Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. og lov om planlægning. (Regler for campinghytter).

Af miljøministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører.

Dette forslag drejer sig om campinghytter. Der har været en diskussion imellem en række partier om spørgsmålet om at lempe betingelserne for bygning af campinghytter. Der har været stor interesse for, at der blev givet nogle yderligere muligheder for at bygge campinghytter rundtom i landet. Og her er vi så nået frem til et lovforslag i et glimrende samarbejde mellem bl.a. Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Lovforslaget går ud på, at det nu bliver muligt i første omgang at udvide, så campinghytterne kan gøres større. I øjeblikket er der mulighed for at bygge campinghytter på 25 m². Nu bliver der mulighed for at bygge hytter på enten 30 eller 35 m², afhængig af hvor campinghytten ligger.

Der har været en udfordring i forbindelse med at få adskilt problemet omkring sommerhuse og campinghytter, sådan at man ikke kom i karambolage med sommerhusreglen i EU. Det er der taget højde for i lovforslaget her. Så det vil sige, at man nu kan få mulighed for at bygge lidt større campinghytter. Samtidig vil offentligheden få en bedre indsigt i de tilladelser, der bliver givet. Der bliver mulighed for at klage til Naturklagenævnet, hvis der bliver givet en tilladelse eller en dispensation, som man ikke er enig i. Kommunerne har mulighed for at stille yderligere krav, end tilfældet er i dag, for at begrænse antallet af campinghytter, hvor de påvirker naturen og de landskabelige værdier.

Så jeg vil sige, at det alt i alt både giver nogle nye muligheder og nogle begrænsninger, i og med at kommuner og borgerne nu får nogle redskaber, så man både får større indsigt i, hvad der foregår, og i de mulige begrænsninger, som kommunerne kan blive pålagt.

Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Danmarks Naturfredningsforening undrer sig i deres høringssvar over, hvorfor campingerhvervet modsat andre ferie- og turisterhverv skal tildeles denne særlige ret til markant udvidelse af byggeriet inden for strandbeskyttelseslinjen på bekostning af borgernes adgang til strandene og beskyttelse af strandene. Det vil jeg gerne spørge Venstres ordfører om. Hvorfor er det campingerhvervet, der skal have lov at bygge helt nede på strandene, og ikke alle mulige andre?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at det er campingerhvervet, der får en særlig ret. Jeg mener, at det, der står i lovforslaget, er en fornuftig ting, nemlig at man kan få lov til at bygge campinghytterne på det stykke på 100-300 m neden for strandbeskyttelseslinjen. Jeg mener, at det er en fornuftig ting. Og i øvrigt er det huse af en sådan størrelse, at de ikke på nogen måde vil kunne komme til at genere hverken naturen eller miljøet. Som jeg nævnte i mit indlæg, er der samtidig en lang række restriktioner og bedømmelser af tilladelserne, som gør, at de her hytter ikke vil belaste hverken natur eller miljø på nogen måde.

Fru Ida Auken.

Der er faktisk temmelig mange sommerhuse i det her land, som har samme eller mindre størrelse end den størrelse campinghytter, man nu vil tillade. Hvis man synes, at campingerhvervet skal have lov til det her, hvorfor skal folk med et sommerhus så ikke have lov til at bygge noget, der har en fuldstændig tilsvarende størrelse som campinghytterne, helt nede på stranden ved de danske kyster? Det er da en prioritering af campingerhvervet frem for af folk med sommerhuse.

Ordføreren.

Skal jeg forstå det sådan, at SF kommer med et forslag om, at man skal kunne bygge sommerhuse neden for strandbeskyttelseslinjen? Jeg kan sige, at Venstre overhovedet ikke vil være med til et forslag af den slags. Vi har sagt, at man i det her tilfælde kan give tilladelse til campinghytter mod en dispensation fra kommunen. Men SF’s forslag om, at man skal kunne bygge sommerhuse neden for strandbeskyttelseslinjen, kan vi ikke støtte.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg vil sige, at jeg var meget glad for at høre hr. Eyvind Vesselbo give en garanti fra Venstre om, at der ikke bliver lempet på reglerne med hensyn til at bygge sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen. Det synes jeg trods alt er meget, meget betryggende, og det vil vi vide at huske. Men betyder det, at Venstre heller ikke har andre planer om at lempe på byggeriet inden for strandbeskyttelseslinjen?

Det kan jeg sige ganske klart. Strandbeskyttelseslinjen er nærmest hellig for Venstre, og derfor har vi ikke nogen planer om at ændre på det forhold, at der ikke kan blive bygget noget neden for strandbeskyttelseslinjen.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil gerne sige, at det her er jeg da glad for at høre, for man hører jo rygter om, at Venstre har sådan et sæt omfattende planer for, hvordan man vil åbne for alt muligt ude i nærheden af kysten.

Men tilbage står der dette, at det så bliver en smule ubegribeligt, hvorfor man kan bryde med sådan et helligt princip og en hellig linje, som jeg kunne forstå på hr. Eyvind Vesselbo det jo nærmest var for Venstre – og når hr. Eyvind Vesselbo sådan tager religiøse begreber i sin mund, er det sikkert alvor – i forbindelse med campingområdet? Det begriber jeg simpelt hen ikke. Det er rigtigt, som fru Ida Auken siger, at der er en lang række sommerhuse, som jo ikke er større end disse campinghytter. Og derfor bliver det helt ubegribeligt, hvorfor man laver sådan en særordning for campinghytter.

Ordføreren.

Jamen nu vil jeg sige til hr. Per Clausen, at man ikke skal tro på alle de rygter og alt det, der står i avisen. Det troede jeg hr. Per Clausen vidste. Og man skal slet ikke tro på alle de forkerte rygter, der er om, hvad Venstre vil og ikke vil. For den bedste måde at finde ud af, hvad Venstre vil, på, er at spørge Venstre selv, at spørge mig som ordfører. Og jeg har selv svaret her ganske klart, at vi ikke åbner for byggeri neden for strandbeskyttelseslinjen, og da slet ikke for byggeri af sommerhuse. Sådan et forslag ville vi slet ikke kunne bakke op om.

