Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og lov om fiskeri og fiskeopdræt. (Bemyndigelse til indførelse af frivillige ordninger, ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet som følge af aftalen om Grøn Vækst m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh.

Tak. Dette lovforslag har to hovedelementer. Det ene er nogle ændringer som følge af sundhedstjekket i EU omkring EU’s landbrugspolitik, og det andet er nogle ændringer i tilbageførsel af provenuet omkring pesticidafgiftfonden.

Angående det første om sundhedstjekket giver det her lovforslag ministeren mulighed for at fastsætte regler om anvendelse af op til 10 pct. af loftet for den samlede, direkte landbrugsstøtte til Danmark. For Danmarks vedkommende betyder det årligt et beløb på i omegnen af 750 mio. kr. Det er herunder også muligt at anvende uudnyttede midler under den direkte landbrugsstøtte. Dette beløb andrager cirka 120 mio. kr. Uudnyttede midler kommer fra hektarstøtte til arealer, som ikke længere er i dyrkning.

Vi har i Venstre noteret os med tilfredshed, at ministeren ikke har planer om at hjemtage mere end de 120 mio. kr., som ligger uudnyttede hen og ellers ville tilfalde EU’s kasse. Det er vi glade for, for vi mener, at det ville være helt uansvarligt at fjerne flere af disse midler fra landbruget, når man ser på den nuværende økonomiske situation.

Samtidig glæder vi os over, at disse midler kan anvendes f.eks. til direkte støtte til energiafgrøder, til pleje af græsarealer og lignende naturforbedrende foranstaltninger. Som det er de fleste bekendt, er det endvidere en del af »Grøn Vækst«-aftalen, at pesticidbelastningen fra landbruget skal nedbringes, og at en del af provenuet fra pesticidafgiften skal anvendes til finansiering af nogle af initiativerne i »Grøn Vækst«.

Vi støtter, at der for fremtiden på denne måde overføres 250 mio. kr. årligt svarende til det beløb, der vil fremkomme med en behandlingshyppighed på 1,7 til de to promilleafgiftfonde på jordbrugsområdet samt Fonden for økologisk landbrug. Vi synes, det er rimeligt, at resten af beløbet, som er på ca. 320 mio. kr., i 2010 overføres til Fødevareministeriet og Miljøministeriet, bl.a. til finansiering af »Grøn Vækst«-initiativer. På den måde sikrer vi, at vi med en mere specifik og målrettet miljø- og naturindsats nøjagtig kan kompensere de landmænd, som bærer byrderne for deres kollegaer – og det er vigtigt. Det tror vi bliver et meget vigtigt element i den fremtidige indsats, dels for at sikre mest miljø for pengene, dels så sandelig også for ikke at handicappe et helt erhverv med generelle tiltag.

På den baggrund skal jeg meddele, at Venstre kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Bjarne Laustsen.

Som nogle ordførere var inde på tidligere, var det her, regnskabet skulle gøres op i forhold til de andre lovforslag, som vi har talt om i dag. Det, der ligger i det her forslag, er, at man skal finansiere »Grøn Vækst«. Nu hørte vi ikke Venstres ordfører sige noget om landbrugets stilling til det her, men vi ved jo, at det er et forsøg på at fodre hunden med dens egen hale, for man tager jo promilleafgiftspengene fra Skatteministeriet og flytter dem over til Fødevareministeriet – det er en del af bemyndigelsesloven – og så kan man bruge pengene til forskellige ting og sager her.

Det spørgsmål, som det rejser – først og fremmest til fødevareministeren – er, hvad det er for nogle opgaver, man ikke skal lave i fremtiden, når man har færre penge, end man havde tidligere. Så vælger man at sige, at der jo er nogle uudnyttede midler på 120 mio. kr., og så laver man en fast overførsel på 250 mio. kr.

Det næste spørgsmål kommer ud heraf. Den fordeling, der er mellem – kan man sige – det konventionelle landbrug og økologidelen, viser, at det jo er ret få penge, der går til økologi. Hvorfor er det det? Hvorfor har man ikke lavet en anden fordeling? For det mål om, at der skal ske en fordobling af økologien, er jo udmærket at have som mål, men det, som vi er usikre på, er, om man kan nå det mål med de midler, der er afsat. Hvis man ville noget mere, kunne man selvfølgelig også gøre noget mere, og derfor kunne det være interessant at høre, hvordan man er kommet frem til den her fordeling af midlerne.

