L 39 - 2009-10 - Bilag 15: Teknologirådets Høringsmappe til høring om ændringer i landbrugsloven

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 39 Bilag 15
Offentligt

land-Høring om ændringer i land-brugslovenOnsdag10.201014.17.Onsdag den 10. februar 2010 kl. 14.00 – 17.00Landstingssalen, Christiansborg

Høring om ændringer i landbrugslovenHøringsmappe til Folketings-høring forFolketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriI Landstingssalen, ChristiansborgD. 10 februar 2010Projektledelse i Teknologirådets sekretariatAnne Funch Rohmann, projektlederTormod Olsen, projektmedarbejderJannie Poulsen, projektsekretær

TrykFolketingets trykkeri.

Høringsmappen er udarbejdet i forbindelse med Folketings-høringen om ændringer i landbrugsloven.Høringsmappen indeholder oplægsholdernes skriftlige indlæg, som skal tjene som baggrund for demundtlige oplæg på selve høringen.Høringsmappen kan findes i elektronisk form påwww.tekno.dk/landbrugsloven.Efter høringen vil der blive udarbejdet en høringsrapport, som også vil indeholde et resumé fra høringen.Rapporten vil også kunne findes i elektronisk form på Teknologirådets hjemmesiden. Rapporten kanbestilles i trykt form hos:TeknologirådetAntonigade 41106 København KTelefon: 33320503E-mail: [email protected]

Torsdag2010.Torsdag d. 4 februar 2010

Indholdsfortegnelse......................................................................................................................................................................................................................................................................................................Program ...................................................................................................................................................................... 4.............................................................................................................................Folketingsmedlemmer i høringens spørgepanel ............................................................................................. 6oplægsholdere............................................................................................................................................................................................................................Præsentation af oplægsholdere............................................................................................................................ 7

Blok 1: Landbrugets udvikling og rammevilkår for erhvervet.......................................................................................................................................................................................................................................................................................................Oplæg 1 ....................................................................................................................................................................... 9Af Morten Blom Andersen, kontorchef, Arealkontoret, FødevareErhverv...................................................... 9......................................................FødevareErhverv ................................

..........................................................................................................................................................................................................................................................................................................13Oplæg 2 .....................................................................................................................................................................13Fødevareøkonomisk......................................13Af Henrik Zobbe, direktør, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet ...................................13

Blok 2: Betydning for landbrugets struktur og –drift samt natur- ogmiljøforvaltning..........................................................................................................................................................................................................................................................................................................15Oplæg 1 .....................................................................................................................................................................15.........................15Af Hanne W. Tanvig, seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Vejle .........................15

..........................................................................................................................................................................................................................................................................................................20Oplæg 2 .....................................................................................................................................................................20Landsforeningen........................................................................20........................................Af Ole Olsen, formand, Landsforeningen af Landsbysamfund ........................................................................20

..........................................................................................................................................................................................................................................................................................................23Oplæg 3 .....................................................................................................................................................................23...................................................................23Af Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør, Landbrug & Fødevarer...................................................................23Fødevarer...................................................................

Oplæg 4 .....................................................................................................................................................................27.....................................................................................................................................................................27.....................................................................................................................................Bisschop-..................................................27Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks Naturfredningsforening .........................................27

Blok 3: Lovændringernes betydning for ejerformer i landbruget, personersog selskabers erhvervelse, herunder bopælspligt...........................................................................................................................................................................................................................................................................................................30Oplæg 1 .....................................................................................................................................................................30InternationalAf Niels Kærgård, professor, Afd. for International Økonomi og Politik, Fødevareøkonomisk Institut,............................................................................................................................................30............................................................................................................Københavns Universitet ............................................................................................................................................30

..........................................................................................................................................................................................................................................................................................................32Oplæg 2 .....................................................................................................................................................................32Finansrådet ......................................................................................................................................................................32Af Susanne Schøtt, underdirektør, Finansrådet ...................................................................................................32

..........................................................................................................................Høringssvar i forbindelse med lovbehandlingen .......................................................................................... 35lovbehandlingen...............................................................................................................................................................................................................Spørgsmål og svar i lovbehandlingen............................................................................................................... 40Teknologirådets2006-............................................................................................................................................................................Teknologirådets udgivelser 2006-2010 ............................................................................................................ 44

ProgramOnsdag den 10. februar 2010Landstingssalen,kl. 14.00 – 17.00 i Landstingssalen Christiansborg, KøbenhavnHøringen er arrangeret for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af Teknologirå-det. Høringen handler om ”Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme” (L39) ogsøger at belyse mulige konsekvenser af lovændringerne.Lovforslagets formål er:•at modernisere landbrugsloven for at sikre et landbrugserhverv i fortsat vækst•at normalisere reguleringen af landbrugserhvervet i forhold til den generelleerhvervsregulering.Lovforslaget indeholder forslag om:•at ophæve regler om husdyrhold og arealkrav•at ophæve arealgrænser for erhvervelse og for forpagtning,•at ændre reglerne om bopælspligt. Samt lempe reglerne om personersog selskabers erhvervelse, herunder at ophæve reglerne om fortrinsstilling.Høringens ordstyrer er René Christensen (DF), formand for Folketingets Fødevareudvalg13.00-13.00- 14.00Indskrivning. På grund af de skærpede sikkerhedsforhold på Christiansborg opfordres til at mødeop i god tid. Adgang via besøgsindgangen til højre for hovedtrappen.Der serveres kaffe i sidelokalet til Landstingssalen frem til høringens start.14.00 – 14.05Velkomst ved formand for Folketingets Fødevareudvalg René Christensen (DF)14.05 – 15.00Blok 1: Landbrugets udvikling og rammevilkår for erhvervet.Indhold i og baggrund for lovforslaget. Forventninger til effekt. Sammenligning med udlandet.Faktorer med betydning for økonomisk vækst. Fremtidens landbrug i Danmark.

Andersen,Morten Blom Andersen kontorchef, Arealkontoret, FødevareErhvervZobbe,Henrik Zobbe direktør, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet

16.1515.00 – 16.15natur-miljøforvaltning.Blok 2: Betydning for landbrugets struktur og –drift samt natur- og miljøforvaltning.Når arealkrav og (personlig) bopælspligt ophæves og der åbnes for nye ejerformer i landbruget, hvad vildet så betyde for landdistrikterne og deres 800.000 borgere? For måden at drive landbrug på? Og for miljø,natur og landskab?

Tanvig,Hanne W. Tanvig seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet, VejleOlsen,Ole Olsen formand, Landsforeningen af LandsbysamfundSaaby,Lone Saaby erhvervspolitisk direktør, Landbrug & FødevarerBisschop-Larsen,Ella Maria Bisschop-Larsen præsident, Danmarks Naturfredningsforening

16.15 – 16.55selBlok 3: Lovændringernes betydning for ejerformer i landbruget, personers og selskabers erhvervelse,herunder bopælspligt.Hvad betyder lovforslaget for selvejet i landbruget? Hvilke alternative ejerformer til det hidtidige er mu-lige? – kapitalfonde, pensionskasser, aktieselskaber, selskabsdannelse? Hvilke perspektiver er knyttet tilde nye ejerformer? Nye ejerformer – ny økonomi?

Kærgård,Niels Kærgård professor, Afd. for International Økonomi og Politik, Fødevareøkonomisk Institut, Køben-havns UniversitetSchøtt,Susanne Schøtt underdirektør, Finansrådet

16.55 – 17.00Afrunding af høringen ved formanden for Folketingets Fødevareudvalg René Christensen (DF)

FolketingsmedlemmerFolketingsmedlemmer i høringens spørgepanelMedlemmer af Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og FiskeriHenrik HøeghTage LeegaardBjarne LaustsenVibeke GraveKristen TouborgBente DahlMedlem af Folketinget (V)Medlem af Folketinget (KF)Medlem af Folketinget (S)Medlem af Folketinget (S)Medlem af Folketinget (SF)Medlem af Folketinget (RV)

René Christensen (DF) , formand for udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er høringens ordstyrer

Præsentation af oplægsholdereMorten Blom Andersen, kontorchef, Arealkontoret, FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, LandbrugFødevareErhverv,rhvervog FiskeriMorten Blom Andersen, f. 1959Cand. jur. 1983Kontorchef i Arealkontoret (FødevareErhverv), og dermed ansvarlig for landbrugslovsområdet siden 2005.[email protected]

FødevareøkonomiskHenrik Zobbe, direktør, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns UniversitetDirektør, cand.oecon.agro, ph.d. Henrik Zobbe er direktør/institutleder ved Fødevareøkonomisk Institut,Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Udover at varetage ledelse og administrationforsker og underviser Henrik Zobbe i landbrugspolitik og international økonomi. Hans spidskompetencerer inden for dansk landbrugs økonomi og udvikling samt europæisk og amerikansk landbrugspolitik.Henrik Zobbe underviser på uddannelsen i jordbrugsøkonomi i fagene ”International økonomi” og ”Pub-lic Economics and Policy Analysing” på bachelorniveau og i faget ”Agricultural and Food Policy” på kan-didatniveau.[email protected]

p.hd,Hanne W. Tanvig, seniorrådgiver p.hd, Skov & Landskab, Københavns Universitet, VejleHun er blandt de første danske forskere og formidlere med speciale i landdistriktsudvikling. Har aktuelten særlig faglig bevågenhed overfor rammerne for skabelse af udvikling i landdistrikterne, projektma-gerverdenens logikker og rækkevidde, nye typer entreprenører i landdistrikterne, og den lokale landdi-striktspolitik og dens aktører, f.eks. de lokale aktionsgrupper (LAGs). Har haft mange positioner,herimellem været centerleder for Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (CFUL), og er nu f.eks.studieleder for Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning. Har omfattende internationaltsamarbejde, er central informant og medvirker i masser af lokale udviklingsaktiviteter.[email protected],

Ole Olsen, formand, Landsforeningen af Landsbysamfund65 år. Træder ud af arbejdsmarkedet den 31. Marts i år.Beskæftiget i den grafiske branche i mange lederjob, og har været medejer af grafiske virksomheder.Tidligere kommunalbestyrelsesmedlem i 8 år i Slagelse kommune.Formand for et meget aktivt lokalråd i Hejninge StillingeBestyrelsesmedlem i Landsforeningen af LandsbysamfundNuværende formand for samme forening med ca 600 medlemmer.Næstformand i Landdistrikternes Fællesråd.Medlem af Det rådgivende udvalg på landdistriktsområdetMedlem af Det rådgivende udvalg til bedømmelse af projekter om tilskud til B & U aktiviteter i landdi-strikterne.Medlem i følgegruppen for vejledning om landsbyers udvikling.[email protected]

Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør, Landbrug & FødevarerLone Saaby, der er uddannet cand. polit., har siden 2008 været vicedirektør i Dansk Landbrug. Lone Saabykom til Dansk Landbrug fra en stilling som udviklingschef i Patent- og Varemærkestyrelsen, og har indenda været ansat i Dansk Industri, Erhvervsfremmestyrelsen (nu Erhvervs- og Byggestyrelsen), og Teknolo-gisk Institut, Center for Erhvervsanalyse .I forbindelse med fusion af Dansk Landbrug, Landbrugsraadet, Danske Slagterier, Dansk Svineproduktion,Dansk Landbrugs medier og Dansk Landbrugsrådgivning, samt væsentlige dele af Mejeriforeningensaktiviteter, juni 2009 tiltrådte Lone Saaby stilling som direktør for Erhvervspolitik i den nye organisation:Landbrug & Fødevarer.[email protected]

Bisschop-Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks NaturfredningsforeningSiden 2006 præsident for DN og formand for Danmarks Naturfonden.Faglig baggrund:Jeg er cand. scient. i biolog fra Københavns Universitet. 1979-1987 ansat i Miljøstyrelsen til risikovurde-ring af pesticider. 1987-1990 ansat i Svendborg Kommune med ansvar for tilsyn med landbrug og indu-stri. 1990-2005 sektionsleder i Fyns Amt med ansvar for jordforurening, grundvandsbeskyttelse,bæredygtig udvikling og formidling. Fra 2005 sekretariatsleder for MiljøForum Fyn, som er et miljønet-værk for såvel offentlige som private virksomheder og myndigheder.Publikationer:Den miljøvenlige husholdning (1989), Din have - nem og miljøvenlig (1992), Bedre miljø og mere natur påoffentlige arealer (1995), Din lille Grønne (1998), Træer eller blomstrende grøftekanter (2000), Den godemad (2001).[email protected]

FødevareøkonomiskKøben-Niels Kærgård, professor, Afd. for International Økonomi og Politik, Fødevareøkonomisk Institut, Køben-havns UniversitetNiels KærgårdCand.polit. 1970, ph.d. 1975, dr.polit 1991, lektor ved Økonomisk Institut, KU 1975-1992, professor i jord-brugspolitik på Fødevareøkonomisk Institut, KU (tidligere KVL) siden 1993. Økonomisk vismand 1992-2001 (overvismand 1995-2001). I bestyrelsen for Carlsberg Fondet og Carlsberg A/S siden 2003, for Kø-benhavns Universitet siden 2008 og i præsidiet for Videnskabernes Selskab siden 2008.[email protected]

