Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven. (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes arbejdstilrettelæggelse og offentliggørelse af budgetforslag m.v.).

Af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Jeg tror, ministeren er på vej. Ellers er videnskabsministeren vel fungerende lige indtil nu og ikke længere. Velkommen til indenrigs- og socialministeren, det betyder, at vi kan gå i gang med næste punkt på dagsordenen.

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er hr. Erling Bonnesen – næh, det er hr. Per Bisgaard, der har overtaget ordførerskabet. Det er også tilladt, det er helt legalt, bare man fortæller det i forvejen. Men værsgo.

Tak. L 34 handler om ændringen i styrelsesloven for kommuner og regioner, og for en kommunalpolitiker gennem flere år er det en glæde, at de positive erfaringer, der er gjort derude, nu kan blive lovfæstet. Elementerne er alle sammen fremhævet i den nylig aflagte rapport om kommunalpolitikerens rolle og arbejdsvilkår, og jeg er ret sikker på, at det nu vil blive meget positivt modtaget ude i kommuner og regioner.

I lovforslaget foreslås det, at et flertal i kommunalbestyrelsen kan beslutte, at alt materiale, som er nødvendigt for medlemmets bestyrelsesarbejde, kan fremsendes elektronisk. Det er min vurdering, at det allerede sker i hovedparten af de danske kommuner og regioner, men der, hvor det ikke er implementeret, vil det være en åbenbar fordel. Ulemperne synes at være få, så det vil være til stor fordel.

Det fremgår også af forslaget, at formkrav til offentliggørelse af visse kommunale oplysninger ophæves. Styrelsesloven indeholder i dag en række krav til offentliggørelsesmåder, som fremover ikke vil være påkrævet. Kommunalbestyrelsen vil nu få mulighed for udelukkende at offentliggøre alle kommunale oplysninger på kommunens hjemmeside, og det i sig selv giver flere administrative lettelser og økonomiske besparelser. Kommunalbestyrelsen har den fulde frihed til at supplere med andre medier, hvilket vil være til fordel for visse borgere og vil også blive betragtet som forbedret kvalitet. Helt naturligt vil det jo være at aflevere papirudgaver på borgerservicecentre og biblioteker.

Siden 2001 har kommunalbestyrelser og regionsråd kunnet indføje i deres styrelsesvedtægt, at en stedfortræder kunne indkaldes, selv om forfaldsperioden for det faste medlem var under 1 måned. Det har dog krævet en forlods ansøgning om dispensation til ministeriet, men alle ansøgninger er blevet imødekommet, og i dag er der allerede 11 kommuner, der benytter sig af den mulighed. Kritikere har godt nok sagt, at det kunne give manglende kontinuitet i bestyrelsens arbejde, og at det vil være svært at placere ansvaret, men erfaringer fra de 11 kommuner synes nu at vise, at der ikke er grund til betænkeligheder. Det står jo i øvrigt også den enkelte kommunalbestyrelse frit for, om man vil indføje muligheden for udvidet stedfortræderindkaldelse i styrelsesvedtægten.

I nogle kommuner har man ikke ønsket at delagtiggøre kommunens borgere i budgetdrøftelserne frem mod vedtagelsen af det endelige budget i oktober måned. Begrundelserne har bl.a. været, at byrådsmedlemmerne i fred og ro ønskede at drøfte budgetternes mange områder, uden at borgerne skulle blande sig. Det vil med vedtagelsen af L 34 være endeligt slut, og man kan vel med rette sige, at det ikke var for tidligt. I forslaget er det som minimum økonomiudvalgets vedtagne budgetforslag og flerårige budgetoverslag, der foreslås offentliggjort. Det vil fremme den offentlige debat, og man kan med borgerøjne hævde, at ens muligheder for at holde sig orienteret bliver væsentligt forbedret – og nogle vil måske hævde, at den offentlige debat kunne få et kvalitetsløft.

Lovforslaget giver kommunerne og kommunalbestyrelserne større frihed til at organisere deres arbejde. Det letter i et vist omfang det administrative arbejde, og på den lange sigt er der også økonomiske gevinster at hente. Det er alt i alt et forslag, som vi i Venstre kan anbefale.

Tak til hr. Per Bisgaard, og så er det hr. Rasmus Prehn som ordfører.

