Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Dyrkningsrelaterede tiltag m.v.).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, hr. Henrik Høegh.

Tak for det. Vi skal i dag førstebehandle forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Lovforslaget er en del af den lovgivningsmæssige gennemførelse af aftalen om »Grøn Vækst«, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti i juni måned. Målet med »Grøn Vækst« er, at bedre miljø- og naturbeskyttelse skal gå hånd i hånd med vækst i et konkurrencedygtigt fødevareerhverv.

»Grøn Vækst« er blevet kritiseret fra flere forskellige sider. Nogle siger, den er for ambitiøs, og andre siger, at den er alt for skrap. I Venstre er vi meget optaget af, at vi fortolker målsætningerne i vandrammedirektivet og bruger det som ledesnor i indsatsen. Det er sådan, vi opfatter »Grøn Vækst«, for den skal hverken afvikle dansk natur og miljø eller dansk landbrug. Vi mener ikke, at bedre natur, miljø og klima står i modsætning til gode vækstbetingelser for landbruget. Tværtimod kan de to hensyn ved brug af viden og politisk intelligens forstærke hinanden, sådan at vi får grøn vækst og bedre miljø og dermed et mere konkurrencedygtigt landbrug. Denne tankegang støtter Venstre fuldt ud, og det er disse principper, som »Grøn Vækst« skal imødekomme.

Det samlede reduktionsbehov for udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet i »Grøn Vækst« er meget ambitiøst sat til 19.000 t i perioden 2010-2015. Med denne reduktion lever Danmark op til sine forpligtelser i EU's vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. Desuden følger »Grøn Vækst« op på vandmiljøplan III og den seneste pesticidplan fra 2004 til 2009.

Med de virkemidler, som der ligger i det her lovforslag, vil regeringen samlet set reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet med 9.000 t målt lige før recipienten. De resterende 10.000 t kommer der mere konkrete tiltag til ved årsskiftet 2011/12. Her får udviklingen i afgasning af gylle og plantning af pil i særlig sårbare områder stor betydning for disse måls indhold og omfang.

Vi mener i Venstre, det er rigtigt at følge udviklingen indtil 2012 og med den viden fastlægge vejen til at nå det samlede mål i 2015.

Med L 36, som vi behandler i dag, får vi en reduktion på i første omgang 4.500 t gennem forskellige kendte tiltag, som bl.a. efterafgrøder og tidsterminer for jordbearbejdning m.v. De resterende reduktioner på 4.500 t skal hentes gennem andre virkemidler i »Grøn Vækst«, som bl.a. dækker over etablering af vådområder og lovpligtige randzoner m.v.

Sagt i runde tal er landbrugets kvælstofreduktion siden den første vandmiljøplan reduceret med 50 pct. i dag. Når »Grøn Vækst« er gennemført, vil den resterende del af udvaskningen være reduceret med yderligere 40 pct. Det er en meget ambitiøs målsætning, og hvis det lykkes, er det en reduktion, som ikke er præsteret i noget andet land.

Dagens lovforslag er altså et vigtigt skridt i retning af en særdeles markant reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet i Danmark.

Så vil jeg lige sige et par ord om enkelte dele af indholdet. For det første indeholder lovforslaget nogle ændringer og nogle udvidelser af efterafgrødearealet – det kommer jeg lidt tilbage til. For det andet lægger lovforslaget op til tidsgrænser for jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. For det tredje vil vi med lovforslaget forbyde omlægning af fodergræs i visse perioder, så udvaskningsrisikoen mindskes. Og for det fjerde inddrages kvælstofkvoten fra arealer, som tages ud af drift, f.eks. veje og bebyggelse.

Kvælstof er en meget begrænset ressource på det enkelte landbrug, og derfor kan især tiltaget i forbindelse med efterafgrøder ramme den enkelte landmand hårdt, ikke mindst under den aktuelle økonomiske krise. Her vil metodefrihed samt brugen af mellemafgrøder være vigtige elementer, når der skal findes konkrete løsninger. Jeg skal i den forbindelse sige, at det nu er meget vigtigt, at vi i udvalgsarbejdet får diskuteret reglerne grundigt, da det kan få meget voldsomme økonomiske konsekvenser for visse bedrifter. Derfor er det for Venstre helt afgørende, at vi får belyst dette aspekt nøje i udvalgsarbejdet.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at »Grøn Vækst« også indeholder en række vækst- og udviklingsmuligheder for erhvervet, f.eks. i forhold til biogas og for erhvervet som grøn energi-leverandør. Hertil kommer liberaliseringen af landbrugsloven og reglerne om produktionsenhedernes størrelse, hvilket skal behandles i senere lovforslag.

Jeg vil slutte med at opsummere, at målet med »Grøn Vækst« er bedre miljø- og naturbeskyttelse og et konkurrencedygtigt fødevareerhverv med vækstmuligheder, og på den baggrund kan Venstre støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører hr. Henrik Høegh – når han siger, at der er nogle, der synes, at det her er for ambitiøst – hvem det er, der synes det.

Så er det et spørgsmål, om man lever op til alle kravene, og vi er sådan set enige i en lang række af målsætningerne, men så siger Venstres ordfører, at han under udvalgsarbejdet bl.a. vil kigge på, om der er ressourcer nok, og hvad det her kommer til at koste. Hvem er det, han tænker på at han vil diskutere det her med i udvalgsarbejdet? Tak.

Så er det ordføreren.

Tak. Det er vist ikke en hemmelighed, at hvis hr. Bjarne Laustsen læste høringssvarene, ville han også læse sig til, at landbrugserhvervet synes, at det her er nogle meget ambitiøse mål. Og når jeg nævner, at der er nogle af vilkårene i forbindelse med efterafgrøder, som vi kommer til at kigge nærmere på, baserer det sig også på nogle af høringssvarene. Der er nogle specifikke bedriftstyper, hvor det her kan få nogle voldsomme konsekvenser, og det er det, vi gerne vil kigge på her mellem første og anden behandling. Der skal hr. Bjarne Laustsen, hvis han nu har lyst at være med i debatten, være meget velkommen.

Det har hr. Bjarne Laustsen. Yderligere en kort bemærkning, værsgo.

Jeg opfatter jo hr. Henrik Høegh som Venstres ordfører i den har sammenhæng og ikke nødvendigvis som landbrugets repræsentant. Det går jeg ud fra at jeg har ret i. Derfor er det selvfølgelig interessant, hvilke interesser det er, man varetager.

Med hensyn til, om det er ambitiøst nok eller ej, vil jeg sige, at det jo er et spørgsmål om, hvorvidt man, når man kommer dertil, rent faktisk har levet op til målene, og det kan vi godt være i tvivl om.

Dernæst er det jo sådan, at regeringen har valgt ensidigt at lave en aftale med Dansk Folkeparti. Derfor er det jo interessant, at Venstre ikke i de forhandlinger, der har været ført om »Grøn Vækst«, har nået de resultater, de gerne ville, men gerne ville have lov til at diskutere det med den øvrige opposition i udvalgsarbejdet. Det lytter vi gerne til, men jeg synes bare, at det er interessant, at man ikke har lavet aftalen færdig og sørget for, at de ting, man gerne selv ville have med, også var blevet udmøntet i aftalen.

Ordføreren.

Nu er det helt naturligt, at man, uanset om man er smed eller landmand, i sit politiske arbejde læser høringssvarene, og det er såmænd det, jeg har gjort. Så meget til det første spørgsmål.

Så skal jeg sige om det, vi gerne vil kigge på mellem første og anden behandling, at det ikke har noget at gøre med målsætningen. Den målsætning, vi har sat, står ikke til debat. Det, vi gerne vil kigge på, er det, der er blevet afdækket i nogle høringssvar, altså nogle økonomiske konsekvenser i forhold til nogle specielle bedriftstyper. Det er det, vi kigger på.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører, og det er netop hr. Bjarne Laustsen.

Den her sag er jo en udløber af aftalen om »Grøn Vækst«, og den er jo også relateret til de næste fire lovforslag, som Folketinget skal behandle i dag. Det er en aftale, som Socialdemokratiet står uden for af den simple grund, at regeringen ikke ville forhandle med os. Vi var med til de indledende drøftelser, men vi syntes som helhed, at det, man kom med, var for sent og for småt, og vi tror ikke, at det går i den retning, vi gerne vil.

Udgangspunktet var jo, at man lige havde ophævet braklægningen af omkring 125.000 ha jord. Det tog man lige pludselig ind i omdrift, og vi ved godt, at det fører til ekstra gødningsforbrug, mere forbrug af pesticider osv. Det ord, vi gerne vil have ind i vores landbrugsproduktion, er bæredygtighed. Det vil sige, at vi gerne vil have noget mere økologi, mere natur og miljø, og får vi det i den plan med »Grøn Vækst«? Der er svaret: Nej, det gør vi ikke. Derfor er der behov for, at vi under udvalgsarbejdet også kigger meget kritisk på, om det her er godt nok.

Der er bestemt elementer i det, som går i den rigtige retning, men vi synes ikke, at det er godt nok. Der er nogle meget skrappe krav, vi skal leve op til, vandrammedirektiv osv., og det er spørgsmålet, om vi i det hele taget når det. Jeg vil sige, at jeg ikke tror, at nogen regering har haft held med at lave aftaler med landbruget. Jo, det har man bestemt haft, men det, der har været spørgsmålet, har været, om man kunne nå de mål, der var aftalt, og som enten har bygget på frivillige aftaler på de her områder eller på lovgivning, som borgerne specifikt skal rette sig efter. Det bliver vi nok også nødt til at kigge lidt på. Spørgsmålet er selvfølgelig, om vi når målene, som vi gerne vil nå.