Susanne Schøtt, underdirektør, FinansrådetUnderdirektør Susanne Schøtt Kristensen, Finansrådet. Cand.polit. Københavns Universitet. Teoretisk delaf Europærisk Doktorprogram i kvantitativ økonomi, Université Louvain la Neuve samt studier vedInsead.Ansvarlig for området Vækst & Erhverv, herunder finansieringsforhold for virksomheder. Landbrugetsøkonomiske finansieringsmæssige og strukturelle forhold har i den senere tid påkaldt sig særlig op-mærksomhed.[email protected]

Blok 1: Landbrugets udvikling og rammevilkår for erhvervet

Oplæg 1Arealkontoret, FødevareErhverv, MiniAf Morten Blom Andersen, kontorchef, Arealkontoret, FødevareErhverv, Ministerietfor Fødevarer, Landbrug og FiskeriFremlæggelse og motivation af L 391. Baggrund for lovforslagetDet foreliggende lovforslag L 39 er blevet til som en del af den samlede aftale om Grøn Vækst, og indehol-der en væsentlig modernisering og forenkling af landbrugsloven.Lovforslaget er et svar på en række af de strukturelle udfordringer, som dansk landbrug står over for.Afviklingen af den direkte landbrugsstøtte og nedbrydningen af handelsbarriererne betyder, at dansklandbrug er udsat for et væsentligt stærkere internationalt konkurrencepres end hidtil.Samtidig er der kommet en række nye lande på markedet, som har landbrugsstrukturer, der giver betyde-lige mulighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele. Dette øger effektiviseringspresset, også pådansk landbrug.Grøn Vækst aftalen indebærer bl.a. en række skærpede miljøkrav til landbruget. Dette vil naturligvisvære til gavn for miljøet, men det vil samtidig indebære en række begrænsninger i landbrugets hidtidigeproduktionsmuligheder, ikke mindst i relation til den animalske produktion. Dette gælder både genereltog i forhold til enkeltbedrifter.Hvis landbrugets produktions- og vækstmuligheder som et valutaindtjenende erhverv derfor skal opret-holdes, må der nødvendigvis etableres mulighed for, at produktionen kan opretholdes og udvikles på enmåde, der ikke vil være i konflikt med de nødvendige miljømålsætninger.Disse meget konkrete udfordringer betinger så at sige de hovedelementer, som det foreliggende lovfors-lag består af, nemlig liberaliseringen af de hidtidige begrænsninger på såvel størrelsen af den enkeltebedrift og af den kreds af personer, der må eje sådanne bedrifter, samt ophævelsen af den hidtidige bin-ding mellem stalddriften og markbruget.Med hensyn til det første af disse elementer, liberaliseringen af de hidtidige begrænsninger på størrelsenaf den enkelte bedrift, er denne del af lovforslaget en konsekvens af det beskrevne konkurrencepres påalle produktionsgrene. Konkurrencepresset kan kun imødegås gennem en løbende rationalisering afdriften, og anvendelse af de til enhver tid værende størrelsesøkonomiske fordele er af afgørende betyd-ning for, at landbruget kan fastholde sin konkurrenceposition, både i forhold til eksport, og i forhold tilforsyningen af hjemmemarkedet.Det er derfor lagt til grund, at en fastholdelse af en politisk fastsat begrænsning i størrelsen af den enkel-te virksomhed alt andet lige vil udgøre en potentiel ensidig begrænsning af dansk landbrugs konkurren-ceevne. En ophævelse af denne begrænsning vil samtidig ligestille landbruget i forhold i de øvrigeproduktionserhverv, hvor der ikke er sådanne størrelsesmæssige begrænsninger.

Med hensyn til det andet af disse elementer, liberaliseringen af ejerkredsen, er der taget udgangspunkt i,at de gældende regler, hvor det kun er personer med en landbrugsfaglig uddannelse, der kan erhvervelandbrugsbedrifter på mere end 30 ha, dels indebærer, at det kun er en meget begrænset del af befolknin-gen, der overhovedet har lov til at købe produktionslandbrug, dels at denne regel samtidig har den effekt,at landbruget som erhverv dermed ikke har adgang til anden egenkapital, end den opsparing denne per-sonkreds måtte have.Konsekvensen af selvejet er samtidig, at den enkelte bedrift så at sige tømmes for kapital ved hvert gene-rationsskifte, hvorfor den nye ejer i det omfang vedkommende ikke selv råder over tilstrækkelig egenka-pital, er henvist til en udstrakt grad af lånefinansiering.En af effekterne af denne situation er, at de store produktionslandbrug netop på grund af det meget storekapitalbehov kun meget vanskeligt kan generationsskiftes uden for familiekredsen. Dette gør det over-ordentlig vanskeligt for unge landmænd at etablere egen bedrift, hvis de ikke er i en position til at kunneovertage en sådan fra familien. Der har således i de seneste år kun været relativt få generationsskifter afstørre produktionsejendomme, som ikke har været familiehandler.Dette har betydet, at dansk landbrug opererer med en meget højere grad af lånefinansiering end land-bruget i de øvrige EU lande, hvilket i sig selv kan udgøre en konkurrencemæssig belastning.Forslaget tager derfor sigte på, at udvide adgangen til, at også ikke-landmænd kan investere midler ilandbrug, således at landbrugssektoren får mulighed for at få tilført langsigtet kapital fra andre finansie-ringskilder end den traditionelle lånefinansiering.Med hensyn til det tredje af disse elementer, ophævelsen af koblingen mellem mark- og staldbrug vildette lette tilpasningen til de kommende skærpede miljøkrav på visse arealer som følge af implemente-ringen af vandrammedirektivet, lette placeringen af større produktionsanlæg og skabe en markedsmæs-sig efterspørgsel efter alternative teknologier til håndtering af gylle, hvilket vil bidrage til atproduktionsmodne disse teknologier.Samtidig vil muligheden for at etablere eller udvide animalske produktioner uden samtidig at skullebinde betydelige beløb i jord på længere sigt mindske det umiddelbare kapitalkrav, hvilket dels vil kunnelette sådanne investeringer, dels på sigt mindske landbrugets gældsbelastning og dermed forbedre land-brugets konkurrenceevne.

2. Historisk ridsDansk landbrug har traditionelt været drevet i selveje, og selvejet har hidtil nydt en særlig beskyttelse ilandbrugsloven. Selveje forstået som en situation hvor ejeren selv forestår driften af ejendommen, ogtypisk også bebor denne.Der var omkring 1960 196.000 landbrugsbedrifter i Danmark, med en gennemsnitlig størrelse på 15,8 ha,hvoraf langt hovedparten var selveje.Landbrugets strukturudvikling har imidlertid medført, at der i øjeblikket kun er ca. 14.000 egentlige pro-duktionsbedrifter tilbage, og dette antal forventes at falde yderligere i de kommende år.Den første landbrugslov stammer fra 1925, og landbrugsloven har været ændret et betydeligt antal gan-ge, ofte med forskellige formål, men dog altid således, at lovens rammer løbende er blevet tilpasset er-hvervets behov for strukturudvikling.I 1949 blev der indført begrænsninger i adgangen til at erhverve mere end to landbrugsejendomme, menloven indeholdt intet krav om egen drift, dvs. at erhvervelse til bortforpagtning var muligt. Ved ændrin-gen i 1957 blev der indført et generelt forbud for selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme til land-brugsformål, men reglerne herom er løbende blevet tilpasset.Ved ændringen i 1973 blev der indført et bopæls- og hovederhvervskrav for erhvervelse af landbrugs-ejendomme i fri handel, og denne ændring var ifølgePeter Mortensen, Landbrugsloven, Pejus 2005 p. 51,”motiveret af flere forhold. Især ønskede man at modvirke, at landbrugsejendomme blev opkøbt af kapi-talstærke bylandmænd i strid med den traditionelle jordpolitik om at bevare en selvejende bondestand[….] Dernæst ønskede man at forberede Danmarks indtræden i EF og bl.a. modvirke udenlandske opkøb aflandbrugsejendomme.”Landbrugsloven er efterfølgende blevet ændret ganske mange gange. I denne forbindelse skal nævnes, atnetop bopælspligten blev underkendt af EU domstolen i 2005 i afgørelsen C 370/05 Festersen, hvor denubetingede otteårige bopælspligt blev fundet at være i strid med traktaten. Dette førte efterfølgende tilindførslen af den ubetingede bopælspligt for ejendomme under 30 ha.

3. Formålet med at sidestille landbruget med andre erhvervDe store produktionsejendomme har som nævnt ovenfor nået en størrelse, hvor de er meget vanskeligeat håndtere, ikke mindst i relation til skabelsen af den nødvendige egenkapital. De er som følge herafogså vanskelige at generationsskifte som personlig ejendom. Man må konstatere, at virksomheder aftilsvarende størrelse i andre brancher typisk vil være organiseret i selskabsform.Det synes derfor nærliggende at give landbrugserhvervet frihed til at vælge sine ejerformer så frit sommuligt, for derigennem at sikre, at en særlig national regulering heraf ikke udgør en uhensigtsmæssigrammebetingelse.Det foreliggende lovforslag indebærer således ikke nogen ophævelse af selvejet, men alene en tilnærmel-se til en ligestilling mellem de forskellige måder at organisere ejerskab af en virksomhed på. Det er klart,at selvejet indebærer en række fordele og styrker, og der er derfor også forventningen, at ganske mangeejendomme vil forblive i selveje, uanset om eventuelle lovkrav herom bortfalder.

4. Ejerform i dansk landbrug i sammenligning med udlandet.Reguleringen af landbrugsejendomme udviser endog meget store forskelle fra land til land, idet lovgiv-ningen herom er et resultat af de nationale erfaringer og behov.I mange EU lande er der således ingen regler omkring erhvervelsen af landbrugsejendomme overhovedet,bl.a i Storbritannien, hvor jorden ofte ejes af større jordbesiddere, herunder en del institutionelle jordbe-siddere, og hvor en meget stor del af landbruget derfor drives af forpagtere.I Sverige minder strukturen mere om den danske, og der er visse begrænsninger i juridiske personersadgang til at erhverve landbrugsejendomme.I Tyskland er der ingen regulering af ejerskabet som sådan, herunder ej heller i forhold til juridiske perso-ners erhvervelse af landbrugsejendomme, men derimod en relativt stærk regulering af udstykning ogfrasalg af arealer fra landbrugsejendomme.

Blok 1: Landbrugets udvikling og rammevilkår for erhvervet

Oplæg 2Af Henrik Zobbe, direktør, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns UniversitetUniversiSpørgsmålLandbrugets udvikling og fremtid i Danmark: Hvilke faktorer har den væsentligste betydning for land-brugets økonomiske vækst og konkurrenceevne?Mulighed for strukturtilpasning er et nøgleord•Landbrugets økonomi og udvikling afhænger overordnet af de enkelte landmænds evne til atstrukturtilpasse deres landbrugsbedrift til den generelle økonomiske og teknologiske udvikling.Denne strukturtilpasning må nødvendigvis foregå inden for de politiske rammevilkår.Den enkelte landmand agerer på et fuldkommen konkurrence marked der bl.a. er karakteriseretaf mange virksomheder der producerer homogene varer. En konsekvens er at landmanden ikkeselvstændigt kan sætte outputprisen. Prisen er givet og landmanden må derfor over tid tilpasseproduktionen til de gældende priser. Landmanden er altså pristager og mængdetilpasser.Landbrugets produktion er karakteriseret af en relativ ustabilitet på grund af klimatiske og bio-logiske forhold. Derudover foregår den kortsigtede strukturtilpasning trægt på grund af ”lags” iproduktionen og en høj grad af fastlåsning af de landbrugsspecifikke produktionsfaktorer.Landbruget står overfor et faldende bytteforhold (forholdet mellem priserne på output og priser-ne på input). Fødevarer er et nødvendighedsgode og underkastet Engels lov. Det betyder, at ind-komstfremgang og prisfald kun i begrænset omfang resulterer i en større mængdemæssigefterspørgsel. Prisen på input bestemmes af priserne på produktionsfaktorerne jord, kapital ogarbejdskraft. Det faldende bytteforhold skyldes at prisstigningerne på output har været mindreover tid end prisstigningerne på input.Landmanden står reelt med tre valgmuligheder: 1) Heltidslandmand: Strukturtilpasse bedriften(optimere produktionen og minimere omkostningerne) til det faldende bytteforhold samt de re-guleringer samfundet vedtager. 2) Vælge at blive deltidslandmand: Øge husstandsindkomsten:gennem lønarbejde (egen og ægtefælle), anden virksomhed eller sociale ydelser. 3) Forlade er-hvervet: Se at komme videre hurtigst muligt. Evnen eller lysten mangler.Udfordringen for landmanden og i særdeleshed for heltidslandmanden er altså et faldende pris-forhold. Løsningen er optimal mængdetilpasning, hvilket vil sige produktionsoptime-ring/omkostningsminimering. Nøgleordet er produktivitetsstigninger. Historisk har der ilandbruget været en relativ kraftig vækst i produktiviteten. Undersøgelser fra Fødevareøkono-misk Institut har påvist produktivitetsstigninger på 1,8 procent pr år fra 1973-1980 (Hansen,1990), 3,2 procent pr år fra 1981-93 (Hansen, 1995) og på 2,61 procent pr år fra 1993-2002 (Ras-mussen, 2009).

•

Ændringer i produktivitet over tid skyldes fire forhold: 1) teknologiske ændringer: 2) udnyttelseaf de størrelsesøkonomiske fordele, 3) ændringer i teknisk effektivitet og 4) driftsledereffekten.Dette er forklaringen på den kraftige strukturudvikling over tid (mekanisering, specialisering ogkoncentration).

