Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af lov om værnepligtsorlov og om orlov til FN-tjeneste m.v. samt forskellige andre love. (Orlov ved forsvarets udsendelse af personel til udlandet m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 21.10.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Peter Juel Jensen som ordfører.

Lovforslaget har til formål at udvide lovens anvendelsesområde, så alle de lønmodtagere, der indgår kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, bliver omfattet af den beskyttelse mod afskedigelse fra deres eventuelle civile job, der findes i loven. Den gældende lov om værnepligtsorlov og udsendelse til FN-tjeneste m.v. dækker således ikke lønmodtagere, der har en rådighedskontrakt med forsvaret eller er frivillige i hjemmeværnet i forbindelse med udsendelse gennem forsvaret. Disse lønmodtagere har ikke efter gældende lov ret til fravær fra arbejdet på grund af udsendelsen gennem forsvaret og de nævnte opgaver, ligesom de ikke i henhold til gældende lov har ret til at genoptage arbejdet, hvis de efterkasseres eller på anden måde hjemsendes. Endelig er de heller ikke beskyttet mod afskedigelse som følge af udsendelse gennem forsvaret. Det laver vi om.

Samtidig foreslås det at ændre loven, så den bringes i overensstemmelse med de ændringer, der blev foretaget af værnepligten i forbindelse med aftalen om forsvarets ordning fra 2005 til 2009, herunder at værnepligten som hovedregel er begrænset til 4 måneder, ligesom det også slås fast, at kvinder, der ansættes på værnepligtslignende vilkår i forsvaret, nyder samme beskyttelse som de andre værnepligtige.

Det er vigtigt at sikre, at alle lønmodtagere, der udsendes af forsvaret til f.eks. Afghanistan, kan tage af sted uden frygt for, at de på baggrund af deres engagement ved forsvaret risikerer at miste deres civile arbejde.

Da loven træder i kraft i 2010, vil der være lønmodtagere, som allerede har en kontrakt med forsvaret i dag, og som ikke er omfattet af loven. Jeg går ud fra, at de vil blive tilbudt en ny kontrakt med forsvaret straks efter lovens ikrafttræden, således at de også kan blive omfattet af loven. Men det vil vi kunne få afklaret under den efterfølgende udvalgsbehandling.

Så på vegne af Venstre skal jeg meddele, at Venstre anbefaler lovforslaget, og at vi ser frem til den videre behandling. Tak.

Tak. Den næste ordfører er så hr. Leif Lahn Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak for det.

Jeg tror, mange af os er enige om, at vi selvfølgelig skal være klar til at rykke ud i FN-regi og hjælpe til de steder i verden, hvor der er behov for det. Det kan selvfølgelig være i forbindelse med mange ting, konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære opgaver og alle andre opgaver i udlandet, hvor vi virkelig kan gøre en forskel.

Derfor skal vi selvfølgelig også være klar til at sikre, at forsvaret har folk nok, at der er folk, der er interesseret i at lave en kontrakt med forsvaret om en sådan udsendelse. Derfor er det jo selvfølgelig også vigtigt at sørge for, at de her folk kommer hjem til et arbejde, der venter på dem, et arbejde, de er glade for, det arbejde, de forlod, da de blev sendt ud.

Det, man nu har gjort, er, at man har udvidet personkredsen, så flere har den her beskyttelse. Man har så samtidig lavet nogle regler, der gør, at arbejdsgiveren i fornødent omfang kan indrette sin virksomhed på, at den ansatte i større eller mindre grad vil være fraværende på grund af tjeneste i forsvaret. Så det er et forslag, som tager hensyn både til den ansatte og til arbejdsgiveren, og det kan vi selvfølgelig alle sammen kun synes er rigtig, rigtig godt.

