Forslag til lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om statstilskud til produktrettedeenergibesparelser og lov om afgift af elektricitet og om ophævelse af lov om Elsparefonden(oprettelse af Center for Energibesparelser m.v.) vil blive fremsat i Folketinget den. 8. oktober2009.Lovforslaget blev den d. 8. juli 2009 sendt til 74 organisationer og virksomheder med høringsfristden 12. august 2009. Energistyrelsen har efterfølgende modtaget 50 høringssvar, hvoraf 5 harmeddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. Derudover har Danske Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforening, Frederikshavn Kommune, Halsnæs Kommune, Horesta,NRGI Rådgivning, Omega SoftTech, Rockwool, Statens- og Kommunernes Indkøbs Service (SKI),SydEnergi på eget initiativ sendt bemærkninger til lovforslaget.I den følgende gennemgås høringssvarene i hovedtræk opdelt i ét afsnit med generellebemærkninger og seks afsnit knyttet til lovforslagets hovedemner. Der henvises i øvrigt til defremsendte høringssvar. Klima- og Energiministeriets bemærkninger er anført i kursiv efter hvertemne, herunder oplysninger om hvorvidt høringssvaret har givet anledning til ændringer.Udover de kommentarer som er sammenfattet i dette høringsnotat indeholder høringssvarene enrække mere tekniske og redaktionelle kommentarer til lovforslaget. Disse kommentarer vil bliveindarbejdet i lovforslaget i fornødent omfang.Herudover er forslagets titel ændret, som følge af at forslaget nu også indeholder en ændring af lovom afgift af elektricitet og lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser ligesom der erforetaget en række redaktionelle og lovtekniske ændringer efter høring af Justitsministeriet.

tilknytning hertil er der entydig opbakning til at besparelsesindsatsen skal rettes mod alle sektorerog energiformer, og mange anfører, at det er en god ide, at der lægges op til en opprioritering afbesparelsesindsatsen i forhold til varmeforbrug og til energiforbrug i erhvervslivet.Bl.a. Dansk Energi, Danmarks Naturfredningsforening (DN), Ingeniørforeningen (IDA) ogDanmarks Tekniske Universitet (DTU) finder, at det ville være naturligt, at energispareprogrammet,herunder Center for Energibesparelser også omfattede energibesparelser inden for transportområdet.DI, DI ITEK, DI Energibranchen, DI Byggematerialebranche nævner, at sondringen mellemgenerelle opgaver og konkrete energispareaktiviteter vil give en klarere rollefordeling ogorganisering af besparelsesindsatsen.Det Økologiske Råd undrer sig over, at der fremlægges lovforslag når der fortsat pågår politiskeforhandlinger om organiseringen af den fremtidige besparelsesindsats. Landbrug & Fødevarerfinder, at det er problematisk, at regelsættet omkring energiselskabernes energispareforpligtelserikke er på plads før der skal tages stilling til de øvrige elementer i den fremtidigebesparelsesindsats. Bl.a. Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE)og Danske Arkitektvirksomheder fremfører kritik af energiselskabernes besparelsesindsats.Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI) anfører, at det er vigtigt at koordineringen afbesparelsesindsatsen også omfatter energiselskabernes indsats, og de foreslår at bevare dennuværende § 12, som giver ministeren mulighed for at påbyde en energiforsyningsvirksomhed atudbyde gennemførelsen af lovpligtige energispareaktiviteter til kvalificerede virksomheder,organisationer og lign.BemærkningerDe generelle synspunkter om oprettelse af programmet og inddragelse af alle sektorer ogenergiformer giver ikke anledning til bemærkninger.Initiativerne på transportområdet er fastlagt i den politiske aftale af 29. januar 2009(V, K, RV, LA)om en grøn transportpolitik og i regeringens handlingsplan om bæredygtig transport. På dennebaggrund er det ikke hensigtsmæssigt også at inddrage transportområdet i programmet forenergibesparelser.De lovgivningsmæssige rammer for energiselskabernes energispareindsats findes i henholdsvis el-,naturgas- og varmeforsyningslovene, og det er ikke hensigtsmæssigt at have supplerende reguleringheraf i denne lov. Det er i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 fastlagt atenergiselskabernes energispareforpligtelser fra 2010 skal øges med ca. 85 pct. til 5,4 PJ per år. Dedetaljerede rammer for selskabernes indsats vil blive justeret bl.a. med baggrund af anbefalingernei den uafhængige evaluering af besparelsesindsatsen.Den hidtidige § 12 foreslås ophævet sammen med resten af kapitlet om de lokale energispareudvalgog de kollektive forsyningsvirksomheders energispareopgaver, fordi hensynene bag dissebestemmelser nu er blevet tilgodeset ved ændringerne af forsyningslovene i 2006. Denne lovgivningudmønter den energipolitiske aftale fra 2005 om energispareindsatsen. Herved er der indført etsammenhængende grundlag for el-, naturgas- og varmeforsyningsvirksomhedernesenergispareaktiviteter, som også tilgodeser spørgsmålet om udbud til kvalificerede aktører.