Hr. Benny Engelhardt for en kort bemærkning.

Tak. Først må jeg lige korrigere formanden. Jeg hedder Engelbrecht til efternavn, men det er helt i orden, at formanden kom til at kalde mig noget andet.

Jeg tror, at en af de årsager til, at vores debat her i dag har været optaget af lige præcis det her med strandkanten, naturligvis er, at det er meget vigtigt, at man sender de rigtige signaler. Derfor er det også rart at høre det, som hr. Eyvind Vesselbo siger i dag som ordfører fra Venstre. For ser man på eksempelvis Landsplanredegørelsen for 2009, som var i høring i slutningen af september måned, ved jeg, at der var adskillige planlæggere rundtomkring i Danmark, som fik kaffen galt i halsen, for i redegørelsen ser man et billede af et smukt stykke natur, der ligger helt nede i vandkanten, og dernede ligger der søreme en hel række hyttelignende bebyggelser.

Så jeg vil sige, at det er helt utrolig væsentligt, at vi får sendt det her signal om, at de er ikke dér. Og jeg gerne have, at hr. Eyvind Vesselbo også bekræfter, at med hensyn til de signaler, der sendes, er det helt afgørende at få sendt det signal ud i landet.

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at jeg kan sige det ret meget mere tydeligt, end jeg allerede har gjort. Venstre går ikke ind for, at man skal kunne bygge neden for strandbeskyttelseslinjen. Jeg mener, at det må være ganske klart, at så bliver der heller ikke bygget dernede, for det vil der nok ikke være flertal for. Så det kan man være rolig for ikke sker. Og fordi der måske figurerer nogle tegninger eller der er nogle, der siger noget rundtomkring i aviser eller på tv, som ligesom kunne være med til, at man prøver at danne myter, vil jeg sige, at jeg synes, at man skal lytte til det, jeg siger her. Venstre går ikke ind for, at der skal bygges neden for strandbeskyttelseslinjen.

Tak til ordføreren. Jeg beklager, at jeg kom til at udtale hr. Engelbrechts navn forkert, det var bestemt ikke tilsigtet, jeg ved udmærket godt, hvad medlemmet hedder. Undskyld.

Den næste ordfører er lige præcis hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne.

Tusind tak, hr. formand. Med dette forslag agter ministeren at gøre det klart, hvad man i lovens forstand forstår ved en campinghytte samt dens placering og brug. I samme åndedrag vil ministeren ændre planloven på den måde, at der i fremtiden skal kræves en landzonetilladelse for at opføre eller ombygge campinghytter. Samtidig kræves det, at hytterne skal være placeret i sammenhæng, og at arealer med campinghytter ikke opdeles, så man kan smække flere hytter op på samme plads. Hytterne må kun udlejes i sommersæsonen og da kun til én bruger i maksimalt 1 måned. Forslaget gør det muligt at skelne klart mellem campinghytter og egentlige feriehuse på campingpladser.

Vi har bestemt ikke noget imod, at danske og udenlandske ferierende kan slå sig ned rundtom på landets campingpladser, tværtimod, og vi vil gerne medvirke til at give såvel gæster som campingbranchen bedre vilkår. Derfor er det nyttigt at indføre denne skelnen, da det også har konsekvenser for kommunernes dispositioner, om der stilles campinghytter eller feriehuse til rådighed for gæsterne.

Formålet med forslaget er således grundlæggende at give mulighed for, at campister på landets campingpladser kan tage større campinghytter i brug – det giver også mulighed for at udvide de billigste feriemuligheder og dermed give flere alternative feriemuligheder for forbrugerne. Med forslaget følger regeringen ønskerne fra campingbranchen, der har bemærket sig stadig større og bedre campinghytter på nogle udenlandske campingpladser. Som udgangspunkt er vi derfor villige til at drøfte forslaget, hvis det altså kan skabe større aktivitet i den danske turistbranche.

Vi er imidlertid meget bekymrede for, at en for stor frihed til aktiviteter i strandbeskyttelseslinjen kan blive resultatet af de ellers gode intentioner. Det er jo ikke meningen, at vi skal spærre for offentlighedens adgang til strand og vand, og rigtig mange campinghytter placeres jo netop inden for strandbeskyttelseslinjen. Vi har derfor noteret os, at der følger nogle restriktioner med, således at man ikke bare kan lade nye campinghytter brede sig ukontrollabelt overalt i vores land- og kystbælter. Det er fornuftigt at kræve en landzonetilladelse, så kommunalbestyrelserne overalt kan vurdere hver enkelt sag og dens betydning for lokalområdets natur og miljø. Vi er helt enige i, at udbygningen af campingpladser skal ske med hensyntagen til lokalområdets miljø- og naturværdier, samtidig med at kystnære placeringer meget ofte er det, som de camperende sætter størst pris på.

Vi har set, at der kun er få og små indvendinger fra høringsparternes side, men en af dem er altså nok så væsentlig, og det er nemlig den indsigelse, der er kommet fra Danmarks Naturfredningsforening. Derfor, og netop fordi der er kommet så alvorlige indsigelser, er vi altså meget indstillet på at lytte meget alvorligt til den kritik, der er kommet. Det skal være helt klart for os, hvad det er for nogle regler, der kommer til at gælde, og derfor vil vi også gå meget aktivt ind i det arbejde, som fremadrettet ligger i Miljøudvalget. Vi vil stille en række spørgsmål til dette, og først når de er endelig bekræftet og vores tvivl og mistanke er bragt til ro, vil vi kunne tage endelig stilling til forslaget. Det vil vi gøre i forbindelse med forslagets videre behandling.

Jeg skal fra den radikale ordfører, som ikke kan være til stede i dag, gøre opmærksom på, at De Radikale ligeledes tager stilling til forslaget, efter at det har været til behandling i udvalget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Man skal lytte til mange ting her i Folketingssalen, og man kunne næsten få det indtryk, at SF, Socialistisk Folkeparti, nu vil åbne op for, at der skal bygges nede i vandkanten. Det er vi modstandere af, når det gælder sommerhuse og campinghytter. Men lad nu den sag ligge, og lad os komme til forslaget her.

