Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 16. november2009 stillet følgende spørgsmål nr. 7, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet i for-bindelse med udvalgets behandling af lovforslag L 39 (forslag til lov om ændring af lovom landbrugsejendomme):

Spørgsmål 7:

”Vil ministeren redegøre for konsekvenserne af at ophæve uddannelseskravet for ejereog forpagtere af landbrugsejendomme?”

Svar:

Uddannelseskravet i den nugældende landbrugslov retter sig imod ejere af landbrugsbe-drifter på mere end 30 ha og forpagtere af landbrugsbedrifter på mere end 70 ha.Formålet hermed har været at sikre, at ejerskabet af landbrugsejendommene primært varforbeholdt uddannede landbrugere, dvs. at sikre, at borgere, der ikke havde en land-brugsmæssig uddannelse, som udgangspunkt ikke lovligt kunne erhverve en landbrugs-bedrift på mere end 30 ha.Konsekvenserne af at ophæve uddannelseskravet vil derfor som udgangspunkt være enligestilling af alle borgere i forhold til disses mulighed for at erhverve en landbrugsbe-drift på mere end 30 ha, svarende til den nuværende situation i forhold til bedrifter påunder 30 ha.Der opnås samtidig en ligestilling af landbruget med andre erhverv, hvor der normaltikke stilles særlige uddannelseskrav i forbindelse med ejerskabet af en virksomhed.

Økonomisk har uddannelseskravet betydet, at landbrugserhvervets potentielle kapital-grundlag hidtil har været begrænset til den personlige formue hos den trods alt relativtlille del af borgerne, der har en landbrugsmæssig udannelse. Med en ophævelse af ud-dannelseskravet og den foreslåede ændring af reglerne om selskabseje udvides erhver-vets potentielle kapitalgrundlag meget betydeligt.