Hr. Henrik Høegh var også inde på, at det her betyder meget i forhold til hele den grønne diskussion om, om landbruget som energirigtig producent også kan være med til at bidrage til klimaløsningen. Jeg synes, at det ligger lige for, at landbruget kommer til at gøre det. Jeg ville endda tro, at der var nogle landmænd, der kunne tjene flere penge end på den produktion, de har i dag.

Et af spørgsmålene er jo, at vi har nogle dyrkningsfrie bræmmer, og jeg kan forstå, at regeringen vil tillade, at man dyrker energipil i de dyrkningsfrie bræmmer. Det er det, som nogle har kaldt at give tilskud til biler i gågader eller give tilskud til rygning i røgfri lokaler. Det virker lidt underligt, at vi kalder dem dyrkningsfrie bræmmer og så tillader, at der i de her sarte vandløb kommer en produktion. Uanset om energipil kan være nok så fornuftig, er spørgsmålet, om det er det rigtige sted at plante dem. Derfor skal vi give tilsagn om, at alle de steder, hvor vi kan se at vi kan forbedre det her, vil vi gerne gøre det.

Den diskussion, som hr. Henrik Høegh var inde på, om, at man ikke havde opfyldt alting i den aftale, man har lavet sammen med Dansk Folkeparti, lytter vi også gerne til under udvalgsarbejdet. Men vi er bekymret for, om man generelt når målene, og derfor hælder vi mest til at udelade dem fra det her lovforslag. Det er vel generelt sådan, at ting, man ikke har haft indflydelse på, behøver man heller ikke at bære igennem her i Folketinget.

Det giver forløbig anledning til to korte bemærkninger, først fra hr. Henrik Høegh.

Først skal jeg berolige hr. Bjarne Laustsen. Jeg går selvfølgelig ud fra, at han har læst høringssvarene, og så vil han vide, at det her ikke er en frivillig aftale med landbruget, snarere tværtimod. De er vist ikke helt enige i det.

Man det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre, var: Hvad er hr. Bjarne Laustsens mål? Hvad er det, hr. Bjarne Laustsen vil? Hvad er det for en målsætning, han har? For så kan vi nemlig meget hurtigt kigge på konsekvenser og lidt på de totale tal. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad hr. Bjarne Laustsens målsætning er.

Så er det ordføreren.

Det er godt, at hr. Henrik Høegh, efter at han har skiftet side, har set, at det ikke er i alle tilfælde, at man kan nå målene ved at lave frivillige aftaler. Man er nødt til at lave eksakt lovgivning, der holder en branche fast på eksakte mål, og det er såmænd meget godt, at hr. Henrik Høegh har lært det.

Så vil jeg sige, at det, der var udgangspunktet i »Grøn Vækst«, ventede vi jo på i rigtig, rigtig lang tid, og hver gang vi stillede spørgsmål om det ene og det andet, fik vi svaret: Vent, der kommer en stor plan med »Grøn Vækst«. Det er der rigtig mange mennesker der er blevet skuffet over. Det kan godt være, at der er nogle, der synes, at det er for ambitiøst, men jeg hører til den side af salen, hvor vi synes at det ikke er ambitiøst nok. Man skal se på helheden, og det er jo, at da regeringen fjernede braklægningen, sagde man, at man ville gøre det miljøneutralt. Har man gjort det? Næh.

Derfor tror jeg, at hr. Henrik Høegh selv har svaret. Man er gået ud og har solgt en vare, og man har snydt på vægten. Vi har ikke fået en miljøneutral ophævelse af braklægningen, den skylder regeringen stadig væk.

Så er det hr. Henrik Høegh for yderligere en kort bemærkning.

Jeg må konstatere, at jeg ikke rigtig fik svar på mit spørgsmål. Da »Grøn Vækst«-forhandlingerne startede, sagde fru Mette Gjerskov: Vi vil reducere med 35.000 t. Jeg kan oplyse, at det så er 35.000 t ud af de 48.000 t, der er tilbage, og det vil sige, at det er ca. to tredjedele at den udvaskning, der overhovedet er af al menneskelig landbrugsaktivitet i hele Danmark. Så er der ikke meget landbrugsproduktion tilbage.

Jeg skal bare høre, om det er det mål, hr. Bjarne Laustsen går efter, for så må vi konstatere, at det ikke længere kan lade sig gøre at dyrke den danske landbrugsjord.

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at vi sagtens kan finde ud af at dyrke landbrug, så det også er i harmoni med natur og miljø. Ordet bæredygtighed tror jeg heller ikke er ukendt for hr. Henrik Høegh. Vi synes, at det kan være udmærket med landbrugsproduktion, men vi synes også, at man hele tiden skal kigge på, at det ikke sker på bekostning af næste generation, og at vi har en produktion, der udleder så lidt til nærmiljøet som overhovedet muligt. Det betyder, at vi skal se på en samlet plan, og der er kommet en lang række andre forslag, også i »Grøn Vækst«, der kigger på, om vi kan udnytte nogle af de spildprodukter på en helt anden måde, end vi tidligere har gjort. Det synes jeg er en rigtig god idé.

Men samlet set er det her et spørgsmål om, om vi når de mål, der er sat op, og om vi kan gøre noget mere, og det er vi nødt til at forpligte hinanden meget kontant på.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Knud Kristensen.

Jeg hører, at hr. Bjarne Laustsen på den måde her i og for sig nedgører det gode lovforslag, som vi lægger frem her om »Grøn Vækst«. Det kommer ikke bag på mig at det var den cd, der var sat på i dag, men jeg vil gerne spørge hr. Bjarne Laustsen helt konkret: Hvilket ambitionsniveau har hr. Bjarne Laustsen, når det ikke er godt nok med de 19.000 t kvælstof, som der bliver reduceret med den her planlægning?

Her er der indlagt 190.000 ha med efterafgrøder. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvor mange flere hektar mener hr. Bjarne Laustsen der skal være, for at planen kan tilfredsstille Socialdemokraterne?

Ordføreren.

Jeg deltog i samtlige forhandlinger om »Grøn Vækst«, som Socialdemokratiet var deltagere i og inviteret til. Jeg skal ikke kunne sige, om hr. Knud Kristensen deltog i det sidste møde, men der sagde hans partiformand, fru Lene Espersen: Vi kan ikke få enderne til at nå sammen; der er ingen grund til at fortsætte drøftelserne, for vi kan alligevel ikke blive enige. Det var den konservative partileder, der sagde det på regeringens vegne, og derfor måtte jeg jo konstatere, at vi var ude af forhandlingerne.

Uanset hvor gode lov- og beslutningsforslag der er blevet fremlagt her i Folketinget – og dem har vi fremlagt rigtig mange af – så har hr. Knud Kristensen aldrig nogen sinde stemt for et af dem, fordi han ikke var en del af den aftale, vi havde lavet med andre. Så det er helt almindeligt, at vi ser alting i en helhed, og hvis vi ikke har haft indflydelse på en ting, så behøver vi heller ikke nødvendigvis stemme for den her i Folketinget. Sådan er det.

Så er det hr. Knud Kristensen for en sidste kort bemærkning.

Jeg husker fint det sidste møde, man havde om forhandlingerne om »Grøn Vækst«, og som Socialdemokraterne valgte at udvandre fra. Der kan man så sige, at de stillede med så urealistiske ambitioner, at man var nødt til at bryde forhandlingerne på daværende tidspunkt.

Men det, jeg rent faktisk spurgte ind til, var: Hvis nu hr. Bjarne Laustsen havde fortsat forhandlingerne, hvad skulle der så til mere end de 190.000 ha efterafgrøder og de 19.000 t kvælstof? Jeg vil gerne have, at hr. Bjarne Laustsen melder ud på de to parametre, for så kan vi ligesom forholde os til, hvor ambitiøse de løsninger, Socialdemokraterne havde i forbindelse med den her »Grøn Vækst«-aftale, var.

Så er det ordføreren.

Jeg kan sagtens forstå, at hr. Knud Kristensen har en interesse i at dække over, at tingene ikke er helt i orden, og at der er mangler, men når man stiller sig op og bidrager til det synspunkt, at Socialdemokratiet og andre gode partier her i Folketinget har valgt at udvandre fra forhandlinger om »Grøn Vækst«, så er det jo ikke rigtigt.

Det, der er den skinbarlige sandhed – og det håber jeg også andre ordførere fra oppositionen vil sige – er, at den konservative forhandlingsleder på hele regeringens vegne sagde: Det er umuligt at nå en aftale, så vi bryder af her. Der var masser af ordførere, der sagde: Vi kan lave delaftaler, og vi kan træffe aftaler om, at det når videre end til næste regeringsskifte osv. Der var masser af muligheder, men samlet set var regeringen ikke interesseret i at lave delforlig eller noget som helst med oppositionen. Derfor giver det jo ingen mening at stå og sige: Tænk på et tal – for sandheden er, at vi blev smidt ud af forhandlingerne.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jens Kirk.

Nu har jeg fire gange hørt, at hr. Bjarne Laustsen er blevet spurgt om, hvilke mål man havde, og vi har ikke en eneste gang fra Socialdemokratiet hørt, at man ville fravige de 35.000-36.000 t. Det har vi ikke en eneste gang hørt, så det må jo fortsat stå fast, indtil I siger et andet tal. Det var det tal, I gik efter, og det var årsagen til, at I gik. Det kan der jo svares ja eller nej til.

Så er det ordføreren.