Vi må jo erkende, at uanset om vi taler om byer eller havne, så sker der jo også en bebyggelse i de områder. Men her taler vi om campinghytter, og vi taler også om, at man ligesom skal kunne skelne klart imellem, hvad en campinghytte og hvad et sommerhus er. Vi respekterer og har i efterhånden mange år kæmpet for, at vi får nogle gode forhold for de campinghytter, der er på campingpladserne, sådan at vi stadig væk kan have en god turisme – en turisme, som jo på det her område er i fremgang. Vi skal sikre, at vi også kan leve op til de kvalitetsting, som folk efterspørger. Vi skal selvfølgelig også være opmærksomme på, at vi, når vi laver den her omrokering, så giver offentligheden en bedre indsigt i de tilladelser, der gives, og at vi giver mulighed for at klage i henhold til den almindelige planlægning vedrørende landzonetilladelsen, når den skal i offentlig høring og den slags ting. Så når man har mulighed for at klage, er der andre, der kan komme ind og vurdere samtidig, så det ikke kun er til kommunalbestyrelsen, man kan klage, men altså også til Naturklagenævnet.

Så vi ser, at der er sket store fremskridt, når man kan lave kvalitetsmæssige forbedringer på hytterne, altså gå fra både 25 m 2 og nogle steder op til 30 m 2 og andre steder op til 35 m 2 , afhængig af hvor man ligger henne. Så det er jo en naturlig udvikling, når vi ser, at den sidste revision egentlig blev foretaget i 2000, og der fastsatte man netop grænsen til de 25 m 2 .

Så vi mener, at der er væsentlige ting, som taler for, at det her bliver et lovforslag, alle kan – håber vi – bakke op om, idet vi jo sikrer, hvad der er campinghytter, og hvad der er sommerhuse, og at vi selvfølgelig også sikrer, at folk har klageadgang netop for at give offentligheden en bedre indsigt i, hvad der foregår i et område.

Så vi mener, at det er et godt forslag, som ministeren har lagt frem her, og det er selvfølgelig noget, Dansk Folkeparti har kæmpet for i mange år. Endelig er der nogle, der har lyttet, og med god hjælp fra både Venstre og Konservative ser det ud til, at det kan lykkes at få mere turisme til Danmark på det her område. Så vi er klar til at tage den videre diskussion i udvalget om det her forslag.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Nu har både Venstres og Dansk Folkepartis ordførere lidt svært ved at høre, så jeg kan jo gøre det helt klart her, så der ikke er nogen tvivl, nemlig at SF ikke på nogen som helst måde ønsker at åbne op for, at man kan bygge mere nede i strandbeskyttelseslinjen – hverken sommerhuse, campinghytter eller noget som helst. Det er sådan set derfor, vi er temmelig kritiske over for det her forslag, og det er derfor, jeg vil spørge ordføreren, bare for at vi er enige: Er det ikke rigtigt, at det her lovforslag faktisk giver mulighed for at give dispensation til at bygge i strandbeskyttelseslinjen, til at bygge campinghytter i strandbeskyttelseslinjen? Er det ikke rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg må jo sige til Socialistisk Folkeparti, at selv der, hvor vi har nogle socialdemokratiske borgmestre støttet af Socialistisk Folkeparti, kan vi jo erkende og se, at der sker en udbygning. I strandbeskyttelseslinjen omkring havnene og i byerne er man allerede godt i gang med at gøre indhug på naturen. Jeg kan så spørge, om man også vil stoppe det. Vil man stoppe udviklingen overalt på alle områder? Det lyder ret interessant.

Vi vil bare sende det klare signal, at vi ikke ønsker, at man skal drive rovdrift på den natur, den grænse, der er, når vi taler om de danske kyster. Derfor gælder det om at have en afbalanceret holdning til, hvad der skal foregå i det her område, og derfor gælder det også om, at folk kan klage, hvis de mener, der foregår noget, der ikke skal foregå.

Fru Auken.

Jeg stillede sådan set et temmelig simpelt spørgsmål til ordføreren for Dansk Folkeparti: Er det ikke rigtigt, at den her lov giver mulighed for at give dispensation til at bygge flere campinghytter inden for strandbeskyttelseslinjen? Er det rigtigt forstået, ja eller nej?

Det er jo sådan, at man altid har lov til at udvide, også i byerne. Altså, jeg siger bare: Hvad er forskellen? Skal man låse alting fast på det niveau, det er på i dag? Det er jo ret væsentligt at vide, om man ønsker status quo og siger, at der ikke er nogen ting, der kan forandres.

Der må vi sige, at selvfølgelig gælder det også for campingpladserne, at der kan ske forandringer, lige så vel som der kan ske forandringer i byerne, på havnene og alle de her steder. Så det er væsentligt at sige, at hvis man ønsker at lave noget om og man holder sig inden for loven, jamen så er der visse ting, der kan lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Fru Ida Auken som ordfører for SF.

I Danmark har vi nogle fuldstændig fantastiske kyster. De er langt hen ad vejen friholdt for byggeri, de er åbne for alle, som kan gå langs dem og nyde den fantastiske danske natur. Og det er altså ikke noget, vi bare har, det er ikke kommet af sig selv, det er noget, vi har, fordi vi har haft en meget stram planlovgivning. Det er det, der gør, at vi i Danmark i modsætning til alle mulige andre steder har de her lange kyststrækninger, som er så smukke. Og det er det, som Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative nu vil pille ved og være med til at udvande.

Hr. Benny Engelbrecht nævnte tidligere forsiden til landsplanredegørelsen, som er udsendt af miljøministeren, og der kan jeg jo sige, at forsiden har et fantastisk billede, hvor man kan se strandkanten og en masse huse hele vejen ned langs den i stedet for de lange, smukke kyster. Jeg har taget det billede med herop i en lidt større udgave. Det er altså miljøministerens billede af, hvordan Danmark skal se ud, og det her forslag er et af de forslag, der skal bringe os derhen.