Så er det sådan, at vi ved, at landdistriktsmidlerne jo er en del af landbrugsstøtten, som vi har mulighed for at bruge. Vi ved, at LAG'erne – de lokale aktionsgrupper, som de også hedder på dansk – fattes penge derude. Vi i Socialdemokratiet går meget ind for liv ude på landet og for aktiviteter, der understøtter forskellige ting, som ikke lige kan hænge sammen i sig selv, og der er det jo fornuftigt at bruge nogle penge på det.

I det hele taget er det sådan, at vi gerne så, at landbrugsstøtten blev afviklet, og det er stort set hele det danske Folketing jo enige om. Det er ikke sikkert, at landbruget synes, at vi lige skal lade dem være de første, der gør det – vi kan godt gå lidt i de andres fodspor på det punkt. Men vi skal tage nogle initiativer, for at landbruget kan klare sig selv på konkurrencemæssige vilkår, også i fremtiden.

Indtil vi kommer hen til det punkt, ønsker vi at bruge alle de muligheder, vi har, for at tage toppen af landbrugsstøtten. Der er jo ingen grund til at give millionstøtte til milliardærer, og derfor synes vi, det er rimeligt at klippe noget mere oppe i toppen, end man gør. Det er jo også her spørgsmålet om, hvorfor man ikke bruger reglerne om modulation fuldt ud, for på den måde kunne vi få nogle flere penge til at lave natur og miljø og økologi og understøtte livet i landdistrikterne; det ville være fornuftigt, når vi nu kigger på det i den her forbindelse.

Når man skal finansiere nogle ting, er det jo fornuftigt nok at kigge på den pengepose, man har, men vi tager altså pengene fra nogle steder, hvor de skulle have været gået til andre formål. Jeg ønsker, at fødevareministeren svarer på, hvad det er for nogle ting, man ikke kan få i fremtiden. Det er jo også her, at Dansk Landbrug siger, at den der plan om Grøn Vækst i hvert fald er uden vækst, fordi der ikke er plads til, at landbruget kan vokse i de kommende år inden for de rammer, som sættes med det her. Derfor er det interessant at se – og det vil vi selvfølgelig også spørge til under udvalgsbehandlingen – hvorfor man har valgt at give så lidt til økologi. Hvorfor vil man ikke bruge frivillig modulation, hvorfor ikke sikre noget mere økologi?

Det er udfordringen, og det er det, der efterspørges i dagens Danmark. Jeg synes, det er lidt synd, at regeringen har valgt så fattigt et udgangspunkt som det her.

Tak til ordføreren, og herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen.

Forslaget til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og lov om fiskeri og fiskeopdræt. (Bemyndigelse til indførelse af frivillige ordninger, ændret overførsel af pesticidafgiftsprovenu fra Skatteministeriet til Fødevareministeriet som følge af aftalen om »Grøn Vækst« m.v.)

Lovforslaget her indeholder bl.a. forslag til ændring på baggrund af den gennemgang, der har været af EU’s landbrugspolitik, det såkaldte sundhedstjek. I forbindelse med sundhedstjekket er der vedtaget særlige økonomiske ordninger, som det er frivilligt for Danmark at gennemføre, men som også indebærer national medfinansiering. Med »Grøn Vækst«-aftalen er det besluttet at anvende de uudnyttede midler, der er i forbindelse med landbrugsstøtten, og som ellers ville gå tilbage til EU. Det svarer til ca. 120 mio. kr. årligt.

På nuværende tidspunkt lægges der ikke op til at anvende de øvrige muligheder, der er for økonomisk støtte, da dette ikke vurderes hensigtsmæssigt med den nuværende økonomiske situation i landbruget. Vi ønsker ikke at presse landbrugserhvervet yderligere økonomisk netop nu. Og ordningen bygger jo på krone til krone-princippet.

De 120 mio. kr. er midler fra den direkte landbrugsstøtte. Som led i »Grøn Vækst«-aftalen vil disse midler bl.a. blive brugt til tilskud i forbindelse med økologisk jordbrug. Desuden er det hensigten at anvende dele af disse midler til støtte til energiafgrøder, pleje at græsarealer og lignende og selvfølgelig naturforbedrende foranstaltninger.