Det er sådan, at man forhandlede om »Grøn Vækst«, og der var landbruget jo for en gangs skyld kommet med sin egen plan, inden regeringen tog sig sammen til at komme med sin plan. Der var en lang række andre organisationer, der også kom med forslag til, hvordan man kunne løse hele problemet om grøn vækst. Nu er der ikke særlig meget vækst i den her plan, og det skal vi diskutere lidt senere. Men der er spørgsmål til elementer i det.

Det er klart, at vi står ved de synspunkter, vi havde. Men det er også lige så klart, at regeringen kom med sit udspil, og at vi kom med vores forslag til, hvordan det kunne være.

Der var det så, at den konservative ordfører sagde, at de ender ikke kunne nå sammen, og derfor blev vi smidt ud af forhandlingerne. Det er sådan, virkeligheden er.

Så er det hr. Jens Kirk for en sidste kort bemærkning.

Jeg vil sige, at nu er det jo et meget søgt tal, som Socialdemokratiet kom med, for jordbrugets egne tal var vel 11.000-12.000 t, og I kom med det tredobbelte, og det ville man ikke fravige. Hvis I ville have mødtes på midten, havde vi faktisk haft de 19.000 t, som vi står med i dag, men det har der aldrig været tale om at I ville.

Så kan vi diskutere brak en anden gang; det har vel aldrig været udlagt til naturformål. Der står vel i forordningen, at den skulle bruges og altid være i dyrkbar tilstand, men det har hr. Bjarne Laustsen nok glemt.

Så er det ordføreren.

Jeg kan sige til hr. Jens Kirk, at jeg har været til Hjallerup Marked rigtig mange gange. Man kan starte i hver sin yderposition med et tal, og så kan man enes på midten, og så ser det hele pænt ud. Det er jo ikke en seriøs måde at gøre det på.

Vi har jo sagt, at vi gerne vil have en reduktion af en bestemt størrelse for at nå nogle bestemte mål. Om vi kunne have enedes om 25.000 eller 27.000, eller hvad ved jeg? Men der er ingen af de krav, som Socialdemokratiet har haft, der har været ultimative. Alting var til forhandling, og vi forsøgte virkelig, og det synes jeg at begge parter gjorde.

Men på det møde, hvor vi blev smidt ud, blev der sagt, at man ikke troede, at det gav nogen mening; man sagde: Vi kan godt diskutere i 14 dage endnu, men vi kommer alligevel ikke frem til det resultat, som vi kan få med Dansk Folkeparti. Derfor var der ingen grund til at sidde sammen med os andre. I var ikke interesseret i at få et resultat, der var bedre end det, der ligger her i »Grøn Vækst«, overhovedet ikke. Det kunne I godt have fået, og det er mit modargument.

Jeg skal for god ordens skyld sige både til spørgeren og til svareren, at direkte tiltaleform ikke er tilladt. I stedet for, at man hele tiden siger »I«, må man finde et andet mere dækkende udtryk for fremtiden.

Tak til ordføreren, og vi går så videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen.

Vi skal i dag førstebehandle flere forslag i »Grøn Vækst«, og i Dansk Folkeparti mener vi, at vi med aftalen er landet på et passende niveau, i forhold til hvor langt det er muligt for landbruget at leve op til målsætningerne, set i sammenhæng med den situation landbruget er i i dag.

»Grøn Vækst« har stor fokus på miljø og nytænkning. Som vi ser det, vil disse forslag fremadrettet blive en stor gevinst for miljøet og naturen, og samtidig er de med til at modernisere landbruget. Forslaget her er det første i rækken og hedder forslag til lov om ændring af lov om landbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Forslaget er en af flere lovmæssige ændringer som følge af loven om »Grøn Vækst«. »Grøn Vækst« indeholder mange aspekter og ændringer, som vil gavne vandmiljøet og naturen i Danmark, men samtidig tager »Grøn Vækst« også sigte på, at vi i Danmark har og skal have et økonomisk sundt og konkurrencedygtigt landbrug. Med de tiltag, som bliver gennemført med dette lovforslag, vil der ske en reduktion af udledningen af kvælstof til vandmiljøet på omkring 9.000 t, men det er dog kun halvvejen, da det samlede forventede reduktionsbehov er på 19.000 t. De tilbageværende 10.000 t skal der senest være fundet en løsning på ved udgangen af 2012, så vi lægger altså ud med en reduktion på næsten 50 pct. af det samlede mål, som skal være nået inden 2015.

Forslaget her medfører, at der etableres yderligere 140.000 ha efterafgrøde, som er hovedfaktoren i forbindelse med reduktionen af udvaskningen. Der er dog i forbindelse med høringsperioden kommet en del høringssvar, som giver udtryk for, at fordelingen og belastningen for den enkelte landmand måske ikke er retfærdig set ud fra lokale hensyn og dyrkningsmønstre, og jeg vil i forbindelse med udvalgsbehandlingen spørge ind til, om der kunne være andre muligheder, der kan tænkes at komme i spil. Udvaskningen skal selvfølgelig sænkes tilsvarende.

Med de bemærkninger ser vi frem til udvalgsarbejdet.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Kristen Touborg.

Jeg har forstået »Grøn Vækst«-systemet sådan, at økologernes manglende forbrug af kunstgødning, for nu at sige det sådan, i virkeligheden tilgodeser traditionelle landmænds forbrug – eller sagt på en anden måde: Hver gang der kommer en ny økolog, bliver der faktisk lidt mere kvælstof til de traditionelle landmænd. Hvis det er rigtigt forstået, vil jeg gerne høre ordførerens holdning, om ordføreren synes, det er rimeligt.

Så er det ordføreren.

Det er vel altid rimeligt at kigge på landbruget som en helhed, og i forhold til den tankegang, der bliver lagt frem her, er det klart, at når man sætter sig det mål, at vi skal ende på noget omkring 19.000 t, er det da rigtigt, at hvis der er nogle, der bruger mindre, bliver der jo mere til de andre, når nogle går over til at blive helt økologiske. Men i forhold til den mængde, det økologiske landbrug udgør, tror jeg ikke, det er det her, der gør, at hele reduktionen bare kommer af sig selv. Der er rigtig mange landmænd, der skal ud at tænke sig om nu for at kunne leve op til de her krav.

Så er det hr. Kristen Touborg for yderligere en kort bemærkning.

Det er jo rigtigt, at økologisk landbrug ikke fylder halvdelen af dansk landbrug, det fylder vel en 6-7 pct., men det var sådan set mere princippet, jeg var interesseret i.

Nu er 6-7 pct. jo heller ikke helt ligegyldigt i forhold til den udledning, der foregår, men jeg var mere interesseret i princippet. Synes Dansk Folkeparti virkelig, det er rimeligt, at hver gang en landmand vil omlægge og spare vandmiljøet for en forøget kvælstofudledning, betyder det bare, at en anden landmand kan forøge forbruget, og at man dermed overhovedet ikke får noget ud af at få flere økologer? Synes ordføreren virkelig, det er en rimelig måde at gøre tingene på?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er meget rimeligt, at man lægger en plan for det samlede landbrug, i forhold til hvad der skal foregå med vores vandmiljø. Med den måde, man har valgt at gøre det på her, har man sat et mål, som er fornuftigt, og som man mener kan nås. Det er selvfølgelig rigtigt, at der kan være nogle få enkeltelementer, som kan påvirke i en meget positiv retning. Vi er selvfølgelig glade, hver gang en landmand siger, at nu vil han omlægge til økologi. Det er positivt, og man må sige, at forbrugerne jo også tager positivt imod det. Men samlet set må man sige, at målet er at nå tallene for det samlede landbrug i Danmark.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne følge op på det spørgsmål, for hvis man laver nogle ting, der er miljørigtige, hvem skal de så komme til gode? Er det naturen og miljøet, eller skal de komme de konventionelle landmænd til gode? Det er jo det, der er med det forslag her, nemlig at det, man sparer det ene sted, giver man de andre mulighed for at bruge mere. Er det rigtigt ud fra et synspunkt hos Dansk Folkeparti om, at det putter vi bare et andet sted hen, for så får vi jo ingen reduktion? Så derfor er spørgsmålet også: Går man i Dansk Folkeparti ind for mere økologi?

Så er det ordføreren.

Vi går bestemt ind for mere økologi i forhold til, hvad det er forbrugerne gerne vil have på hylderne, og der er jo andet i økologi end den kvalitet, man også får. Der er nogle forbrugere, som gerne vil have det på grund af nogle andre ting end lige miljøet.

Jeg må sige, at i forhold til det, man har lagt op til nu, er der også landmænd, som skal ud at reducere kraftigt. Det er jo ikke sådan, at når der er en landmand, der går ud og reducerer kraftigt nu, så er der en anden landmand, der kan bruge det, for slutmålet er jo netop, at vi får ændret det her med 19.000 t kvælstof i vores vandmiljø. Det er målet. Hvis der så skulle være nogle, som lægger over til økologi, er det rigtig godt, for så har de bidraget stort til, at vi kan nå vores mål. Og når vi når vores mål i 2015, har vi ved fælles hjælp fået et bedre vandmiljø, end vi har i dag.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Hr. René Christensen overser jo det, at man kunne have fået en aftale, der var langt mere ambitiøs end den aftale, Dansk Folkeparti har lavet med regeringen. Derfor ved jeg jo ikke, om det er Dansk Folkeparti, der har krævet, at resten af oppositionen ikke måtte være med i »Grøn Vækst«-aftalen. Det kunne jo være. Jeg synes bare, at det er interessant, hvis man siger, at man godt vil have noget mere økologi, og så har man stoppet her ved det mål, og så har man ikke flere mål. Så siger hr. René Christensen, at der er nogle ting, vi skal se på under udvalgsarbejdet, og det vil jeg også gerne give tilsagn om. Men det her er jo et af de spørgsmål, man så kan stille – og det kan være, at hr. René Christensen vil stille ministeren det spørgsmål – om det er rimeligt, at det, man tjener på økologerne, får andre lov at bruge. Jeg synes, det kunne være interessant, at vi fik svar på det, men det kunne være, at hr. René Christensen synes, at resten af oppositionen skal ind i aftalen om »Grøn Vækst«, og at den skal forbedres. Sådan hørte jeg næsten ordføreren sige det.