Fra socialdemokratisk side har vi også læst det her lovforslag med stor interesse. Vi synes, der er flere elementer, der trækker i en god og rigtig retning. Der er ikke nogen tvivl om, at det på en række af de her områder giver god mening at overlade mere kompetence til kommunalbestyrelserne selv. Det har været et mantra fra Socialdemokratiets side i lang tid, at det er positivt, hvis vi kan lade byrådene bestemme noget mere selv, så lad os gøre det.

Med hensyn til det her med at håndtere mere materiale elektronisk, er der jo ikke nogen tvivl om, at det er den vej, udviklingen går, så det er positivt, og det er rigtigt set, at det er den vej, man skal arbejde. Vi har dog fra socialdemokratisk side læst høringssvarene, og vi kan se, at der er visse grupper, som er lidt skeptiske over for, at man måske lægger alt over på it-systemer, når det rent faktisk er sådan, at der stadig væk er grupper, der ikke har adgang til nogen af de her ting. Der har vi så med stor glæde læst de bemærkninger, som ministeren også har, hvor der jo bliver lagt op til, at det er noget, man skal huske på at tage hånd om, så der ikke er nogen, der bliver sat uden for. Altså, hvis der er ældre, der ikke har adgang til it, hvis der er handicapgrupper, som har svært ved at bruge nogen af de her ting, er det selvfølgelig noget, der skal tages højde for.

Men igen har vi også fra socialdemokratisk side tillid til, at det, at man i kommunalbestyrelsen får frihed til at bestemme mere selv, vil gøre, at man finder ud af at håndtere det på en god måde. For selvfølgelig har man det sådan i en kommunalbestyrelse, at man gerne vil have, at borgerne bliver delagtiggjort i de informationer, man har, så det er vi sikre på sker.

Med hensyn til de her helt konkrete forslag, der jo handler om, at man i byrådene kan dele sine informationer elektronisk, at man ophæver formkrav i forhold til de oplysninger, man har fra kommunen, så man f.eks. ikke partout skal lave en annonce, men bare kan lægge det på nettet, og med hensyn til den særlige stedfortræderordning er det positive forslag, sådan som vi ser det fra socialdemokratisk sige. Ligefrem at kalde det afbureaukratisering synes jeg måske lige er at tage munden for fuld, og det vidner måske også lidt om, hvilken panik der er i regeringen for at få alt til at lyde som afbureaukratisering, når så små forslag som det her bliver til afbureaukratiseringsforslag. Men nuvel, lidt har også ret, og det trækker i den rigtige retning.

Vi vil stille et par opklarende spørgsmål og følge det her lovforslag. Det ligger os meget på sinde at tage højde for, at der ikke er nogen, der bliver kørt ud på et sidespor i forhold til at få informationer, og det vil vi være helt sikre på, før vi endeligt tilkendegiver, om vi stemmer for det her. Men som udgangspunkt er vi positive.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører.

Det lovforslag, som er fremsat her, er jo ikke et af de største og mest vidtrækkende lovforslag, vi har set i Folketingets historie, lad det være sagt allerførst. Det er jo sådan set en række små ændringer af lov om kommunernes styrelse og også nogle små ændringer i regionsloven.

Men for at vende de største sten først vil jeg gerne sige, at de anbefalinger, der er kommet fra arbejdsgruppen om kommunalpolitikernes rolle og arbejdsvilkår, danner baggrund for bl.a. de tre første ting, som ligger i det her lovforslag. Det er netop det her med, hvilket flere har været inde på tidligere, at man kan sikre, at et almindeligt flertal i det enkelte byråd eller i kommunalbestyrelsen med den her lovændring har mulighed for efter frit valg at beslutte, om sagsmateriale alene skal formidles til medlemmerne elektronisk. Og så er der naturligvis stadig væk en forpligtelse, såfremt der sidder byrådsmedlemmer, som har meget, meget svært ved at begå sig sammen med den tekniske generation.

Så er der så også det om den kommunale styrelseslovs formkrav til offentliggørelse af forskellige oplysninger, som nu bliver ophævet. Der vil jeg gerne sige, at det selvfølgelig stadig væk er vigtigt, at vi har en klar forvisning og formodning om, at de ting, som har en klar værdi for den enkelte borger at få viden om, stadig væk tilgår borgerne enten via den skrevne presse eller på andre måder.