Jeg vil dog via udvalgsarbejdet stille et par spørgsmål, så vi sikrer, at vi får alle grupper med, så folk, der bliver udsendt, ikke kommer hjem til et mistet job. Her forstår jeg bl.a. ikke, hvorfor beredskabet ikke er med. De bliver jo også sendt ud til en eller anden form for katastrofe, et eller andet ramt område, som vi f.eks. så det med tsunamien. Og her er det jo også rigtig, rigtig vigtigt at tage ud og hjælpe nogle mennesker, som virkelig er i nød.

Så er der en ting mere, der undrer. Det er, at man ikke har noget med omkring bevisbyrden, som man kender det i forbindelse med eksempelvis barsel, hvor det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at grunden til, at en medarbejder bliver fyret, ikke er, at medarbejderen bliver sendt ud af forsvaret, men at grunden simpelt hen er en helt anden. Det er altså arbejdsgiveren, der skal bevise grunden til afskedigelsen. Det synes vi bestemt også mangler.

Vi håber selvfølgelig på, at det er en forglemmelse fra ministerens side, og vi håber, at ministeren, når ministeren om lidt står her, siger, at man selvfølgelig nok skal ændre på det, og at det er en stor fejl. Men når det er sagt, vil jeg sige, at det er et forslag, som Socialdemokratiet selvfølgelig støtter. Det er en forbedring, og vi støtter det selvfølgelig på den måde, at vi under udvalgsbehandlingen vil grave lidt mere i de ting, jeg lige har nævnt.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen.

Jeg vil gerne høre, om ordføreren har kendskab til, at der har været specifikke problemer med hensyn til den omvendte bevisbyrde. Det har jeg nemlig ikke, og det er min klare opfattelse, at vi i dag kun udvider lovens ansvarsområde, men vi ændrer ikke på loven. Så det kunne være rart at høre, om hr. Leif Lahn Jensen har kendskab til, at der har været problemer med at løfte bevisbyrden.

Ordføreren.

Jeg har ikke et specifikt kendskab til det, men jeg kan se af høringssvarene, at der er nogle på det her område, som nævner det her problem, nemlig fagbevægelsen. Og når de kommer med sådan en problemstilling, er vi jo som politikere selvfølgelig nødt til at tage hånd om det, og derfor vil jeg også sikre mig, at der ikke er nogen problemstillinger her. Det er derfor, at jeg åbner op for problematikken, det er derfor, at jeg håber, at ministeren vil gå ind i sagen, og det er også derfor, at jeg vil stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen, så vi netop er sikre på, at der ikke er en problemstilling.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Leif Lahn Jensen, og så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti. Ja, der er tid nok.

Det lovforslag, vi behandler nu, er et lovforslag, der er til gavn for de danske soldater og de danskere, der er udsendt i FN-tjeneste. Det har hidtil været sådan, at hvis man var ansat ved militæret og udsendt i FN-tjeneste, kunne man få orlov, men hvis man indgik en rådighedskontrakt, når man var hjemsendt, kunne man ikke få orlov fra sit civile job. Det er det, det her lovforslag retter op på.

Hvis man skal udsendes f.eks. til Afghanistan, hvilket er højaktuelt, skal man selvfølgelig meddele sin arbejdsgiver, at man bliver sendt ud, man skal meddele arbejdsgiveren, at man indgår en rådighedskontrakt, og man skal meddele det til arbejdsgiveren, når man vender tilbage. Og det skal selvfølgelig ske med et varsel, 14 dage før man vender tilbage. Man skal også, senest 14 dage efter at man har indgået en rådighedskontrakt, meddele sin arbejdsgiver dette. Gør man ikke det, overholder man ikke de forpligtelser, er arbejdsgiveren ikke forpligtet til at give vedkommende orlov.

Dansk Folkeparti synes, at det er et rigtig godt forslag. Det giver den sikkerhed for at det personel, som bliver sendt ud, har et job, når det vender hjem igen, så Dansk Folkeparti kan varmt anbefale, at det her forslag bliver vedtaget.

Tak til hr. Bent Bøgsted, og så er det fru Hanne Agersnap som ordfører for SF.

Jeg skal tale her på vegne af mit partis ordfører, som ikke kan være til stede.