2. Etablering af et Center for Energibesparelser

Organisatorisk set-up

Med hensyn til centerets organisatoriske set-up afspejler høringssvarene forskellige holdninger, somi hovedtræk er gengivet nedenfor.DE, DONG og Energirådgiverne a/s mener, at det er hensigtsmæssigt at de generelleenergispareaktiviteter samles under ét med det formål at understøtte en konkret omkostningseffektivrealisering af energibesparelser i samfundet. De fremhæver endvidere, at centeret skal følge densamme energipolitiske linje som myndighederne i øvrigt, således at sammenhængen sikres og at deenkelte initiativer ikke modarbejder hinanden. De peger også på nødvendigheden af, at denfremtidige organisering af centeret sikres den nødvendige uafhængighed.DI, DI ITEK, DI Energibranchen, DI Byggematerialebranche støtter lovforslaget. DI støtterendvidere EUDP-modellen, idet den vil sikre en uafhængig og fagligt godt funderet ledelse.HNG/Midt-Nord og SydEnergi er positive overfor at den generelle information omenergibesparelser dvs. kampagner og vidensformidling m.m. samles under ét og fremover alenevaretages af Center for Energibesparelser. HNG begrunder dette med centeret tætte relationer til deenergipolitiske myndigheder samt behovet hos forbrugerne for en ensartet information.Varmepumpefabrikanterne er generelt positive overfor det fremlagte forslag og anfører, at det ervigtigt, at klima- og energiministeren har det overordnede ansvar for indsatsen, idet den hidtidigeorganisering ikke har været tilfredsstillende. Centeret skal desuden sikres total uafhængighed afenkelte aktører, som opererer i markedet.Kommunernes Landsforening (KL) og DS - Håndværk og Industri anfører at etableringen af etCenter for Energibesparelser er et positivt tiltag og anbefaler, at Elsparefondens erfaringer ogproaktive tilgang videreføres i det nye center.Dansk Fjernvarme fremhæver, at man har foreslået at etablere en EUDP-lignende ordning. Andreorganisationsformer var også en mulighed, men det er vigtigt er sikre en organisationsform somunderstøtter uafhængighed og handlefrihed til eksempelvis at indgå aftaler med eksternevirksomheder om energisparende udstyr.Landbrug og Fødevarer tilslutter sig også, at der oprettes et selvstændigt center og atarmslængdeprincippet lægges til grund i forhold til det politiske system. Landbrug og Fødevarerhenviser i den forbindelse til lovforslagets hovedindhold i de almindelige bemærkninger.

Frederikshavn Kommune bakker også op om behovet for en koordineret indsats på spareområdet,men understreger at det nye center skal fremstå som en uvildig part, der ikke er underlagt deforskellige partiers politiske dagsorden.Organisationen for Vedvarende Energi (OVE) / Energitjenesten støtter, at der etableres en helt nyorganisation og anbefaler at den placeres i et relevant fagligt miljø. OVE / Energitjensten pegerdesuden på, at centeret skal være en handlekraftig og dynamisk organisation, der skal væreselvstændigt styret med egen identitet, og som adskiller sig fra andre aktører administrativt,strategisk og aktivitetsmæssigt.BfBE mener ikke, at centeret skal placeres i tilknytning til Energistyrelsen, da man herved afskærersig fra ønsket om omkostningseffektivitet og markedsstyring som beskrevet i Handlinsplanen fra2005, ligesom de mener, at det vil blive vanskeligere at signalere den ønskede afstand til detpolitiske niveau.Dansk Byggeri, Dansk Erhverv og FRI deler dette synspunkt og konstaterer bl.a. at en formeluafhængig instans vil være mere selektiv og operativ end en offentlig styrelse. FRI foreslår i stedetVidenscenteret for energibesparelser som organisatorisk model for et nyt Energisparecenter.Danske Arkitektvirksomheder har forståelse for, at Elsparefonden nedlægges, men anfører at det ervigtigt, at de positive erfaringer herfra videreføres i en ny organisation. DanskeArkitektvirksomheder finder det dog ikke tilstrækkeligt begrundet, at det nye center skal placeres iEnergistyrelsen.Greenpeace, IDA, Energi- og Olieforum.dk, VELTEC (VVS, el-branchen samtbelysningsbranchen) Rockwool, Energiforum Danmark, Statens og Kommunernes Indkøbs service(SKI), Forbrugerrådet, Elsparefonden, DN og Halnæs Kommune støtter at indsatsområdet udbredes,men anbefaler, at man fastholder en model med en Energisparefond, som ikke er forankret i enoffentlig styrelse. Det anføres i flere af høringssvarene, at det er nødvendigt, at sekretariatet kan ståfrit og alene referere til bestyrelsen, hvis det skal kunne fungere handlekraftigt, effektivt ogtroværdigt i et marked med mange stærke aktører.Rockwool, Energiforum Danmark, Dansk Center for Lys (DCL) m.fl. anfører, at det er afgørende atvidereføre det brede kendskab til Elsparefonden, herunder det ”brand” som Elsparefonden haropbygget gennem mange års indsats på besparelsesområdet.Elsparefonden advarer også om, at Elsparefondens store brandingværdi og stærke forbrugerprofil,som er forbundet med fondens konstruktion kan gå tabt ved oprettelse af et nyt center.Det Økologiske Råd finder ligeledes at de organisatoriske rammer, som Elsparefonden arbejderunder, er optimale for en effektiv, slagkraftig og troværdig indsats og bør bibeholdes. Ifølge DetØkologiske Råd vil en institution under Energistyrelsen, under direkte politiske kontrol, væreunderlagt millimeterretfærdighed, ligesom at det vil være svært for en statslig institution at være itæt dialog med udbudsiden og samtidig udfordre den ved især at fokusere på samarbejde med denprogressive del af udbudsiden.