Selvfølgelig kan vi ikke gøre det sådan, at man kan lave en dagsorden, som betyder, at alle folk får alle informationer lige hurtigt og lige ofte. Sådan er det jo heldigvis heller ikke i dag, for man har trods alt også som borger en pligt til selv at søge information og viden om de lokale forhold, som gør sig gældende i ens dagligdag og i ens virke.

Jeg synes specielt, vi kan kigge på de ting, som er beskrevet i selve lovforslaget, hvor man beskriver de gældende formkrav i dag til, hvor det er, kommunen har en forpligtelse til, også i trykte medier, at trykke de forskellige oplysninger, som er beskrevet. Så er der altså nogle steder, hvor man godt kan tåle, at der sker en begrænsning i, hvad kommunen skal ofte penge på at annoncere osv.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, som det ligger her. Vi har dog også, som andre også har været inde på, enkelte betænkeligheder. Specielt tænker vi på høringssvar fra danske handicaporganisationer og så på det her om borgernes retssikkerhed i forhold til persondataloven. Der er måske nogle ting, vi kan gøre bedre der. Der nævnes bl.a. noget med digital signatur eller en net-id, hvor man så kan gå ind og kigge på, om nogle af de ting skal sættes ind nogle steder i systemet for at sikre, at det selvfølgelig ikke begynder at florere med personlige oplysninger, når det overhovedet ikke har nogen saglig og logisk begrundelse. Det er jeg sikker på vi også i forbindelse med udvalgsarbejdet vil kigge på.

Med de ord kan Dansk Folkeparti støtte de her forslag, og vi vil også gerne afslutningsvis give Socialdemokraternes ordfører ret i, at de enkelte ting, som er i det her forslag, ikke er de helt store sten, hvis man tænker på, at regeringen slår sig op på, at den nu vil afbureaukratisere osv. Det er meget, meget få mandskabstimer, der går væk fra kommunens service- og administrationsforpligtelser med de her få forslag. Så vi ser selvfølgelig frem til, at der kommer endnu flere konstruktive forslag fra regeringen.

Tak for det. Så er det hr. Flemming Bonne som ordfører.

SF er som udgangspunkt positiv over for dette lovforslag. Forslaget er en udmøntning af aftalen med kommunerne om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår.

Efter nu gennem flere år at have været vidne til en massiv statslig detailstyring af kommunerne er det jo i virkeligheden positivt, at jeg for første gang i de 2 år, jeg har siddet herinde, nu oplever, at der er en tiltro til, at de ude i kommunerne kan noget selv, og de kan meget ude i kommunerne. De er i hvert fald i stand til at tilrettelægge den måde, de vil foretage information på, og de er også i stand til at håndtere en situation, efter at formkravet til offentliggørelse af kommunale oplysninger osv. er ophævet, og de kan selvfølgelig også selv finde ud af, hvornår der er brug for at indkalde en stedfortræder. Jeg undrer mig lidt over – men det er nok, fordi jeg stadig er så ny herinde – at man skal lovgive på sådan nogle områder.

Jeg synes, det er at tage munden for fuld, hvis man vil tillægge forslaget nogen særlig betydning i forhold til afbureaukratisering. Det er helt andre forslag, der skal til for at lette kommunernes situation, efter at regeringen nu i årevis har tonset nye regler ud i hovedet på dem. Til gengæld vil jeg gerne kvittere for, at regeringen nu endelig kommer med et forslag, som vi kan sige styrker det kommunale selvstyre en anelse, om end det er i meget beskedent omfang. Vi ser frem til, at der kommer flere lovforslag af samme skuffe.

I udvalgsarbejdet skal vi prøve at finde ud af, hvordan vi imødekommer handicap- og ældreorganisationerne. Det skal selvfølgelig også sikres, at de byrødder, der har det lidt vanskeligt med it-teknologien, er i stand til at få de oplysninger, de skal bruge. Vi går til udvalgsarbejdet med en positiv indstilling og i forventning om, at vi får fundet løsninger på de sidste to problemstillinger, jeg nævnte.

Tak for det. Så er det hr. Jørgen Lundsgaard som ordfører.