Det er ligeledes en del af »Grøn Vækst«-aftalen, at brugen af pesticider i landbruget selvfølgelig skal nedbringes, og en betydelig andel af det økonomiske overskud, der kommer i forbindelse med afgifter, skal anvendes til finansiering af »Grøn Vækst«-initiativer. Derfor foreslås reglerne for overførsel af pesticidafgiftsprovenuet til Fødevareministeriet ændret. Der overføres for fremtiden i alt 250 mio. kr. årligt til jordbrugsområdet og Fonden for økologisk landbrug, svarende til det beløb, der vil fremkomme ved en behandlingshyppighed på 1,7. Resten af beløbet på ca. 320 mio. kr. i 2010 overføres til Fødevareministeriet og Miljøministeriet til finansiering af »Grøn Vækst«.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren, og herefter er det SF's ordfører, fru Pia Olsen Dyhr.

Landbruget er ikke et erhverv som andre. De har en ganske særlig rolle, og det er jeg også sikker på at de selv er enige i. De er nemlig også naturforvaltere. I SF ser vi gerne, at landbruget bliver de ypperligste naturforvaltere – det er desværre ikke tilfældet i dag. Her kunne EU hjælpe os lidt på vej, for i EU’s landbrugsstøtteordninger er det jo muligt at optage helt op til 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte og omdirigere den til natur- og miljøhensyn i landbruget. Det vil sige, at pengene ikke forsvinder fra landbruget, de dirigeres bare i retning af de landbrug, der har ambitioner for natur og miljø i deres landbrugsproduktion. Den mulighed har ministeren ikke ønsket at bruge, og det var meget tydeligt i løbet af forhandlingerne om »Grøn Vækst«.

Til gengæld lægger ministeren nu op til, at vi anvender de ubenyttede midler under den direkte landbrugsstøtte, svarende til 120 mio. kr., og det er bestemt et skridt på vejen. Vi havde gerne set, at vi havde hjemtaget alle midlerne, så havde vi haft yderligere 750 mio. kr. til natur og miljø. Det har regeringen ikke været villig til, og det viser nok også lidt om ambitionsniveauet for dansk natur og miljø – og det er ærgerligt for dansk natur.

Det er jo lidt ligesom et Kinderæg: Man får mere end én ting ad gangen, hvis man vælger den her løsning. Man får godt landbrug, man får kvalitetslandbrug, og man får natur og miljø. Men ministeren nøjes altså med skallen og vil ikke have indholdet.

Vi er altså positive over for, at ministeren får bemyndigelse til at hjemtage midlerne. Det er i hvert fald et vindue, som vi godt kunne tænke os at bruge yderligere på et senere tidspunkt, og nu er der i hvert fald åbnet op for det også ved at give ministeren en bemyndigelse.

Penge, der bliver hjemtaget af de ubenyttede midler, skal bruges til økologi, men lur mig, om det nødvendigvis betyder, at vi får mere økologi i Danmark, for det er jo ikke sådan, at økologerne får flere penge. Der er ikke lagt op til – som vi ellers havde ønsket i SF – at når man omlægger til økologi, får man en større pose penge, og vi ved alle sammen, at det er den fase, hvor det er rigtig svært. Og danske landmænd tøver lidt med at omlægge til økologi, fordi de netop synes, det er ganske omkostningsfuldt især i de første 2 år.

Her har regeringen ikke været villig til at sige: Vi sætter flere penge af til omlægningsstøtten netop for at fremme, at der er flere, der omlægger til økologi. Det er ærgerligt, fordi det gør det rigtig svært at være sikker på, at flere omlægger til økologi, hvilket også økologerne gør opmærksom på. Så vi får ikke nødvendigvis mere økologi, vi får måske flere økologiske brug, og det er derfor, at der er afsat flere penge, men det er ikke med til at tilskynde, at der kommer flere økologer.

Vi noterer os også, at der i forslaget er lagt op til en anden brug af promillepengene, og det ser vi faktisk også positivt på. Det er en god måde til at sørge for, at økologerne også får andel i promillepengene. Vi vil så gerne se på regnestykket bag det her, om det faktisk betyder, at økologerne er med til at bidrage mere til den her omfordeling, eller om det, at økologerne bidrager mere, også er med til at gøre, at økologerne får en større andel af midlerne i sidste ende. Men det er jo så udeståender, vi må se på.