BemærkningerDet skal bemærkes, at den valgte organisationsmodel svarer til den model, som med bred politisktilslutning, blev valgt ved etablering af Det Energiteknologiske Udviklings ogDemonstrationsprogram (EUDP). Modellen, som der er gode erfaringer med, vil sikre, atbestyrelsen i forbindelse med den daglige varetagelse af centerets opgaver er helt uafhængig af detpolitiske system så længe bestyrelsen holder sig inden for den godkendte handlingsplan og evt.fastlagte retningslinjer. Det fremgår af lovforslaget, at bestyrelsen træffer afgørelser i alle forholdvedrørende de opgaver, som i henhold til §§ 7 og 8 er henlagt til centret, herunder anvendelse afaktiviteter og tilskudsmidler.Så længe centeret overholder lovens formålsbestemmelse og almindelige forvaltningsmæssigeregler vil centeret ikke være underlagt noget krav om millimeterretfærdighed.Som ved EUDP er bestyrelsen således uafhængig og er ikke underlagt instruktionsbeføjelser iforhold til centerets konkrete aktiviteter – heller ikke i forhold til Energistyrelsens direktør.Bestyrelsens uafhængighed understreges også ved, at der i forslaget er indsat en bestemmelse om atklage over centerets afgørelser er begrænset til retslige spørgsmål (jf. nedenfor pkt. 7 om konkretekommentarer til enkelte bestemmelser).Etableringen af sekretariatet i tilknytning til Energistyrelsen afspejler et ønske om en tætterekoordinering og samordning af den samlede besparelsesindsats med henblik at opfylde den deambitiøse energipolitiske målsætninger. Tilknytningen til Energistyrelsen skal samtidig sikre enoptimal udnyttelse af de faglige og de administrative synergier både i forhold til de øvrigevirkemidler og aktører, herunder energiselskabernes øgede spareforpligtelser og i forhold tilEnergistyrelsen myndighedsopgaver. I forhold til en række af Energisparecenterets opgaver er deren betydelig faglig sammenhæng med en række af de overordnede myndighedsopgaver, somvaretages af ministeren/Energistyrelsen. Dette er blevet præciseret yderligere i bemærkningerne til§ 9.Det er imidlertid væsentligt at understrege at etableringen i tilknytning til Energistyrelsen dog ikkebegrænser bestyrelsens og sekretariatets uafhængighed i forbindelse med det daglige arbejde, ogdermed heller ikke centerets mulighed for at være proaktiv og handle hurtigt.Høringssvarene viser, at den ovenfor beskrevne uafhængighed ikke er klart nok beskrevet ibemærkningerne til lovforslaget, og bemærkningerne er derfor blive justeret i overensstemmelsemed ovenstående.Det fremgår af lovforslaget, at centeret skal videreføre nogle af Elsparefondens aktiviteter. Det vilvære op til den kommende bestyrelse at tage stilling hertil. I denne forbindelse er det naturligt, atudnytte Elsparefondens brand og goodwill..