Det fremsatte lovforslag løser tre problemer, som er blevet mere og mere presserende på grund af øgede informationsmængder og øget brug af elektronisk formidling.

Det første er, at et flertal i kommunalbestyrelsen gives mulighed for at beslutte, at sagsmateriale alene formidles til medlemmerne elektronisk mod at godtgøre medlemmernes udgifter til det fornødne it-udstyr eller at stille det til rådighed. Jeg har selv været med i en tid, hvor vi kunne få byrådsmateriale frem med posten i brevform; så kom tiden, hvor det blev til en pakke, så blev pakken så stor, at den ikke kunne komme igennem brevsprækken, og til sidst fik vi en ekstra skraldespand. Med det, der ligger her, har vi altså virkelig noget, der rationaliserer arbejdsgangene.

Det andet er, at den kommunale styrelseslovs formkrav til offentliggørelse af visse kommunale oplysninger ophæves. Offentliggørelse vil derfor alene kunne ske på kommunens hjemmeside, og det letter administrationen. Men samtidig gives den enkelte kommune også fuld frihed til at vælge netop den publiceringsmetode, den finder mest formålstjenlig, og det giver trods alt kommunalt selvstyre, for her kan man også vælge, at de gamle, der ikke har muligheden for at gå på internettet, kan blive informeret separat.

Det tredje er ophævelse af kravet om indenrigs- og socialministerens dispensation til udvidet adgang til at indkalde stedfortrædere til kommunalbestyrelsen, det vil sige for mindre end 1 måned. Tidligere krævede det faktisk en lang og besværlig arbejdsgang, og derfor blev det aldrig gjort. Jeg har selv siddet mange gange og ønsket, at man lige kunne blive lettet, for man kunne jo ikke komme nogen steder i vigtige forhandlinger.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at både de regionale og kommunale budgetforslag og de vedtagne budgetter skal offentliggøres, hvilket styrker nærdemokratiet. I dag findes der i styrelsesloven og regionsloven kun regler om, at det vedtagne budget skal være tilgængeligt for kommunens og regionens beboere, og denne del af lovforslaget sikrer således en åbenhed, således at borgere, presse og andre interessenter har mulighed for at få oplyst grundlaget for de budgetforhandlinger og andre forhandlinger, man kører med i kommunerne.

Forslaget vedrørende kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes arbejdsvilkår sikrer derfor både administrative lettelser og besparelser for kommuner og regioner, og vi kan derfor støtte forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Per Clausen som ordfører. Det er ikke en pligt, men et tilbud.

Nej, men man skal jo ikke gå glip af en mulighed for at ytre sig fra denne talerstol, så jeg har da også nogle bemærkninger til det lovforslag, der ligger her.

Jeg vil starte med at sige, at i hovedsagen er Enhedslisten positiv over for lovforslaget. Man kan jo sige, at i forhold til de meget store problemer, der eksisterer med demokratiet, kommunernes mulighed for at udfolde sig, kommunernes økonomi, hvad der er sket med demokratiet, og med detailstyring fra ministeriernes side, siden vi fik den nuværende regering, så løser det her lovforslag selvfølgelig ikke de grundlæggende problemer. Men man skal jo ikke afvise at gå konstruktivt ind i også at få gennemført mindre forbedringer.

Der er vel fire elementer i lovforslaget, og jeg vil give dem alle fire et par ord med på vejen.

Vi mener, at det at sikre, at der sker offentliggørelse af budgetforslag og vedtagne budgetter i kommuner og regioner, er en rigtig god idé. I de kommuner og regioner, hvor vi forsøger at udøve politisk indflydelse, arbejder vi også for, at man sørger for at inddrage borgere og ansatte og relevante organisationer i debatten om budgetterne, før de bliver vedtaget. Det synes vi da i forlængelse af det her er en ting, som man skal gøre, men på den anden side vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at man nødvendigvis i forhold til alle de ting, som man kunne ønske sig skete i kommuner og regioner, skal lovgive om det her i Folketinget. Så det er sådan set bare en bemærkning i forlængelse af meldingen om, at vi er positive over for det punkt.

Man vil også give mulighed for kommunerne for at indkalde stedfortrædere uden dispensation fra ministeren. Jeg må sige, at det var lidt overraskende for mig, at det var noget, der skulle gøres på den bureaukratiske måde tidligere, og hvis man afskaffer det, sker der i hvert fald ikke noget ved det.