SF kan ikke umiddelbart støtte forslaget, vi afventer, hvordan vi kommer til at behandle det videre. Vi er kritiske over for den her metode, men lad os nu se, hvad vi kan blive enige om i udvalgsarbejdet senere hen.

Tak til ordføreren, og så er det den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen.

Dette punkt handler om L 40, lovforslag om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger. Regeringen lægger med udspillet »Grøn Vækst« op til at investere betydelige midler, som skal bidrage til, at vi opnår de meget ambitiøse mål for vand, miljø, natur, klima m.v.

Der blev afsat 13,5 mia. kr. fra 2010-2015, en årlig indsats på 2,3 mia. kr., inklusive EU-medfinansiering, som er en af de væsentlige stigninger i forhold til niveauet 2006-2009. Regeringen lægger op til, at der afsættes midler til at skabe gode rammer for vækst i landbruget og fødevareerhvervet. Der afsættes midler årligt til at frembringe produktion af grøn energi. Ligeledes blev der også afsat midler til at skabe rammer for en fordobling af det økologiske areal frem til 2020. Der afsættes 379 mio. kr. til udvikling af »Grøn Vækst«-laboratoriet.

Samtidig lægges der op til en drøftelse af at styrke forsknings- og innovationsindsatsen på miljø- og fødevareområdet. Der ønskes fra regeringens side at fortsætte aktiviteterne under landdistriktsprogrammet, som ikke direkte relaterer til »Grøn Vækst«. Finansieringen af »Grøn Vækst« er tænkt at skulle være en kombination af nationale midler og midler fra EU. Af regeringsgrundlaget 2007 fremgår det også, at der afsættes 1 mia. kr. til natur- og miljøindsatsen fra 2010-2013. Hertil kommer midlerne fra pesticidafgiften, som også anvendes til grønne initiativer.

EU's landbrugspolitik giver mulighed for at anvende 10 pct. af den direkte landbrugsstøtte til miljøformål, de såkaldte artikel 68-midler, men det skønnes på nuværende tidspunkt, at anvendelsen af yderligere midler under artikel 68 ikke er hensigtsmæssig under hensyntagen til den økonomiske situation i landbruget. Regeringen har som pejlemærke, at 75 pct. af midlerne under landdistriktsprogrammet skal afsættes til natur- og miljøindsatsen og 25 pct. af midlerne til erhvervsrettede og øvrige aktiviteter i landdistrikterne med henvisning til »Mulighedernes samfund«.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Lone Dybkjær.

Da mit partis ordfører fortsat ikke kan være til stede, skal jeg på fru Bente Dahls vegne redegøre for vores holdning til det her forslag.

Jeg vil sige som udgangspunkt, at vi vil følge udvalgsarbejdet nøje, for der er da klart dele af det her lovforslag, som ikke er så dårlige. Vi synes, at det er fint, at ministeren tager nogle flere EU-midler og forskellige andre ting hjem. Det, der er problemet for os, er, at det er lidt svært at gennemskue, hvad totaliteten af det her bliver, og derfor vil vi tage endelig stilling i forbindelse med udvalgsarbejdet. Så ministeren har endnu en chance for – måske – at få nogle af os lidt mere med på lovforslaget end i de tidligere tilfælde. Men ellers vil jeg sige, at jeg mærker en almindelig udmattelse her i salen, så jeg skal ikke gøre min tale længere.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg skal også nøjes med at komme med et par bemærkninger til det her lovforslag. Jeg vil starte med at sige, at vi selvfølgelig synes, det er godt, at man hjemtager de penge, som man har besluttet sig til at hjemtage i det her lovforslag, men jeg vil fastholde, at jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at man ikke benytter lejligheden til at hjemtage alle de midler, man kan, sådan at man fik mulighed for at give en langt større saltvandsindsprøjtning i forhold til udviklingen i landdistrikterne end den, der er lagt op til.