På baggrund af dette kan vi skitse en række anbefalinger til de politiske rammevilkårrammevil•For at lette landbrugets strukturudvikling kan der fokuseres på at øge den generelle faktormobi-litet (jord, kapital og arbejdskraft). Hvis der derimod lægges begrænsninger på faktormobilitetenfår det konsekvenser for landbrugets indkomst.Landbruget pålægges reguleringer på mange områder eksempelvis inden for miljø-. Natur- ogklimaområdet. Reguleringen skal på den ene side implementeres på en måde så produktionenkan opretholdes ved teknologiimplementering og på den anden side står i forhold til de omkost-ninger, som landbruget påfører samfundet.En vigtig forudsætning er, at teknologien er til rådighed. Det kræver velvilje fra regering og folke-ting, samt en prioriteret indsats fra erhvervet selv.Landbruget er domineret af små virksomheder, og derfor afhængig af, at samfundet medfinan-sierer og understøtter den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats.

•

Hvordan matcher lovforslagets indhold disse faktorer?•Lovforslagets formål er: At modernisere landbrugsloven for at sikre et landbrugserhverv i fortsatvækst, at normalisere reguleringen af landbrugserhvervet i forhold til den generelle erhvervsre-gulering.Lovforslaget indeholder forslag om: ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelseaf arealgrænser for erhvervelse og for forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt. Samtlempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af reglerne omfortrinsstilling.Lovforslaget øger landbrugets muligheder for strukturtilpasning samt for at få tilført fremmedkapital

•

natur-miljø-Blok 2: Betydning for landbrugets struktur og –drift samt natur- og miljø-forvaltning

Oplæg 1Tanvig, seniorrådgiver,Af Hanne W. Tanvig, seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet,Vejle

Forslag til landbrugslov – og landdistrikternes udvikling?

Hvilken effekt vil der være for liv, beboelse og erhverv i landdistrikterne? Hvordan ser 'Danmarkskortet''Danmarksud 10 år efter lovens ikrafttræden (dvs. i 2020)?Disse spørgsmål er stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med forslaget til nylandbrugslov, til drøftelse på Teknologirådets høring d. 10. februar 2010. For at svare på dem forekommerdet nødvendigt at stille et grundlæggende spørgsmål:Hvad betyder landbruget for landdistrikternes

udvikudvikling i det hele taget?I dette notat anvendes især en den definition på landdistrikter, som anvendes af Danmarks Statistik. Herdefineres landdistrikter som den del af nationen, der uden for sammenhængende bebyggelse med 200indbyggere og derover1.Landdistrikterne i statistikken2For år tilbage var der ingen tvivl om, at landbruget var midtpunktet i landdistrikterne, hvor alle funktio-ner og livet i det hele taget havde en direkte sammenhæng til landbruget. Antallet af landbrug, landbo-husstande og beskæftigelsen i landbruget er dog siden 2. verdenskrig faldet markant. Alene i de par år erantallet af bedrifter faldet fra ca. 58.000 til ca. 44.000. Blandt disse er deltidsbrug, som nu udgør flertalletaf de resterende bedrifter. Arealmæssigt har udviklingen ikke trukket store ændringer med sig. Med rundhånd kan vi gøre det op til, at ca. 150.000 nu er bosiddende i landbohusstande, vel at mærke inkl. mangehusstande som kombinerer landbruget med andre erhverv. Til sammenligning boede 745.000 personereller 13,6 % af den danske befolkning i de danske landdistrikter i 2008. Dvs. at ca. 600.000 bosiddendeikke har rod i landbruget. Over en tiårig periode er antallet af bosiddende i landdistrikterne reduceretmed ca. 40.000, som udtryk for en generel afvandring. En markant befolkningsvandring fra land til by eraltså ikke tilfældet, i det mindste siden 1970’erne. Se figur 1 i bilag.Beskæftigelsesmæssigt spiller landbruget naturligvis en større rolle i landdistrikterne end i byerne. I2007 var andelen af beskæftigede ved primære erhverv (skovbrug, landbrug, fiskeri) f.eks. 13 % i landdi-strikterne under et og i store byer f.eks. 1-2 %. Fordelt på kommunetyper udgjorde beskæftigelsen i deprimære erhverv 7 % i yderkommunerne, 5 % i landkommunerne og 3 % i mellemkommunerne. Andreerhverv spiller altså større roller i landdistrikterne. I figur 2 vises tilmed, at mens de primære erhverv harværet stærkt faldende, har der samtidigt været en samlet vækst i antallet af arbejdspladser i landdistrik-terne. Det er især bygge og anlæg samt serviceerhverv, som har været i vækst. Her må man ikke forledestil at tro, at det handler om landbrugets følgeerhverv. De er at finde i og omkring de største byer, langsmotorveje eller uden for landets grænser.

En væsentlig årsag til, at debatten om landdistrikterne ofte virker diffus, er de mange forskellige opfattelser af, hvad der er”landdistrikter” og at de bruges i flæng. Når de operationaliseres, f.eks. i planlægning og statistik, bliver de dog som regelgjort til enten etareali form af ”landzone” og ”det åbne land” (oftest landbrugsarealer) eller til ”samfundeti området udenfor de store byer”. De to indfaldsvinkler alene fører så også til forskellige analyser og diagnoser.2Det statistiske kildemateriale er især taget fra Landdistriktsredegørelse 2009.

Hvis vi bryder trenden ned, finder vi jf. figur 3, at der findes forskellige typer landdistrikter med forskelli-ge udviklingstræk. I nærmere undersøgelser finder vi ydermere, at nogle landdistrikter ikke er i tilbage-gang befolkningsmæssigt, faktisk er det kun yderområderne, som er. Og vi finder i det hele taget, atbilledet er meget broget geografisk set3, som udtryk for at andre typer kræfter end landbrugets virkerstærkt ind på udviklingen i landdistrikterne. F.eks. er nogle lokalsamfund i yderområder ikke i tilbage-gang, mens nogle lokalsamfund i landdistrikter nær de store byer er i tilbagegang. På andre måder4kandet kvantitativt vises, at udviklingen i landdistrikterne har været kompleks i en lang årrække, og at land-brugets strukturudvikling med decimeringen i antal bedrifter ikke klart har trukket landdistrikterne medi en tilsvarende nedadgående retning socioøkonomisk set.slagsForskellige slags drivkræfter og paradigmer bag udviklingenOvenstående afspejler, at forbindelsen mellem landbruget (som sektor) og landdistrikterne (som sam-fundsmæssigt territorium) har ændret sig. Det kan opstilles som forskellige paradigmer med forskelligedrivkræfter og stærkt forenklet kan i det beskrevne skelnes mellem to: produktionsparadigmet og kon-sumtionsparadigmet. Produktionsparadigmet handler om landbrugsproduktion (fødevarer) som det sty-rende for brug af territoriet. Det er den ”gamle” model og hvis den stod alene, var der ikke meget liv ilandet mere. Konsumptionsparadigmet kan til gengæld bedre forklare de senere års mere diffuse sam-menhænge og at forskellige kræfter opererer i landdistrikterne, og at f.eks. æstetik, bosætning og turismeer centrale temaer. Her handler det om, at attraktionsværdi, natur, plads/luft og rekreation er i spil. Langthen ad vejen er det også indenfor dette paradigme, at vi kan se opblomstringen af de mange landsbyakti-viteter og civilsamfundets lokale gøremål til fremme af udvikling og attraktion. I sig selv er de med til attiltrække opmærksomhed udefra.Når dette paradigme ikke tilgodeser yderområder mht. befolknings- og erhvervsudvikling svarende til deøvrige områders, skyldes det utvivlsomt, at det offentlige serviceniveau5er stærkt faldende her og at derer for langt til de bymæssige arbejdsmarkeder, så folk ikke kan etablere sig fuldtids6. Drivkræfterne erisær urbane livsformer, som har behov for, opsøger og smelter sammen med den del af det rurale, somisær knytter sig til sociale og landskabelige forhold. Landbruget bliver en slags nabo, som man kan havedet mere eller mindre godt med7, især i forhold til landmandens forvaltning af sit revir. Den store fokuspå f.eks. nationalparkerne er et led i det paradigme, og typiske konflikter handler om sammenstød mel-lem dette og det gamle paradigme.Førende udenlandske forskere8, introducerer yderligere et paradigme, f.eks. kaldet ”the eco-ecologicalparadigm”. De finder, at det klassiske landbrug (i vores verden) eroderer sit eget eksistensgrundlag og atkonsumptionsparadigmet ikke respekterer og bruger landdistrikternes ressourcer optimalt samfunds-økonomisk set. I den store globale konkurrence og verdens behov for ”fuel, fibre and food” vil landdistrik-terne få en renæssance ved en nødvendig ”re-resourcing9” og reorientering af fokus på forvaltning oganvendelse af jord. Potentielt står vi altså overfor et paradigme, hvor vi til dels vender tilbage til det agra-re, men gør det på nye og nødvendigt bæredygtige måder. Nye former for brug af land og nye aktører vil igivet fald præge landdistrikterne fremover. Vi ser tegn i den retning, f.eks. interessen for andre typerlandbrug end det konventionelle, mange nye små produktioner, nye typer entreprenører i landdistrikter-ne (tilflyttere, kreative videnpersoner, internationale horisonter), by-land partnerskaber, tværgåendesamarbejder og at der kan gives støtte til lokale landdistriktsprojekter med et sådant sigte. Men indtilvidere er det i skyggen af de to andre paradigmer, og skal i givet fald udfoldes på en ny, anerkendt ogselvstændig platform.Se f.eks. forundersøgelse til Forslag til Landsplanredegørelse 2009.F.eks. mindskede uddannelses- og indkomstforskelle.5I dette notat ses generelt bort fra politiske aspekter. Men det hører til forståelsen, at liberalisering vil svække den offentligeservice i tyndt befolkede områder.6Det er måske et spørgsmål om teknologisk udvikling og tid.7Nogle landmænd er skiftet til det nye paradigme.8F.eks. Jan Douwe van der Ploeg og Terry Marsden.9Genopdagelse og markedsføring (i nye former) af de særlige ressourcer på stedet.43

Danmarkskortet om 10 år og den nye landbrugslovHvis vi fremskriver de allerseneste træk er der ingen tvivl om, at yderområderne vil blive ramt af yderli-gere nedgang, og at de største byer fortsat vil vokse. I området midt imellem vil der antageligt være enmindre vækst befolkningsmæssigt. Denne fremskrivning beror på, at de ”samme” kræfter og den sammebalanceakt dem imellem er i spil, og at landbruget altså ikke ændrer sig markant. Sidstnævnte er dog ensærdeles springende forudsætning, den aktuelle krise in mente. Landbruget vil være tvunget til ændrin-ger.Hvordan den nye landbrugslov vil virke ind og korrigere den fremskrivning er naturligvis et skud. I detstore billede, og med de sorte skyer hængende over os, vil den kunne forstærke problemstillingerne iyderområderne, og enten øge kampen om/konflikten i landdistrikterne eller stoppe udviklingen dér. Detskyldes udsigten til en langt større industriel produktionstænkning i landbruget, afkoblet fra hensynta-gen til egnen, med dertilhørende udtryk og æstetik med svækket landskabelig attraktionsværdi, antage-ligt forringede muligheder for drift af små jordbrug samt manglende veneration og samarbejde, nårmanagement af landbruget potentielt foregår på afstand. Til gengæld kan man i det lille billede forestillesig, at jordløse landbrugsbygninger gøres til genstand for ny bosætning og nye aktiviteter, for hvem derønsker at slå sig ned her, men de ledige bygningers antal vil dig være relativt beskedent og derfor ikkeændre på det samlede resultat.Heroverfor står så det nye paradigme, at (de danske) landdistrikter ”re-resources” og at ”eco-ecological”bæredygtighed danner en ny grundstamme. Måske er det fem minutter over tolv i det kendte system – atstørstedelen af det bestående landbrug ikke kan sadle om - hvor gerne de måske end ville. Måske stillerdet udenforstående samfund sig, herimellem landsbyudviklings-kræfterne sig uforstående overfor atvære med til dannelse af nye typer brug af land. De er først og fremmest optaget af livet mellem sig oghusene i områderne og ikke i erhvervsforpligtende engagementer, som det nye vil kræve. Men det er dogen debat, som det kunne være interessant at få ind på banen. Den nye landbrugslov peger i modsat ret-ning.

