omfattet af denne lov, jf. § 1, afskediges, påhviler det arbejdsgi-veren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i lønmodtagerens aftjening af værnepligt, an-sættelse på værnepligtslignende vilkår eller indgåelse af kontrakt med forsvaret.«[Omvendt bevisbyrde]

Afbeskæftigelsesministeren,tiltrådt afudvalget:Til § 42)Datoen »1. januar 2010« ændres til: »1. marts 2010«.[Udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen]BemærkningerTil nr. 1Det almindelige udgangspunkt i dansk ret er en ligefrem bevisbyrde, hvilket vil sige, at den, derpåstår at have et krav, skal godtgøre, at kravet består.Med ændringsforslaget indføres der omvendt bevisbyrde i værnepligtsorlovsloven. Det foreslåssåledes sikret, at det ikke er lønmodtageren, der skal godtgøre, at den pågældendes afskedigelse erbegrundet i aftjening af værnepligt, ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller indgåelse af kon-trakt med forsvaret, men at det er arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at afskedigelsen ikke skyldesdisse forhold. Uanset om en afskedigelse sker i direkte forbindelse med indkaldelse til aftjening afværnepligt, ansættelse på værnepligtslignende vilkår eller indgåelse af en kontrakt med forsvareteller på et senere tidspunkt – eksempelvis når en lønmodtager, der har tegnet en rådighedskontraktmed forsvaret, udsendes – er det arbejdsgiveren, der skal løfte bevisbyrden for, at afskedigelsenikke er begrundet i den pågældende lønmodtagers engagement ved forsvaret.Formår arbejdsgiveren ikke at påvise, at en afskedigelse ikke skyldes lønmodtagerens engagementved forsvaret, er afskedigelsen i strid med lovens § 2, og arbejdsgiveren skal betale en godtgørelse,jf. lovens § 9, stk. 1.Forslagsstillerne henviser i øvrigt til partiernes betænkningsbidrag.Til nr. 2Det foreslås at udskyde ikrafttrædelsesdatoen fra den 1. januar 2010 til den 1. marts 2010.Forsvarets Personeltjeneste har oplyst, at det ikke vil være muligt at forberede nye kontrakter, til-rettelægge indgåelsen heraf samt informere alle relevante personer om muligheden for at blive om-fattet af lovens beskyttelsesbestemmelser gennem indgåelse af en ny kontrakt, hvis loven træder ikraft den 1. januar 2010.En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 42Bilagsnr.123456Spm.nr.1TitelHøringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotatUdkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetTidsplan for udvalgets behandling af lovforslagetÆndringsforslag, fra beskæftigelsesministerenHenvendelse af 20/11-09 fra Hærens Konstabel- og Korporalforening.1. udkast til betænkningOversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 42TitelSpm., om lønmodtagere, som allerede i dag har en kontrakt med for-svaret, og som ikke er omfattet af de nye regler, vil blive tilbudt en nykontrakt med forsvaret straks efter lovens ikrafttræden, til beskæfti-gelsesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om et notat om bevisbyrden i konkrete sager på dette område,herunder de eksisterende erfaringer med at løfte bevisbyrden i dennetype sager og konsekvenserne, såfremt man indfører omvendt ellerdelt bevisbyrde, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar her-påSpm. om et notat om konsekvenserne, såfremt alle relevante grupper,der udsendes til internationale opgaver, herunder redningsberedsska-bet og personale, der udsendes til andre former for humanitært arbej-de, bistandsarbejde m.v., skal omfattes af lovforslaget, til beskæftigel-sesministeren, og ministerens svar herpåSpm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at derindføres omvendt bevisbyrde−på linje med bestemmelserne i ligebe-handlingsloven – i forbindelse med afskedigelse for alle de grupper,der er omfattet af loven, til beskæftigelsesministeren, og ministerenssvar herpåSpm. om kommentar til henvendelse af 20/11-09 fra Hærens Konsta-bel- og Korporalforening, til beskæftigelsesministeren