Jeg vil bare sige, at det jo ikke er sådan, at den måde at hjemtage pengene på ville betyde, at der ikke kom penge til landbruget – der er ikke mange natur- og miljøpenge inden for det her område, som ikke på den ene eller den anden måde kommer til at tilgodese dele af landbruget – men det er jo rigtigt, at ved at gøre det på den måde ville man målrette støtten mod de dele af landbruget, som for alvor arbejder på at løse nogle natur- og miljøudfordringer. Det synes jeg sådan set ville være et rigtig fornuftigt initiativ, og da det jo er mit klare indtryk, at der i hvert fald ved festlige lejligheder her i Folketinget er enighed om, at den generelle landbrugsstøtte skal reduceres/fjernes, så burde det vel også være ret oplagt. Men når det kommer til stykket, er der altså hensyn, der forhindrer, at det sker, og det er vi selvfølgelig kede af.

Jeg vil også sige, at vi synes, at den måde, man i øvrigt finder finansiering til initiativerne i aftalen om »Grøn Vækst« på, er dybt problematisk. Det er ikke så meget det, at man tager nogle midler fra pesticid- og CO 2 -afgifterne, altså 20 pct. af dem – det er dem, der så tilfalder promilleafgiftsfondene og Fonden for økologisk landbrug – men jeg må indrømme, at det set fra Enhedslistens synspunkt er komplet ubegribeligt, hvorfor det er Fonden for økologisk landbrug, som skal reduceres forholdsmæssigt mest, med 24 pct., hvis vi sammenligner det med Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget; dér reduceres der kun med 12 pct. Efter vores opfattelse er det sådan, at den andel af promille- og produktionsafgiftsfondenes midler, der går til økologi, i forvejen er alt for lille, og den afspejler ikke den stigende efterspørgsel efter økologiske varer.

Man burde efter vores opfattelse øge tilskuddet til økologi ganske væsentligt. Man kunne jo tage udgangspunkt i sektorens andel af landbrugets samlede omsætning. Man kunne – og det ville jo være langt mere visionært – tage udgangspunkt i det ønske, man har om, hvor stor en andel det økologiske landbrug skal udgøre af den samlede danske landbrugsproduktion. Det synes vi i hvert fald ville være et godt initiativ.

Vi synes også, det ville være rigtig godt, hvis man samlede det, der går til økologi, i en særskilt fond, således at det bliver klart, hvor stor en del af de samlede midler, der går til økologi. Det synes vi i Enhedslisten ville være en god og fremadrettet løsning.

Men hovedproblemet i det her lovforslag er dels, at man ikke hjemtager de midler, man har mulighed for, dels at man har valgt en finansiering, hvor man sådan set meget konsekvent går efter at tage pengene fra økologerne – for så ganske vist at give nogle af dem tilbage til økologerne – men det synes vi er en uhensigtsmæssig måde at finansiere tingene på.

Tak til ordføreren. Fødevareministeren.

De to emner, som hr. Per Clausen nævnte her til sidst, er jo også dem, som de forskellige ordførere har kredset om. Vi har tidligere, som jeg tror bl.a. fru Pia Olsen Dyhr refererede til, diskuteret muligheden for at hjemtage de 750 mio. kr., som jo vel at mærke er en frivillig ordning, og hvor man simpelt hen ville tage midler direkte fra landmanden fra den direkte støtte og bruge til andre formål, men jeg skal dog understrege, at det skal være formål, der er relevante for landmændene, og at det ikke bare kan være landdistriktsmidler eller lignende.

Vi har fra regeringens side sagt meget klart, at med den økonomiske situation, der er i landbruget nu, vil det være helt forkert bare sådan at reducere i den direkte støtte. Derfor må jeg sige, at jeg afviser, at vi udnytter de midler. Til gengæld udnytter vi de 120 mio. kr., som flere også været inde på, og som er et overskud, der fremstår. Det er oplagt, at vi sørger for, at de kommer til gavn for initiativer inden for »Grøn Vækst«.

Så har flere ordførere også været inde på fordelingen af promillemidlerne, og hvordan fordelingen er bl.a. til økologer. I dag er tilbageførslen af midler til fondene jo direkte koblet til landbrugets forbrug af pesticider. Det vil sige, at der, hvor der bliver anvendt flere pesticider, der, hvor forbruget er højt og der kommer flere penge ind, ja, der bliver der også tilbageført flere midler til fondene. Vi sætter nu et loft på 1,7 i forhold til målsætningen om behandlingshyppighed med pesticider. Det vil sige, at det er det, der kan tilbageføres, og resten ryger så over andre til andre formål. Den fordeling, der er fondene imellem, er i virkeligheden en gammel model på området, som simpelt hen bliver videreført. Så det er begrundelsen for, at modellen ser ud sådan, som den gør.