Danske Arkitektvirksomheder peger på, at centerets ledelse og bestyrelse skal sikres det nødvendigeledelsesmæssig råderum og kompetencer, som kan sikre en hurtig implementering og succes, og deanbefaler at udpegning af bestyrelsen baseres på konkrete forslag fra relevante aktører evt. viaindstilling fra Energisparerådet.Elsparefonden peger på, at der er en uklarhed i, at der etableres en bestyrelse med eget sekretariat,samtidig med at det nye center placeres i tilknytning til Energistyrelsen med reference til styrelsensdirektør, og de henviser til at sekretariatet i givet fald har to chefer. Elsparefonden anbefaler istedet, at de hensyn der skal tilgodeses i forhold til Energistyrelsen bør varetages gennem et løbendesamarbejde.OVE / Energitjenesten anbefaler, at bestyrelsen ansætter sekretariatslederen, og atsekretariatslederen sammen med bestyrelsen ansætter øvrigt personale. OVE anbefaler endvidere, atdet er bestyrelsen som selvstændigt tilrettelægger centerets aktiviteter.Energiforum Danmark mener, at EUDP-modellen gør det sværere at opretholde den ønskedearmslængde fra det politiske system og en stærk og selvstændig profil og derfor bør det ligesom iden nuværende lov om Elsparefonden være bestyrelsen, som etablerer et sekretariatet.BemærkningerDer fremgår af lovforslaget, at der ved udpegning af bestyrelsen vil blive lagt vægt på, atbestyrelsen samlet har en bred indsigt i besparelsesområdet, energisystemer, økonomiske- ogtekniske forhold, markedsføring samt kampagne og vidensformidling, mv. Derudover udpeges bådeformanden og bestyrelsesmedlemmerne i deres personlige egenskab og ud fra egne kvalifikationerog ikke ud fra særlige organisations, erhvervs – eller myndighedsinteresser.Det er hensigten, at bestyrelsens sammensætning skal matche centeret brede opgaveportefølje, somdet også anbefales af bl.a. Dansk Energi. Dette er blevet præciseret i bemærkningerne til loven.Af hensyn til centerets funktions- og beslutningskraft foreslås det, at centeret ledes af en forholdsvislille bestyrelse bestående af 7 medlemmer (inkl. formand). For at sikre, at en forholdsvis lillebestyrelse matcher den brede opgaveportefølje er det afgørende, at ministeren harbeslutningskompetencen til at udpege bestyrelsens medlemmer, således at helheden og den samledekompetence sikres. Af samme grund er det ikke hensigtsmæssigt, at udvalgte aktører fårindstillingsret til bestyrelsen.Forslaget om at det er Klima- og Energiministeren, som ansætter lederen af sekretariatet efterindstilling fra bestyrelsesformanden og som stiller sekretariatsbistand til rådighed, svarer tilbestemmelserne i loven om EUDP.For yderligere at præcisere bestyrelsens uafhængighed foreslås det, at § 9 Stk. 1 ændres til,at”centeret ledes af en uafhængig bestyrelse”, som det ligeledes fremgår af Lov om EUDP.Med hensyn til ansættelse af det øvrige personale, vil det som ved EUDP være sekretariatslederen,der sammen med bestyrelsen (formanden) og Energistyrelsens direktør ansætter personalet.Ligesom ved ansættelser i EUDP m.v. er man opmærksom på, at der vil være behov for at ansættesærlige kompetencer og profiler for at sikre centerets proaktive og markedsorienterede profil. Dette

er dog ikke anderledes end, at der også andre steder i Energistyrelsen er behov for specifikkekompetencer, fx vedrørende indvinding og økonomiske beregninger.Der henvises i øvrigt til bemærkninger ovenfor under det organisatoriske set-up.

Centerets opgaver

Hovedparten af høringssvarene støtter op om lovforslagets forslag til centerets opgaver ogaktiviteter.FRI, Dansk Byggeri og BfBE støtter centeret opgaver, men BfBE og OVE / Energitjenestenefterlyser, at centeret også får til opgave at interessere sig for og udbrede VE-former.DE fremhæver, at centerets opgaver bør bestå af informationskampagner, vidensformidling,markedspåvirkning i form af producentsamarbejde, branchesamarbejde, uddannelses aktiviteter,udvikling af pakkeløsninger m.v. Centeret bør endvidere fokusere på aktiviteter, der medvirker til atnedbringe transaktionsomkostningerne i forbindelse med den konkrete indsats.Vindmølleindustrien anfører, at både centeret og rådet skal have fokus på intelligent elforbrugDI, DI ITEK, DI Energibranchen, DI Byggematerialebranche mener, at centerets opgaver især skalfokusere på tiltag uden for CO2-kvotebelagte sektor, herunder bygninger, transport og landbrug.DS – Håndværk og Industri ønsker, at centeret ligesom Elsparefonden skal kunne indgå aftale meden organisation eller virksomhed om at stå for administrationen af visse spareaktiviteter.Energirådgiverne er meget positive overfor udbredelsen af indsatsen til alle energiarter og sektorerog anbefaler en øget informationskampagne om muligheder for varmebesparelser.Landbrug og Fødevarer påpeger, at det er uklart hvilke opgaver centeret skal udføre og efterlyser enafklaring af snitfalden mellem energisparecenterets og energiselskabernes opgaver.HNG/Midt-Nord anbefaler, at tilskudsaktiviteten defineres nærmere og begrænses tildemonstrationsprojekter og -programmer, da det er uklart om der kan gives tilskud direkte tilenergiforbrugerne, hvilket i givet fald kan fører til konkurrence med andre aktører på området.NRGI Rådgivning m.fl. peger på, at det er vigtigt, at centeret understøtter og bidrager til at øgeeffekten af allerede igangværende tiltag, herunder bl.a. ordningen for energimærkning, kedel- ogvarmeanlæg og ventilations- og klimaanlæg, Eco-design direktivet og energiselskabernes indsats.Dansk Standard finder, at det generelt bør fremhæves i en række af lovforslagets bestemmelser, atbrugen af standardisering er et vigtigt virkemiddel for at fremme energibesparelser, som Center forEnergibesparelser og Energistyrelsen skal benytte i deres administration af loven.Omega SoftTec opfordrer til, at det nye center ikke må drive og indgå i kommercielle aktiviteter,ligesom det ikke bør kunne anbefale enkelte producenters teknologier og produkter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) understreger vigtigheden af atman viderefører Elsparefondens aktiviteter, herunder den 2-årige rammeaftale om reklameydelser,som blev udbudt i april 2009.BemærkningerDet primære arbejdsfelt for Center for energibesparelser er reduktion af slutforbruget af energigennem energibesparelser og energieffektivisering og herigennem at medvirke til at reducerebruttoenergiforbruget og reducere udledningen af CO2 fra energisektoren. Fremme af vedvarendeenergi kan indgå i det omfang det medvirker hertil. Det gælder fx. varmepumper.Centeret kan medvirke til at fremme intelligent elforbrug i det omfang det betyder en reduktion afelforbruget.Centerets indsats skal understøtte den øvrige besparelsesindsats i bred forstand, herunderenergimærkningen af bygninger og apparater, eftersynsordninger for kedler ogventilationsordninger, krav om energibesparelser i offentlige institutioner samt såvel andreaktørers som energiselskabernes indsats. Dette er blevet præciseret i lovforslagets § 7, inkl.bemærkningerne.Lovforslaget indeholder ingen begrænsninger i centerets muligheder for at indgå aftaler medorganisationer eller virksomheder om varetagelse af visse opgaver. Det fremgår tværtimod afbemærkningerne, at det forventes, at sekretariatet vil være forholdsvis lille og at en stor del afopgaverne vil blive løst ved hjælp af konsulenter m.v.Det vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være hensigtsmæssigt at definere centeret opgaver irelation til informationskampagner og tilskud nærmere. Det må være op til den kommendebestyrelse, men det er forventningen, at der primært vil være tale om generelle landsdækkendeinformationsaktiviteter.Standardiseringsarbejdet vurderes som et væsentligt virkemiddel for fremme af energibesparelseruden at det særskilt skal fremmes i loven.Centeret vil have stor grad af frihed til at varetage opgaver, som er hensigtsmæssige til at fremmeenergibesparelser, men som en offentlig institution bør centeret give lige vilkår for alle som leverop til de opstillede krav.Det fremgår af lovforslaget, at Center for Energibesparelser ved lovens ikrafttræden indtræder iElsparefondens forpligtelser og rettigheder.