SF kan støtte lovforslaget. Forslaget er til dels en konsekvens af forsvarsforliget, som SF tilsluttede sig, og vi kan selvsagt støtte, at loven bringes i overensstemmelse med bestemmelserne om 4 måneders værnepligt. Det er et klart fremskridt, at de unge mennesker, som aftjener værnepligt, eller som tegner en midlertidig kontrakt med forsvaret, ikke kommer i klemme, når de vender tilbage til arbejdsmarkedet.

Vi kan have forskellige meninger om værnepligten og om krigen i Afghanistan, men det er sikkert, at de unge mennesker, som sendes af sted, skal have den bedst mulige beskyttelse, både når de er dernede, og når de vender hjem igen til deres civile arbejde, så SF kan således støtte lovforslaget.

Tak. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

L 42 om værnepligtsorlov har alene det formål at udvide lovens anvendelsesområde. Alle lønmodtagere, som indgår kontrakt med forsvaret og udsendes til operationer i udlandet, bliver omfattet af loven, så de er beskyttet mod afskedigelse fra deres civile job.

Jobbet, som vores udsendte påtager sig, er af stor vigtighed for sikkerheden i verden, og derfor er lovforslaget rigtig godt for de soldater, som det handler om. Det er vigtigt, at udsendte til f.eks. Afghanistan kan tage af sted uden at skulle have spekulationer om, om de måske vil blive opsagt i deres civile job – de skal end ikke have tanken med den usikkerhed, der kunne ligge heri. Den usikkerhed bliver med det her lovforslag elimineret, og Det Konservative Folkeparti støtter forslaget.

Så er det hr. Niels Helveg Petersen.

Da mit partis arbejdsmarkedsordfører, hr. Morten Østergaard, er forhindret i at være til stede, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne udtrykke min varme støtte til forslaget, som er en aldeles rimelig lovgivning til gavn for de unge, der melder sig, og som bliver udsendt.

Jeg undrer mig lidt over, at forslaget først kommer nu. Det er jo i hvert fald på nogle punkter en udmøntning af det gamle forsvarsforlig fra 2005, og det er lidt ejendommeligt, at det kommer her i slutningen af forligsperioden, efter et nyt forlig er aftalt. Men bortset fra det er det et udmærket forslag, og jeg har kun et spørgsmål til ministeren. Som det fremgår af høringssvarene, har der været anført, at også beredskabspersonel skulle omfattes af denne ordning. Det synes jeg personligt lyder meget rimeligt. Jeg vil gerne under udvalgsarbejdet have det belyst nærmere og også gerne høre ministerens umiddelbare kommentarer til, hvorfor beredskabspersonellet ikke er omfattet af lovgivningen.

Tak. Så er det hr. Frank Aaen.

Som andre har været inde på, er det her en del af det eksisterende forsvarsforlig, som Enhedslisten ikke er en del af og ikke ønsker at være en del af. Det taler jo imod, at vi skal støtte forslaget. Der er også nogle, der har fremhævet, at det her er godt for at kunne sende soldater til Afghanistan. Det taler absolut også imod, at vi skal støtte forslaget.

Men vi har alligevel taget den tilgang til forslaget, at det her går ud på at beskytte nogle lønmodtageres rettigheder og muligheder ved at kunne tildele dem en ret til orlov, og det er baggrunden for, at vi så alligevel støtter forslaget, men også gerne vil have det udvidet. Jeg er helt enig i det, hr. Niels Helveg Petersen sagde før, og som fagforeningen for soldaterne har fremført, nemlig at det her også skal gælde dem, der bliver udsendt i beredskabsøjemed. Vi vil gerne stille det spørgsmål under udvalgsarbejdet, om der er andre former for samfundstjeneste, som vi sender folk ud i, og hvor mennesker har brug for den samme beskyttelse for at kunne komme tilbage til deres job som den beskyttelse, der gælder, hvis vi sender folk ud på en FN-mission eller sender dem ud i en eller anden form for krig.

