Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10
L 39 Bilag 1
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFødevareerhvervArealkontoret/MBADen 19. september 2009J.nr.
NOTAT
vedrørende fortrinsstillingen i landbrugsloven
1. Resumé
Ved regeringens aftale med Dansk Folkeparti om Grøn Vækst indgik det som en del afaftalen, at der i løbet af sommeren 2009 skulle gennemføres en undersøgelse af, hvorle-des fortrinsstillingen i landbrugsloven har fungeret, med henblik på, at denne undersøgel-se kunne danne grundlag for en videre drøftelse af en eventuel ophævelse af fortrinsstil-lingen.Nærværende notat indeholder de således indsamlede oplysninger om anvendelsen af reg-lerne om fortrinsstilling, samt en vurdering af reglernes effekt.2. Baggrund
Fortrinsstillingen blev indføjet i landbrugsloven ved revisionen i 1986.Formålet med fortrinsstillingen var i første omgang at sikre suppleringsjord til ejendom-me med animalske produktioner med harmonibehov, men formålet er efterfølgende ble-vet udvidet til at være en mere generel sikring af mindre ejendommes mulighed for at gø-re sig gældende i jordkapløbet og dermed sikre eksistensen af landbrugsbedrifter af for-skellig størrelse.De gældende regler om fortrinsstilling indebærer kort, at erhververe af suppleringsjord(eller af yderligere landbrugsejendomme), der efter erhvervelsen vil komme til at eje me-re end 100 ha (dog 125 ha ved supplering af hovedejendomme) kun kan få tilladelse her-til, hvis der ikke er ønsker om suppleringsjord fra andre ejere af nærliggende mindreejendomme. Dette undersøges ved, at der ved jordbrugskommissionens foranstaltningsker en annoncering i lokale medier om den påtænkte handel, med angivelse af en fristinden for hvilken eventuelle interessenter skal anmelde deres ønske om fortrinsstilling.De indkomne ønsker sagsbehandles derpå med henblik på at undersøge om de opfylderbetingelserne for at få meddelt fortrinsstilling.1
Konkret kræves, at disse ejere af mindre ejendomme skal opfylde en række specifikkekrav, for at kunne gøre en fortrinsstilling gældende. Den, der ønsker fortrinsstilling, skalsåledes opfylde uddannelseskravene, have fast bopæl på den ejendom, der ønskes supple-ret eller på en anden landbrugsejendom, den pågældende er ejer eller medejer af, selv dri-ve sin eller sine landbrugsejendomme, være villig til at betale sædvanlig handelspris forjorden og eje en bedrift på mindst 30 ha eller med et årligt arbejdsbehov på mindst 900timer.Her ud over skal suppleringsjorden ligge inden for en luftlinieafstand på 2 kilometer frabeboelsesbygningen på den ejendom, der skal suppleres, og lovligt kunne sammenlæggesmed en landbrugsejendom i den fortrinsstilledes bedrift. Den samlede bedrift må ikke ef-ter suppleringen blive større end 70 ha.Det er i forbindelse med fortrinsstillingen vigtigt at bemærke, at fortrinsstillingen kun kangøres gældende i forhold til de konkrete arealer, der søges erhvervet af den primære er-hverver (men derimod ikke i forhold til andre arealer, som den primære erhverver allere-de ejer).Fortrinsstillingen indebærer også alene en fortrinsret til erhvervelsen af det givne areal iforhold til den primære erhverver, men fortrinsstillingen indebærer ikke noget retskrav påat kunne købe jorden. Fortrinsstillingen bevirker således alene, at sælgeren af jorden ikkelovligt kan sælge denne til den primære erhverver, hvis der er en fortrinsberettiget, menmodsat er sælgeren ikke forpligtet til at afhænde jorden til den fortrinsstillede. Det er alt-så fuldt ud muligt - og lovligt -, at sælger i stedet kan vælge at sælge til en tredjemand,eller for den sags skyld at undlade at afhænde arealet.Reglerne om fortrinsstilling findes aktuelt i landbrugslovens §§ 30-33, jf. lbkg. nr. 1202af 9. oktober 2007, og reglerne om administrationen af reglerne om fortrinsstillingen fin-des tilsvarende i §§ 28-33 i bekendtgørelse nr. 1038 af 24. oktober 2008.3. Reglernes anvendelse