Energiforum Danmark savner således en beskrivelse af de langsigtede må og succeskriterier forcentret. Desuden foreslår Energiforum Danmark, at det tilføjes loven, at bestyrelsen som det førsteetablerer de langsigtede mål i dialog med Energisparerådet og andre vigtige aktører på området.BemærkningerSom det fremgår af bemærkningerne til § 8, er det hensigten, at handlingsplanen skal uarbejdesårligt og forelægges ministeren. Den årlige handlingsplan skal udarbejdes med baggrund i et 3-5årigt perspektiv for indsatsen. Således er der taget højde for et flerårigt perspektiv.Endvidere er det hensigten, at Center for Energibesparelsers udkast til handlingsplan inklusiv det3-5årige perspektiv forelægges for Energisparerådet forud for ministerens godkendelse. Desudenkan Rådet også på eget initiativ komme med forslag til nye initiativer – ikke bare i forhold tilcenteret men også i forhold den samlede energibesparelsesindsats

Centerets samspil med andre aktører

Teknologisk Institut, DI, DI ITEK, DI Energibranchen, DI Byggematerialebranche, DS Håndværkog Industri, FRI samt Energiforum Danmark anfører, at der kan opstå et overlap mellem Center forEnergibesparelsers opgaver og Videncenter for Energibesparelser i Bygningers opgaver, da der ilovforslaget står, at Center for Energibesparelser skal medvirke til opprioritering afvarmebesparelser i bygninger, samt arbejde med udvikling af pakke- og standardløsninger ogformidle disse. Derfor bør arbejdet mellem de to centre koordineres, så centrene kan samarbejde omat opnå besparelser, da Videncenter for Energibesparelser i Bygninger bør opretholdes somselvstændig, uafhængig enhed med egne kampagnemidler, og ikke underlægges centeret.DE, DONG Energy, Dansk Fjernvarme, Det Økologiske Råd og SydEnergi påpeger, at det ervigtigt, at der fokuseres på samarbejdet / koordineringen mellem centeret og de øvrige aktører ienergispareindsatsen, således at der bl.a. ikke opstår konkurrence med de aktører, der sikrer denkonkret realisering af energibesparelser. Eventuelt ved at sætte andre evalueringsstandarder end forselskaberne.Samtidig finder Danske Arkitektvirksomheder, Det Grønne Hus, DS Håndværk og Industri,Energiforum Danmark, Energirådgiverne, FRI, KL, NRGI, OVE / Energitjenesten,Varmepumpefabrikantforeningen og Tekniq, at det er væsentligt, at der sikres åbenhed forsamarbejde med (alle) de forskellige aktører, der beskæftiger sig med energibesparelser (og ikkekun selskaberne) fx via udbud. Markedet for energibesparende aktiviteter bør være præget afkonkurrence. Desuden bør centeret understøtte alle energispareaktiviteter på lige vilkår.I den forbindelse foreslår Dansk Byggeri og OVE / Energitjenesten, at der som supplement til rådetsrådgivning af ministeren kan etableres konkrete ad hoc partnerskaber.IDA og DTU opfordrer til, at centeret for en tæt dialog til aktørerne bag de energibesparendeinitiativer i Transporthandlingsplanen.