Farve tryk af de tre grafer vil være tilgængelige på høringen.Figur 1: Udviklingen i befolkningstallet, fordelt efter bymæssighed, 1940-20081940-

Kilde: Landdistriktsredegørelse 2009.

beskæftigelsen,komFigur 2: Udviklingen i beskæftigelsen, opgjort efter arbejdssted, fordelt på erhverv og kommunetyper,1997-1997-2007

Kilde: Landdistriktsredegørelse 2009

Figur 3: Den geografiske fordeling af kommunegrupperne, 2007

Kilde. Fødevareministeriet

Blok 2: Betydning for landbrugets struktur og –drift samt natur- og miljø-forvaltning

Oplæg 2Olsen,Af Ole Olsen, formand, Landsforeningen af LandsbysamfundSelvejetSelvejet i dansk landbrug har siden stavnsbåndets ophævelse været noget fundamentalt i dansk land-brug og i ejer formen af arealerne i landdistrikterne.Selvejet har haft afgørende indflydelse på den måde vi har drevet og stadig driver landbrug på. Selvejetbetyder at landmænd har eget deres eget landbrug og har dermed været en del af det omkringliggendelokalsamfund. Den selvejende landmand har boet på gården eller en af gårdene og har haft en vigtigkontakt med omverden. En kontakt der skyldes at landmanden bor i området og har sit arbejdsliv og pri-vatliv i lokalsamfundet. En kontakt med lokalsamfundet som for de flestes landmænds vedkommendehar været så tæt fordi man har en stolthed over sit landbrug og respekt i forhold til lokalsamfundets øvri-ge borgere. Endelig har udvidelsesmulighederne for en stor del af landsbrugsbedrifterne været afhængigaf forståelsen blandt borgerne i det omkringliggende lokalsamfund. De selvejende landmænd har i gene-rationer været kulturbærere, og er det stadig. Landbokulturen og selvejet hænger nøje sammen. Mangeinitiativer i lokalsamfundet har gennem tiderne været drevet af de selvejende landmænd på erhvervs-mæssig, men også på fx det foreningsmæssige plan.Hvis selvejet skulle forsvinde og ejerskabet til virksomhederne bliver én eller flere ejere – muligvis ikkebosat i lokalsamfundet - der har ansat en bestyrer eller driftsleder som styrer daglig drift, så mister land-bruget noget af den lokale engagement. Vi oplever i dag at mange virksomheder i andre erhverv somovergår fra at være ejer ledet til at være ejet af en ejerkreds fx udenfor lokalsamfundet, de virksomhedermister gradvis det lokale tilhørsforhold til lokalsamfundet og er i stedet kun placeret det pågældende stedfordi de opstod dér, eller fordi det p.t. er økonomisk optimalt.Den overgang betyder i praksis mindre engagement i lokalsamfundets udvikling, hvilket er altafgørendefor et lokalsamfund udvikling. Udviklingen i lokalsamfundene bliver ikke drevet fra Christiansborg ellerkommunerne, for så ville udviklingen stå stille i mange landsbyer og lokalsamfund og udviklingen vilblive centreret omkring de større byer og for kommunernes vedkommende omkring center byen. Lands-byerne og lokalsamfundenes borgere og ildsjæle er nødt til at tage første skridt for at skabe udviklingomkring bosætning, foreningsliv, servicefaciliteter som multicentre, købmænd og erhvervsudvikling og isamarbejde med kommunen opretholde skole, daginstitution og fx lave by forskønnelse (BlomstrendeLandsbyer). Selvstændige landmænd er aktive på det område, og deres manglende tilstedeværelse vilbetyde mindre nabohjælp (fx ved sne), mindre opbakning til foreningslivet fx med investeringer og spon-sorater.Det er en udvikling vi kan frygte vil blive forstærket med tabet af selvejet.

Vi kan selvfølgelig håbe at der bliver tilført mere kapital og lavet nye investeringer i landbrugsbedrifter-ne og evt. at visse bedrifter ændrer deres produktion i nye retninger af niche, specialproduktion og multi-funktionalitet som kan give nye afledte effekter. Det vil dog være markedsafhængigt ud fra økonomiskoptimering, da ønskerne til nettoresultatet ofte er højere fra aktionærer og ejere end når landmandenselv er ejer. Derfor tror jeg også at kapitalen bliver mindre interesseret i at sætte nye initiativer som må-ske er knap så rentable i gang.Det er forståeligt at landbrugserhvervet med den strukturudvikling der er sket, ønsker at tiltrækkefremmed kapital og nye ejere. Det kan også være at det største erhverv i landdistrikterne vil kunne skabeflere arbejdspladser. Men for udviklingen af lokalsamfundet er det et tilbageskridt.ArealkravHvis arealkravet bliver ophævet vil det betyde at produktionen teoretisk set kan stige hvis ellers land-manden på betryggende vis kan afsætte næringsstofferne på egen bedrift eller eksternt. Det kan givemulighed for udvidelse af husdyrproduktionen såfremt at lugtgenerne ikke bliver og hvis næringsstof-ferne ikke giver større miljøbelastning fx via biogas og afsætning af næringsstoffraktioner. Det er positivthvis det største erhverv i landdistrikterne kan udvide sin produktion og skabe arbejdspladser direkte og iafledte erhverv. Men det er en forudsætning for udviklingen i landdistrikterne at landbruget bliver i detåbne land, og ikke kan eller skal flyttes til erhvervsområder langs motorvejene tæt ved de by tætte områ-der. Det vil være en katastrofe hvis udviklingen går den vej.Den moderne teknologi vil give flere muligheder produktionsmæssig, hvis det er til en konkurrencedyg-tig pris.Arealkravet i dag er med til at holde landbrugene på en bestemt størrelse. Det er på den ene side positivt iforhold til at der er flere (landbrugs-)virksomheder i landdistrikterne. Det er dog ikke positivt hvis konse-kvensen bliver at hele landbrugserhvervet risikerer at blive udkonkurreret af produktionen i andre lande.Arealkravets ophævelse tror jeg vil betyde at jordprisen vil tilrette sig et niveau hvor jorden er rentabelfor produktionen. Det vil ikke medvirke til mere natur. Naturlandskabet og forbedret miljø vil vinde frempå bekostning af kulturlandskabet med landbrugsarealer i mange steder af landet. Det vil ikke ske somfølge af landbrugsloven, men der i mod i forbindelse med implementeringen af statens Vandplaner ogNaturplaner. Det er et kæmpeprojekt man vil gennemføre som vil betyde meget mere natur.Det er en indsats der formodes vil koste 15,5 mia. hen over de næste 5 år. Fra landsbyernes og landdistrik-ternes side kan man kun blive misundelig og tænke over de resultater man kunne opnå hvis man i stedetfor natur miljø brugte pengene helt eller delvis til at skabe bedre rammevilkår for landsbyer i landdistrik-terne herunder især i yderområderne.Hvis fjernelse af arealkravet betyder at jord vil blive mere efterspurgt, kan man frygte at flere skel mel-lem marker (mini biotoper) vil forsvinde. Det vil være en uheldig udvikling. Større arealer med monoto-me afgrøder er også en fare for dyrelivet og vil gøre landskabet mindre varieret. Skærpede krav tildyrkning som følge af vandmiljøplaner vil dog trække i den modsatte retning og give mere varieret na-tur, fordi det vil ende med bredere afgrødevalg. Dermed håber jeg at kulturlandskabet og naturlandska-bet fortsat vil fremstå mindst ligeså varieret som i dag.

(Personlig) BopælspligtBopælspligten er ligesom selvejet meget vigtigt for landdistrikterne. At der er krav om at ejendomme skalbebos af landmanden eller andre er en god regel som betyder at landmanden er forankret i lokalområdet.Af samme årsager som beskrevet under selvejet er det af stor betydning at landmanden er på sit landbrugi lokalområdet. Hvis selvejet forsvinder, så vil det naturligvis medføre at bopælspligten må lempes somdet står beskrevet i lovforslaget.Lad mig slå fast at jeg som formand i Landsforeningen Af Landsbysamfund ikke ønsker at hindre envækst i det erhverv som fylder mest i landdistrikterne og betyder mest for landdistrikterne. Omvendt erder en samfundsinteresse i de synspunkter jeg har fremført.

Blok 2: Betydning for landbrugets struktur og –drift samt natur- og miljø-forvaltning

Oplæg 3Saaby,Af Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør, Landbrug & FødevarerHvorfor er lovforslagets ændringer i Landbrugsloven påkrævet?Ændringerne i lovforslaget er påkrævet, fordi Landbrugsloven, som den er udformet i dag, lægger unødigebegrænsninger på erhvervets muligheder for løbende at udvikle sig og forblive mangfoldigt og konkur-rencedygtigt.Dansk landbrug har de sidste 50 år gennemgået en markant strukturudvikling. Før 1960 var der ca.200.000 bedrifter. I 2008 er antallet faldet til 42.000. Ud over de arealmæssigt større brug er udviklingenkendetegnet ved øget specialisering i enten planteavl eller en husdyrgren med tilhørende foder-/ gød-ningsareal. To tredjedel af brugene er nu deltids- eller hobbybrug, hvor lønindtægter udgør en vigtig delaf det økonomiske grundlag. Samtidig bliver der stadig flere brug, hvor andre erhvervsaktiviteter (turis-me, naturoplevelser, biogas, vindmøller etc.) i tilknytning til landbruget, får en stigende betydning.Den seneste udvikling er også karakteriseret ved, at der etableres samarbejder mellem bedrifter ofte viaoprettelse af nye virksomheder for yderligere at udnytte stordriftsfordele. Disse samarbejder vil i nogletilfælde med fordel kunne organiseres i selskabsform. De bagvedliggende kræfter i udviklingen er isærden teknologiske udvikling, der gør det muligt at drive stadig større driftsenheder uden at øge genernefor omgivelserne. I takt med, at nogle bedrifter bliver større, må man derfor forvente, at man på nogle afdisse bedrifter ligeledes vil kunne drage fordel af at organisere sig i selskabsform.

Hvad vil forslagets ændringer i rammebetingelserne betyde for den enkelte landbrugsbedrift?Forslaget giver bedrifterne mulighed for at udnytte stordriftsfordele og skaber dermed bedre vækstmu-ligheder. Opblødningen omkring selskabserhvervelse giver bedre muligheder for tilførsel af både kapitalog viden til den enkelte bedrift, når der åbnes for eksterne investorer.

Hvilke landbrug vil påvirkes, hvilke ikke?Forslaget vil give flere udviklingsmuligheder for især de større bedrifter. Forslaget vil dermed kun havemindre betydning for de små og mellemstore bedrifters udviklingsmuligheder. Dog vil en videreførelse affortrinsstillingen medvirke til at sikre de mindre bedrifters adgang til at købe ny jord. For de mindre be-drifter vil det betyde langt mere, hvis man indførte bagatelgrænser, således at disse bedrifter kan undgåbyrdefulde administrative kontrolordninger. Vilkårene for etablering af alternativ produktion i nedlagtelandbrugs-bygninger bør også være nemmere.

Hvilke udviklingsmuligheder vil ændringerne medføre – fx flere jordløse landbrug?I forslaget lægges der op til en afkobling af den hidtidige binding mellem mark- og stald-driften, såledesat gyllen fra den animalske produktion ikke som udgangspunkt skal anvendes som gødning på bedriften,men i stedet kan anvendes til andre formål, herunder produktion af bioenergi. Dette vil samtidig mulig-gøre, at de store husdyrproduktionsenheder kan placeres mere hensigtsmæssigt i relation til både trans-port-, lugt- og nabogener, og i relation til de landskabelige hensyn.Samtidig vil en afkobling af mark- og stalddriften mindske strukturpresset i retning af at etablere megetstore jordbesiddelser, en udvikling, der i de senere år primært har været drevet af behovet for harmoni-areal, idet der i stedet vil blive skabt en markedsmæssig efterspørgsel efter alternative teknologier tilgyllehåndtering og bortskaffelse. I og med at der åbnes op for disse muligheder vil det umiddelbare kapi-talkrav i forbindelse med etablering eller udvidelse af animalske produktioner mindskes, hvilket på sigtligeledes vil kunne bidrage til at mindske landbrugets gældsbelastning og dermed forbedre erhvervetskonkurrenceevne.Afskaffelsen af reglerne om arealkrav og indførelse af muligheden for jordløse husdyr-brug vil dermedmedvirke til at skabe nye vækstmuligheder for husdyrproduktionen. Det vil ligeledes give gode mulighe-der for, at landbruget i langt højere grad kan udnytte de størrelsesøkonomiske fordele, og dermed ogsåfremadrettet have mulighed for at konkurrere på lige fod med landbruget i de lande, vi sammenligner osmed. Men der bliver næppe mange helt jordløse bedrifter. Der er stor økonomisk risiko ved denne drifts-form både i forbindelse med fremskaffelse af foder og disponering af husdyrgødningen. Derfor bliver deogså svære at finansiere.I denne sammenhæng skal det desuden bemærkes, at nye stalde – store stalde – generelt er opgraderetmed dyrevelfærdsløsninger. Det betyder, at der er mindst risiko for vanrøgt, da der er flere til at passedyrene.