Eksempler fra andre lande viser jo, at vi for alvor skal være forsigtige, når det kommer til vores strandbeskyttelse, til beskyttelseslinjen. Tager vi på ferie sydpå, kan vi se, hvordan det går, når der er planløshed i stedet for planlov og strandbeskyttelse. Vi kender alle sammen de der store hoteller helt ud til vandet; vi kender de der hytter, der ligger helt nede på stranden. Og det er altså den udvikling, som man skal være benhård over for, og hvor man slet ikke skal give sig på nogen områder. For vi kan jo høre på både Venstres og Dansk Folkepartis ordførere, at de siger to modstridende ting. På den ene side siger de begge to: Uh, hvor er strandbeskyttelsen vigtig. På den anden side siger de: Men vi kan godt lige lade de der campinghytter brede sig lidt ud i strandkanten. Så det er faktisk ikke til at finde ud af, hvad Venstre og Dansk Folkeparti egentlig mener på det her område.

Vi kan bare kigge i lovforslaget, for der giver man jo altså nu mulighed for, at der kan gives dispensation, så campingpladser kan udvides længere ned mod strandkanten.

Turisterne synes jo også, at vi har noget unikt i Danmark. De er ikke kommet hertil for at se på sommerhuse og campinghytter, og derfor skyder vi også os selv i foden, hvis vi nu giver los for byggeri af store campinghytter helt ned til vandet, for det eneste, der reelt vil ske, hvis regeringens forslag vedtages uændret, er, at der vil blive bygget flere og større campinghytter i og uden for strandbeskyttelseslinjen.

Campingpladser er et godt og billigt alternativ til hoteller, og campingpladser er en god mulighed for at komme tæt på naturen. Men de skal altså ikke udvikle sig til små sommerhusområder eller sådan nogle store vandlande, for så mister de faktisk en del af deres formål. Og det er sådan i dag, at campingpladser har mulighed for at udvide bagud, de behøver altså ikke gøre det ud i strandbeskyttelseslinjen.

Vi undrer os – i øvrigt ligesom Danmarks Naturfredningsforening – over, at campingerhvervet er det eneste erhverv i Danmark, som så skal have lov til at bygge på vores strande. Det virker en lille smule inkonsekvent, og det er jo derfor, vi skal sætte hælene i og sige: Selvfølgelig kan campingerhvervet heller ikke få lov til at bygge på de mest fantastiske strande i Danmark. Og derfor er det en rigtig dårlig idé overhovedet at lave en åbning, for det bliver meget hurtigt til en glidebane.

For lige at opsummere vores position vil jeg sige, at SF kan støtte den del af forslaget, der handler om, at opførelse af campinghytter kræver landzonetilladelse. Vi kan imidlertid ikke støtte den del af forslaget, hvor VKO-flertallet imødekommer campingpladsejernes ønske om større campinghytter langs kysterne, og vi foreslår i stedet et fuldstændigt stop for nye campinghytter inden for strandbeskyttelseslinjen, og at størrelsen på ny campinghytter i øvrigt fastholdes. Derfor anmoder vi ministeren om, at der kan stilles ændringsforslag til naturbeskyttelsesloven under lovbehandlingen af dette forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen.

Jeg må indrømme, at jeg er fuld af forundring over fru Ida Aukens indlæg. Nu har jeg skimmet lovforslaget igennem endnu en gang, og ordet strandbeskyttelseslinje indgår slet ikke i det her forslag. Der sker ingen ændring i forhold til den praksis, vi kender i dag, hvor man i særlige tilfælde også kan dispensere i forhold til at placere f.eks. campinghytter inden for strandbeskyttelseslinjen, så jeg undrer mig over, hvorfra fru Ida Auken har den idé om, at nu skal kysterne plastres til med campinghytter. Ordet strandbeskyttelseslinje indgår slet ikke i lovforslaget her.

Ordføreren.

Nu giver man jo sådan set mulighed for at søge dispensation til at udvide med campinghytter ned til kystbeskyttelseslinjen. Det er en del af lovforslaget, og en del af Danmarks Naturfredningsforening hovedindvending mod forslaget er også, at i det øjeblik, det skrives ind i loven, at den dispensationsmulighed er der, må man som kommune og som campingpladsejer også kunne regne med, at man kan få den, når man søger om den.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Jeg er nødt til igen at korrigere fru Ida Auken. I dag er der en lov, som jeg faktisk tror blev vedtaget i 2000, da Svend Auken var miljøminister, og den giver faktisk den dispensationsmulighed. I dag kan der i særlige tilfælde gives dispensation, så der er overhovedet ikke noget nyt under solen her, og derfor synes jeg, det er forkert at give borgerne det indtryk, at nu skal strandene plastres til med campinghytter. Det er ganske enkelt ikke rigtigt, læs lovforslaget!

Ordføreren.

Her kan man se, hvordan Det Konservative Folkeparti typisk vil beskytte Danmarks natur. Det vil de ved at give muligheder for, at man kan bygge hytter af samme størrelse som sommerhuse, og dem skal man have lov at bygge helt ned til vandet. Vi har endda et billede her på forsiden af ministerens landsplanredegørelse af, hvordan Venstre og De Konservative synes, Danmark skal se ud. Der skal åbenbart ligge sommerhuse ned til strandkanten, så hvis formålet med lovforslaget her ikke er at åbne op for flere og større campinghytter, kan hr. Per Ørum Jørgensen jo forklare os, hvorfor vi overhovedet står og diskuterer det her i dag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Eyvind Vesselbo.

Fru Ida Auken gav ikke et helt klart svar på hr. Per Ørum Jørgensens spørgsmål, nemlig: Er det tilladt at bygge campinghytter neden for strandbeskyttelseslinjen i dag, eller er det ikke tilladt?

Ordføreren.