BemærkningerVidencenter for Energibesparelser i Bygninger er allerede etableret og fortsætter ud fra de alleredefastlagte retningslinjer og med 10 mio. kr. årligt i 2008-2011, som det står i den energipolitiskeaftale fra 2008. Videncenteret inddrages i lovforslaget for at sikre den fornødne samordningmellem Videncenterets indsats og den øvrige besparelsesindsats.Som det fremgår af kommentarerne til afsnittet om centerets opgaver skal det understøtte alleenergispareaktiviteter og der skal være en tæt koordinering af besparelsesindsatsen med henblikpå, at der ikke opstår konkurrence mellem de forskellige aktører på områder, hvor der er behov forsamarbejde. Koordineringen skal være med til at sikre åbenhed og samarbejde. Disse hensyn erblevet præciseret i bemærkningerne.Med hensyn til synspunkterne om energiselskabernes indsats og inddragelse af transportområdethenvises der til afsnit 1ovenfor om de generelle bemærkninger.

Bevilling til Center for Energibesparelser

En række aktører, bl.a. Dansk Byggeri, DCL, Det Økologiske Råd, DONG, Energiforum Danmarkog Tekniq mener, at en udvidelse af Elsparefondens indsatsområde til alle energiarter og sektorerkræver yderligere økonomiske midler.Desuden mener Dansk Erhverv, HORESTE, IT-Branchen, DCL og Energiforum Danmark, at detvil være en svækkelse af den samlede indsats, og samtidig en nedprioritering afelbesparelsesindsatsen, hvis det udvidede fokusområde ikke ledsages af en udvidelse af budgettet.SydEnergi, DE og Dansk Fjernvarme påpeger, at det er væsentligt, at bevillingen er stabil ogmatcher de opgaver og fremtidige aktiviteter, der ligger i centeret. Desuden anfører DE, at det er fortidligt at vurdere, hvorvidt det afsatte beløb er tilstrækkeligt, da centerets opgaveportefølje endnuikke er defineret.OVE / Energitjenesten savner et økonomisk estimat over centerets forventede omkostninger, da denøkonomiske bevilling vil være utilstrækkelig, hvis mange af Elsparefondens aktiviteter videreføres,og der samtidig skal gøres en ekstra indsats fx. i byggeriet. Desuden foreslår de, at der oprettes enfond, som har til formål at tilvejebringe midler til centeret og dets aktiviteter.Energi- og Olieforum (EOF)mener, at midlerne løbende må afstemmes i forhold til den overordnedeprioritering af den nationale tiårs-plan for hele energispareindsatsen.FRI mener, at budgetsummen til centeret bør øges via at pålægge gas, olie og kul et bidrag svarendetil elsparebidraget.BfBE, Dansk Erhverv, IT-Branchen, HORESTA, og Tekniq synes, at det virker forkert, atenergiselskaberne fortsat skal råde over betydelige PSO-midler, når centeret ikke tilføres yderligeremidler. I stedet bør Centerets økonomi øges med tilførsel af PSO-midler.

Danske Arkitektvirksomheder mener, at en markant del af ressourcerne bør allokeres til afdækningaf effekten af forskellige energibesparende virkemidler, herunder afprøvning, demonstration, F&U,dokumentation, formidling og lign.Det er Landbrug og Fødevarers overbevisning, at finansiering af centeret må ske via finansloveneller eksisterende energiafgifter.BemærkningerDet er hensigten, af Center for Energibesparelser skal udvælge og prioritere de indsatsområder,hvor behovet og potentialet for energibesparelser er størst. Derved vil centerets arbejde bidrage tilat opnå målene i den samlede danske besparelsesindsats. Da det er regeringens vurdering, at enbevilling svarende til Elsparefondens på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig i relationen til denationale besparelsesmål, bliver det således bestyrelsens opgave at prioritere indsatsen inden fordisse rammer.Endeligt ville finansiering via de årlige finanslove uden et øremærket bidrag til centeret være imodstrid med ønsket om stabilitet i bevillingerne til centeret. Manglende stabilitet i bevillingen villekunne svække centerets arbejde og derved vanskeliggøre en opnåelse af de nationaleenergibesparelsesmål.

Helt generelt er der bred opbakning til oprettelsen af et rådgivende Energispareråd. Der erendvidere enighed om at de lokale energispareudvalg skal nedlægges, da de ikke virker efterhensigten.DE, DONG, Energirådgiverne, DI, DI Energibranchen, DI ITEK og DI Byggematerialebranchen,Energiforum Danmark, Rockwool, EnergiSyd, FRI, Vindmølleindustrien, Landbrug og Fødevarer,Dansk Byggeri m.fl. støtter oprettelsen af et Energispareråd, som skal styrke koordineringen ogsikre at relevante aktører inddrages udviklingen af den samlede energispareindsats.OVE/ Energitjenesten støtter ligeledes nedsættelsen af et uafhængigt Energispareråd, som erstatningfor koordinationsudvalget og påpeger, at det er vigtigt at rådet får reelle kompetencer til at bidragemed og foreslå energispareaktiviteter, kampagner og tilskudsordninger m.v. Det skal endvideretilstræbes, at rådet repræsenterer alle interesser og typer af ikke-kommercielle aktører påspareområdet. OVE / Energitjenesten og Dansk Byggeri foreslår endvidere, at der som supplementkan nedsættes ad hoc partnerskaber, hvori der inddrages andre aktører (fx. de kommercielle, hvisrelevant).HNG/Midt-Nord støtter også rådets oprettelse og anbefaler, at rådets medlemmer har praktiskerfaring med gennemførelsen af energiaktiviteter.Vindmølleindustrien anbefaler, at rådet udpeges så alle energiformer er repræsenteret.