Så vi er altså indstillet på at støtte forslaget, men vi er absolut også indstillet på at udvide det til at gælde andre grupper, som man kan sammenligne med, og som også har krav på at kunne komme tilbage til et arbejde og ikke komme tilbage til arbejdsløshed.

Så er det beskæftigelsesministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne takke for den meget brede tilslutning til lovforslaget om ændring af værnepligtsloven.

Det danske engagement i f.eks. Afghanistan har udviklet sig på en måde, så forsvaret udsender flere forskellige grupper af personel. Derfor er det også efter min opfattelse påkrævet, at de nye grupper af personel bliver omfattet af den beskyttelse mod afskedigelse, som efter den gældende lov tilkommer værnepligtige og udsendte til FN-tjenester.

Selv om jeg ikke er bekendt med, at der hidtil har været problemer med, at udsendte af forsvaret har mistet deres job på grund af deres varetagelse af forsvarsmæssige opgaver, er det efter min mening vigtigt, at retsgrundlaget er på plads, så der ikke er nogen, der risikerer at miste deres job som følge af en udsendelse.

Som det fremgår af høringen af lovforslaget, er det over en bred kam blevet mødt med opbakning og støtte fra arbejdsmarkedets parter. Jeg er glad for, at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere kan tilslutte sig, at lovens anvendelsesområde udvides, så alle, der udsendes af forsvaret, har samme rettigheder i forhold til et eventuelt civilt job.

Jeg kan så også forstå, at lovforslaget giver anledning til nogle spørgsmål, og dem er jeg helt sikker på at vi kan få besvaret under udvalgsbehandlingen.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning, og den er fra hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg vil spørge ministeren, om vi ikke er enige om, at deltagelse i katastrofebistand, f.eks. ved naturkatastrofer, også bør betragtes som en samfundsopgave på lige fod med deltagelse i militære operationer. Og hvis vi er enige om det, vil jeg sige, at lønmodtagere, som bidrager hertil, vel derfor også burde beskyttes på samme måde som dem, der bliver sendt ud.

Ministeren.

Der er forskel på det personel, der bliver udsendt. Når det gælder beredskabsloven, rummer den i dag mulighed for at indsætte redningsberedskab i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer. Så der er altså den forskel, at nogle bliver indsat i fredstid, og der er så også den forskel, at frivillige i beredskab typisk kun udsendes for kortere perioder – det kan være 2-3 uger – og det har ikke givet nævneværdige problemer i forhold til de respektive arbejdsgivere. Derimod er det jo sådan, at de typiske udsendelsesperioder for forsvarets personel er på de der omkring 6 måneder. Så derfor er der stor forskel på de to grupper.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Der er forskel, siger ministeren. Men hvad enten det er fredstid eller det ikke er fredstid, bliver de sendt ud, hvor der er utrolig meget brug for, at de kommer ud og hjælper de her mennesker, som er i nød – det kan være på grund af en krig eller en tsunami. Så for mig at se er det bare sådan, at vi her har nogle folk, der går ud og yder en eller anden stor bistand til nogle andre mennesker.

Noget helt andet er, at hvis vi nu i løbet af udvalgsbehandlingen finder ud af, at der er problemer med bevisbyrden omkring afskedigelse, er ministeren så klar til at gå ind og ændre der? Hvis vi finder nogle eksempler frem og ministeren kan se, at her er en problemstilling, vil ministeren så gå ind og tage det initiativ?

Ministeren.

Altså, hensigten med lovforslaget har jo været at udvide lovens anvendelsesområde for de grupper af personel, der ikke er omfattet af den gældende lov, så de netop bliver omfattet af lovens beskyttelsesbestemmelser, når de indgår en kontrakt med forsvaret, det har ikke været intentionen at ændre lovens indhold. Jeg synes så også, at det må være sådan, at der skal påvises et specifikt problem, hvis hele spørgsmålet om bevisbyrden skal fraviges, og derfor ser jeg ikke på nuværende tidspunkt, at det forhold skal ændres.

Tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.