Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 25.02.2010 stilletfølgende spørgsmål nr. 44, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet i forbindelsemed udvalgets behandling af lovforslag L 39 (forslag til lov om ændring af lov omlandbrugsejendomme):

Spørgsmål 44:

”Vil ministeren redegøre for betingelserne for erhvervelse af landbrugsjord iHolland, Tyskland og Frankrig?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at ministeriet er bekendt med de tyske regler om erhvervelse af land-brugsejendomme, hvorimod reglerne i Holland og Frankrig ikke aktuelt er bekendte.Dette svar vedrører således alene reglerne i Tyskland, idet besvarelsen for så vidt angårHolland og Frankrig vil blive eftersendt, så snart det har været muligt at få de ønskedeoplysninger fra de pågældende landes myndigheder.I Tyskland reguleres reglerne om erhvervelse af landbrugs- og skovbrugsarealer af Ge-setz über Maßnahmen zur verbesserung der Agrarstruktur und zur Sicherung land- undforstwirtschaftlicher Betriebe (Grundverkehrsgesetz).Denne lov har til formål at sikre opretholdelsen af eksisterende landbrug, herunder hin-dre etablering af frijord, men tager modsat den danske landbrugslov udgangspunkt i enregulering af selve udstykningen og frasalget af landbrugs- eller skovbrugsjord fra eksi-sterende bedrifter. Grundverkehrsgesetz sondrer ikke mellem forskellige grupper af er-hververe, og reglerne gælder således uanset, om et areal erhverves af en til fysisk elleren juridisk person.

Udgangspunktet i Grundverkehrsgestez er således, at frasalg af jord fra landbrugs- ogskovbrugsbedrifter skal tillades, hvis dette sker i forbindelse med:1. byudvikling,2. overdragelse af en samlet ejendom,3. overdragelse til en nærmere, snæver familiekreds,4. overdragelse af en ejendom, der er for lille til at danne grundlag for en selvstændigeksistens,5. afhændelsen medfører en forbedret arrondering,6. jordfordelingsformål,7. afværgelse af tvangsauktion, og da kun til kravhaver (dvs. en udvidet form for bruge-ligt pant), eller8. der er tale om erstatningsjord.I andre sager skal der ske en konkret vurdering. De konkrete sager behandles på del-statsniveau (Bundesländer), og delstatsmyndighederne kan kun afslå en udstykningsan-modning, hvis udstykningen medfører en uhensigtsmæssig jordfordeling (”ungesundeVerteilung des Grund und Bodens”), dårlig arrondering, eller hvis prisen står i betyde-ligt misforhold til jordens værdi. Det skal dog bemærkes, at loven indeholder en hjem-mel til, at delstaterne individuelt kan indføre yderligere begrænsninger i adgangen til atfrastykke arealer i områder, hvor der skønnes at være særlige risici for den landbrugs-mæssige struktur. Efter det oplyste har alene Baden-Württemberg anvendt denne hjem-mel.Ved uhensigtsmæssig jordfordeling forstås en opdeling af jorden i for små enheder, ellerat der ved udstykningen opstår uøkonomiske driftsenheder. Der kan eventuelt efter om-stændighederne også stilles krav til erhververen om, at jorden skal bortforpagtes ellergenafhændes, alternativt, at et tilsvarende areal i stedet skal sælges. Det skal dog be-mærkes, at de nærmere retningslinier for, hvornår disse særlige betingelser kan pålæg-ges ikke fremgår direkte af selve Grundverkehrsgesetz.Til gengæld er det fra Forbundsministeriet for Ernæring, Landbrug og Forbrugerbeskyt-telse oplyst, at der ikke gælder nogen begrænsninger i forbindelse med selve erhvervel-sen af eksisterende bedrifter eller ejendomme, hverken i forhold til fysiske eller juridi-ske personer.