Der ligger jo adskillige hytter neden for strandbeskyttelseslinjen i dag. Det er jo dem, SF ikke vil have flere af, og vi vil ikke åbne op for, at man skriver ind i loven, at denne dispensationsmulighed er der, for når man skriver den ind, må folk jo også kunne regne med, at de kan få den dispensation. Og det er derfor, vi sammen med Danmarks Naturfredningsforening siger, at det her vil føre til, at der bliver bygget flere hytter foran strandbeskyttelseslinjen.

Så kan jeg jo spørge Venstres ordfører: Kan han garantere, at der ikke bliver bygget en eneste hytte mere neden for strandbeskyttelseslinjen, hvis den er så hellig for Venstre?

Hr. Eyvind Vesselbo.

Det var et helt klart svar. Det vil altså sige, at på nuværende tidspunkt kan det godt tillades, at der bliver bygget campinghytter i strandbeskyttelseslinjen, og før lovforslaget her blev fremsat kunne det også godt tillades. Det er noget, SF ikke har gjort indsigelse imod, i hvert fald ikke i de sidste 20 år. Hvad er så grunden til, at SF pludselig finder ud af, at man nu gerne vil stoppe udbygningen af campinghytter i strandbeskyttelseslinjen, selv under disse meget lempelige forhold, hvor det kun drejer sig om at få lov til at udvide en campinghytte med 5 m²?

Ordføreren.

Vi ser sådan på det, at det at pille ved planloven på det her område er en glidebane. Det ved vi fra alle mulige andre steder, og det er derfor, vi vil have et fuldstændigt stop. Vi vil faktisk bruge lejligheden her til at stille et ændringsforslag om et fuldstændigt stop for udbygning af campinghytter i strandbeskyttelseslinjen, så jeg vil sige tak for anledningen til, at jeg lige bliver mindet om, at det faktisk er et af de ændringsforslag, vi i en slutbemærkning har bedt miljøministeren om at åbne op for at vi kan stille, fordi det har med naturbeskyttelsesloven at gøre.

Vi vil ikke have flere campinghytter ude i strandbeskyttelseslinjerne. Vi synes, det er helt unikt, at Danmark har disse lange, smukke kyststrækninger, som kan man kan gå langs med, som er åbne for alle, som ikke er spærret af private grundejere og ikke er plastret til med store hytter eller sommerhuse.

Tak til ordføreren. Hr. Per Ørum Jørgensen som konservativ ordfører.

I Det Konservative Folkeparti er vi utrolig glade for dette lovforslag og den forbedring og styrkelse af dansk turisme, som det vil skabe. Vi har brug for, at vi i Danmark skaber bedre faciliteter for turisterne, og at vi bliver bedre til at konkurrere med de lande, der er omkring os. Derfor vil jeg egentlig også gerne mane den tvivl, som er bragt ind i den her debat specielt af Socialistisk Folkeparti, om, hvordan reglerne reelt er i dag, i jorden. For Socialistisk Folkeparti forsøger i forbindelse med det her lovforslag at male et billede af, at vi plastrer vores kyster – og jeg er enig med fru Ida Auken i, at vi har nogle utrolig flotte og smukke, bevaringsværdige kyster, og det er jo også det, der bl.a. tiltrækker turister – til med campinghytter.

Det, der er helt væsentligt, er, at strandbeskyttelseslinjen, altså de 300 m fra vandet og ind i landskabet, rører vi ikke ved. Vi ændrer ikke på den lovgivning, som gælder i dag, hvor man i særlige tilfælde kan give en dispensation. Ordet strandbeskyttelseslinje er overhovedet ikke nævnt i det lovforslag, vi behandler, og derfor er det fuldstændig forkert at give borgerne et billede af, at vi plastrer vores kyster til med campinghytter.

Grunden til, at vi laver den her lovændring, er, at campingbranchen og den danske turistbranche som sådan har gjort os politikere opmærksom på, at de konkurrencemæssigt er svagere stillede end f.eks. Sverige og Tyskland, og når folk skal planlægge deres ferie, betyder det selvfølgelig noget for, hvor de vælger at tage hen. Derfor vil vi ligestille danske campingpladser med kollegers campingpladser i f.eks. Sverige og Tyskland. Det synes jeg er helt godt. Vi har ikke mindst i vores yderområder, hvor man kan sige at vi i øjeblikket mister mange arbejdspladser på grund af finanskrisen, selvfølgelig brug for bl.a. at bruge turisterhvervet til at skabe den vækst og udvikling, som der også er behov for i udkantsområderne.

Derfor vil jeg én gang for alle sige: Det der billede af, at vi nu bare plastrer kysterne til med campinghytter, er altså fuldstændig forkert. Tværtimod sikrer vi faktisk, at dansk turisme kan få mulighed for at konkurrere med f.eks. Sverige og Tyskland, og at det er hensigtsmæssigt i forhold til natur og miljø. Vi skaber en større indtægt til Danmark, og vi skaber faktisk også en bedre oplevelse for de campister, der ønsker at benytte sådan en campinghytte. Så jeg synes, det er et rigtig godt forslag.

Jeg synes, det er synd for debatten, at den bliver kørt af sporet, og jeg synes, at fru Ida Auken skal stille et spørgsmål til ministeren om, hvorvidt det her har konsekvenser i forhold til strandbeskyttelseslinjen. Så er jeg sikker på, at ministeren kan bekræfte, at ordet strandbeskyttelseslinje slet ikke står i det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er da glad for, at hr. Per Ørum Jørgensen nu også er i stand til at give os fra oppositionen gode ideer til, hvilke spørgsmål vi skal stille til ministrene. Vi kan være i en situation, hvor det i nogle tilfælde kan være nyttigt.

Men det, jeg i grunden vil spørge hr. Per Ørum Jørgensen om, er, om det ikke er rigtigt, at det her lovforslag bygger på en aftale indgået mellem Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti, som har det formål at øge antallet af campinghytter i Danmark og gøre de campinghytter, der kommer fremover, større end dem, der er der i dag. Og er det ikke rigtigt, at en konsekvens af det helt naturligt må blive, at der kommer flere campinghytter inden for strandbeskyttelseslinjen?