Så er det ordføreren.

Der var flere spørgsmål i det. Det, som jeg lagde op til, at vi skulle spørge ind til, er med hensyn til det her med – det ved vi alle sammen, og det ved hr. Bjarne Laustsen også – at jorden jo ikke er ens overalt i Danmark, og derfor er der forskellige forhold for de enkelte landmænd med hensyn til, hvordan de dyrker deres jorde. Der mener jeg at man skal være reel over for landbruget. Det skal ikke være sådan, at man føler sig mere presset end andre, fordi man bor i en bestemt landsdel. Så det skal vi selvfølgelig ind og kigge på, så det bliver jævnt fordelt.

Jeg lagde også mærke til i hr. Bjarne Laustsens ordførertale før, at der blev sagt, at det da kan være udmærket med landbrugsproduktion – det kan da være udmærket med landbrugsproduktion. Det er nok dér, vi ligger forskelligt, i forhold til at det kan være udmærket. Vi synes faktisk, at det er meget, meget vigtigt, at vi har en landbrugsproduktion i Danmark, og vi tror ikke på, at vi kan pålægge det samlede danske landbrug at køre en økologisk landbrugspolitik, hvor vi pålægger landbruget at blive økologisk. Så tror jeg faktisk, at det danske samfund som helhed vil få et meget, meget stort tab i forhold til, hvordan vi kan markedsføre os ude i det store udland og med de økonomiske omkostninger, det så ville have for os alle sammen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Kristen Touborg.

Formålet med L 36 er at skabe lovgrundlag for nødvendige virkemidler i forhold til reduktion af kvælstof til vandmiljøet. Forslaget introducerer et nyt begreb uden at give det navn. Regeringen ved, at der skal skæres ned i kvælstoftilførslen, men ikke præcis hvor meget, og derfor vælger man for en sikkerheds skyld og for at forsinke de nødvendige indgreb over for landbruget ingenting at foretage sig i områder, hvor videnniveauet er lavest, de såkaldte V3-områder. Det kalder vi for uforsigtighedsprincippet.

Forslaget vil medføre et større areal med efterafgrøder, og det er jo i sig selv udmærket, men samtidig åbnes op for at fifle med dette krav, således at gødningsnormen kan hæves, hvis der samtidig etableres efterafgrøder. Det ligner endnu en gave til erhvervet snarere end en garanti for, at mindre kvælstof havner i vandmiljøet. Det er derfor klart, at forslaget er helt utilstrækkeligt til at gennemføre vandrammedirektivet – det tror jeg også at regeringen ved – og at der vil komme stramninger, enten fordi den nuværende regering tvinges til det af EU, eller endnu bedre, fordi vi inden da når at få et andet flertal i Folketinget.

Den omstændighed, at økologien indregnes i landskvoten for kvælstof og også, at det manglende kvælstofforbrug, der er hos økologer, indregnes, men især gør det for pesticider, er selvfølgelig også yderligere et element i denne sag.

Vi vil naturligvis være konstruktive og søge at påvirke behandlingen af forslaget mest muligt, men kan heller ikke støtte forslaget, som det ligger her. Der er behov for en reel og ærlig gennemførelse af EU’s vandrammedirektiv.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Henrik Høegh.

Jeg skal bare lige sikre mig, at hr. Kristen Touborg har forstået systematikken i det her rigtigt. Er hr. Kristen Touborg enig i, at hvis man ikke har de efterafgrøder, som der nu kan komme ifølge de nye tiltag, som vi har til behandling her i dag, så skal man reducere væsentligt i gårdens kvælstofkvote? Det er altså ikke sådan, at man kan bruge mere kvælstof, hvis man ikke har opfyldt de her krav om efterafgrøderne. Det er faktisk lige modsat af det, hr. Kristen Touborg forklarede. Jeg savner også at høre, hvad hr. Kristen Touborgs mål er. Nu spurgte vi lidt, og det kneb lidt med at få et svar fra hr. Bjarne Laustsen.

Så er det ordføreren.

Så vidt jeg husker fra forhandlingerne – det er frit efter hukommelsen, så spørgeren må have mig lidt undskyldt, hvis det skulle være lidt forkert – lå vores mål 7.000-8.000 t højere end det, regeringen anbefalede.

Vedrørende efterafgrøder kan det godt være, jeg har udtrykt mig uklart, og hvis det er tilfældet, beklager jeg da det. Men det er indlysende, at hvis man ikke tog, jeg har forstået, det er 140.000 ha med efterafgrøder, så ville det jo indebære andre reduktioner andre steder. Men man ville jo kunne gå ind og lave andre tiltag, som var væsentlig mere virksomme for vandmiljøet. Men selvfølgelig er efterafgrøder en udmærket ting, og det sagde jeg faktisk i min ordførertale.

Så er det hr. Henrik Høegh for en sidste kort bemærkning.

Bare lige et sidste spørgsmål, hvor jeg sikrer mig, at hr. Kristen Touborg godt ved, at det, vi omtaler her, det, vi snakker om, det, vi måler på, er en udvaskningsreduktion, og det er en reduktion ude ved recipienten. Der skal faktisk to en halv gang ekstra reduktion i rodzonen inde i marken. På baggrund af spørgsmålet til hr. René Christensen kunne man næsten opfatte det, som om det her alene gik på en måling på handelsgødningsforbruget. Det er irrelevant i forhold til det her. Det handler om, hvad udvaskningen er.

Så er det ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det handler om, hvad udvaskningen er. Men det ændrer jo ikke på, at man kan gøre forskellige tiltag for at mindske udvaskningen. Hvis jeg må vende tilbage til spørgsmålet om efterafgrøder, vil jeg sige, at det jo er én måde at reducere på. En anden måde kunne jo være, at man sikrer sig, at der ikke var så meget hvede. Hvede og efterafgrøder passer jo ikke voldsomt godt sammen, men hvis man omlagde til mere vårsæd, ville der jo kunne være efterafgrøder i langt større omfang, og det er jo i virkeligheden en forholdsvis overkommelig måde at reducere det på.

Så er det hr. Knud Kristensen for en kort bemærkning.

Tak. Hr. Kristen Touborg mener at kunne huske, at det var en reduktion på 7.000-8.000 t mere – det kommer så tæt på 500 g. Har hr. Kristen Touborg så også et bud på, hvad det ville have betydet for den omlægning i landbruget, at man reducerer det så voldsomt? Altså, man kan sagtens komme med et tal, der hedder 19.000 t, og så kan man sige, at det skal være 5.000 t mere. Men hvis der kom et tal, der hedder 25.000 t, ville SF have sagt, at det skulle være 5.000 t mere.

Men det må også være et resultat af den produktion, der er i landbruget. Jeg vil gerne lige have hr. Kristen Touborgs reaktion på det. Hvad ville det have betydet for landbruget?

Så er det ordføreren.

Det kan jo gøres på flere måder. Det kan f.eks. reduceres, ved at man ændrer procentsatsen for gødningsnormen, hvilket naturligvis koster noget, dog ikke særlig meget, for nogle år bliver gødningen end ikke forbrugt, men andre år koster det.

Det kan også gøres på en anden måde – det var faktisk det, jeg var inde på lige før. Det kunne jo gøres, ved at man ikke havde helt så meget hvede på sine arealer, som man har nu, men nogle flere vårafgrøder og dermed også mulighed for at have mere efterafgrøde og dermed et mindre gødningstryk.

Så er det hr. Knud Kristensen for en sidste kort bemærkning.

Det er fint nok. Tak for svaret. Men det, jeg egentlig søger efter, er den her kolossale omlægning til »Grøn Vækst«, som er et skridt i den rigtige retning, hvor man netop kommer miljøet og naturen i møde. Men hvad vil det betyde for det produktive erhverv, at kvælstofbestemmelsen strammes til netop de 25.000-27.000 t, som hr. Kristen Touborg siger? Det er sådan set spørgsmålet om, at erhvervet også efterfølgende skal kunne producere under og leve med de krav, der stilles.

Så det ordføreren.

Jeg forsøgte faktisk i mit første svar at præcisere, at det i nogle sammenhænge kan koste landbruget noget. Men det er jo vanskeligt at sige, hvor meget det koster, for nogle år bliver gødningen med de nuværende normer end ikke brugt. Det er ret katastrofalt for vandmiljøet, for så havner resten jo i vandmiljøet. Andre år koster det noget, fordi der er det så sådan, at vejrliget og årets forløb er sådan, at man kunne have avlet mere.

Men jeg vil også gerne med hensyn til økonomien i at dyrke jorden fremhæve, at man ikke kan nøjes med at se på bondens bundlinje og på, hvad jeg har haft af udgifter og indtægter, for der er nogle udgifter, som vi bønder ikke tæller med. Det er de samfundsmæssige udgifter. Det er det, det efterfølgende koster at rydde op for os.