Så er der spørgsmålet om, hvorvidt man kan nøjes med at offentliggøre visse kommunale oplysninger på kommunernes hjemmesider. Jeg forstår godt argumentet for, for med de mængder af information, der er nu om dage, de mængder af papir, det kan føre til, kan det godt være fornuftigt, at man i nogle tilfælde koncentrerer sig om hjemmesiden. Men pointen er jo, at vi også har en forpligtelse over for de borgere, som ikke er på internettet, og selv om det for nogle af os herinde kan virke helt uforståeligt, er der faktisk stadig væk ganske mange borgere, der ikke er på nettet, enten fordi de ikke har muligheden, eller fordi de af den ene eller den anden grund ikke ønsker det.

Der er jo også et enkelt lille element i det her, som handler om, hvordan man sikrer, at lokalaviser og andre medier, som har en stor betydning for den lokale information, for den lokale debat, kommer ud af det her uden at risikere at lide et meget stort økonomisk tab. Jeg er sådan set med på, at man ikke skal finansiere den lokale presse ved hjælp af kommunale annoncer, altså ved at tvinge kommunerne til det, men der er jo i hvert fald en afledt effekt af det her, som jeg synes ikke er entydigt positiv. Så det vil vi godt have mulighed for at drøfte lidt mere grundigt i udvalgsarbejdet.

Så er der spørgsmålet om, at flertallet i en kommunalbestyrelse og i et regionsråd kan beslutte, at medlemmerne kun kan få papirerne elektronisk. Jeg gad i grunden godt vide, hvordan reaktionen ville være her i Folketinget, hvis man her kom med et forslag om, at et flertal i Folketinget skulle vedtage, at folketingsmedlemmer kun kunne få papirerne elektronisk. Mit klare indtryk er, at et sådant forslag ville lide en krank skæbne i Folketinget. Og det, jeg synes er problematisk, er, at der kan sidde enkeltpersoner, mindre grupper, som det her vil ramme hårdt, og hvor vi så vil gøre dem fuldstændig afhængige af, at der er et forstående og venligsindet flertal i regionsråd og byråd.

Jeg deler for så vidt den opfattelse, nogle har givet udtryk for, nemlig at det vil der sikkert være de fleste steder, og at det næppe vil blive noget problem, men jeg synes i hvert fald, at vi skal udrede den sag en lille smule mere grundigt. At det så nok kun er et tidsspørgsmål, før vi må se i øjnene, at det bliver den elektroniske information, som bliver den, der er over det hele, er så en anden sag. Mængderne af papir, som den konservative ordfører omtalte, i forhold til det kommunalpolitiske område, kender vi også fra Folketinget, og på et eller andet tidspunkt må vi vel gøre op med det enorme spild af papir, som vi har.

Men der er altså grundlæggende en positiv holdning fra Enhedslistens side til lovforslaget, og så er der nogle ting, som vi godt vil prøve at behandle en lille smule mere indgående i udvalgsarbejdet.

Tak til hr. Per Clausen. Og så er det indenrigs- og socialministeren.

Lad mig starte med at kvittere for den utrolig positive modtagelse, som det her forslag har mødt fra samtlige partiers side. Det er præcis også i den ånd, det er sendt af sted, netop med ønsket om, at kommunalbestyrelserne i højere grad får lige præcis de kompetencer til at offentliggøre og tilrettelægge arbejdet ude lokalt i kommunalbestyrelserne, sådan som de mener det bedst giver mening.

Jeg har også lyttet til de kommentarer og bekymringer, der kan være i forhold til borgere, som af en eller anden grund kan have vanskeligt ved at få materialet elektronisk. Og det er jo klart, at enhver kommunalbestyrelse selvfølgelig også skal overveje, hvordan man i så fald måske kan kombinere offentliggørelsen af kommunens oplysninger ved f.eks. også at fremlægge det i papirform på bibliotekerne eller på ældrecentrene osv. og selvfølgelig også på rådhuset.

Så alt i alt vil jeg blot takke for den positive modtagelse, og jeg ser frem til at modtage de spørgsmål, der måtte være, i udvalgsarbejdet.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.