Ordføreren.

Jamen der bliver ikke ændret på lovgivningen om strandbeskyttelseslinjen, lad os nu slå det fast én gang for alle. Som i dag kan der i særlige tilfælde gives en dispensation.

Hr. Per Clausen spørger: Vil det så medføre flere? Det er jo ganske vanskeligt at svare på, for hvis der bliver flere, vil det måske være et spørgsmål om, at de bliver lidt større end de campinghytter, der ellers ville have fået en dispensation. Så det er et spørgsmål om, om det er 25 eller 30 m², vi taler om.

Jeg synes, at det er et sådan lidt rigidt system, vi har, at en campinghytte ikke må være mere end 25 m², når vi f.eks. sammenligner os med Sverige og Tyskland. Det synes jeg faktisk er lidt rigidt, for det er jo klart, at man tager de miljømæssige og naturmæssige hensyn, når man skal give en tilladelse til opførelse af det her. Det vil sige, at de nye hytter, der bliver bygget, selvfølgelig bliver bygget, under forudsætning af at det er miljømæssigt og naturmæssigt forsvarligt.

Hr. Per Clausen.

Hr. Per Ørum Jørgensen har jo ret i én ting, og det er, at mange af de campinghytter, der er opført nu, ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Så siger Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti: Vi vil have flere campinghytter, vi vil have større campinghytter, vi vil have mere moderne campinghytter. Som campist kunne man jo næsten blive begejstret, men de laver ikke en opstramning for at sikre strandbeskyttelseslinjen.

Så spørger jeg bare hr. Per Ørum Jørgensen en gang til: Bliver konsekvensen af den her lovgivning, hvad der også var hensigten med aftalen, at vi får flere campinghytter, også inden for strandbeskyttelseslinjen, og at de campinghytter, der kommer fremover, bliver større end dem, der var der før?

Ordføreren.

Vi vil jo ikke få flere campinghytter inden for strandbeskyttelseslinjen. Vi vil få campinghytter, som måske er 5 m² større end dem, der ellers ville blive opført.

Så vil jeg sige til hr. Per Clausen: Husk, at når der skal opføres campinghytter f.eks. inden for strandbeskyttelseslinjen, sker det på baggrund af en dispensation, hvor man selvfølgelig har lavet en vurdering af – og det gør man i vores miljøcentre rundtomkring i landet – hvad det her betyder i forhold til miljø, hvad det betyder i forhold til natur, og giver man en dispensation, er det selvfølgelig, fordi man skønner, at det ikke har nogen konsekvenser for miljø og natur. Alt andet ville da også være lidt rigidt.

Der er en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Vil De Konservatives ordfører være med til at støtte et fuldt stop for opførelse af nye campinghytter i strandbeskyttelseslinjen?

Ordføreren.

Der kan jeg hjælpe oppositionen så meget og sige, at det vil vi ikke. Vi synes, det er fornuftigt, at der er en dispensationsmulighed. Det synes jeg faktisk er sund fornuft. Hvorfor skal det her blive religiøst? Vi har fornuftige regler omkring det her, og skønner de ved vores miljøcentre, at man kan opføre en campinghytte inden for strandbeskyttelseslinjen, hvor det ikke er til gene for naturen, hvor det ikke er til gene for miljøet, hvorfor skal vi så sidde her på Christiansborg og sige, at det må man ikke? Det er da rigidt. Selvfølgelig skal man kunne det. Jeg bor selv i et udkantsområde og ser i øjeblikket også rigtig mange mennesker miste deres arbejde, og der er turismen jo et af svarene på, hvordan vi kan skabe udvikling, også i udkantsområderne. Og der er det her jo også et bidrag i den henseende, så vi kan få endnu flere turister til at lægge nogle penge i Danmark og skabe arbejdspladser, også i udkantsområderne.

Fru Auken.

Jamen det var jo et meget klart svar. Så det er altså tydeligt, at det for De Konservative er vigtigere at lytte til campingejernes interesser, til det, de har bedt om, og til det, man er gået med på i forhold til den her aftale, man har lavet i Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Deres måde at beskytte naturen på er åbenbart ikke at ville gå den anden vej og sige: Nu har vi haft en natur, der har været under pres i så lang tid for byggeri og erhverv og turisme, nu kunne det være, at vi skulle sige, at nok er nok, her sætter vi en stopper for det, man bygger simpelt hen bare ikke inden for strandbeskyttelseslinjerne; så man skal måske have mulighed for at udvide sin campingplads bagud, men ikke ned på stranden, for det er det, vi har til fælles, det er det, vi som danskere kan nyde i fællesskab, og der vil vi altså ikke have privat byggeri, der forhindrer adgang til stranden, og som ikke altid ligefrem gør den til et smukkere landskab.

Ordføreren.