Derfor er det nødvendigt, at vi har en balance mellem det, naturen kan bære, og det, der skal til, for at vi også kan være her i fremtiden, at også vores oldebørn kan være her og også kan få rent grundvand.

Så er det hr. Jens Kirk for en kort bemærkning.

Tak. Tak til hr. Kristen Touborg. Jeg kan forstå, at det intet betyder for SF, hvad bondens bundlinje er. Jeg kan også forstå, at på Lemvigegnen, hvor hr. Touborg færdes hjemmevant, er det ligegyldigt, om man avler 75 hektokilo hvede pr. hektar eller 55 hektokilo byg pr. hektar. Det er lige meget for bonden; det giver samme indtægt.

Skal der overhovedet ikke tages hensyn til i et sædskifte og bondens bundlinje, om det er den ene eller den anden afgrøde, der skal bruges?

Så er det ordføreren.

Jeg mener, at hr. Jens Kirk laver en fri udlægning af, hvad det var, jeg svarede. Jeg sagde, at der var andet end bondens økonomiske bundlinje, der talte, og så nævnte jeg, at der er nogle samfundsmæssige udgifter efterfølgende, og det er sådan set også derfor, regeringen går ind og laver nogle restriktioner. Jeg synes, det er for lidt, men der er dog restriktioner i det; der er dog et forsøg på at nedbringe det en lille smule i det, der ligger i »Grøn Vækst«.

Men jeg mener, det er en gal udlægning at sige, at jeg ikke har taget højde for, at den økonomiske bundlinje naturligvis ikke er den samme, om man avler 55 hektokilo pr. hektar eller 75 hektokilo, men man skal huske, at der er nogle samfundsomkostninger, der også skal regnes ind.

Så er det hr. Jens Kirk for en sidste kort bemærkning.

Jeg kan forstå på hr. Kristen Touborg, at det ingenting betyder; man kan godt gøre det. Vil det ikke være forkert at belaste nogle bestemte egne ved at sige: I kan simpelt hen ikke have den planteavlsplan eller markplan, I har her; vi skal have noget helt andet ind – og uden overhovedet at skulle skele til, hvad det i grunden er for et niveau, vi ligger på i øjeblikket? Har hr. Touborg indtryk af, at bondens økonomi er overvejende strålende i øjeblikket, eller skal der ikke tages lidt hensyn til det? Både naturen og mennesket skal kunne være her i fremtiden også.

Endelig kan jeg da konstatere, at her er et område, hvor SF og Socialdemokratiet ikke er enige. Den ene siger 35.000 t, og den anden siger 25.000 t. Det var sådan set rart at få konstateret.

Så er det ordføreren.

Det er ikke ligegyldigt, hvordan bondens økonomi er, og det mener jeg heller ikke at have givet udtryk for, men der er jo mange ting, der spiller ind, f.eks. det, at nogle af de bønder, der har stor ekspansionstrang, har givet helt op til 300.000 kr. pr. hektar jord, der formodentlig ikke driftsmæssigt kan bære mere end de 100.000 kr.

Så der er mange forhold, der gør, at bondens økonomi ikke er god i øjeblikket, og jeg ville da aldrig kunne finde på at sige, at det klarer vi bønder fint, for særlig for de ekspansive er det da meget, meget svært økonomisk i landbruget nu, men der er altså mange grunde til det, og vi er jo som politikere nødt til at tage et overordnet hensyn og prøve at finde ud af, hvordan vi bevarer – også for vores børnebørn – den natur og det miljø, som vi har.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen.

L 36 er et forslag om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantebeskyttelse. Lovforslaget er et led i »Grøn Vækst«, som har til formål at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet med cirka 4.500 t kvælstof, hvilket svarer til 24 pct. af »Grøn Vækst«-målet. Udlægning af randzoner og etablering af vådområder vil ligeledes reducere udledningen med andre 4.500 t, og det vil så hen over efteråret fremgå af et udvalgsarbejde, hvordan vi så reducerer med de sidste 10.000 t, sådan at vi får en samlet reduktion af udledningen på 19.000 t gennem etablering af efterafgrøder, som er en forholdsvis billig og effektiv metode til at reducere kvælstofudvaskningen. Derfor er den form et væsentligt element i lovforslaget.

Virkningen af tiltagene vil ikke kunne registreres omgående, men over en kortere periode, måske op til 3 år. Økologisk produktion vil også med den stigende interesse, der er for økologi, medvirke til reduktionen af udledningen, men økologi skal drives på markedsmæssige vilkår og i et naturligt tempo med den målsætning, at det økologiske areal eventuelt kunne være udvidet med 15 pct. yderligere i 2020.

Der vil i fremtiden også være et stort behov for en stor konventionel og effektiv landbrugsproduktion til at sikre fødevareproduktionen. Lovforslaget skal ligeledes sikre, at der sker en ens stramning for brugerne, da der er meget stor forskel på, hvordan boniteten er på de enkelte ejendomme. Der er nogle ejendomme, som har en meget lerholdig jord, og nogle, som har en mere sandholdig jord. Der mener jeg, at vi i det efterfølgende arbejde skal have udredt nogle betingelser for, at loven er lige for danske jordbrug.

Der vil også på gødningsområdet blive indført bestemmelser om digital indberetning, som senest vil være implementeret i 2012, et mål, som er meget realistisk, da der i dag indberettes digitalt af 93 pct. af samtlige 48.000 jordbrugere.

Lovforslaget indeholder også bemyndigelse til ministeren om bl.a. udtagning af jordprøver og iværksættelse af pilotprojekter for at fastsætte regler med hensyn til dyrkningsrelaterede tiltag, fastsætte tidspunkt for jordbearbejdning med henblik på at mindske kvælstofudledning i vinterperioden osv. Det er endnu et tiltag, der gør, at »Grøn Vækst« er fremtiden for dansk landbrug, og der sker også en udvikling i hele den proces, som netop arbejdet med »Grøn Vækst« er.

Lovforslaget stiller krav om efterafgrøder. Efterafgrøder kan ikke længere erstattes af vintergrønne marker, og det vil medføre, at arealet med efterafgrøder vil blive væsentlig forøget. Denne dyrkningsform er en meget vigtig og effektiv måde at reducere kvælstofudvaskningen på. Den hidtidige fleksibilitet med hensyn til at erstatte efterafgrøder med grønne marker søges selvfølgelig opretholdt ved at give mulighed for, at efterafgrøderne kan erstattes ved en nedsættelse af virksomhedens kvælstofkvote, netop ved at man erstatter efterafgrøderne med mellemafgrøder.

Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg har et spørgsmål til den konservative ordfører, hr. Knud Kristensen, som altid plejer at være god for en frisk bemærkning. De ting, vi laver herinde i Folketinget, er ting, der trækkes ned over hovedet på erhvervet, så de ikke mere kan ånde, derfor vil jeg spørge: Når dansk landbrug siger, at det her er alt for ambitiøst, og at det kommer til at koste nogle ting, er hr. Knud Kristensen så enig i det, altså at det forslag, regeringen kommer med, er med til at pålægge et trængt erhverv flere byrder?

Så er det ordføreren.

Jeg kan understrege over for hr. Bjarne Laustsen, at »Grøn Vækst« er en ambitiøs plan. Det er en rigtig plan, den tilgodeser landbruget, den tilgodeser miljøet, og den tilgodeser naturen. I dag skal vi jo efterfølgende – det er det sidste punkt, vi har på dagsordenen – behandle den medfinansiering, der er til, at vi netop når de mål, som ligger i »Grøn vækst«.

Så jeg er ikke enig i, at det her forslag er noget, der bliver trukket ned over landbruget. Det her er med til, at vi netop gearer landbruget til en anden måde at producere på, en anden måde at omlægge afgrøderne på, sådan at vi fastholder mest muligt kvælstof til glæde for miljøet og naturen.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg glæder mig jo over, at hr. Knud Kristensen er i stand til sådan at skifte farve og synspunkt afhængigt af, hvad det er, vi taler om. Men i den her sag må jeg så forstå, at i hele planen om »Grøn Vækst« er der ikke nogen ting, bureaukratiske regler eller noget, der bliver trukket ned over landbrugserhvervet. Sådan må jeg forstå det. Og alting er finansieret krone til krone, landbruget skal heller ikke have pungen op, for det ordner vi på anden vis. Må jeg forstå hr. Knud Kristensens indlæg sådan, at det næsten bliver paradisiske tilstande for dansk landbrug, når de får den her plan, »Grøn Vækst«, som regeringen præsenterer her i dag?

Så er det ordføreren.

Nu kan man jo anlægge mange synspunkter på det. Jeg hørte jo godt, da hr. Bjarne Laustsen var oppe med den ordførertale, som han havde lavet, og det var en meget negativ tale. Der ligger selvfølgelig nogle ting i det her om, at der skal ske en omstilling i landbruget til mere moderne tider. Jeg kan bare nævne sådan noget som indberetning af gødningsregnskab og indberetning af pesticidregnskab osv., som overgår til at være elektronisk, sådan at man løbende hen over året kan indberette det, man har brugt osv., og det er i hvert fald en besparelse.

Dernæst behandler vi også et andet lovforslag i dag, som netop giver landbruget mulighed for at have en større produktion, også i forhold til at tilgodese naturen og de mange fritidsinteresser, som findes i det samfund, hvor landbruget agerer. Så jeg synes i virkeligheden, at der er taget højde for en større produktion. Der er taget højde for, at også yngre landmænd kan agere i det danske landbrug og etablere sig.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og næste ordfører er den Radikale ordfører, fru Lone Dybkjær.