Hvordan ser dansk landbrug ud i 2020?Der er lagt en beskeden vækst i både mælke- og svineproduktionen til grund for fremskrivningerne. Ho-vedresultaterne fremgår af tabel 1. Der ventes et årligt fald i bedriftsantallet på godt 5 pct. med en nogetstærkere nedgang for heltidsbrug end for deltidsbrug. Det samlede antal brug falder til 22.000 i 2020,hvoraf godt 7.000 er heltidsbrug og 15.000 deltidsbrug.Tabel 1. Fremskrivning af bedriftsstrukturen2008Jordbrugsbedrifter i alt43.400Heraf deltid28.000Heraf heltid15.400- kvæg5.100- svin3.800- plante4.500

Skøn 202022.10015.0007.1001.9001.7002.000

I 2020 skønnes der at være under 2000 heltidsbrug indenfor hvert af områderne kvæg-, svine- og plante-produktion. Den gennemsnitlige besætningsstørrelse vil under disse vilkår blive 230 malkekøer i kvæg-holdet og 7000 svin for svinebrugene.Samtidig med at den traditionelle landbrugsproduktion koncentreres på meget færre brug, vil også andreerhvervsaktiviteter finde øget udbredelse på bedrifterne. Der vil opstå en øget mangfoldighed i erhvervet,som vil tiltrække nye kræfter til landdistrikterne. Erhvervsaktiviteterne strækker fra maskinstationsvirk-somhed, som ligger tæt på det egentlige landbrug, til rideskoler, kenneler, gårdbutikker og turisme samtkunsthåndværk, som adskiller sig mere fra det traditionelle landbrug. Oplevelsesøkonomi i form af salgaf naturydelser vinder også udbredelse. Vindmøller og biogasanlæg er andre områder i vækst.Tabel 2. Mangfoldigheden blomstrer på landeterhvervsaktiviteterBedrifter med andre erhvervsaktiviteter 1998MaskinstationLandboturismeGårdbutikkerRideskoleAndre erhvervI altDo. i pct. af alle3.3803966602402.8696.65211

20074.9294661.2143174.4059.71622

Ændring, pct.461884325429

Som det ses af tabel 2 er antallet af bedrifter gennem de sidste 10–år er antallet af bedrifter med disseandre aktiviteter øget fra 6.700 til 9.700 i 2007 eller til næsten hver fjerde bedrift. Fortsætter denne udvik-ling i samme takt vil op mod halvdelen af bedrifterne om 10 år være i samme situation.Relativt har indtjeningen fra disse aktiviteter størst betydning for de mindre brug med op mod en fjerde-del af omsætningen. Men vurderet ud fra det samlede aktivitetsomfang, så tegner de arealmæssigt storebrug sig for mere end halvdelen af den samlede omsætning.Fem arketyper i 2020Industrialiseret husdyrbrugDet industrialiserede husdyrbrug er karakteriseret ved at være en virksomhed med enten kvæg, svin, fjerkræeller pelsdyr. Virksomheden kan være organiseret både i selskabsform eller selveje. De virksomheder, der drivesgennem selskabsform ejes af både institutionelle og lokale mindre investorer. Der er fokus på løbende at for-bedre produktionsprocesser, videnindhold etc. ved løbende at indføre ny teknologi. En del af disse virksomhe-der drives uden jordtilligende og er placeret i særlige produktionszoner. Denne type virksomhed er reguleretefter almindelig erhvervsmæssig lovgivning. Der er økonomisk råderum til at skabe en god arbejdsplads forvirksomhedens efterhånden mere end 10 medarbejdere. Virksomheden går forrest i udviklingen af landdistrik-terne og tager et medansvar for andet end landbruget.

Stor planteavlerDen store planteavler hører sammen i kategori med maskinstationer og markselskaber. Denne virksomhed erorganiseret i både selveje og selskabsform. En del af de nyligt generationsskiftede brug er organiseret i seskabsform. Der vil være relativt få store planteavlere tilbage i 2020. En del af disse vil være økologisk drevet.Virksomhedens forretningsgrundlag er baseret på højværdiafgrøder. Produktionen er højteknologisk og baseretpå genteknologi, eksempelvis foder til store husdyrenheder med ingen eller beskedent jordtilliggende. Plantavlerne vil være en vigtig aftager af gødning fra fremtidens biogasanlæg og have en bedre kvælstofudnyttelse.Virksomheden er dermed meget afhængig af at have et tæt samarbejde med husdyrproducenter. Virksomh denvil derudover dyrke nye nicher i tæt samarbejde med industrien, eks. Medico og non-food. Branding og niche-produktion med merværdi vil komme til at spille en stadigt større rolle.

NicheproducentDenne producent behøver ikke at være størrelsesmæssigt stor, men bygger sit forretningsgrundlag på atskabe oplevelser og merværdi på sine produkter. Det kan eksempelvis være i form af økologi og/ellernaturforvaltning. Rollen som naturforvalter vil have et stort omfang i 2020. Nicheproducenten vil typiskvære selvejer. Nicheproducenten baserer sin produktion på den nyeste viden og har vist sig særdelesomstillingsparat i forhold til at tilegne sige nye metoder. Nicheproducenten har også evnet at tage videnind fra andre produktionsområder og har indbygget den viden i sit forretningskoncept. Nicheproducen-ten bidrager en del til livet på landet i form af, at der drives forskellige typer erhvervsmæssige aktiviteter.

Andet erhverv på landbrugDenne type virksomhed er opstået i takt med at landmanden har kastet sig over forskellige nye erhvervs-aktiviteter. Det kan være turisme, rideskoler, slagterier, energiproduktion etc. Virksomheden er karakte-riseret ved at være videntung, hvor den innovative landmand ønsker at udnytte ny teknologi/viden ogomsætte den i nye produkter og resultater. For denne type virksomhed vil sammenhængen mellem hus-dyrproduktion og arealer være af mindre betydning, og en del virksomheder vil eksistere uden stort jord-tilligende. Virksomheden vil kunne drives både i selveje og i selskaber, men der vil ofte være en eksterntilknyttet bestyrelse, hvor viden om andre forretningsområder kan sættes i spil. Virksomheden er ledel-sesmæssigt stærk, og en del medarbejdere i virksomheden har ikke nødvendigvis nogen landbrugsfagligbaggrund.

DeltidslandmandDeltidslandmanden dyrker sin jord, men har sin primære beskæftigelse udenfor erhvervet. Dette vil væreden typiske bedriftsform i 2022. Deltidslandmanden vil være organiseret i selveje og have et mindre an-tal ha. Denne landmand vil ikke have stor gældsætning og qua indtægten udenfor erhvervet vil økono-mien for denne type brug være rimelig robust. Deltidslandmanden er i erhvervet, fordi han ønsker ensærlig livsstil, ligesom han vil værne om erhvervets traditionelle dyder. Deltidslandmanden vil væregarant for liv på landet og for at mangfoldigheden blomstrer på landet.

Mange danske landmænd driver i dag en ”underskudsforretning”, hvordan kan lovforslaget påvirke den-ne forretning? – Og hvad vil det forudsætte?Landbrugslovens ændringer vil ikke umiddelbart få effekt for de landmænd, der driver en underskudsfor-retning. Forslaget gør det ikke i sig selv mere økonomisk at drive landbrug. Her og nu forbedringer kræverdirekte lettelser i omkostninger.Forslaget virker mere langsigtet ved at fjerne barrierer for den enkelte bedrifts udviklingsmuligheder.Men udvikling kræver investeringer, og det er svært i den nuværende kreditklemme. På længere sigt – ogi takt med, at bedrifterne kan dokumentere overskud på den løbende drift – vil forslaget muliggøre, atlandbrugserhvervet kan tiltrække investorer udefra. Her tænkes ikke alene på store institutionelle inve-storer, men forslaget muliggør også, at andre interessenter – eksempelvis naboer eller andre lokale er-hvervsdrivende med interesse for landbrug kan engagere sig økonomisk i erhvervets videre udvikling.

Blok 2: Betydning for landbrugets struktur og –drift samt natur- og miljø-forvaltning

Oplæg 4Bisschop-Larsen,Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident, Danmarks NaturfredningsforeningDet centrale spørgsmål vi må stille os selv er, om vi løser landbrugets nuværende, og historisk dybe krise,ved blot at gøre alting større og større, og mere og mere intensivt? Nu åbner vi for, at hele landbrugsarea-let i teorien kan ejes af en enkelt landmand, eller mere sandsynligt af et enkelt selskab. Vil det betyde, atlandbrugsproduktionen bliver lettere, mere rentabel, bedre for naturen og miljøet, bedre for dyrene oggiver bedre fødevarer?Eller vil det betyde mere af det samme, som vi har set de sidste 50 år? Hvor landbruget er forvandlet fra atvære det bærende erhverv på landet til større og større enheder, der ensidigt satser på produktion afbulkvarer. Et landbrug, som er den største belaster af næringsstoffer i Danmark. Som stadig bruger alt formange pesticider. Som har store problemer med dyrevelfærden, og som betyder mindre og mindre forsamfundsøkonomien. Både lokalt, hvor selv de mest landbrugsprægede kommuner har meget lidt glæde ikommunekassen af de lokale landbrug. Og nationalt, hvor skatteborgerne holder hånden under et gælds-plaget landbrug gennem bankpakker og landbrugsstøtte.Der er ingen endegyldige svar på det spørgsmål. Store bedrifter vil kunne have bedre mulighed for atinvestere i miljøteknologi og dermed reducere næringsstofbelastningen. Mens det på den anden side erpåvist, at pesticidforbruget stiger med størrelsen på bedriften. Når det gælder den visuelle forurening erder til gengæld ingen tvivl om, at de store fabrikslignende staldbygninger med fodersiloer og gylletankeer et problem.I hele denne debat er det også vigtigt at kalde en møggreb for en møggreb: Den gennemsnitlige størrelsepå en bedrift er steget fra mindre end 20 ha i 1970 til ca. 60 ha i dag. Det er en tredobling, som er gennem-ført på trods af alle restriktionerne i landbrugsloven. Antallet af bedrifter er i samme tidsrum faldet fra140.000 til 43.000 i 2008. Så logikken tilsiger os, at det ikke er størrelsen på bedriften, som afgør om den errentabel. Og der er åbenbart heller ikke natur- eller miljøgevinster at hente i de evigt voksende bedrifter.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at vejen frem er nytænkning. Vi skal skabe rammerne for etlandbrug, som både på det korte og det lange sigt i langt højere grad lever op til de ønsker og krav, somsamfundet, med rette, kan forvente af landbruget og dets produktion.DN har derfor formuleret en landbrugspolitik, der sigter på 100 % omlægning til økologi over 30 år. Vi vilnemlig gerne stadig have et erhverv, der producerer fødevarer i Danmark. Men vi vil også have, at land-bruget i langt højere grad end i dag tager hensyn til det omgivende miljø, til naturens mangfoldighed ogtil klimaet. Målet er, at også den danske husdyrproduktion i løbet af de næste 30 år bliver selvforsynendei den forstand, at foder dyrkes økologisk i Danmark, og at husdyrgødninger går tilbage til jorden somnæringsstoffer i den økologiske planteproduktion.Visionen er:- Et landbrug på naturens præmisser- Et landbrug, der giver plads til sammenhængende naturområder- Et landbrug med gode levebetingelser for dyr og planter- Et landbrug, der producerer kvalitetsfødevarer uden at forurene vores vandmiljø- Et landbrug, det bidrager til vores sundhed- Et landbrug, der behandler husdyrene værdigtDN mener, at det økologiske landbrug opfylder alt dette.Samtidig er de økologiske landbrug langt mindre påvirket af den gældskrise, som tynger resten af land-bruget. De er bedre konsolideret og kan derfor i højere grad selv tage ansvaret for udviklingen i stedet forat skulle vente på bankernes prikkerunde.Vi er samtidig klar over, at der vil komme et yderligere tryk på strukturudviklingen og at der er stor poli-tisk opbakning til en landbrugslov, der giver mulighed for langt større bedrifter. Derfor mener vi der skalknyttes nogle klare betingelser til den nye lov:1.2.3.4.5.Der skal udpeges arealer, hvor naturen får mere plads. Ca. 1/3 af landbrugsarealet skal reserverestil naturformål.Der skal udpeges områder, hvor de store husdyrbrug kan ligge. Det skal være muligt for kommu-nerne at lokalplanlægge for husdyrbrug.Hegn og markskel skal sikres gennem naturbeskyttelsesloven. Når markerne bliver større for-svinder hegnene og skellene mellem markerne.Adgangen til det åbne land skal sikresDet skal være muligt for fonde og foreninger at købe landbrugsjord til naturformål udenfor desærlige områder med natur.

Ad 1.••••••Dyrkningsfri zoner på mindst 10 meter langs vandløb og søerDyrkningsfri zoner på mindst 10 meter på konventionelle landbrugsarealer, der grænser op tiløkologiske marker, natur- og skovområder og private haver6 meter brede zoner langs veje samt jord- og stendiger, hvor der ikke gødskes og sprøjtesBindende natur og klimaplaner for alle landbrugLavbundsjorder skal tages ud af omdriftForbud mod at gøde, sprøjte og dræne udyrket natur (det vil sige § 3-områder, andre naturområ-der og udyrkede arealer)

Ad 2.Det er vigtigt at skelne mellem landbrugets bygninger og landbrugets drift af arealer. Hvad angår byg-ningerne til store husdyrbrug, biogas mv. er det Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at der børudpeges områder, hvor disse skal placeres, og at udpegningen bør ske i en landsplanlægning, som kanvurdere hensyn til miljø, natur og landskaber på tværs af kommunegrænser.Når regeringen nu med Grøn Vækst har erkendt, at landbruget er en industri, så skal de selvfølgelig ogsåskabe den nødvendige lovgivning til denne industri.Al industribyggeri er underlagt planloven, mens landbruget som den eneste industri er fritaget fra lokal-plan og kommuneplanlægning. Det vil sige, at en kommune ikke kan beslutte hvor og hvordan en land-mand må bygge.Danmarks Naturfredningsforening anbefaler derfor en ændring af planloven som led i udmøntningen afGrøn Vækst, der giver kommunerne mulighed for at lokalplanlægge for landbrugsbyggeri i det åbne land.Ad. 4Strukturudviklingen har medført en ensretning af det åbne land, hvor der også sker nedlæggelse af stierog markveje. I nogle egne af landet er mere end halvdelen af adgangslinjerne i landskabet forsvundet.Udyrkede arealer bliver i stigende grad indhegnet. Samtidig er det stadig færre beboere i landdistrikterne,der gennem deres tilknytning til landbruget har adgang gennem dyrkede arealer til naturområdet.Ad 5Det er stadig for besværligt for fonde og foreninger at købe landbrug med henblik på at genoprette natu-ren. Efter lovforslaget er det fortsat ikke muligt for at købe uden for særlige områder med natur.Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til, at lade fonde, foreninger m.m. hvis formål er at støttenaturbeskyttelsesformål købe landbrugsejendomme også uden for de særlige områder med natur.