Jamen jeg tror, det er vigtigt, at man som politiker lytter. Og vi lytter da meget intenst til, hvilke vilkår f.eks. turistbranchen har. Vi synes, det er væsentligt, at der er en god og velfungerende turisme, som også kan bidrage positivt i forhold til statskassen og til at skabe arbejdspladser; det synes vi det er meget væsentligt at lytte til. Men vi lytter også til de miljøcentre, der siger, at man inden for den her strandbeskyttelseslinje faktisk godt kan opføre f.eks. en campinghytte, uden at det har konsekvenser for miljøet, og uden at det har konsekvenser for naturen. Hvorfor skulle jeg ikke lytte til miljøcenteret, når de siger, at det kan man faktisk godt i det konkrete tilfælde? Det ville da være forkert ikke at acceptere det. Hvorfor skal vi være religiøse på det her felt? Der er selvfølgelig ikke to situationer, der er ens, og der laver man en konkret vurdering af det enkelte byggeri, altså om det har en konsekvens i forhold til natur og miljø. Det synes jeg da vi skal lytte efter, når miljøcentrene siger det.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg synes, det var spændende, at hr. Eyvind Vesselbo kunne give os det råd, at hvis vi var i tvivl om, hvad Venstre mente, så skulle vi spørge Venstre eller endda Venstres ordfører – særlig kunne vi spørge hr. Eyvind Vesselbo. Det må jo så skyldes erindringsforskydning hos mig, når jeg kan huske nogle tilfælde, hvor jeg har hørt hr. Eyvind Vesselbo sige noget i radioavisen, som var Venstres holdning, hvorefter man så efter konsultationer mellem Venstre og Dansk Folkeparti endte med nogle andre konklusioner. Men den erindringsforskydning vil jeg selvfølgelig prøve at bearbejde, så jeg kan komme ud af den vildfarelse, at hr. Eyvind Vesselbo nogen sinde skulle have ændret opfattelse eller er blevet sat på plads i politiske spørgsmål på baggrund af nogle drøftelser mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Det andet interessante var jo også, at hr. Eyvind Vesselbo mente, at strandbeskyttelseslinjen var hellig, hvorimod hr. Per Ørum Jørgensen jo advarede imod ligesom at drage religiøse elementer ind i den her debat. På det principielle plan er jeg såmænd enig med hr. Per Ørum Jørgensen. Jeg tror ikke, at religion har meget at gøre i debatten om strandbeskyttelseslinjer, men det viser jo alligevel, at der åbenbart er nogle forskellige tilgange til det her spørgsmål fra de to borgerlige partier, som udgør regeringen.

Men når vi kommer til det her forslag, hvad er så kernen? Ja, kernen er jo den aftale, som er lavet mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som helt klart havde det formål, at vi skulle have flere campinghytter. Og de, der kom, skulle være større, fordi der skulle være bedre vilkår for campisterne. Lad os bare tage det udgangspunkt og se helt bort fra, at de, der var drivende i at få det her igennem, var dem, der skulle tjene penge på det, nemlig dem der ejer campingpladserne. Men det var formålet.

Det kunne jo for så vidt være udmærket og fornuftigt nok. Jeg er ikke imod fremskridt og større campinghytter. Jo ældre man bliver, jo mere bliver man jo afhængig af bekvemmeligheder og den slags, men pointen er jo bare, at vi ved, at som det har været indtil nu, bliver en meget, meget stor del af de campinghytter, der bliver opført, opført inden for strandbeskyttelseslinjen. Og hvis vi så ikke, i sammenhæng med at vi altså på den her måde forsøger at understøtte en udvikling, hvor vi får flere og større campinghytter, sørger for at skærpe beskyttelsen på det område, så risikerer vi, at vi får en udvikling, som jeg kan forstå at ingen ønsker. Og det er godt, at ingen ønsker den, for så kan vi måske i forbindelse med udvalgsarbejdet, på trods af at det her er baseret på et forlig – og forlig plejer jo ellers at være ukrænkelige – måske få en drøftelse af, om det forslag til lov, der ligger her, er skrapt nok.

Jeg synes sådan set, at man helt åbenhjertigt skal sige, at de regler, der har været for at sikre, at der ikke kom campinghytter inden for strandbeskyttelseslinjen, indtil nu har været utilstrækkelige, og det kan vi se nogle resultater af, som vi skal have gjort op med.

Det andet, jeg vil sige, er, at jeg selvfølgelig er glad for, at hr. Eyvind Vesselbo så skråsikkert i dag kunne love, at man aldrig ville lave nogen ændringer i forhold til sommerhuse, men samtidig med det ved vi jo også, at hvis nogle ønskede at få det her lavet om, kunne de jo anføre, hvad forskellen på et sommerhus og en campinghytte i grunden er. Så vidt jeg har forstået ved at læse materialet, så er det, at udlejningsreglerne er anderledes, men ikke at de nødvendigvis er indrettet forskelligt.

Så vi har altså ingen sikkerhed for, at det her ikke fører til, at der vil komme et massivt pres for at få tingene lavet om, og hvem ved, måske skifter både hr. Jørn Dohrmann og hr. Eyvind Vesselbo holdning. Det er sket før – indimellem til det bedre, og det håber vi at vi kan gøre i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag – men indimellem også til det værre.

Det giver foreløbig anledning til en enkelt kort bemærkning fra hr. Eyvind Vesselbo.

Nu kan jeg høre på hr. Per Clausen, at han følger meget med i, hvad jeg siger, og hvad jeg gør. Og på et eller andet tidspunkt, når nu hr. Per Clausen har hørt det tilstrækkelig mange gange, kan det jo være, at hr. Per Clausen bliver klogere af at lytte til det, der bliver sagt fra Venstres side og fra min side. Det kan man jo have et håb om.

Men jeg tror også, at hr. Per Clausen så nogle gange hører noget, som jeg ikke siger. Derfor vil jeg godt bare spørge hr. Per Clausen: Har hr. Per Clausen nogen sinde hørt, at jeg har sagt, at man skulle bygge neden for strandbeskyttelseslinjen?

Så er det ordføreren.

Jeg har jo i dag hørt hr. Eyvind Vesselbo sige, at det nærmest er helligbrøde. Pointen er så, at det sker, og det vil hr. Eyvind Vesselbo ikke gøre noget ved. Og så må hr. Eyvind Vesselbo jo leve med, at han accepterer helligbrøde.

Så er det miljøministeren.

Tak for de kommentarer, der har været til lovforslaget, som vi behandler nu, og som jo tager afsæt i at se på reglerne for campinghytter. Jeg er glad for de mange bemærkninger, der har været, og ikke mindst glad for de bemærkninger, der har været fra de partier, der bakker op om det lovforslag, der ligger her.

Lovforslaget her drejer sig jo i bund og grund om to forhold. For det første skal der klart og tydeligt skelnes mellem campinghytter og sommerhuse – det var det, som hr. Per Clausen jo efterlyste. Det er vigtigt, for at vi kan opretholde den restriktive praksis for erhvervsmæssig udlejning af sommerhuse til forskel fra den mere lempelige praksis for erhvervsmæssig udlejning af campinghytter. For det andet skal lovforslaget give offentligheden bedre indsigt i tilladelse til opførelse af campinghytter på campingpladser i landzonen. Lovændringen giver endvidere en reel mulighed for at klage til Naturklagenævnet, som bl.a. Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jørn Dohrmann, også har nævnt.