Arealkontoret har gennemført en høring hos statsforvaltningerne, der nu stiller sekretaria-ter for de lokale jordbrugskommissioner.Statsforvaltningerne har oplyst, at der i 2008 er registreret 1727 sager, hvor fortrinsstil-lingen potentielt kunne være aktuel, og hvor der følgelig er sket annoncering og efterføl-gende sagsbehandling i statsforvaltningerne.Ud af disse 1727 sager er der fremsat ønske om fortrinsstilling i 334 sager (19,34 %).Af disse 334 ønsker om fortrinsstilling, blev 89 (5,15 %) afvist på grund af manglendeopfyldelse af de ovenfor beskrevne vilkår, medens fortrinsstillingen blev godkendt i 110tilfælde (6,37 %).
2
Af de 110 godkendte sager, blev der indgået aftale om overdragelse til den fortrinsstilledei 45 tilfælde (2,61 %).Med forbehold for eventuelle statistiske forskydninger som følge af periodiseringen, ef-terlader dette 135 sager (7,82 %), hvor der ikke er blevet truffet nogen afgørelse. Dettekan typisk skyldes, at sagerne alene har vedrørt marginale overskridelser af grænsen påde 100 hhv. 125 ha, eller at enten handelen eller ønsket om fortrinsstilling er blevet truk-ket tilbage inden sagsbehandlingen er blevet afsluttet.Statsforvaltningerne har oplyst, at man ikke har nogen selvstændig opgørelse af, hvor sto-re personaleressourcer, der anvendes på sager vedrørende fortrinsstillingen.For så vidt angår klagesagsbehandlingen i FødevareErhverv kan det oplyses, at ud af i alt72 behandlede klagesager i henhold til landbrugsloven i 2008, vedrørte de 25 sager for-trinsstillingen (35 %).Den regionale fordeling af jordbrugskommissionernes sager om fortrinsstilling i førsteinstans fremgår af nedenstående tabel:RegionNordjyl-land368RegionMidtjyl-land564RegionSyddan-mark640RegionSjæl-land122Region Ho-vedstaden33I alt
Antal sager,hvor ejerenvil komme tilat eje mereend 100 haHeraf ikkeønsker omfortrinsstil-lingØnske omfortrinsstil-ling ikkegodkendtØnske omfortrinsstil-ling godkendtAftale omfortrinsstil-ling indgået
1727
332
504
415
115
27
1393
12
28
34
14
1
89
24
21
33
30
2
110
9
11
15
9
1
45
4. Erfaringer med reglerne
Som det fremgår af ovenstående fylder sager vedrørende fortrinsstillingen relativt meget ilandbrugslovsadministrationen.3
Heroverfor står, at det så vidt det kan ses af statistikken kun er i relativt få sager, at reg-lerne om fortrinsstilling egentlig bevirker, at jord afhændes til fortrinsstillede. Der fore-ligger desværre ingen opgørelse over, hvor store arealer, det samlet drejer sig om.Det er dog vurderingen, at reglerne om fortrinsstilling i praksis har den effekt, at der ud-over, hvad der afspejles i statistikken også er et ukendt antal tilfælde, hvor allerede reg-lens eksistens gør, at eventuelle fortrinsinteresser imødekommes på forhånd, inden sagenannonceres. Der foreligger i sagens natur ingen oplysninger om omfanget heraf.Modsat er det erfaringen fra de klagesager, direktoratet modtager, at fortrinssager oftegiver anledning til lokale misstemninger.En del klagesager går således på, at sælger, når der konstateres interesse for fortrinsstil-ling, udnytter sin ret til ikke at