Så skal jeg kun tilkendegive, at vi gerne leverer regnestykker, som flere gerne ville se yderligere på under udvalgsarbejdet. Bl.a. nævnte fru Pia Olsen Dyhr det, og det stiller vi selvfølgelig gerne op til.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg tror ikke helt, at fødevareministeren var opmærksom på, at jeg også stillede nogle spørgsmål om det her. Det indgår nok i de regnestykker, vi kan få sendt over efterfølgende.

Det forhold, jeg spurgte lidt til, der måske er lidt drilagtigt, er det med, at de midler, der kommer fra promilleafgiftsfondene, jo bruges på nogle opgaver i dag. Når man flytter dem til noget andet, hvad er det så, man misser, hvad er det, man ikke får? Det er jo også en af de ting, som landbruget har gjort opmærksom på, og man bruger det her udtryk: Man fodrer hunden med sin egen hale. Det synes jeg i hvert fald ministeren skylder et svar på.

Det andet drejer sig om den fordeling, der er, når man putter nogle af pengene over, 250 mio. kr. fast om året, og fødevareministeren får den bemyndigelse. Så bliver der lavet en fordelingsnøgle. Den ser meget, meget lille ud på økologidelen, og kunne man ikke godt gøre den noget større?

Så er der selvfølgelig hele spørgsmålet om, hvorfor man ikke hjemtager alt, hvad man kan, i forhold til frivillig modulation.

Ministeren.

Jeg vil simpelt hen foreslå, at vi giver en nærmere beskrivelse af de aktiviteter, der er i fondene. Jeg kan jo ikke svare på, hvad det så er for nogle aktiviteter, der ikke vil blive udført fremover. Men vi kan godt indhente oplysninger om, hvad det er for forskellige aktiviteter, der foregår, og på den måde give udvalget et bedre kendskab til det.

Som jeg svarede tidligere, er den fordelingsnøgle, der er i anvendelse i forhold til, hvordan midlerne bliver fordelt på fondene, sådan set den model, der har været, har jeg forstået, i en årrække. Men det kan vi også gøre nærmere rede for under udvalgsbehandlingen.

Jeg har klart svaret på spørgsmålet vedrørende hjemtagningen. Det handler om, at landmændene er i en økonomisk meget vanskelig situation p.t., og det vil være helt forkert, at vi i den situation griber ind og siger, at vi nu tager yderligere 10 pct. af den direkte støtte, der går til landmændene. Det vil jeg finde helt uacceptabelt i forhold til landbrugets situation.

Hr. Bjarne Laustsen.

Men det er så ikke forkert at tage alle de penge, der er gået til andre formål, og det er selvfølgelig fint, at vi får en liste over, hvad de penge plejer at blive brugt til, fordi det vel er opgaver, der er blevet subsidieret, betalt, af de midler, der er gået tilbage. Man kan altid diskutere, om pengene fra en afgift på et eller andet skal gå direkte tilbage til dem, der har indbetalt den, eller hvordan det skal være.

Men nu ser regeringen så anderledes på det. Nu er det så ikke forkert at tage dem, fordi regeringen skal finansiere »Grøn Vækst«. Det er der, jeg godt vil sikre mig, at det her ikke kommer til at gå ud over landdistrikterne, økologerne, natur og miljø og alle de andre ting, som vi tidligere har været med til at understøtte, fordi det er vigtige aktiviteter i forhold til at skabe liv ude på landet og sådan noget, som jeg lægger utrolig meget vægt på. Derfor ønsker jeg, at vi prøver at kigge på, hvad det er for nogle ting, vi ikke kan gøre i fremtiden, fordi man nu gør det her fra regeringens side. Det er såmænd bare det, og det må vi så også kigge på under udvalgsarbejdet.

Ministeren.