AfslutningI stedet for at satse ensidigt på at gøre landbrugsbedrifterne større. I stedet for satse på at masseproducerefødevarer til et verdensmarked, som altid presser priserne. I stedet for at blive ved i den skure, der bela-ster miljøet, forarmer naturen og, hånden på hjertet, gør Danmark grimmere. Hvorfor bruger vi så ikkekrisen til at forny landbruget på fremtidssikret måde?Det er en stor skuffelse, at visionerne i regeringens Grøn Vækst kun rakte til at give los for størrelsen pålandbrugsbedrifterne. Netop i en tid, hvor et kriseramt landbrug og klimaforandringer ellers baner vejenfor at tænke i holdbare løsninger, der gavner både naturen og miljøet, sikrer arbejdspladser og eksport-indtjening.Lad os satse på fødevarerne. Men lad os samtidig satse på alle de afledte værdier landbruget er med til atgive rammerne for: Mere natur, bedre miljø, mindre klimabelastning. Gør landbruget til en multifunkti-onel leverandør af kvalitetsfødevarer, vedvarende energi, dyrevelfærd og mangfoldigt liv på landet.

personerssel-Blok 3: Lovændringernes betydning for ejerformer i landbruget, personers og sel-herskabers erhvervelse, herunder bopælspligt.

Oplæg 1Kærgård,Fødevare-Af Niels Kærgård, professor, Afd. for International Økonomi og Politik, Fødevare-Købenøkonomisk Institut, Københavns UniversitetNye ejerformer i landbrugetEngang var der noget der hed landbokultur – det var noget med selveje og familiebrug. Denne klassiskelandbokultur eksisterer ikke længere. Det er bl.a. skildret i litteraturen af forfattere som Knud Sørensenog Jens Smærup Sørensen fx i bogen ”Mærkedage” fra 2007. Men spørgsmålet er, om det betyder, at land-bruget er blevet et helt almindeligt erhverv, der skal drives på helt almindelige vilkår.Det lægger den nye landbrugslov i betydelig udstrækning op til med ophævelse af arealgrænserne forerhvervelse af ejendomme og udvidet adgang for ”normale” eksterne investorer til køb af landbrug. Dennye landbrugslov giver således i meget høj grad mulighed for, at landbruget kan blive et helt almindeligterhverv, ”almindelig business”.Problemet er, om det er rigtigt, at der ikke længere er en speciel mentalitet i erhvervet, og om ikke selvejetstadig spiller en rolle. Det er vanskeligt at forklare de jordpriser der blev observeret under højkonjunktu-ren ud fra rationelle investeringskalkuler. 300.000 kr/ha har aldrig kunnet forrente sig. De priser kan kunforklares ud fra nogle motiver som villighed til at betale for at få foden under eget bord og ambitioner omat udbygge sin bedrift. Eller for deltidslandmændene som en investering i en – måske dyr - hobby.Det har noget med opfattelsen af arbejdet at gøre. Arbejdet som sur pligt har utvivlsomt noget at gøremed, at vi har fået mindre og mindre indflydelse på vort eget arbejde, og at arbejdet er blevet rationalise-ret og effektiviseret. De gammeldags selvstændige, en række offentligt ansatte og også mange traditio-nelle private funktionærjob gav plads til, at man selv kunne tilrettelægge arbejdet, og også selv styrearbejdstempoet. Det var og er noget, der i udpræget grad gælder for landmænd. Ved højtidelige lejlighe-der har man talt om ”kald” i forbindelse med de ”finere” af den slags job. Det har man aldrig gjort i land-bruget. Men man har jævnligt sagt, at det var lysten, der drev værket.Det er næppe tilfældigt, at den lavere arbejdstid (i normale lønmodtagerjob er arbejdstiden faldet fra 57timer om ugen i 1911 til 37 timer i 2000) ikke er slået igennem blandt chefer og selvstændige. En Gallup-undersøgelse i 1999 viste, at universitetslærere i gennemsnit havde en ugentlig arbejdstid på 48 timer,professorer 52,3 timer (Forskerforum, 1999 nr. 128), og Fødevareøkonomisk Instituts regnskabsstatistikviser, at den gennemsnitlige heltids landmand i 2005 arbejdede 2177 timer. De fleste videnskabsfolkarbejder og publicerer forskningsresultater lang tid efter den normale pensionsalder, mange til de er op i80’erne. Mange selvstændige har fortsat egen virksomhed langt efter den normal pensionsalder. Dan-marks førende erhvervsmand er over 90.

Det har en selvstændig værdi at være selvstændig og selv at kunne tilrettelægge sit arbejde. Derfor erman villig til at arbejde til relativt lave timelønninger. Aflønningen af heltidslandmænd ifølge DanmarksStatistiks regnskabsstatistik har siden 1990 kun i 3 år været over 100 kr. i timen og aldrig over 120 kr.(Otte Hansen, 2009). Og det er vigtig at gøre sig klart, at de selvstændige landmændenes timeløn er noget,de selv kan bestemme – den fastsætter de nemlig selv via den pris, de er villige til at betale for jorden.Man må regne med, at en landmand beregner, hvad afkast en ejendom kan give, og så betaler en pris, derkan forrente fremmedkapitalen og give et afkast af egenkapitalen og en aflønning til ham selv, som haner tilfreds med; ellers ville han vel ikke betale prisen.Det er et fænomen den internationalt berømte russiske jordbrugsøkonom A.W.Chayanov diskuteredeintenst i 1920erne. I Rusland i 20erne var en marxistisk terminologi en selvfølgelighed, så han talte om deselvstændige bønders ”selvudbytning”. Nogen taler om, at problemet er, at afkastet i landbruget er forlille, og at man må finde omkostningsbesparelser. Men den slags vil jo straks kapitalisere sig. Så så længejordprisen er betragtelig over nul, kan man ikke sige, at der er et konkurrenceevne- eller omkostnings-problem.Selv om landbruget bliver et ”normalt” erhverv, så er det svært at se, hvorfor eksterne langsigtede inve-storer skulle investere i jord, hvis det ikke giver et afkast, der svarer til normalafkastet ved andre investe-ringer. Det er også svært at tro, at landmænd, der er ansat som almindelige lønmodtagere og styret af enekstern bestyrelse af kapitalejerne, skulle acceptere en aflønning og en arbejdstid, der er mindre gunstigend den almindelige overenskomstmæssige for folk med deres uddannelse og ansvar. Og det er langt overden aflønning af landmændenes arbejde og den forrentning af egenkapitalen, landbruget giver i dag.Så længe der er landmænd, der er så glade for at være selvstændige og herre i eget hus, at de er villige tilat betale ejendoms- og jordpriser, der er så høje, at deres egen aflønning og forretningen af deres egenkapital er langt under markedslønningerne og markedsrenten, så er det svært at se, hvad langsigtedeinvestorer vil få ud af at investere i landbruget, selv om de får mulighed for det.Men det er klart, at det ikke nødvendigvis behøver at betyde, at selskabsformen ikke vinder større udbre-delse. Dels kan der være nye selskabsformer, der letter generationsskiftet, og det er vel helt i landbrugetsinteresse. Dels er jord- og ejendomspriserne jo stærkt svingende, og det kunne lokke mere kortsigtedeinvestorer til at spekulere i ejendomme og jord. Det ville ikke være til fordel for hverken landbruget ellersamfundet, for det kunne forstærke de store prisudsving, der allerede er på landbrugsjord.

sel-Blok 3: Lovændringernes betydning for ejerformer i landbruget, personers og sel-herskabers erhvervelse, herunder bopælspligt.

Oplæg 2Schøtt,Af Susanne Schøtt, underdirektør, FinansrådetFinansrådets oplæg ved høring i Folketingets Fødevareudvalg vedrørende ændringer ilandbrugsloven (L39)Spørgsmål 1:Långiver-vinkel: Hvor mange landbrugsejendomme vurderes at gå over til en selskabsform?

Hvilke overvejelser vil ligge bag? Hvordan vil interessen være for at investere? Hvem vil købe en under-skudsforretning?Finansrådet ser meget positivt på det fremsatte ændringsforslag til landbrugsloven, idet det åbner fornye muligheder for landbrugets udvikling på flere fronter, hvoraf følgende særligt skal fremhæves:•En ophævelse af de størrelsesmæssige begrænsninger på bedriftsniveau er med til at støtte opom strukturudviklingen i landbruget ved at gøre det lettere at opnå større, mere effektive og pro-fessionelle bedrifter, der kan udnytte stordriftsfordele. Hermed styrkes dansk landbrugs konkur-renceevne.Kravet til personligt ejerskab lempes, hvilket medfører, at en bredere kreds af aktører vil kunneinvestere i landbrugsejendomme, end det er tilfældet i den nuværende lov. Dette vil give mulig-hed for at tilføre landbruget ny kapital.Lempelsen af de hidtidige erhvervelsesbetingelser er yderligere med til at øge kredsen af aktører,der kan erhverve landbrugsejendomme.Der er også et punkt om afkobling mellem mark og stald, hvilket giver mulighed for, at selskaberkan etablere sig med jordløs animalsk produktion uden for landbrugsloven. Det giver mulighedfor at udvikle landbrugsbedrifter som rene industrivirksomheder.

•

••

Disse ændringer er alle skridt i den rigtige retning mod at skabe et landbrugserhverv med mere optimalerammer, der kan styrke konkurrenceevnen og skabe bæredygtig vækst fremadrettet. Kort sagt et land-brugserhverv med forudsætninger mere lig det øvrige erhvervsliv.Som repræsentant for långiversiden ser Finansrådet det som positivt, at der åbnes for, at en bredere kredsaf eksterne investorer kan skyde kapital ind i landbruget. Dette vil alt andet lige medføre, at landbrugetfår et kapitaludbud mere lig det øvrige erhvervsliv med et bredere udbud af finansieringstyper, hvilketkan bidrage til en bedre finansiel soliditet i landbruget.

Hvorvidt de nævnte lovændringer vil påvirke erhvervet med det samme - dvs. det vil afstedkomme enøget investorlyst samt medføre en stigning i antal og/eller omfang af landbrug på selskabsform - vil dogafhænge af flere faktorer. For det første er det stærkt nødvendigt, at indtjeningen i landbruget forbedres,så landbruget kan generere et afkast lig det afkast, investorer ville kunne få i andre brancher, og hermedblive et attraktivt investeringsobjekt. Endvidere er opretholdelsen af kravet om bestemmende indflydel-se til landmanden i selskabet en hæmsko for investorlysten. Det bør overvejes at fjerne dette krav, idetinvestorer som regel ville kræve en vis medbestemmelse, når de skyder kapital ind i selskabet. Et krav á lakravet om bestemmende indflydelse til landmanden findes ikke tilsvarende i andre erhverv. Hvorvidtlandmændene i stigende grad vil benytte sig af selskabsformer vil afhænge af skattemæssige og sel-skabsretlige overvejelser, men også i høj grad af, om der sker ændringer i både mentalitet og praksis. Derer brug for at dreje fokus væk fra selveje-tendensen og over mod andre mulige ejerformer, herunder sel-skaber.Finansrådet venter således ikke, at der sker store ændringer i landbrugets ejerformer på kort sigt, men atdet er realistisk, at der på sigt vil ske en udvikling hen mod øget brug af selskabsformer og flere eksterneinvestorer i landbruget. Det er imidlertid vigtigt for Finansrådet at påpege, at det fremsatte forslag tilændring af landbrugsloven er et skridt i den helt rigtige retning for at skabe et konkurrencedygtigt land-brugserhverv med rammebetingelser lig det øvrige erhvervsliv.Spørgsmål 2:Hvilken betydning vil nye ejerformer have for at kunne holde personer økonomisk ansvar-

lig, fx ved fælleseje?Det er ikke Finansrådets vurdering, at nye ejerformer umiddelbart vil have betydning for, hvorvidt mankan holde personer økonomisk ansvarlige, fx ved fælleseje. Man må forvente, at der inden for de forskel-lige konstruktioner, der dannes, vil blive forlangt kaution fra hovedaktionær. Eller alternativt blive ind-arbejdet en række stærke hensigtserklæringer/covernants vedrørende indtjeningskraft, soliditetsforholdosv., som skal være overholdt. Hvis de ikke overholdes kræves en forpligtelse til yderligere kapitalind-skud. For långiver vil det fortsat være normal fremgangsmåde at kræve sikkerhed for, at de personer derhar up-side, også står inde for finansieringen på den ene eller anden måde – det gælder for landbrugetsom for andre erhverv.Spørgsmål 3:Hvad vil konsekvenserne være af evt. faldende jordpriser for de danske landmænd og for

andre?Jordpriserne er faldet markant siden 2. halvår 2008, og samtidig er handlen med jord gået tilnærmelses-vis i stå. Prisfaldet er en reaktion på den store prisboble, der har været på markedet for landbrugsjord – enboble som har været betydeligt større end boblen på boligmarkedet.De faldende jordpriser har betydelige konsekvenser for de danske landmænd. Landmændene har nemlig itakt med de stigende jordpriser øget deres gældsætning ved sikkerhedsstillelse i jorden. Faldet i jordensværdi betyder, at flere landmænd nu er teknisk insolvente.De teknisk insolvente landmænds situation er alvorlig set i lyset af, at dansk landbrug befinder sig i enindtjeningskrise, der giver driftsmæssige tab. På kort sigt har en rekordlav rente dog hjulpet landmæn-dene. Men det må forventes, at der er en del landmænd, som bliver nødsaget til at forlade erhvervet.Krisen i dansk landbrug har ramt alle driftsgrene og dermed alle typer producenter, men individuelt seter der stor forskel på landmænd – nogen klarer sig rigtig godt. Det er primært de landmænd, som harværet meget ekspansive, eller som har haft driftstab de senere år på bekostning af deres friværdi, som erhårdest ramt af faldende jordpriser. Også landmænd, som har købt deres brug inden for de seneste 5 år,hvor priserne har været meget høje, er økonomisk hårdt ramt.