4. Nedlæggelse af lokale energispareudvalgDansk Energi, Dansk Fjernvarme, HNG/Midt-Nord, og Sydenergi finder det positivt, at de lokaleenergispareudvalg nedlægges. Det anføres bl.a. at udvalgene ikke virker efter hensigten, og at deikke længere opfylder nogen meningsfuld mission.DS Håndværk og Industri anfører, at nedlæggelsen af udvalgene udefra kan ses som encentralisering af spareindsatsen, hvorfor der i loven bør indføres en mulighed for at videreførelokale samarbejder, hvor det er muligt. Det er ikke en hemmelighed at ikke alle lokale udvalg harfungeret optimalt, men at nedlukke dem med kort varsel kan gøre velfungerende udvalg rodløse, såen lokalt opbygget velvilje kan gå tabt.BemærkningerBemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i lovforslaget. Selv om bestemmelserne fjernesfra loven er der intet der hindrer, at man lokalt samarbejder om energibesparelser i det omfang derer interesse herfor, og eksisterende energispareudvalg som ønsker at fortsætte arbejdet harmulighed herfor.

5. Opgørelse af effekter og evaluering af indsatsenDer er i høringssvarende opbakning til at der skal ske en opprioritering af arbejdet med opgørelse afeffekterne og uafhængig evaluering af indsatsen. Det fremføres bl.a. af Dansk Erhverv, EOF samtLandbrug & Fødevarer.I forhold til Center for Energibesparelser anfører Energiforum.dk at der er behov for langsigtedemål og succeskriterier, og Energirådgiverne anfører, at centeret ikke bør måles på mængden afrealiserede energibesparelser, da dets opgave i høj grad er at understøtte den øvrige indsats. Tekniqanfører, at det bør beskrives, hvordan centeret skal evalueres.BemærkningerDet er i bemærkningerne præciseret, at Center for Energibesparelser skal evalueres i forhold tilformåls- og opgavebeskrivelsen, herunder centerets understøttende rolle og dets forpligtelse til atindgå i samarbejde med andre aktører. Centeret skal således ikke primært vurderes i forhold tilmængden af realiserede energibesparelser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, herunder denforeslåede indførelse af et energisparebidragDN, Danske Arkitektvirksomheder og IDA mener, at det er positivt, at lovforslaget fremhæverindsatsen i erhvervene, da der her er et stort behov og potentiale.Det Grønne Hus og FRI finder det meget positivt, at finansieringen ændres til at berøre alleenergiarter. Desuden opfordrer Det Grønne Hus til, at det vil give mulighed for øget finansiering, såflere aktører kan inddrages i arbejdet.Dansk Fjernvarme mener, at hvorfra midlerne er opkrævet, bør have indflydelse på de aktivitetercenteret beskæftiger sig med. Alternativt kan beløbet pr. kWh være forskelligt for forskelligeenergiarter.DI, DI Energibranchen, DI ITEK og DI Byggematerialebranchen udleder af lovforslaget, atenergisparebidraget kun opkræves som elsparebidraget i dag, dvs. hos husholdninger og detoffentlige. DI, DI Energibranchen, DI ITEK, DI Byggematerialebranchen, Foreningen forSlutbrugere af Energi (FSE) samt Landbrug og Fødevarer er bekymrede over, atenergisparebidraget også pålægges erhvervene. Når erhvervslivet pålægges nationale energiafgifterforværres deres internationale konkurrenceevne, og man risikerer, at produktioner flyttes til landemed mindre energieffektiv produktion.FSE mener, at det er afgørende, at der tages hensyn til den økonomisk og finansielt pressedesituation erhvervene befinder sig i.Dansk Erhverv, IT-Branchen og HORESTA kan ikke tilslutte sig indførelsen afenergisparebidraget. De mener, at der i stedet er behov for en gennemgribende reform ogomlægning af hele området for energiafgifter, støtteordninger og den generelle struktur på området.De kan derfor ikke tilslutte sig punktvise ændringer på et område der i forvejen er præget afubalance. Dette gælder i særdeleshed, da lovforslaget ikke er fuldstændigt, eftersom regelsættet omenergiselskabernes spareforpligtelser endnu ikke er på plads.Landbrug og Fødevarer kan under ingen omstændigheder tilslutte sig ideen om, at erhvervslivetfremover skal betale et energisparebidrag, og de tager kraftigt afstand fra forslaget.DS Håndværk og Industri mangler at få beskrevet afregningsgrundlaget for energisparebidraget, dadet er uklart præcist på hvilke anvendelsesområder afgiften vil blive pålagt. Fx. vilenergisparebidraget gælde, hvis kunden henter olie i dunke eller trailere på en tankstation? Vilenergisparebidraget medføre pligt til at have monteret målere på varmeanlæg, så den forbrugteenergi kan aflæses? I så fald skal man påtænke de ekstraudgifter man påfører boligejere.Endeligt er det HNG/Midt-Nords holdning, at centrets indsats overfor erhvervet bør tageudgangspunkt i erhvervslivets ønsker, da forslaget har negative økonomiske konsekvenser forerhvervet.