Da mit partis ordfører, fru Bente Dahl, ikke kan være til stede, skal jeg på hendes og partiets vegne helt overordnet sige, at vi ikke kan støtte det her forslag. Så skal jeg i øvrigt komme med nogle enkelte bemærkninger.

Nu var mine bedsteforældre fra landbruget og husmandsbruget, så jeg synes jeg da selv, at jeg de facto har rødder tilbage i det, men selv om det er tilfældet, har det altid undret mig med den helt specielle status, landbruget har, specielt herinde i Folketinget. Det er helt utroligt, så meget opmærksomhed landbruget altid har fået, og det til trods for at det jo efterhånden ikke er så centralt et erhverv for Danmark mere. Det er ikke for at underkende betydningen af det, men sådan som jeg har læst mig frem til, udgør det 2 pct. af arbejdsstyrken, og produktionsværdien er omkring 2 pct. af samfundets produktion.

Når vi så i øvrigt skal tilføje, at erhvervet er fuldstændig afhængigt af milliardstøttekroner fra EU, så giver det yderligere, synes jeg, stof til eftertanke, navnlig også når man ved, at landbruget udsættes for rimelig skrap konkurrence fra bl.a. østlandene, og det sker vel som en del af den globale arbejdsdeling, som vi da generelt er tilhængere af. Det er den ene sådan lidt overordnede bemærkning, jeg godt vil komme med.

Den anden er jo, at når man så yderligere som jeg har deltaget så mange år i folketingets arbejde – jeg nærmer mig 23 år, kan jeg sige til dem, der ikke ved det – så er der altså også nogle af tingene, der kommer igen og igen. Det er ikke alle ting; der sker heldigvis også noget nyt, men man må sige, at de her diskussioner om landbrug og miljø unægteligt er kommet hele tiden. Og hvorfor er de kommet hele tiden? Fordi man ikke på noget som helst tidspunkt har gjort tilstrækkeligt for at få styr på landbrugets miljøproblemer. Nu gør man så yderligere et forsøg, men efter Det Radikale Venstres opfattelse er det altså ikke nok.

Hr. Knud Kristensen siger, at »Grøn Vækst« er fremtiden for dansk landbrug. Det er jeg sådan set totalt enig i. Hele problemet er bare, at med de forslag, der er lagt frem her, når man ikke det resultat, og derfor kan Det Radikale Venstre ikke støtte forslaget. Vi mener simpelt hen ikke, at det er godt nok; vi mener, at den aftale, som regeringen har lavet med Dansk Folkeparti, nærmere kan betegnes som grum vækst eller brun vækst, eller hvad for nogle ord vi nu vil bruge. »Grøn Vækst« har det i hvert fald ikke noget at gøre med.

Med disse ord skal jeg så gentage, at vi ikke kan støtte det her lovforslag, hvilket selvfølgelig ikke er ensbetydende med, at der ikke er elementer, der er o.k. – altså, værre står det jo selvfølgelig ikke til. Regeringen laver da ikke hele tiden det totalt forkerte, men i betragtning af at vi har nedlagt mere end 120.000 ha brakjord og så bare kommer med det her til erstatning, så har vi selvfølgelig gjort op for brakjorden – det indrømmer jeg – men det er jo langt mere, der skal til, og det når man ikke med det her og de efterfølgende forslag. Tak.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Tak. Nu kan jeg forstå på fru Lone Dybkjær, at det der med landbruget har sådan noget med en eller to procents betydning. Så kunne jeg godt tænke mig at spørge, om fru Lone Dybkjær godt ved, at det erhvervs eksport – og her snakker vi selvfølgelig om hele fødevareerhvervet – svarer til 12 pct. af den danske eksport, og hvis vi tager agroindustrien med, svarer det til 20 pct. af den danske eksport. Så selvfølgelig har det nogle medlemmer af det her Tings interesse, hvordan det går i det erhverv, det skal jeg ærligt indrømme.

Nu har jeg heller ikke været så længe i det her Ting, men jeg mener at kunne huske, at fru Lone Dybkjær på et tidspunkt var miljøminister, men der var altså heller ikke på det tidspunkt en vilje til at få gjort endeligt op med det her problem og få taget ordentligt fat på det. Der har altså også været et hensyn til det, der hedder bæredygtigheden, nemlig at man lever op til nogle krav om hensyn til miljø og natur, og at man samtidig også er økonomisk bæredygtig.

Jeg vil spørge her, lige som jeg har gjort til en række af de andre ordførere: Hvor meget synes fru Lone Dybkjær der skal reduceres med? Hvor skal man ligge på den der skala?

Så er det ordføreren.

Til hr. Henrik Høegh vil jeg gerne sige, at vi altså har taget adskillige slagsmål med landbruget undervejs. Det gjorde vi, dengang vi etablerede gylletanke og alle mulige tiltag i den retning, så det er altså ikke der, man ikke har taget fat. Men selvfølgelig har vi taget fat på en måde, så landbruget kunne overleve. Det mener jeg er et udgangspunkt; det har vi også gjort, men det skal overleve mere og mere på et helt bæredygtigt grundlag. Det gælder selvfølgelig også økonomisk.

Jeg er helt opmærksom på, at hvis man tager en hel masse afledte industrier med, når man selvfølgelig op på nogle andre tal end dem, jeg tog her, det var de meget konkrete tal. Det er ikke, fordi jeg ikke interesserer mig for det, jeg siger bare, at det er utroligt, så stor opmærksomhed det her område fortsat har, i betragtning af hvad der i øvrigt foregår i det danske samfund.

Jeg skal ikke begynde at diskutere arealstørrelser her, jeg vil bare henvise til det, Det Radikale Venstre fremlagde den 24. marts 2009, hvor vi sagde: »Danmark i Grønt – og forrest i feltet«. Der har vi en række forslag til, hvad vi mener vi skal gøre for at gøre Danmark bæredygtigt og grønt.

Så er det hr. Henrik Høegh for yderligere en kort bemærkning.

Jeg skal jeg bare lige for at være helt sikker til sidst spørge fru Lone Dybkjær, om hun har læst, at det nu er første gang, at vi indtænker natur, miljø, klima, og at vi udnytter de synergier, der er imellem de her forskellige elementer, for der ligger også nogle vækstdele her. Så når vi gør noget og reducerer belastningen af miljø og natur, kan vi gøre det ved samtidig at reducere CO 2 -udslippet. Jeg skal bare høre, om fru Lone Dybkjær finder det positivt. Der har været en del negativt omkring forslaget.

Så er det ordføreren.

Jeg sagde jo til hr. Henrik Høegh, at jeg ikke synes, at forslaget totalt er negativt. Det sagde jeg da klart. Der er da elementer i det her, der er bedre end ingenting, selvfølgelig, vi synes bare ikke, at det er godt nok. Og det er sådan set det, der er mit hovedbudskab. Derved får vi ikke den grønne vækst, som vi gerne vil have.

Jeg synes da, at det er fint, at også regeringen begynder at tænke de her ting sammen. Jeg kan godt huske de første slagsmål, jeg tog med hr. Henrik Høeghs parti tilbage i 1980'erne om netop de her synspunkter. Da var det ikke så nemt at få partiet til at acceptere, at man måske skulle samtænke. På det tidspunkt nævnte man jo ikke klima så meget, der nævnte man bare miljø og natur i forbindelse med f.eks. landbrugserhvervet. Men al respekt for det, der er sket en udvikling, og det er jo fint, det er bare ikke nok.

Tak til ordføreren, og den næste ordfører ... undskyld, jeg har overset hr. Jens Kirk, så fru Lone Dybkjær får lejlighed til at svare endnu en gang. Værsgo.

Tak. Jeg havde sådan set ikke tænkt mig, at jeg ville spørge fru Lone Dybkjær om nogen ting, men jeg synes sådan set, at fru Lone Dybkjær var lidt udfordrende ved at sige, at de 2 pct., dvs. primærerhvervet, ingenting betød, og at det ikke var noget, man skulle tage hensyn til.

Med hensyn til synligheden vil jeg sige, at jeg sådan set ikke synes, det er så mærkeligt, for uanset hvor fru Lone Dybkjær bevæger sig i Danmark, ser man jordbruget. Og vi har alle sammen en kommentar til det; vi har en kommentar, og jeg havde nær sagt, at jo mindre vi i grunden ved om, hvordan det fungerer sammen, jo stærkere er vi i vores holdninger.

Er fru Lone Dybkjær slet ikke klar over, at der trods alt fortsat er omkring 150.000 arbejdspladser? Og det er nok ikke mindst ude i yderområderne af Danmark, de findes, og de er ret stabile, hvis vi ellers gav dem vilkårene til at være det. Er fru Lone Dybkjær ikke enig i, at der sådan set er en væsentlig del af den danske arbejdsstyrke, der i dag er beskæftiget i det private erhverv?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er fint, hvis jeg har kunnet provokere, også selv om jeg ikke er ordfører. Og jeg synes selvfølgelig, det er helt i orden, når jeg har sagt, som jeg har sagt, at man tager ordet, selv om det er kutyme, at det gør man ikke, når det er en gæsteordfører – på det her område, vel at mærke. Så det synes jeg er godt.

Jeg vil sige, at hver gang jeg kører rundt i landet, siger jeg til mig selv: Sikke dejligt det dog ser ud. Og det er da klart, at det er, fordi vi også har formået at bevare landbruget, som vi har bevaret det. Vi er nogle, der godt kan være noget bekymrede for den ændrede økonomiske struktur, der er – det skal jeg ikke tage op her, for vi kommer til nogle forslag senere hen – men jeg vil meget håbe, at man vil kunne bevare landbruget. Det er en meget vigtig del af det danske landskab, det er jeg fuldstændig enig i. Og som sagt glæder jeg mig, hver gang jeg bevæger mig rundt i landet, over det danske landskab.