Det er ikke kun landmændene, som de faldende jordpriser har konsekvenser for. Manglende solvens gi-ver færre investeringer samt en faldende efterspørgsel efter landbrugsrelaterede ydelser. Det får beskæf-tigelsen i følgeerhvervene til at falde. Det er både maskinproducenter, rådgivning, slagterier og andre.Hvis udviklingen fortsætter, så vil følgeindustriens konkurrenceevne blive svær at opretholde, og det kanbetyde, at hjemmemarkedet bliver reduceret betydeligt. Tal fra 2008 viser, at landbruget beskæftigeromkring 85.000 personer ud over dem, der arbejder i primærlandbruget og har en eksport for ca. 50 mia.kr. ud over landbrugsvarerne.De faldende priser på landbrugsejendomme har også konsekvenser for landbrugets kreditgivere, da vær-dien af deres sikkerheder bliver forringet. Pengeinstitutterne er dem som først vil opleve tab, da de harsikkerhed i den yderste del af pantet, og de har i mange tilfælde også stillet en garanti over for realkredit-udlån. Kreditgiverne har dog indtil videre i den aktuelle krise kun oplevet begrænsede tab på landbrugs-udlån.4:Spørgsmål 4:I hvilken udstrækning er lovændringerne løsningen på landbrugets gældsproblemer?Finansrådet mener ikke, at lovændringerne på kort sigt løser landbrugets gældsproblem, selvom lempel-sen kan være med til at sende nye købere i markedet og hermed understøtte markedet samt jordpriserne.På kort sigt skal fokus være på at forbedre indtjeningen. En god løbende driftsøkonomi er nøglen til atundgå en konkursbølge blandt landmændene.På lidt længere sigt kan lovændringerne derimod være en vigtig del af en løsningsmodel for et bæredyg-tigt landbrugserhverv. Strukturudviklingen kræver en nytænkning af ejer- og finansieringsformer, derkan mindske kapitalkravet ved ejerskifte samt bedre kan modsvare de krav til finansiering og kompeten-cer, som de stadigt større bedrifter fordrer. Ellers bliver det ikke muligt at udnytte landbrugets stordrifts-fordele, og hermed forbedre produktiviteten og indtjeningen fremadrettet. Den nuværende tendens tilselveje er ufrugtbar og en medvirkende årsag til gældsætningen i landbruget grundet det store kapital-krav for den enkelte landmand. Fremtidens modeller for ejer- og generationsskifte bør i stedet fokuserepå successiv overdragelse og samarbejdsformer, hvor bedriften ikke drænes for kapital ved ejerskifte.Sådanne modeller kan fx være øget brug af driftsfællesskaber, selskabseje, forpagtning mv. Det vil med-virke til, at nogle landbrug kan udvikle sig videre, at unge landmænd med rigtig gode kvalifikationer kankomme ind i erhvervet via selskabskonstruktioner, og til en mangfoldighed i ejerformer svarende til,hvad der også kendes fra andre erhvervssektorer.Finansrådet ser ændringen af landbrugsloven som et vigtigt skridt, der kan medvirke til at give land-brugserhvervet bedre betingelser for, at der kan ske den nødvendige strukturtilpasning.

lovbehandlingenHøringssvar i forbindelse med lovbehandlingenForslaget til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, L 39, var udsendt i høring i perioden 16. juli- 13. august 2009.Her bringes tre udvalgte høringssvar fra hhv. Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfrednings-forening samt Fødevarer & Landbrug (tidligere Landbrugsrådet).Samtlige indkomne høringssvar kan ses her:http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20091/lovforslag/l39/bilag/1/741178/index.htm

KL's høringssvar: forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendommeNeden for følger Kl's høringssvar i forbindelse med ovennævnte lovændringer:Med lovforslaget afskaffes bl.a. de størrelsesmæssige begrænsninger på bedrifterne mht. både antalejendomme og hektar, samt maksimalgrænsen for antal dyreenheder pr. enkelt bedrift. ligeledes ophæ-ves kravene til hvor mange procent af udspredningsarealerne som skal være ejede.På den baggrund er der behov for at sikre kommunernes muligheder for at planlægge forlandbrugsejendomme gennem kommuneplanlægningen, også for at sikre arealer hvor der ikke ønskesstore industrilandbrug. Dette bør sikres gennem etablering af en hjemmel for kommunerner til foretageen 3 delt klassificering af det åbne land til hhv. intensivt jordbrug, flersidig anvendelseogbeskyttelses-hensyn somfxaf vand og natur.Herudover bør der sikres en hjemmel for kommunernetilat lokalplanlægge for landbrugsbyggeriidetåbne land.Med Grøn Vækst og landsplanredegørelsen lægges der op til at kommunerne får mulighed for at plan-lægge for placering af de forventlige nye større husdyrbrug. Mht. ikrafltrædelsestidspunktet af dennelover det derfor efter Kl's opfattelse væsentligt at der ikke opstår en periode hvor kommunerne ikke harmulighed for at planlægge for landbrugsbyggeriet. Denne lov bør derfor ikke træde i kraft før de nye plan-lovsændringer træderikraft.Med venlig hilsen

Martin SkriverDirekte tit: 33703875Mali:[email protected]KL, Teknik og MiljøWeldek.mpsgade 102300 København S

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til forslag til ændring af lov om landbrugs-landbrugs-ejendomme.Fødevareministeriet har den 16. juli 2009 sendtovenståendeudkast til lov i høring. I den anledning harDanmarks Naturfredningsforening følgende bemærkninger:Danmarks Naturfredningsforening hilser det velkomment, at der med lovændringen lægges op til at derbliver lettere for naturbevarende fonde at erhverve egentlig landbrugsjord til naturformål. VI finder detdog unødvendigt, at der skal gælde særlige regler for erhvervelse af suppleringsjord i disse tilfælde, hvoren naboejendom, der ønsker suppleringsjord, kan forhindre opkøb fra en naturbevarende fond. At der herskal være en særregel syntes ikke at være i overensstemmelse med lovens § 1 stk. 1 og § 11 stk. 1. ligele-des er der heller ikke overensstemmelse med lov om drift af landbrugsjorder, hvor af det af § 4 stk. 2fremgår, at drift som halvkultur eller henliggende som udyrket og lysåbent areal, er at betragte som jord-brugsmæssigt formå1. Danmarks Naturfredningsforening skal derforforeslå,at lovforslagets § 24 stk. 3ændres, således at den sidste sætning vedrørende fortrinsstilling slettes.Desuden skal Danmarks Naturfredningsforening udtrykke sin undren over, at det i konsekvensvurderin-gen af lovforslaget bliver vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af lovforslaget. Der ermed lovforslaget tale om særdeles drastiske ændringer i forhold til ejerskab og forvaltning af en megetstor del af Danmarks areal. Derfor finder vi konsekvensanalysen mangelfuld og skal opfordre til at derbliver foretaget en meget grundigere analyse af lovens miljø- og naturmæssige aspekter, således at dergennem anden lovgivning sikres den nødvendige beskyttelse af natur, landskab og miljø.Slutteligt skal der også nævnes, at Danmarks Naturfredningsforening kan se en risiko for tilsidesættelseaf natur, miljømæssige og landskabelige hensyn i forbindelse med udstykninger til jordløse brug. Disseforhold også reguleres af andre love, som planloven og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, og daændringer til disse endnu ikke er udsendt i høring, skal vi allerede her udtrykke vores bekymring forvaretagelsen af disse hensyn med forventning om at der bliver tages de nødvendige hensyn ved ændrin-gerne af disse love.Med venlig hilsenThyge Nygaard[email protected]

Høring over lovforslag til ændring af landbrugslovenLandbrug & Fødevarer (L&F) takker for modtagelse af ovennævnte høring.Det er positivt, at forslaget til ændring af landbrugsloven på en lang række punkter giver erhvervet mu-lighed for stordriftsfordele og derved skaber bedre vækstmuligheder. Hertil kommer, at de foreslåedeændringer vil medføre, at omsættelighedenaflandbrugsejendomme forbedres - og således kan under-støtte strukturudviklingen i erhvervet. Det er dog vurderingen, at disse ændringer vilfårelativt lille be-tydning for de mindre og mellemstore bedrifters udviklingsmuligheder.L&F kan således tilslutte sig afskaffelsen af arealgrænsen og grænsen for antal ejendomme både vederhvervelse og ved samdrift/forpagtning, men finder, at der bør være et generelt uddannelseskrav veddrift af landbrug, jf. nedenfor.Opblødningen af reglerne om selskaber giver en bedre mulighed for at tilføre både kapital og viden tilden enkelte bedrift, når der åbnes for eksterne investorer. L&F lægger stor vægt på at landmanden i sel-skabet har bestemmende indflydelse, men reglerne bør være mere fleksible.Der bør åbnes mulighed for, at § 20-selskaber kan ejesafflere landmænd i fællesskab, hvor disse land-mænd tilsammen har den bestemmende indflydelse. Herved vil det reelt være lettere at lave glidendegenerationsskifter i selskabsform, hvor ejerskabet er ligeligt fordelt,fxfar og søn eller produktionsselska-ber, hvor flere produktionslandmænd ejer i fællesskab.Det skal bemærkes, at muligheden for at eje i fællesskab findes i den nuværende landbrugslovi reglerne om anpartserhvervelse. Det vil virke selvmodsigende, at fællesskabet med flere ejere- uden aten af disse personer skal bestemme - kun kan eje via personligt ejerskab i § 16, men ikke i selskabsformefter reglerne i §20.L&F tilslutter sig afskaffelse af reglerne om areal krav og husdyrhold og indførelse af muligheden forjordløse husdyrbrug. Denne ændring vil medvirke til at skabe nye vækstmulighed for husdyrproduktio-nen. Disse ændringer bør i øvrigt gennemføres allerede fra lovens vedtagelse, således at erhvervet kanbenytte sig af denne mulighed, hurtigst muligt.L&F tilslutter sig forslaget om, at den upersonlige bopælspligt udvides til O år, og at den kommer til atgælde alle bedrifter. Det vil give mulighed for opfyldelse af bopælspligten på følgende måde:1. En person, som ejer ejendommen, har bopæl på ejendommen.2. En landmand, som driver ejendommen, har bopælpåejendommen eller på en anden af hamdrevet landbrugsejendom.3. En tredje person, som lejer boligen, har bopæl på ejendommen. Ejeren må kun komme på ejen-dommen i det omfang, det er nødvendig for ejendommens drift.L&F kan derudover tilslutte sig, at kravet om egen drift afskaffes ved erhvervelse af landbrugsejendom-me over 30 ha. Det bør dog være et bærende princip, at der er et uddannelseskrav ved drift af landbrug.L&F foreslår således, at bestemmelsen om uddannelseskravet ved erhvervsmæssigt husdyrhold (over 15DE) suppleres med et uddannelseskrav ved drift af ejendomme over 30 ha.

