Spørgsmål 4:

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4/11-09 fra Forbrugerrådetvedr. L 41, jf. L 41 – bilag 2?

Svar:

For så vidt angår de dele af Forbrugerrådets henvendelse, der vedrørersporbarhed, antikviteter og brugte produkter, der forudsætter reparationfør brug, henvises til svarene på spørgsmål 2 og 3 (L 41).Forbrugerrådet anfører, at det skaber et hul i det sikkerhedsnet, der har tilhensigt at fange de tjenesteydelser, der ikke er omfattet af anden særlov-givning, hvis tjenesteydelser med tilknytning til et produkt, ikke omfattesaf forslaget til lov om produktsikkerhed.Tjenesteydelser med tilknytning til et produkt har været omfattet af pro-duktsikkerhedsloven siden lovens vedtagelse i 1994. Reglerne har imid-lertid endnu ikke været brugt til at gribe ind overfor tjenesteydelser. Deindgreb, der er foretaget, har alene været rettet mod produkter.Uanset forslaget ikke finder anvendelse på tjenesteydelser, finder detfortsat anvendelse på de forbrugerprodukter, der anvendes i forbindelsemed tjenesteydelser.Det betyder også, at kontrolmyndigheden kan gribe ind overfor farligeprodukter, der er blevet anvendt i forbindelse med tjenesteydelser, derretter sig mod forbrugerne.Hvis en professionel tjenesteyder eksempelvis anvender et hudplejepro-dukt på en forbruger, vil der med de foreslåede regler kunne gribes indoverfor produktet, hvis det er farligt.Hvis det ikke er produktet, der er farligt, men det er måden, det anvendespå, der gør det farligt, vil der med de foreslåede regler kunne kræves sær-lig advarselsmærkning, som beskriver, hvordan produktet skal anvendes.

Hvis tjenesteyderen ikke anvender produktet i overensstemmelse medadvarselsmærkningen, giver forslaget mulighed for, at kontrolmyndighe-den kan påbyde, at produktet anvendes i overensstemmelse med anbefa-lingerne. Efterleves påbuddet ikke, vil tjenesteyderen kunne straffes medbøde.Hvis vi forestiller os en kosmetolog, som anvender et frugtsyreproduktoverfor sine kunder, vil myndighederne med det nye lovforslag såledeshave en række indgrebsmuligheder. Hvis selve frugtsyreproduktet er far-ligt, vil der kunne skrides ind overfor dette. Hvis produktet kan være far-ligt, hvis det ikke anvendes korrekt, vil det kunne kræves, at produktetpåføres en vejledning, således at det kan anvendes korrekt. Hvis kosmeto-logen ikke følger vejledningen i mærkningen, vil der kunne skrides indoverfor kosmetologen med påbud om at anvende produktet i overens-stemmelse med vejledningen. Hvis påbudet ikke overholdes, vil den på-gældende i sidste ende kunne straffes med bøde for overtrædelse af påbu-det. Der henvises til lovforslagets § 20, stk. 4 og § 22 og bemærkningernehertil.Forbrugerrådet henviser til, at de andre nordiske lande regulerer tjeneste-ydelser i deres produktsikkerhedslovgivning, og at det især sker i form afudarbejdelse af vejledninger om, hvordan en tjenesteydelse kan udføres,så den er sikker.Det er meget forskelligt om - og i givet fald hvordan - de enkelte med-lemslande i EU behandler tjenesteydelser. De øvrige nordiske lande regu-lerer tjenesteydelser i deres produktsikkerhedslove. Reglerne anvendesimidlertid ikke på samme måde overfor produkter som overfor tjeneste-ydelser. Eksempelvis udføres decideret markedskontrol kun i begrænsetomfang.I stedet anvendes reglerne i de øvrige nordiske lande i det væsentligstesom basis for dialog mellem interessenterne og til udarbejdelse af vejled-ninger om, hvordan en tjenesteydelse kan udføres for at være sikker. Derudarbejdes imidlertid ikke vejledninger for alle tjenesteydelser. Der foku-seres i stedet på de områder, hvor erfaringerne siger, at risikoen for ulyk-ker er størst. Det gælder blandt andet dykning, eventyr-turisme, ridningog skisport.Reglerne har dog kun i særdeles begrænset omfang været brugt til at gri-be ind overfor tjenesteydere. I Finland har reglerne fx kun været brugt tilat gribe ind overfor en tjenesteydelse en enkelt gang, hvor der blev stilletkrav om hvordan produktet - en middelaldergynge - skulle betjenes oganvendes. Som beskrevet ovenfor vil et sådan krav også kunne udstedes imedfør af den foreslåede produktsikkerhedslov.De øvrige nordiske landes indsatser i relation til tjenesteydelser, er såle-des fokuseret på muligheden for at vejlede frem for at gribe ind overfor

konkrete tjenesteydere. Forslaget til den nye produktsikkerhedslov er ikketil hinder for, at der i Danmark vejledes om sikker brug af produkter.Samlet set er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at foretagesærlig regulering af tjenesteydelser.Såfremt der opstår situationer, hvor det ikke er tilstrækkeligt at gribe indoverfor produkter, herunder med særlige krav til anvendelsen af produk-terne, må der tages konkret stilling til, om der bør ske regulering af selvetjenesteydelsen, eller om den farlige situation kan forhindres på andenmåde.

Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af Erhvervsudvalget den 10.

november 2009.

Spørgsmål 4:

Svar: