Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 2. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Dyrkningsrelaterede tiltag m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009. 1. behandling 29.10.2009. Betænkning 09.12.2009).

Hr. Kristen Touborg har bedt om ordet og skal så også få det.

Ministeren har stillet et ændringsforslag til det her lovforslag, og man må jo sige, at det er udtryk for en meget løs lovgivning, hvis et sådant ændringsforslag tiltrædes. Der står i ændringsforslaget:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til udlægning af efterafgrøder.«

Derefter kommer der en forklaring til ændringsforslaget. Og så er der givet nogle eksempler på alternativer, bl.a. at gylleseparering med afbrænding af fiberfraktion kan gå ind i stedet for, og handel med efterafgrøder inden for samme delvandopland. Men alt sammen forudsætter, at der er tilstrækkelig miljøeffekt, hvad der så i øvrigt ikke er afklaret på nuværende tidspunkt. Man må jo undre sig en del over, at ministeren synes, det er o.k., at hun over for Folketinget siger: Nu vil jeg i øvrigt bare godt have lov at få bemyndigelse til at gøre, hvad jeg egentlig har lyst til. Det er jo ikke engang sådan, at man kan sige, at det er udtømmende, for det er nogle eksempler, der er givet.

I virkeligheden må man vel sige, at der, hvor vi i Folketinget som folketingsmedlemmer og som partier kommer nærmest en forklaring på, hvad det er, ændringsforslaget dækker, er i LandbrugsAvisen, hvor vi kan læse, at Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh, forklarer, at han mener, det nok skal gå. Overskriften er: »Vi finder alternativer til efterafgrøderne.« Sådan! Så er der ikke længere problemer med det. Det synes jeg altså er et alt, alt for løst grundlag at lovgive på.

Så jeg vil gerne bede om at få sagen tilbage i udvalget, så vi i hvert fald kan få en ordentlig drøftelse af det her.

Derudover vil jeg gerne sige, at SF undlader at stemme til det her ændringsforslag, for på et så løst og uoplyst grundlag mener jeg simpelt hen ikke at det er forsvarligt at stemme for det.

Tak til hr. Kristen Touborg. Hr. Bjarne Laustsen som ordfører.

Jeg vil gerne støtte hr. Kristen Touborg i, at den her sag ser underlig ud. Der skulle jo egentlig have været flere lovforslag til behandling i dag, for det her lovforslag, L 36, er jo en del af regeringens grønne vækstplan. Behandlingen af L 39, som omhandler landbrugsloven, bliver nu udsat, og det får vi kigget på i udvalget.

Det er blevet foreslået af medlemmer af Fødevareudvalget, at vi i det nye år skulle lave en høring. Det er et synspunkt, som jeg kan støtte. Socialdemokratiet sagde ved førstebehandlingen, at vi gerne ville have nedsat en kommission, fordi det er så store ændringer af landbrugsloven, og fordi der ikke er nogen, der præcis ved, hvad der kommer til at ske. Derfor er det fint, at vi får et arbejde om det.

I forhold til lige nøjagtig L 39 er en af grundene til, at vi gør, som vi gør, at regeringen har lavet en aftale med Dansk Folkeparti. Den bliver så udmøntet i lovgivning, og så spørger man de høringsberettigede om, hvad der er op og ned i det. Det svarer de på. Bagefter går man så ind og laver en politisk aftale og justerer grundlaget, og så kan der med rette spørges, om de, der er høringsberettigede, har svaret ud fra det, der var intentionen i lovforslaget.

Det er nøjagtig det samme problem, vi står med med L 36, og derfor kan vi ikke præcis se, hvad der kommer til at ske. Man har fremsat et lovforslag, og så stiller Venstres ordfører et spørgsmål til ministeren, og så svarer ministeren, at det kan der godt ændres på. Det, der jo er interessant, er, om de mål, som regeringen og et flertal har sagt at vi skal nå, kan nås, ved at man ændrer på metoden. Den eneste, der kan svare på det ud fra et fagligt synspunkt, er jo fødevareministeren.