Iden forbindelse er det vigtigt at bevare den nuværende adgang for deltidslandmænd til at drive op til 70ha uden landmandsuddannelse samt til at opnå uddannelsesattest ved i en periode på 4 år at drive land-brug på over 30 ha. Det har betydning for bevarelse af alsidigheden, at deltidslandbrug er en attraktivindgang til erhvervet. Ikke-landmænd skal blandt andet have mulighed for at opnå praktisk erfaring ogherefter udvide deres landbrug. L&F forslår derfor at ejere og forpagtere, som har drevet et landbrug påmindst 1 S ha i mindst 2 år, har ret til at drive op til 70 ha. Reglerne bør justeres således, at der i dennesituation skal være 2 års drift af mindst 30 ha, udover 2 års drift af mindst 1 S ha, således at uddannelses-attesten kan opnås på 4 år.L&F finder, at evalueringen af reglerne om fortrinsstilling er en god anledning til at revidere reglerne,således at der sikres en reel mulighed for fortrinsstilling. Dette behov forstærkes af, at flere af de øvrigeændringer i landbrugsloven vil komme til at udhule fortrinsstillingen, som den fungerer i dag. Fortrins-stillingen er af overordentlig stor betydning for de små og mellemstore bedrifter.L&F foreslår, at der i forbindelse med evalueringen arbejdes med en model, som er simpel og administra-tivt let at håndtere, og hvor fortrinsstillingen søges afklaret sideløbende med salg af ejendommen.L&F kan tilslutte sig udvidelse af kredsen, som kan erhverve naturarealer, til også at omfatte foreningerog andre juridiske personer. Derudover åbnes op for muligheden for, at fonde, foreninger og andre juridi-ske personer, som noget nyt kan erhverve egentlig landbrugsjord og omlægge dem til naturformål, mendet er vigtigt at værne om de egentlige landbrugsarealer og sikre, at så stor en del som muligt anvendestil produktion til gavn for vækst og beskæftigelse.Der forsvinder løbende god landbrugsjord til byudvikling, veje og rekreative områder. Derfor bør fonde,foreninger og andre juridiske personer ikke generelt kwme erhverve landbrugsarealer, som er placeretuden for naturområder med mindre, det er hensigten at drive landbrug.Der bør udformes et restriktivt regelsæt, der fastlægger hvilke arealer, der efter lovens vedtagelse kanovergår fra landbrugsjord til naturarealer, således at forbruget af decideret landbrugsjord til natur be-grænses samtidigt med at fonde, foreninger og andre juridiske personer har klarhed over hvilke arealerde har mulighed for at erhverve.Den i lovforslaget foreslåede adgang til fortrinsstilling for landmænd vil ikke være tilstrækkelig til atsikre bevarelse af produktionsjord til fremtidens produktionslandbrug.Den offentlige adgang til naturarealer bør ske efter de generelle regler i naturbeskyttelseslovens §§ 22-29om offentlig adgang til privat ejede arealer. Anvendelse af to sæt regler om offentlighedens adgang tilprivat ejede arealer er uhensigtsmæssig, og bestemmelsen om offentlighedens adgang bør derfor ikkeindgå i landbrugs loven.L&F tilslutter sig bevarelse af de nuværende regler om suppleringsjord og sammenlægning.L&F finder, at de nuværende dispensationsmuligheder fra ejertidskravet på 8 år i familiehandler og frabopælspligten ved overdragelseafejendomme, som har været i slægtens eje i længere tid, skal bevares.Ligeledes bør der kwme gives dispensation for uddannelseskravet ved familiehandel og arv, idet disseoverdragelse efter de nuværende regler ikke er omfattet af uddannelseskravet.

Afslutningsvis skal det understreges, at disse ændringer af landbrugsloven bør gennemføres hurtigstmuligt. Som nævnt ovenfor bør reglerne om husdyrhold og arealkravet gennemføres allerede fra lovensvedtagelse. En ikrafttrædenl.juli 2010 er i øvrigt for sent i forhold til ansøgningsfristenfor enkeltbeta-ling for produktionsåret 2010. L&F foreslår derfor, at loven træder i kraft ved offentliggørelsen, dog senestI.april 2010.Der vedlægges bilag med tekniske bemærkninger til lovforslaget.Medvenlig hilsenLone SaabyDirektørLandbrug&FødevarerAxelborg, Vesterbrogade 4A, 4. sal, 1620 København VTlf.: +45 33394672, mobil: +45 41261748www.lf.dk

Spørgsmål og svar i lovbehandlingenUdvalgte spørgsmål fra Folketingets Fødevareudvalg til ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskerimed dennes besvarelse.Øvrige spørgsmål fra Fødevareudvalget kan ses her:http://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?%2fsamling%2f20091%2flovforslag%2fL39%2fspm.htm=&numberOfRecords=50&pageNr=1

Folketingets Lovsekretariat

København, den 26. januar 2010Sagsnr.: 3676Dok. nr.: 46476

Folketinget har i skrivelse af 18. januar 2010 (spørgsmål S 853) anmodet om min besvarelseaf følgende af Bente Dahl (RV) stillede spørgsmål:Spørgsmål S 853:”Mener ministeren, at det er skatteyderne, der via en »landbrugspakke« skal støtte demange forgældede landbrug, og de banker der har lånt dem de penge, landbruget ser udtil at have meget svært ved at forrente og betale tilbage?”Svar:Jeg kan henvise til min besvarelse af spm. S 854.Eva Kjer Hansen/Anders T. Christensen

Folketingets Lovsekretariat

København, den 26. januar 2010Sagsnr.: 3676Dok. nr.: 46504

Folketinget har i skrivelse af 18. januar 2010 (spørgsmål S 854) anmodet om min besvarelseaf følgende af Bente Dahl (RV) stillede spørgsmål:SpørgsmålSpørgsmål S 854:”Når ministeren udtaler i DR 1- udsendelsen 21-søndag, at landbruget betyder meget fordet danske samfund, og derfor bør hjælpes gennem krisen, vil ministeren så uddybebåde begrundelsen, og hvordan hjælpen bør komme til udtryk?”Svar:Landbruget eller jordbruget og den tilhørende forarbejdnings-, forsynings- og servicesektorbidrager med en bruttofaktorindkomst på knap 60 mia. kr., en beskæftigelse påover 150.000 personer og en eksport på mere end 100 mia. kr., hvoraf eksporten afegentlige landbrugsprodukter udgør ca. 65 mia. kr., væsentligt til det danske samfund.Men landbruget og de afledte sektorer udgør herudover også en vital del af det samledefødevareressourceområde eller den brede fødevareklynge, som efter en netop opgjortanalyse fra FORA er den 2. største fødevareklynge i Europa. Det er i dette aktive, gensidigtafhængige samspil i fødevareklyngen, at landbrugets betydning for samfundetskal ses.Fødevareklyngen eller fødevareressourceområdet bidrager til samfundsøkonomien meden beskæftigelseseffekt på mere end 300.000 fuldtidsbeskæftigede, ligesom fødevareklyngensandel af eksporten udgør ca. 125 mia. kr. ud af en vareeksport på knap 600mia. kr.Hertil kommer, at landbrugets aktiviteter i sagens natur især udøves i landdistrikterne,og dermed udgør et væsentligt grundlag for de samfundsøkonomiske aktiviteter i disseområder. Dermed ydes et væsentligt bidrag til at sikre den regionale balance i Danmark.Landbruget og de øvrige fødevareerhverv fylder således meget i den danske økonomi.Det er derfor vigtigt, at vi nøje følger udviklingen.Situationen i landbruget er vanskelig. Der er dog lyspunkter. Decemberterminen eroverstået, og meldingerne fra realkreditsystemet tyder på, at terminen er afviklet udenalvorlige tegn på stigninger i restancerne. Endvidere tyder nye tal fra Fødevareøkonomisk Institut på, atsituationen i 2010 vender, efter at indtjeningen i landbruget i de sidste3 år har været utilfredsstillende. En medvirkende faktor er, at refinansieringen her idecember af en væsentlig del af landbrugets gæld nød godt af den lave rente. FØI skønner,at rentelettelsen i 2010 i forhold til 2009 vil udgøre godt 3,5 mia. kr. Det er endvidereFødevareøkonomisk Instituts vurdering, at produktionspriserne – om end langsomt– nu er på vej opad, og at ikke mindst forventninger til lavere foderpriser vil betyde, atisær resultatet af den animalske produktion vil forbedres.

Dog er situationen fortsat skrøbelig. En række tiltag har eller vil være med til at stabilisereudviklingen. Regeringens bank- og kreditpakker har stabiliseret det finansielle systemog dermed også pengeinstitutternes muligheder for at udvise fornøden tålmodighed.Lad mig også pege på ændringen af landbrugsloven, som forhåbentlig bliver vedtagether i foråret. Jeg har bl.a. fremhævet betydningen af en udvidet adgang for selskaber tilat eje landbrugsejendomme som en mulighed for at tilføre landbruget mere tålmodigkapital. Men også de øvrige ændringer til lempelser af ejerskab, antal ejendomme ogarealomfang kan bidrage til at stabilisere prisen på landbrugsejendomme. Dels udvidespersonkredsen, som kan være interesseret i at eje en landbrugsejendom, dels er der fortsatmange velkonsoliderede landmænd, som nu får bedre muligheder for at konsolidereproduktionsgrundlaget på deres bedrift.Endvidere vil de lettelser i kontrolomkostninger mv., som er besluttet, bidrage positivttil erhvervets økonomi. Lettelserne i kødkontrollen og vedrørende husdyrregistreringenløber op i ca. 200 mio. kr. Jeg er meget opsat på at fortsætte ad vejen med at finde byrde-og omkostningslettelser og på den måde forbedre rammevilkårene. Jo hurtigere detkan ske, des mere værdifuld vil lettelserne være i den konkrete økonomiske situation.Der er således generelt og konkret taget en række skridt, der trækker i den rigtige retning,men man må også se i øjnene, at liberaliseringen af landbrugspolitikken mv. giverstørre prisfluktuationer, end vi har set tidligere. Det er en situation, som landbruget ogdets samarbejdspartere, herunder den finansielle sektor, må indrette sig efter, og somogså stiller nye krav til sikring af erhvervenes rammevilkår.Eva Kjer Hansen/Anders T. Christensen

Folketingets Lovsekretariat

København, den 26. januar 2010Sagsnr.: 3691Dok. nr.: 46061

Folketinget har i skrivelse af 18. januar 2010 (spørgsmål S 855) anmodet om minbesvarelse af følgende af Bente Dahl (RV) stillede spørgsmål:Spørgsmål S 855:”Vil ministeren forklare, hvad hun mener med, at hun vil se på rammevilkårene fordansk landbrug i sammenligning med det franske og tyske landbrug?”Svar:Jf. besvarelsen af S 854 ser jeg lettelser af kontrolbyrder og administrative byrder somen væsentlig indsats til at styrke landbrugets økonomi og rammebetingelser. I denforbindelse har jeg sammen med andre EU-lande presset på i forhold til EU for at fålettelser i de administrative byrder, der ligger i EU-reglerne. Samtidig følger jeg løbendemed i udviklingen for så vidt angår landbrugserhvervets rammevilkår i både Frankrig,Tyskland og andre EU-lande. Erfaringerne indgår i ministeriets kontinuerlige arbejdemed at skabe gode rammer for vækst og udvikling i dansk landbrug.Eva Kjer Hansen/Camilla Skovgård Axelsen

2006 201006-Teknologirådets udgivelser 2006-2010

Teknologirådets rapporter:”Fedme som Samfundsproblem”Teknologirådets rapport 2009Views”World Wide Views on Global Warming”Teknologirådets rapport 2009 (WWV)”Information Booklet” (kun elektronisk)Teknologirådets rapport 2009 (WWV)Kan downloades på www.wwwviews.org”Høring om GDA og andre mærker”Teknologirådets rapport 2009/4marginalisering””Teknologi og marginalisering” (kun elektronisk)Teknologirådets rapport 2009/3”Et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem”Teknologirådets rapport 2009/2”Du bestemmer selv”Teknologirådets rapport 2009/1 (kun elektronisk)”Høring om Klimaændringer og udviklingslande”Teknologirådets rapport 2008/6”Klimarigtigt byggeri – vi kan, hvis vi vil”Teknologirådets rapport 2008/5”Høring om psykiske arbejdsskaderTeknologirådets rapport 2008/4patientklage-”Sundhedsvæsenets patientklage- og erstatningssystem”Teknologirådets rapport 2008/3”Fremtidens infrastruktur”Teknologirådets rapport 2008/2

it-”Brugernes it-sikkerhed”Analyse af interviewmøde med private brugere samt anbefalinger fra en arbejdsgruppe sammensataf TeknologirådetTeknologirådets rapport 2008/1sundhedssystemet””Prioritering i sundhedssystemet”Teknologirådets rapport 2007/5”Lægeordineret heroin”Teknologirådets rapport 2007/4”Biodiversitet 2010”- hvordan når vi målene?Teknologirådets rapport 2007/3”Det fremtidige danske energisystem”Teknologiscenarier.Teknologirådets rapport 2007/2.”Ny teknologi i ældreplejen”Debatpakke:Bedre omsorg - bedre teknologiNy teknologi i ældreplejenScenarieværkstedetTeknologirådet maj/2007”Energibehov med potentiale- danske aktører i spil”Idékatalog om innovationsbehov på energiområdet.Teknologirådets rapport marts/2007.”It-”It-sikkerhed på tværs af grænser”.Anbefalinger fra en arbejdsgruppe under Teknologirådet.Teknologirådets rapport 2007/1.”Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport”.Teknologirådets rapport 2006/16.”Morgendagens transportbrændstoffer”Danske perspektiver.Teknologirådets katalog 2006/15.”Internationalisering af uddannelse”.Redigeret udskrift og resumé af høring i Landstingssalen den 30. august 2006.Teknologirådets rapport 2006/14.

NyhedsbrevetNyhedsbrevet ”Fra rådet til tinget”:Nr.266 11/09: Hvidbog om biobrændstofferNr.265 11/09: Fedme er et samfundsproblemNr.264 10/09: Danske borgere ønsker klimaftale nuNr.263 06/09: Jagten på det ideelle fødevaremærkeNr.262 04/09: Teknologi og marginalisering91-AF-Nr.261 04/09: Et 91-strenget AF-systemNr.260 02/09: Trængsel og kørselsafgift

TeknologiDebat Fokus:TD4/2009: Biometriske teknologierTD3/2009: Klima – et job for alleTD2/2009: Du bestemmer selvTD1/2009: Årsberetning 2008TD4/2008: Kan innovation løse samfundets problemerTD3/2008: Tjenende ånd eller streng herre

Alle Teknologirådets udgivelser kan læses og hentes gratis fra Rådets hjemmesidewww.tekno.dk

Gratis nyhedstjenester:Abonner på Teknologirådets elektroniske nyhedsbrev TeknoNyt, der orienterer om hvad der sker i Tekno-logirådet og i teknologiens verden. Send en mail til[email protected]Abonner på Teknologirådets nyhedsbrev til Folketinget ”Fra rådet til tinget” ved at sende en mail til[email protected]