Så er jeg også opmærksom på, at en del af arbejdspladserne ligger i yderområderne. Jeg sagde 2 pct. af arbejdsstyrken, og det er vel ikke fuldstændig forkert, og det var sådan set bare for at sige lidt om proportionerne. Men vi er da også nogle, der har sagt, at det er vigtigt netop at skabe nye muligheder i yderområderne som erstatning for noget af det landbrug, som måske ikke – i hvert fald i sin tidligere form – var bæredygtigt, hverken økonomisk eller naturmæssigt.

Så er det hr. Jens Kirk for yderligere en kort bemærkning.

Så må jeg sige, at fru Lone Dybkjær er radikal, for hun sagde for lidt siden, at det var af mindre betydning, og nu er det faktisk blevet af ret stor betydning. Tak.

Altså, jeg erkender, at regeringspartierne er suveræne til at fordreje ens bemærkninger, og det er også sket i dag i forbindelse med nogle andre forhandlinger, og det må jeg bare tage til mig.

Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt det, ordføreren nævner. Jeg kom med nogle nøgterne tal: 2 pct. af produktionen, 2 pct. af arbejdsstyrken. Jeg sagde ikke noget om, at det ikke havde betydning, jeg sagde bare, at det var 2 pct. Så kan man jo tolke det, som man vil, men det har ikke noget med det at gøre.

Jeg medgav også, at selve landbrugserhvervets betydning for naturen spiller en stor rolle. Det, jeg bare vil sige, er, at det er meget vigtigt, at vi får det på et bæredygtigt grundlag. Det her er da et skridt i den retning, men vi har også været gået i stå meget længe, og derfor synes vi, at der skulle gøres mere.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Jeg vil starte mit indlæg med at tage udgangspunkt i nogle bemærkninger, som Landbrug & Fødevarer har gjort i deres høringssvar til lovforslaget her. De skriver, at det, de opfatter som en komplikation, en vanskelighed ved at forholde sig til de enkelte elementer i forslaget om »Grøn Vækst«, hvor lovforslaget her jo bare er et enkelt lille element, er, at det fremlægges som gradvise ændringer af en række love, som gør det umuligt at få et overblik over de samlede konsekvenser for erhvervet som helhed og for den enkelte landmand i særdeleshed.

Jeg synes jo, det er en hård kritik fra Landbrug & Fødevarer, som må formodes at have venskabelige relationer til Venstre, når de siger, at den måde, man griber det her an på, gør det umuligt at få overblik over konsekvenserne for landbruget og den enkelte landmand. Jeg må bare tilføje, at den måde, man håndterer det her på, gør det også i forhold til det enkelte forslag umuligt at tage stilling til, hvad den konkrete effekt bliver på naturen og miljøet. Pointen er jo, at man har et lovforslag, som vi skal behandle senere i dag, hvor man ophæver stort set al regulering i forhold til ejendomsforhold og kombination af jordbrugs- og husdyrproduktion osv. og hævder, at det ikke har nogen som helst betydning for miljøet – det er fuldstændig ligegyldigt, hvor store landbrugene i Danmark bliver, det har ingen betydning for natur og miljø – og derefter går i gang med at behandle nogle andre forslag, der, om man så må sige, skal lappe på de skader, der ikke sker. Så kan man jo kun blive desorienteret og forvirret.

Jeg synes ikke, vi behøver have nogen lang diskussion om, hvorvidt landbruget har betydning. Der er jo ingen tvivl om, at den danske natur er blevet, præcis som den er, med kvaliteter og mangel på kvaliteter, på grund af det danske landbrug. Det vil sige, at nogle ganske, ganske få mennesker ud af den samlede befolkning i Danmark i kraft af de beslutninger, de tager, og de handlinger, de foretager sig, har en enorm indflydelse på den natur og det miljø, som påvirker livet for alle os, der godt kan lide at færdes i naturen, så der er ingen tvivl om, at landbruget har stor betydning.

Man kan sige, at landbrugets økonomiske betydning vel kræver, at man inddrager både de udgifter, der er forbundet med den import, som er nødvendig for at drive landbruget, de udgifter, der er i forbindelse med energi, og den belastning, der er af miljø og natur. Man burde vel, hvis man så tingene i et internationalt perspektiv, også inddrage nogle af de miljømæssige og naturmæssige konsekvenser af den produktion af foder til Danmark, som sker i andre lande. Det er derfor, man når frem til ganske forskellige resultater, når man skal vurdere, om dansk landbrug er en positiv økonomisk, værdimæssig ting, eller det måske på mange måder udligner sig selv.

Jeg er enig i, at det har betydning, og jeg har faktisk meget svært ved at forestille mig en udvikling i landdistrikterne i Danmark, som ikke er baseret på, at vi har en rimelig stor produktion af fødevarer. Det har jeg svært ved at forestille mig, og jeg kunne godt se en bedre påvirkning af beskæftigelsen og udviklingen i landdistrikterne, hvis det var sådan, at man vel at mærke havde en fødevareproduktion, der var baseret på, at det ikke handlede om enten bare at få produceret nogle smågrise og få dem transporteret hurtigst muligt til Tyskland eller at få produceret nogle slagtesvin, som også skulle transporteres til Tyskland for at blive slagtet, men at man havde en sammenhængende fødevareproduktion.

Jeg må bare i al stilfærdighed konstatere, at de lovforslag, vi skal behandle i dag, ikke har det perspektiv. De har ikke det perspektiv at sikre, at vi får et landbrug, som i større udstrækning fungerer i sammenhæng med naturen, og de har ikke det perspektiv at sikre, at der som udgangspunkt tages hensyn til at skabe den bedst mulige udvikling for beskæftigelsen i landdistrikterne. Nej, de har det perspektiv at skabe et landbrug, som er baseret på meget få og meget store bedrifter, som ejes af nogle få store selskaber. Det er sådan set hele perspektivet.

Når man så snakker økonomisk bæredygtighed, kan det jo være endnu mere overraskende, når vi tænker på, at det eneste landbrug, der i dag er økonomisk bæredygtigt, er det økologiske landbrug. Hvad er så begrundelsen for, at man her fremlægger en plan, som vil få den konsekvens, at man får mere af det, som hverken økonomisk eller miljømæssigt er bæredygtigt? Det kan jeg ikke forstå. Jeg vil indrømme, at der i dette lovforslag er enkelte elementer, der kan reducere skadevirkningerne af nogle af de andre lovforslag, og derfor vil Enhedslisten formentlig ende med at undlade at stemme til det lovforslag, der ligger her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Hr. Per Clausen nåede langt omkring og sagde mange ting om meget andet, end hvad det her lovforslag indeholder. Jeg vil dog lige sikre mig, at hr. Per Clausen også har læst det hele grundigt igennem ved at spørge, om han er enig i, at der her ligger nogle af de synergier, som jeg også nævnte ved et tidligere spørgsmål, synergierne mellem natur, miljø og klima – de synergier, man kan lave, hvor man kan tage flere stik hjem på det samme areal. Jeg vil høre, om hr. Per Clausen finder det positivt.

Skulle vi så ikke prøve at holde os til det, som lovforslaget egentlig handler om?

Så er det ordføreren.

Hr. Henrik Høegh må jo erkende, at det er umuligt at behandle de enkelte delforslag i forhold til »Grøn Vækst« uden at inddrage det i helheden.

Det andet, jeg vil sige, er, at det er rigtigt, at der ligger nogle bemærkninger i det her lovforslag, som antyder, at der forsøges etableret de sammenhænge, som hr. Henrik Høegh skitserer. Til gengæld må vi, og her vil jeg bare igen citere Landbrug & Fødevarer, jo konstatere, at lovgivningen i meget, meget stor udstrækning er en rammelovgivning, og det er derfor helt uklart, hvordan den vil blive udmøntet i praksis. Det klager Landbrug & Fødevarer over er et problem i forhold til landbruget og den enkelte landmand. Det forstår jeg godt de klager over. Jeg siger, at det samme problem gør sig gældende, i forhold til hvordan effekten vil blive på natur og miljø.

Så er det hr. Henrik Høegh for endnu en kort bemærkning.

Jeg skal bare lige være sikker på, hvordan vi definerer rammelovgivningen. I det her forslag ligger der en meget specifik og målrettet indsats. Pil er en meget specifik og målrettet indsats, og efterafgrøder – med de fordele og ulemper, de har – er en specifik og målrettet indsats, og det er det, der nu skal bruges. Frem for et generelt handicap af hele erhvervet laver man nu noget specifikt der, hvor det er noget sårbart, der, hvor man får mest miljø for pengene. Er hr. Per Clausen enig i det?

Så er det ordføreren.

Nej, det er jeg sådan set ikke, for det, der er fremgået af den her lovgivning, er, at ministeren får nogle rammer, inden for hvilke hun kan beskrive nogle muligheder for at vælge nogle forskellige løsninger. Disse forskellige løsninger kan i én udmøntning give landmændene nogle større frihedsgrader og i en anden udmøntning give nogle mindre frihedsgrader. Vi kan faktisk ikke ud fra det her lovforslag vide, hvordan det ender.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Knud Kristensen.