Derfor synes jeg, at vi skal tage sagen tilbage til udvalget her mellem anden- og tredjebehandlingen og bede om at få et hurtigt samråd i udvalget, inden vi stemmer om forslaget ved tredjebehandlingen.

Det er generelt sådan, at når vi blev smidt ud af forhandlingerne – det gjorde vi i Socialdemokratiet sammen med en række andre partier – er det jo ingen skam at blive væk. Derfor vil vi ikke blande os i, hvad regeringen overtaler Dansk Folkeparti til at lave af ting, der er mindre kloge. Det må de gerne gøre.

Vi vil også undlade at stemme, men vi vil gerne sikre os, at det, som man har lovet og har sendt ud til høring osv., også er det, der bliver udmøntet i lovteksten, og at det forslag og ændringsforslag, der kommer nu her, ikke udvander det, for så er vi nødt til at have en ny høring om det.

Men jeg håber som sagt, at fødevareministeren i et samråd i Fødevareudvalget kan rede trådene ud, og derfor skal jeg støtte, at sagen bliver sendt tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen.

Hr. Henrik Høegh. Er det en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsen? Det er som ordfører.

Jeg skal bare oplyse om, at vi under førstebehandlingen af det her forslag jo netop var blevet opmærksomme på nogle høringssvar, der sagde, at de her efterafgrøder kan have nogle væsentlige konsekvenser for visse bedrifttyper, og det er de bedrifttyper, som i forvejen har vintersæd på hele arealet.

Derfor ville vi give de bedrifter en større metodefrihed. Det er så det, der ligger her i forslaget, nemlig at der nu er mulighed for at vælge nogle alternativer. Det ligger helt klart, at de alternativer selvfølgelig skal have samme miljømæssige effekt som de efterafgrøder, de afløser. Derfor kan jeg ikke se, at der er en stor ændring i det her – ikke andet end at vi har levet op til det, som vi sagde under førstebehandlingen.

En kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen til hr. Henrik Høegh.

Det, der selvfølgelig ville være fint, var, hvis Venstres ordfører havde forholdt sig til det spørgsmål, som blev rejst af hr. Kristen Touborg og undertegnede, nemlig om man vil støtte, at sagen kommer tilbage til fornyet udvalgsbehandling mellem anden- og tredjebehandlingen, med henblik på at ministeren kan afgive et svar.

Jeg kan sagtens forstå, at Venstres ordfører har en interesse i, at der bliver større metodefrihed osv., men det, der jo er interessant, er, at man ved førstebehandlingen sagde, at man ville nå de mål på den og den måde, og så kommer der et andet forslag, som ændrer på det. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at sagen kommer tilbage til udvalget.

Jeg vil selvfølgelig gerne høre, om Venstres ordfører vil støtte, at vi får et samråd, så ministeren kan få lejlighed til ud fra et fagligt synspunkt at svare på, hvad der er op og ned i den her sag.

Jeg vil lige sige, at det er formandens agt at foreslå, at forslaget går tilbage til fornyet udvalgsbehandling, i og med at der er udtrykt ønske om det. Sådan er det jo normalt, men det vender vi tilbage til.

Det er fru Bente Dahl i ordførerrækken.

Det Radikale Venstre vil gerne støtte SF's forslag om, at forslaget går tilbage til udvalget til fornyet udvalgsbehandling. Det vil vi, fordi det står temmelig uklart, hvad konsekvensen egentlig vil være, hvis ændringsforslaget og lovforslaget bliver gennemført, som de foreligger nu. Det er en yderligere bemyndigelse til ministeren, men det gør det ikke mere klart, hvad ministeren skal foretage sig.

Vi agter at undlade at stemme til ændringsforslaget, men vi vil støtte SF's forslag om at få lovforslaget tilbage til fornyet udvalgsbehandling.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet til korte bemærkninger, så forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti)?

Det er vedtaget.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)