gennemføre handelen som oprindeligt planlagt, men i ste-det vælger at sælge til anden side, hvor spørgsmålet om fortrinsstilling ikke bliver aktuelt.Alternativt sker det også ofte, at handelen udskydes, alt imedens den oprindelige køberforetager en i øvrigt fuldt lovlig omstrukturering af sine ejendomme, således at handelenpå et senere tidspunkt kan gennemføres på en måde, hvor fortrinsstillingen ikke bliveraktuel.Dette kan typisk ske ved, enten at hele eller dele af bedriften overdrages til nærtståendefamiliemedlemmer, ofte ægtefællen, således at den ønskede ejendom kan købes somejendom nr. 1 eller inden for arealgrænsen på 100 ha, eller ved at den ønskede ejendom istedet overtages af ægtefællen eller andre nærtstående familiemedlemmer som dissesejendom nr. 1.FødevareErhverv har i nogle klagesager afvist sådanne konstruktioner som forsøg på om-gåelse, hvis de har været uden reelt økonomisk indhold. Modsat gælder det, at hvis depågældende dispositioner er gennemført fuldt ud, således at der er sket et reelt ejerskifte,vil der ikke kunne statueres omgåelse.Det må derfor det må erkendes, at denne trafik ikke kan forhindres, med mindre man vilophæve muligheden for, at ægtefæller kan eje og eller drive hver sin bedrift, og selv davil tilsvarende konstruktioner, blot med forældre eller voksne børn eller andre, ikke kun-ne hindres.Samlet er det derfor erfaringen, at reglerne om fortrinsstilling som hovedregel ikke hin-drer ønskede suppleringer, såfremt den pågældende erhverver er villig til at gennemførede nødvendige dispositioner på egen bedrift forud for erhvervelsen af suppleringsjord.5. Foreslåede opstramninger
I det foreliggende udkast til forslag til ændring af lov om landbrugsejendomme er derindføjet en række tekniske opstramninger, der har til formål at blokere for nogle af deovennævnte mere åbenlyse omgåelsesmuligheder.
4
Dette gælder således bl.a. et krav om, at handler med landbrugsejendomme skal tinglyses,idet der har været en række tilfælde, hvor bedrifter er overført til ægtefællen ved hjælp afen utinglyst ægtepagt. Dette vil dog på ingen måde kunne hindre de beskrevne modeller,men alene kunne gøre disse mere omkostningstunge.6. Vurdering
Sammenfattende må det konkluderes, at der i de sager, hvor naboerne efter annonceringfremsætter ønsker om fortrinsstilling kun indgås aftale om overdragelse af supplerings-jord til den fortrinsstillede i meget få tilfælde.Denne konklusion modificeres så af, at selve reglens eksistens i et vist, om end ukendtomfang, bevirker, at eventuelle fortrinsinteresser tilgodeses lokalt, inden der sker annon-cering.Ordningen er relativt administrationstung.7. Indstilling
Henset til, at reglerne om fortrinsstilling er relativt administrationstunge, og at de så vidtdet kan registreres kun i meget begrænset omfang resulterer i, at den fortrinsstillede endermed at erhverve den ønskede suppleringsjord, taler dette for at ophæve reglerne om for-trinsstillingen.Hertil kommer, at den en stor del af presset på jorden hidtil har haft sit udspring i reglerneom, at en vis del af udspredningsarealet skal være ejet jord under bedriften. I og med atdette krav forudsættes ophævet i forbindelse med den kommende lovændring, må en delaf presset på landbrugsjorden forventes at lette, samtidig med, at en del af rationalet bagfortrinsstillingen, som netop oprindeligt har været at sikre udviklingsmuligheder for demindre ejendomme husdyrproduktion, bortfalder.Det indstilles derfor, at reglerne om fortrinsstillingen ophæves.
5