Bilag 2

Henvendelsen er optrykt efter ønske fra S og DF:Kære Bent,I fortsættelse af vores telefonsamtale tidligere i dag om lovforslaget om værnepligtorlov mv. viljeg gerne henlede din opmærksomhed på et problem, som vi er stødt på med den gældende lovgiv-ning.Jeg skal lige starte med at sige, at jeg arbejder som konsulent i Hærens Konstabel- og Korporalfo-rening. Vi har en stor interesse i at sikre, at forsvaret kan trække på medarbejdere i civil beskæfti-gelse med henblik på at støtte forsvarets internationale operationer. Vi har ligeledes en stor interessei at sikre, at prisen for at soldaterne deltager i internationale operationer ikke bare betales af denenkelte – men af hele samfundet, som jo dybest set nyder gavn af soldaternes indsats.Som udgangspunkt er vi derfor positive overfor lovforslaget – men der er et område, som vi godtkunne ønske forbedret.På baggrund af mange års erfaring med den gældende lovgivning må vi konstatere, at lovens be-skyttelse mod afskedigelse desværre er mere symbolsk end reel. Med lovforslaget lægges der ikkeop til at forbedre beskyttelsen, men alene at udvide personkredsen, som er dækket af loven.Vores erfaringer med bevisbyrdeproblemstillingen bygger på ca. 100 sager om tilbagevenden tildet civile arbejde for værnepligtige og soldater med kontrakt med den internationale brigade, som vihar været involveret i siden 1993. Langt de fleste problemer har drejet sig om lønmodtagere medkontrakt med den internationale brigade – mens der har været færre henvendelser fra værnepligtige.Det kan skyldes, at arbejdsgiverne normalt er mere indforstået med forpligtelsen til at modtageværnepligtige, som jo ofte også har et mere kortvarigt fravær fra det civile job end de kontraktansat-te – eller også at der er færre værnepligtige, som opfylder betingelserne i loven om anciennitet mv.,og dermed kan påberåbe sig retten til at genindtræde i det gamle job.Vedrørende de kontraktansatte, som har været dækket af den gældende lov, og som ikke har kun-net genindtræde i deres civile jobs har begrundelsen altid været »omstrukturering« i virksomheder-ne. Vi har endnu ikke set en eneste sag, hvor vi har kunnet dokumentere, at den manglende opfyl-delse af forpligtelsen til at genindtræde i den civile stilling, skyldtes kontrakten med forsvaret. Der-for har vi heller ikke kunnet føre en sag til domstolene.Det er jo ikke kun HKKF, der er stødt på denne problemstilling. De andre faglige organisationer iforsvaret, og fagforeningerne på det civile område må også være stødt på problemstillingen uden atkunne løfte den. Jeg er i hvert fald ikke bekendt med, at der overhovedet er ført en sag om uberetti-get afskedigelse af lønmodtagere på grund af kontrakt med forsvaret ved domstolene.Vi har som sagt haft adskillige henvendelser fra lønmodtagere med kontrakt med forsvaret omproblemer med at genindtræde i deres gamle job. I mange situationer har der været problemer medat opfylde betingelserne i loven (anciennitet, dokumentation og varsel) og i mange tilfælde har pro-blemet været, at deres opsigelse er begrundet i nedlæggelse af stillinger og omstrukturering. Oftegiver vores medlemmer udtryk for, at begrundelsen »omstrukturering« er et påskud.Derfor mener vi, at der er behov for at ændre reglerne om bevisbyrden i disse sager. Problemstil-lingen er velkendt fra andre beskyttelseslove, som med tiden er blevet strammet op, fordi de ikkehar været tilstrækkelig virksomme, for eksempel ligebehandlingsloven og lov om forskelsbehand-ling.

Ligebehandlingsloven har i § 16 reglen om omvendt bevisbyrde, der gælder under graviditet ogbarsel. Og i § 16 a har delt bevisbyrde i andre sammenhænge, f.eks. når man lige er vendt tilbageefter barselsorlov eller er i et forløb, hvor man forsøger at blive gravid ved kunstig befrugtning.Både mænd og kvinder er omfattet af reglerne.Delt bevisbyrde kendes f.eks. fra loven om forskelsbehandling: § 7 a.Ligebehandlingsloven§ 16. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der ned-lægges påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interessefindes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.Stk. 2.Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, uden at afskedigelsen underkendes, skal ar-bejdsgiveren betale en godtgørelse.Stk. 3.Godtgørelsen, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens om-stændigheder i øvrigt.Stk. 4.Såfremt en afskedigelse finder sted under graviditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13og 14, og i varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk. 2,påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre,at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.Stk. 5.Afskediges en lønmodtager i de i barsellovens §§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtagerenkrav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.§ 16 a. Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, 9 og § 15, stk. 1,påviser faktiske om-stændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskels-behandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.Ligelønsloven har en særlig variant med begge bevisbyrderegler indbygget:Lov om lige løn mellem mænd og kvinder§ 3.En arbejdsgiver må ikke afskedige eller udsætte en lønmodtager, herunder en lønmodtagerre-præsentant, for anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage, ellerfordi lønmodtageren eller lønmodtagerrepræsentanten har fremsat krav om lige løn, herunder ligelønvilkår, eller fordi denne har videregivet oplysninger om løn. En arbejdsgiver må ikke afskedigeen lønmodtager eller en lønmodtagerrepræsentant, fordi denne har fremsat krav efter § 5 a, stk. 1.Stk. 2. Det påhviler arbejdsgiveren at bevise, at en afskedigelse ikke er foretaget i strid med reg-lerne i stk. 1. Hvis afskedigelsen finder sted mere end et år efter, at lønmodtageren har fremsat kravom lige løn, gælder 1. pkt. dog kun, hvis lønmodtageren påviser faktiske omstændigheder, som giveranledning til at formode, at afskedigelsen er foretaget i strid med stk. 1.Stk. 3.En afskedigelse, som er foretaget i strid med reglerne i stk. 1, underkendes efter påstandherom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbarturimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet. En afskediget lønmodtager kandog i stedet nedlægge påstand om en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen tillønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.HKKF forstår udmærket, at det kan være en belastning for en arbejdsgiver at skulle undvære ennøglemedarbejder – og at belastningen bliver større ved længere og/ eller hyppigere fravær. Derformener vi også, at der kan være rimelige begrundelser for at overveje at begrænse den samlede peri-ode for, hvor lang tid en arbejdsgiver skal tåle en medarbejders fravær på grund af kontrakt medforsvaret – hvis retsstillingen til gengæld forbedres, så der sikres en reel og virksom beskyttelse for