Lovforslaget danner grundlag for en længe tiltrængt fornyelse af campingreglementet. Det gældende campingreglement er indholdsmæssigt fra år 2000, eneste ændring i 2007 var at overføre administrationsansvaret fra amterne til kommunerne. Der er ikke nogen tvivl om, at der har været behov for at få opdateret hele det her campingreglement, og det er altså lang tid siden, der sidst har været en revision – helt op imod 9 år.

Når man ser på de høringssvar, der er kommet, er det jo også meget bemærkelsesværdigt at se, hvor bred en opbakning der er. Kommunernes Landsforening, mange organisationer inden for forskellige brancher og Friluftsrådet bakker jo op om det lovforslag, der ligger nu. Det er da heller ikke nogen hemmelighed, at campingbranchen længe har ønsket at forbedre sin konkurrenceevne, og her er ønsket om at kunne opføre nogle mere tidssvarende campinghytter centralt. Større og bedre indrettede campinghytter vil gavne både campingbranchen og dansk turisme.

Derfor er jeg også glad for og stolt over den aftale, som der er blevet opnået enighed om mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Det er en aftale, som rummer de elementer, som er nødvendige. I den aftale sættes der nye rammer for, hvor store og hvor mange campinghytter der kan være på danske campingpladser, og derudover følger vi jo op med et nyt campingreglement, som kan danne baggrund for en ny og positiv udvikling for campingbranchen i årene fremover.

Det er så også rigtigt, som det er blevet nævnt her, at der er én organisation, Danmarks Naturfredningsforening, der har givet nogle bemærkninger i høringssvarene, og til dem vil jeg sådan set sige, at jeg helt klart har den opfattelse og også tillid til, at kommunerne helt ansvarligt og velovervejet vil bruge den mulighed, der er for at indplacere campinghytter på campingpladser i landzonen. Jeg tror ikke på det skræmmescenario, som en enkelt ordfører har givet udtryk for. Derudover er det jo også sådan, at den enkelte kommune i den konkrete sag har mulighed for at stille en række krav i sin tilladelse. Derudover er det også vigtigt at skelne mellem de 300 m, som nogle har diskuteret meget her fra talerstolen, og det, som hedder de 3 km, altså kystnærhedszonen.

Men når alt det er sagt, vil jeg tillade mig en ting. Det er jo åbenbart kutyme, at man gerne skal have noget med på talerstolen, og i den forbindelse har jeg så fundet vejledningen om strandbeskyttelses- og klitfredningszone fra 2000. År 2000 var dengang, hvor man havde en miljøminister, der hed Svend Auken, og som mig bekendt var støttet af SF. Forarbejderne til den vejledning, som jeg står med her, fandt sted i en lovgivning fra 1994, og i forarbejderne til det lovforslag står der meget tydeligt, at der skal være mulighed for at give dispensation til eksisterende virksomheder, som allerede ligger der.

Så man kan sige, at alt det, som fru Ida Auken meget konsekvent og klart har ønsket at diskutere i dag, er noget, som SF jo i hvert fald har været med til at støtte, i og med at man støttede den daværende regering. Så det, som fru Ida Auken i dag tager et fundamentalt opgør med, er den tidligere regerings politik. Så kort kan det i bund og grund siges, og dertil må jeg bare sige, at man jo også skal anerkende, når tidligere miljøministre har lavet noget fornuftigt. Og det, der skete her, var sådan set meget fornuftigt, nemlig at der kunne dispenseres i særlige tilfælde.

Det giver anledning til en kort bemærkning fra fru Ida Auken.

Nu undsiger vi hverken tidligere regeringers politik eller SF's tidligere standpunkter, men vi er blevet opmærksomme på, at den her dispensationsmulighed måske ikke er så smart, fordi vi faktisk får de her campinghytter nede i strandbeskyttelseslinjen, og det synes vi er en dårlig idé.

Derfor vil vi gerne have lov til at stille et ændringsforslag, som så kommer til at rette sig mod naturbeskyttelsesloven, og jeg vil bare spørge ministeren, om vi må have lov til under udvalgsbehandlingen at stille ændringsforslag til naturbeskyttelsesloven i forbindelse med det her lovforslag.

Så er det ministeren.

Nu tilkommer det vel ikke mig at stå i dag og lave en udvalgsbehandling af den her sag. Men jeg kan sige, at jeg jo generelt ikke har noget imod, at Folketinget stiller ændringsforslag til lovforslag, der behandles. Men det er ikke mig, der beslutter, hvordan de behandles, så det må jo være Folketinget frit for at gøre, hvad Folketinget har lyst til.

Inden for forretningsordenens regler. Så er det fru Ida Auken.

Jamen så forstår jeg det sådan, at ministeren har givet tilsagn om, at vi i udvalgsbehandlingen af det her lovforslag kan stille ændringsforslag til naturbeskyttelsesloven uden problemer.

Så er det ministeren.

Til det kan jeg sige, at så gik det, jeg svarede fru Ida Auken, jo i hvert fald ikke klart igennem til fru Ida Auken.

Jeg siger: Jeg vil ikke blande mig i, hvad der bliver stillet ændringsforslag til, det må være Folketinget, der gør det. Men jeg skal heller ikke stå her som minister og sige, hvordan ændringsforslagene skal stille sig i forhold til hvilke love. Det må være op til Folketinget inden for de gældende regler at stille de ændringsforslag, som man kan. Længere er den sag ikke.

Som formand kan jeg i hvert fald bekræfte det sidste, ministeren siger – at det selvfølgelig er op til ethvert parti eller hvert enkelt medlem at stille eventuelle ændringsforslag. Om de så bliver vedtaget, er selvfølgelig op til flertallet i Folketinget. Men den mulighed eksisterer og bliver brugt ret ofte.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til miljøministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.