Som nævnt skal jeg gerne bistå med at finde ud af, hvad det er for nogle aktiviteter, der foregår i fondene, og hvor man kan antage at der vil være mindre aktivitet. Men det væsentlige i det her er jo ikke, hvilke midler der er til rådighed i fondene, men hvilke principper der gælder. Der er det, vi siger, at når pesticidforbruget er højere end det, vi har aftalt, vil vi ikke tilbageføre de midler, der kommer ind. Vi sætter simpelt hen et loft i forhold til den aftalte behandlingshyppighed på 1,7 – det synes jeg er fuldt ud forsvarligt at gøre – og siger, at alt, hvad der ligger derudover, så bliver anvendt til finansiering af andre initiativer i »Grøn Vækst«.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg har noteret mig, at ministeren ikke ønsker at hjemtage de 10 pct.; det ville ministeren faktisk heller ikke, da SF fremsatte sit beslutningsforslag om at pålægge ministeren at hjemtage de 10 pct., og det er der egentlig meget god konsistens i.

Men nu får ministeren jo faktisk bemyndigelse til at kunne gøre det. Der er mulighed for, at ministeren faktisk kan gøre det, og hvis nu landbruget står i en anden finansiel situation, hvor det kommer til at gå godt i dansk landbrug, vil ministeren så være interesseret i at benytte sig af muligheden?

Ministeren.

Jamen jeg udelukker bestemt ikke, at jeg på et tidspunkt vil være interesseret i at benytte mig af de muligheder. Derfor har jeg jo også i forhandlingerne i EU-sammenhæng arbejdet ihærdigt for, at midlerne kunne anvendes til nogle fornuftige og fremadrettede formål, og her synes jeg faktisk vi har fundet en udmærket løsning. Men jeg synes simpelt hen ikke, det er forsvarligt i den nuværende økonomiske situation for landbruget at sige, at nu tager vi for resten bare 10 pct. af de direkte udbetalinger.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil godt vende det om og sige, at det ikke er forsvarligt for dansk natur og miljø, at man ikke benytter sig af muligheden for at få landbruget til at tage sin rolle som naturforvalter lidt mere alvorligt, men den diskussion kan vi gemme til senere.

Det, jeg synes er interessant, er, at ministeren faktisk siger, at hun på en eller andet tidspunkt er villig til at kigge på at tage nogle midler fra landbruget. De skal selvfølgelig føres tilbage til landbruget, men der skal være særlig fokus på natur og miljø. Det synes jeg er positivt, og det vil jeg da gerne sige tak for, for det er da et skridt i den rigtige retning.

Derudover vil jeg gerne spørge ministeren: Hvis vi nu kan se om 2 år, at situationen er vendt i landbruget, hvor meget skal der så til, for at man kan sige, at kurven er knækket? Hvis situationen lige pludselig er positiv, er det så på det tidspunkt, ministeren slår til?

Ministeren.

Det kan jeg jo ikke svare på på nuværende tidspunkt, men jeg synes altså bare, det er interessant, at fru Pia Olsen Dyhr åbenbart mener, at vi roligt kunne tage de 10 pct. på nuværende tidspunkt. Det siger jo noget om, hvor optaget SF er af den økonomiske krise i landbruget, det må man sige er klar tale fra SF's side. Jeg synes som sagt, det ville være helt uforsvarligt i forhold til den økonomiske situation, landmændene er i.

Jeg arbejder jo generelt på, at vi får ændret den direkte støtte, således at den kan gå til andre tiltag, som er mere fremadrettede og mere modsvarer de udfordringer, som landbruget står over for. Her vil jeg i øvrigt kvittere for et udmærket samarbejde med forskellige partier i Folketinget i forhold til, hvad der på sigt er en fornuftig fælles landbrugspolitik. Det ændrer jo ikke ved, at vi aktuelt bliver nødt til at tage udgangspunkt i, hvad det er for nogle forhold, der gør sig gældende, og hvordan landmændenes konkurrencesituation er i forhold til landmændenes i andre lande. Det er altså også et aspekt, der må indgå, når man tager stilling til, hvor voldsomt man vil reducere støtten.

Fru Lone Dybkjær for en kort bemærkning.

Jeg bliver lidt irriteret over, at ministeren altid beskylder os andre for at være økonomisk uansvarlige. Jeg synes, det er rimelig økonomisk uansvarligt at give så mange skattelettelser til næste år med det underskud, vi har på statsbudgettet.

Ministeren.

Det synspunkt fra fru Lone Dybkjærs side har jeg noteret mig tidligere i dag, og jeg er stadig væk uenig.

Tak til fødevareministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.