Der har været drøftet forskellige modeller for finansiering af Center for Energibesparelser.Skatteministeriet har vurderet, at en omlægning af det nuværende elsparebidrag på 0,6 øre/kWh tilet energisparebidrag pålagt alle energiformer og sektorer undtaget transport, ville medførebetydelige administrative byrder. Det er derfor blevet præciseret i lovforslaget, at Centeretfinansieres ved at det nuværende elsparebidrag fastholdes, men omdøbes til et energisparebidrag.Samtidig præciseres det, at provenuet fra energisparebidraget skal gå til finansiering af Center forEnergibesparelser, og hermed anvendes til fremme af energibesparelser inden for alle sektorer ogforbrugsområder, bortset fra transport.

7. Konkrete kommentarer til enkelte bestemmelser

Klageadgang

Dansk Energi kritiserer, at adgangen til at klage til Energiklagenævnet over centrets afgørelser erbegrænset til retlige spørgsmål (§ 20, stk. 2). Dansk Energi finder, at klageadgangen bør udvides tilfx. sagens faktum, afgørelsens hensigtsmæssighed og rimelighed samt skønsmæssige vurderingeraf, hvilke hensyn der skal have forrang. Der peges på, at der ikke er tilsvarende afgrænsning i dealmindelige sektorlove på energiområdet.Energiklagenævnet har i forbindelse med høringen af lovforslaget udtalt sig på linje hermed oganført, at nævnets medlemmer beskikkes på grundlag af deres specifikke faglige indsigt og såledeshar samme indsigt som centrets bestyrelse. Nævnet anfører, at begrundelsen for at indskrænkeklageadgangen bør overvejes ændret, hvis begrænsningen opretholdes.BemærkningerEnergistyrelsen vurderer, at det er nødvendigt at opretholde bestemmelsen af hensyn tilbestyrelsens varetagelse af sine opgaver.Bestyrelsen i Center for Energibesparelser er ikke underlagt instruktionsbeføjelser i sineafgørelser, jf. forslagets § 9, stk. 2. Det hænger sammen med, at bestyrelsen ud fra enhelhedsbetragtning skal kunne opbygge samlede strategier for energibesparelser inden for derammer, som klima- og energiministeren udstikker. En eventuel klageadgang i enkeltsager overbestyrelsens vurderinger ville således modvirke bestyrelsens uafhængige varetagelse af sineopgaver.Adgangen til at klage over retlige spørgsmål er en retssikkerhedsgaranti, for så vidt angår deforvaltningsretlige regler, som bestyrelsen skal overholde, når den træffer sine konkrete afgørelser,især forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet, vejledning, begrundelse og klagevejledning.Det er relevant at sammenligne lovforslaget med anden lovgivning om støtte til fx.energibesparelser og udvikling af energiteknologier, hvori der også indgår skønsmæssigevurderinger i afgørelserne.

Oplysningspligt

Dansk Energi og HNG/Midt-Nord kritiserer, at forslagets bestemmelser om oplysningspligt er forvidtgående (§ 21), idet der tilsyneladende ikke er nogen begrænsning på oplysninger, som centeretkan kræve fra tilskudsansøgere. Det anføres, at oplysningspligten skal begrænses til, hvad der ernødvendigt for at kunne behandle ansøgningerne.BemærkningerDet forudsættes generelt, at en myndighed ved behandlingen af en tilskudssag alene indhenteroplysninger fra en ansøger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen og tilsyn med, atbetingelserne for tilskud er opfyldt. Det er blevet præciseret i fornødent omfang i lovforslaget ogbemærkningerne.

Bestemmelser om udbud af opgaver

DS Håndværk & Industri anfører, at Elsparefonden har haft succes med at inddrage eksternekspertise i sit arbejde. Foreningen kritiserer i den forbindelse, at indholdet af § 4, stk. 4, i lov omElsparefonden ikke er videreført i lovforslaget. Ifølge denne bestemmelse kan Elsparefonden indgåaftale med en virksomhed, en organisation m.v. om, at vedkommende i nærmere angivet omfangadministrerer tilskud til aktiviteter, som fonden iværksætter, herunder at vedkommende udbyderinstallationsarbejder i samlede entrepriser.BemærkningerDet kan være relevant at inddrage ekstern ekspertise i udførelsen af centrets opgaver, som det ogsåallerede er tilkendegivet i bemærkningerne til lovforslaget. Dette er nu indarbejdet i lovforslaget.