Jeg kan give hr. Henrik Høegh ret i, at hr. Per Clausen virkelig var langt omkring – det er selvfølgelig det, som resten af eftermiddagen står på, og som vi skal igennem – men hr. Per Clausen nævnte, at det handler om, at der kun skulle laves ukontrollerede storbrug, det var i hvert fald begrebet de store brug, som hr. Per Clausen anvendte i sin ordførertale. Er hr. Per Clausen indstillet på, at det er sådan, virkelighedens verden hænger sammen, at et Morten Korch-landbrug, som man kan sige at hr. Per Clausen er fortaler for, ikke forurener, men at det er de store landbrug, som udleder mest?

Så er det ordføreren.

Nu ved jeg jo, at hr. Knud Kristensen sikkert har et tættere førstehåndskendskab til både Morten Korch-landbrug og til andet landbrug, end jeg har. Jeg vil sige til hr. Knud Kristensen, at jeg sådan set ikke har argumenteret for, at vi skulle indføre Morten Korch-landbrug. Jeg har argumenteret for, at vi skulle omlægge dansk landbrugsproduktion i økologisk retning. Vi skal omlægge det i en retning, som vi i dag må konstatere, i hvert fald som vi kan se det nu, er det miljømæssig mest bæredygtige og er det økonomisk mest bæredygtige. Og det har ikke ret meget med Morten Korch at gøre.

Så er det hr. Knud Kristensen for yderligere en kort bemærkning.

Så vil jeg gerne stille hr. Per Clausen et spørgsmål. Hvis vi har et stort landbrug, hvor der ligger en VVM-redegørelse, hvor der ligger en miljøgodkendelse, og et landbrug, som ikke skal have en miljøgodkendelse og en VVM-redegørelse, på hvilke af de to landbrug mener hr. Per Clausen at der er mest styr på udledning i forhold til vores vandmiljø og natur?

Så er det ordføreren.

Jeg er sådan set overbevist om, at hvis man har en udvikling af det danske landbrug, hvor man fokuserer på landbrugsproduktion, som ikke anvender pesticider, som har en reduceret anvendelse af kunstgødning, et landbrug, som er baseret på økologi, hvad enten det landbrug så er stort eller lille, så vil vi få en udvikling, som miljømæssigt er langt, langt mere fornuftig end den, vi har i dag. Vi vil også få en udvikling, der beskæftigelsesmæssigt er langt mere fornuftig end den, vi har i dag, fordi der vil langt flere af de arbejdspladser, som skabes af det landbrug, ligge i nærheden af landbruget, og derved vil det skabe beskæftigelse i landdistrikterne og ikke på et tysk slagteri, hvor forskellige mennesker går rundt og arbejder til underbetaling.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Ja tak. Jeg vil gerne kvittere for bemærkningerne fra ordførernes side og jo især fra de ordførere, som agter at støtte lovforslaget. I forhold til det konkrete forslag skal jeg ikke gøre mange bemærkninger, fordi det er mit indtryk, at debatten mere har kredset om »Grøn Vækst«-initiativerne som sådan.

Jeg vil dog gerne sige til hr. René Christensen og hr. Henrik Høegh, at jeg selvfølgelig gerne under udvalgsarbejdet følger op på, hvordan de økonomiske konsekvenser er, hvad det er for nogle forskelle, vi risikerer i forhold til nogle bestemte bedrifter, fordi jeg er opmærksom på, og som det også klart er fremgået af høringssvarene, at der er nogle, der kan blive særlig hårdt ramt, hvis de ligger i nogle specielle områder. Så det arbejder vi selvfølgelig videre med og tager det også op i udvalgssammenhæng.

Ellers må jeg jo sige, at der fra en række partiers side er givet klar besked til landbruget. Hr. Bjarne Laustsen førte an med, at det her ikke var ambitiøst nok. Jeg vil gerne kvittere over for fru Lone Dybkjær og hr. Per Clausen for dog at fremhæve, at der er enkelte positive elementer i lovforslaget. Men det er jo klar besked til et landbrug, der i forvejen synes, at de har det hårdt med, at det er et meget højt ambitionsniveau, regeringen har lagt sammen med Dansk Folkeparti, og som i øvrigt befinder sig i en voldsom krisesituation, at budskabet er, at vi skulle have stillet endnu flere krav til landbruget. Men det er klar besked, og så ved man derude jo også, hvad man har at forholde sig til.

Den sidste bemærkning, jeg bare skal gøre i denne omgang, er, at jeg synes, det er ærgerligt, at hr. Per Clausen vil holde fast i, at vi skal gå ind og regulere på størrelsen af bedrifterne. Det, der jo netop er det vigtige i hele »Grøn Vækst«-planen, ud over at vi nu samtænker og prøver at opnå synergieffekter både i forhold til miljø og klima osv., er, at vi også nu siger, det er miljøbelastningen, der er det afgørende. Det er der, vi går ind og regulerer, og det gør vi jo bl.a. her ved at stille krav til mindskelse af kvælstofudvaskningen. Det er det, der er væsentligt for mig. Hvad enten vi taler om et stort eller et lille brug, er det påvirkningen af miljøet, der er det centrale og det, vi skal værne om netop i forhold til at sikre en bæredygtig landbrugsproduktion. Men det er jo så det, vi skal behandle under det senere forslag om en modernisering af landbrugsloven.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Ja tak. Det er altid meget interessant og specielt, når en regering laver et smalt forlig og man ved førstebehandlingen allerede har fortrudt noget af det, man har lavet. Nu siger ministeren, at der er kommet høringssvar ind, der gør, at man er interesseret i at kigge på det. Jeg synes, befolkningen har krav på at vide, hvad det er, der er sket. Siden man fik høringssvarene ind og så til nu, hvor man har førstebehandlingen, er der lige pludselig sket det, at ministeren godt vil se på det.

Normalt er det jo sådan, at man sender et lovforslag i høring. Så kommer der nogle høringssvar tilbage, og hvis det er sådan, at man gerne vil imødekomme dem, ja, så ændrer man selvfølgelig på tingene. Det har man valgt ikke at gøre inden, det vil man først gøre bagefter. Derfor ved vi jo ikke, præcis hvad det er, vi sidder og forhandler om. Her er der nogle grupper inden for nogle erhverv osv., der bliver ramt forkert osv.

Hvad er det præcis, vi sidder og behandler her i dag, som regeringen og Dansk Folkeparti har tænkt sig at lave om på, som ikke fremgår af lovforslaget?

Så er det ministeren.

Jeg kan sige, at vi ikke har fortrudt noget som helst i forhold til den aftale, vi har indgået, og de lovforslag, der nu er til behandling. Det kunne være, at hr. Bjarne Laustsen har fortrudt, at han forlod forhandlingerne og dermed ikke har så stor en indflydelse, som han kunne have haft i forhold til at sikre bæredygtigheden i dansk landbrug.

Det er jo så det, vi forelægger her med et, vil jeg sige, meget højt ambitionsniveau, som også vækker bekymring i landbrugskredse. De bekymringer tager vi rent faktisk alvorligt, og det er derfor, at ordførerne i dag, går jeg ud fra, med baggrund i høringssvarene har sagt: Vi bliver nødt til lige at have nogle beregninger i forhold til, at der er nogle bedrifter, der kan blive særlig hårdt ramt. Og som altid, når vi har en første behandling, vil jeg gerne kvittere og sige, at de regneeksempler vil vi selvfølgelig sørge for at vi kan tilvejebringe under udvalgsbehandlingen. Jeg synes, det er yderst relevant, at vi får belyst, hvad det er for nogle konsekvenser, det her kan have.

Jeg er meget optaget af, at vi også sikrer maksimal metodefrihed for at opnå de mål, vi har sat. Det, der bare ligger helt fast, er, at vi vil nå måltallene.

Der er så en sidste korte bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Når man får en kurv af regeringens stærke kvindelige minister, der siger: I har ikke mere at foretage jer her, ud af vagten, vi påtænker at lave aftaler med nogle andre, så er man jo altså ikke selv gået. Man ville godt være blevet der.

Der er en ting, der er helt sikker, og det er, at både Socialdemokratiet og undertegnede er parate til at lave aftaler, også bindende aftaler, der holder, i modsætning til den her regering, der altid løber fra de løfter, de har givet. Det er en anden ting.

Det, jeg synes der er interessant, er, at man, siden høringssvarene er kommet ind, ikke har ændret lovgivningen. Så er der sket noget siden hen, og man siger, at det vil man godt lige kigge på nu. Det kan regeringen og Dansk Folkeparti jo gøre. Men man skal jo ikke skose os andre for, at der er nogle ting her, som man synes der skal laves om på. Vi ser frem til at se, præcis hvad det er.

Jeg synes altid, det er vigtigt, at de folk, der sidder og kigger på det her, ved præcis, hvad det er, vi forhandler om, og at det ikke er noget andet, der ligger bag ved.

Ministeren.

Jeg skoser bestemt ikke Socialdemokraterne for, at jeg har kvitteret til andre med, at vi gerne nærmere vil have belyst, hvordan nogle bestemte bedrifter kan blive ramt af de krav, der bliver stillet, og hvad vi kan gøre i de situationer. Det synes jeg er en yderst relevant diskussion.

Næh, hvis der er noget, jeg skulle skose Socialdemokraterne for, så er det jo, at Socialdemokraterne ikke vil komme med et bud på, hvad det var for et niveau, de ville have lagt sig på, i forhold til at reducere kvælstofudvaskningen. Der må jeg jo kvittere over for SF, for der kom i det mindste et bud på, hvad SF ville have stillet af krav, hvis man skulle indgå i et forlig. Men der kan jeg jo konstatere, at Socialdemokraterne er lidt mere uldne og kører på frihjul, med hensyn til hvilke krav man vil stille.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen om forslaget er afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)