KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Dom-

meruddannelse, transmission af tekst under retsmøder, fri proces i

sager om ægteskab eller forældremyndighed og retsafgifter i foged-

sager)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighe-der og organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-stolsstyrelsen, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen,Domstolenes Tjenestemandsforening, HK Landsklubben DanmarksDomstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Ankla-gere, Politiforbundet i Danmark, DJØF, Foreningen af Advokater og Ad-vokatfuldmægtige, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Retssikkerhedsfon-den, Retspolitisk Forening, Akademikernes Centralorganisation, Funkti-onærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Foreningen Danske Inkas-soadvokater.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, DJØF, Advokatrådet, Danske Advokater (påvegne af Danske Familieadvokater, Danske Boligadvokater og DanskeInkassoadvokater), Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut forMenneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Funktionærernes og Tjene-stemændenes Fællesråd, Liberale Erhvervs Råd, Lægeforeningen ogDanske Mediers Forum.Nedenfor refereres bemærkningerne til udkastet til lovforslag i hoved-træk. Justitsministeriets kommentarer hertil, der bl.a. bygger på et ind-hentet bidrag fra Domstolsstyrelsen efter høringen, er anført medkursiv.

2. Byretskonstitutioner

Dommerfuldmægtigforeningen,

der er positiv over for forslaget ombyretskonstitutioner, har bl.a. bemærket, at der som opfølgning på Visi-onsudvalgets rapport fra 2007 har været nedsat en række arbejdsgrupper,og at der i arbejdsgrupperne har været enighed om, at man ikke kun skul-le kunne konstitueres i byretten i uddannelsesøjemed inden, men ogsåefter en landsretskonstitution. En person, der har været konstitueret ilandsretten, men ikke tidligere har været ansat ved domstolene, vil i såfald få mulighed for at gøre tjeneste ved en byret, inden den pågældendesøger en fast stilling i en byret. Efter foreningens opfattelse bør det end-videre præciseres, at konstitution i uddannelsesøjemed skal ske ved enanden byret end der, hvor den pågældende gør tjeneste, og at der er mu-lighed for konstitution af både dommerfuldmægtige og retsassessorer.

DJØF,

der er positiv over for forslaget om byretskonstitutioner, har be-mærket, at samspillet mellem byrets- og landsretskonstitutioner, herunder2

hvilken betydning byretspræsidentens udtalelse vil få for muligheden foren senere landsretskonstitution, ikke er omtalt i lovforslaget.

Danske Advokater

har oplyst, at Danske Advokater støtter forslaget ombyretskonstitutioner i uddannelsesøjemed, og at man gerne medvirker tilat fremme vekselvirkningen mellem domstolene og advokatgerningen.Danske Advokater er allerede i dialog med Domstolsstyrelsen om bl.a.kompetenceudvikling og udveksling af medarbejdere.Som opfølgning på høringen over lovudkastet har Justitsministeriet ind-hentet bidrag fra Domstolsstyrelsen.Justitsministeriet har på den baggrund præciseret i lovforslagets pkt.2.2.2 og bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 9 (retsplejelovens § 44 b), at enbyretskonstitution kan placeres inden eller efter en landsretskonstitution,og at den foreslåede ændring af § 44 b vil give adgang til byretskonstitu-tion af dommerfuldmægtige, retsassessorer og andre jurister, herunderadvokater og jurister fra centraladministrationen. Det er endvidere for-udsat, at byretskonstitution af en person, der allerede er ansat ved dom-stolene, så vidt mulig skal ske ved et andet embede end der, hvor den på-gældende ellers gør tjeneste.For så vidt angår betydningen af udtalelsen fra byrettens præsident kanJustitsministeriet henvise til, at besættelsen af dommerstillinger efterretsplejelovens § 43 skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgerenskvalifikationer til den pågældende stilling. Ifølge bestemmelsen skal derlægges afgørende vægt på ansøgerens juridiske og personlige kvalifika-tioner, men også bredden i ansøgerens juridiske erfaringsgrundlag skaltillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved domsto-lene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. Be-stemmelsen skal ses i sammenhæng med retsplejelovens § 42, stk. 4,hvorefter beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- ogHandelsretten eller Tinglysningsretten i reglen kræver, at den pågælden-des egnethed har været bedømt i landsretten.Ved beskikkelse som landsdommer eller dommer i en byret, Sø- og Han-delsretten eller Tinglysningsretten vil landsretskonstitutionen og den ud-talelse, der udarbejdes i forlængelse heraf, være det faglige omdrej-ningspunkt for vurderingen af dommeregnethed. Efter Domstolsstyrel-sens opfattelse vil andre udtalelser fra byretspræsidenterne om en ansø-gers virke i en byret, herunder udtalelser i forbindelse med afslutningen3

af et konstitutionsforløb i byretten, være et godt supplement til en lands-retsudtalelse ved besættelse af disse dommerstillinger.

3. Tidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtige

Sø- og Handelsretten

har tilsluttet sig, at der gives mulighed for tidsbe-grænset ansættelse af dommerfuldmægtige, da det vil kunne øge tilgan-gen af fuldmægtige til domstolene, men har bemærket, at det ville væreønskeligt, hvis lovforslaget direkte og ikke blot forudsætningsvis gav ad-gang til tidsbegrænsede ansættelser. Ifølge Sø- og Handelsretten bør det iden forbindelse overvejes, om der skal fastsættes en længstetid for tids-begrænsede ansættelser, som formentlig ikke bør være mere end to-tre år,og om enhver, der tidligere har været ansat som dommerfuldmægtig i entidsbegrænset ansættelse, skal kunne påklage et afslag, uanset om der påtidspunktet for afslaget er hengået mange år. Endelig bør det for klarhe-dens skyld fastslås, at adgangen til at indbringe et afslag for Den SærligeKlageret også omfatter ansøgere, der på tidspunktet for afslaget endnu eransat ved domstolene.

Dommerfuldmægtigforeningen,

der er meget positiv over for mulighe-den for turnusordninger, har bl.a. udtrykt betænkelighed ved, om forsla-get er tilstrækkelig til at fjerne problemerne omkring ansættelsesværnet.Efter foreningens opfattelse er det således særdeles tvivlsomt, om tidsbe-grænset ansættelse af dommerfuldmægtige kan ske henset til de særligekrav til uafhængighed og upartiskhed, som efter Den Europæiske Menne-skerettighedskonvention og grundloven gælder for alle jurister, som ud-øver dømmende myndighed. Ifølge Dommerfuldmægtigforeningen er deten så afgørende nyskabelse i det ansættelsesretlige system ved domstole-ne, at det formentlig ikke kan og i hvert fald ikke bør indføres, uden atder indføres udtrykkelig hjemmel hertil i retsplejeloven, herunder medstillingtagen til varigheden af den midlertidige ansættelse og vilkåreneherfor. Ifølge Dommerfuldmægtigforeningen bør den absolutte mini-mumsperiode være tre måneder og den øvre grænse to-tre år, ligesomforlængelse næppe bør kunne finde sted. Endelig har Dommerfuldmæg-tigforeningen foreslået, at den foreslåede nye bestemmelse i § 54 a, stk.3, præciseres, så den kun finder anvendelse på ansøgere, der inden for ennærmere afgrænset periode har været ansat i en tidsbegrænset stilling.

DJØF

tager afstand fra, at der med lovforslaget vil blive åbnet op fortidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtige, idet retsplejelovens4

ansættelsesværn er en vigtig forudsætning for dommerfuldmægtiges vir-ke, ligesom det er en forudsætning i overenskomsten, at dommerfuld-mægtige ansættes i tidsubegrænsede stillinger. DJØF anerkender dog øn-sket om nye tiltag inden for karriere- og kompetenceudvikling for dom-stolsjurister og behovet for i ganske særlige situationer at ansætte tidsbe-grænset. Da muligheden for tidsbegrænset ansættelse vil medføre en væ-sentlig ændring af dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, har DJØF fo-reslået, at der indsættes en selvstændig bestemmelse i retsplejeloven, sombør angive udtrykkeligt, i hvilke situationer der kan ansættes tidsbegræn-set. Efter DJØFs opfattelse bør det under alle omstændigheder udtrykke-ligt fremgå af retsplejeloven, at tidsbegrænset ansættelse af en dommer-fuldmægtig forudsætter, at den pågældende har et ansættelsesforhold etandet sted, da det bør være udelukket at ansætte nyuddannede juristertidsbegrænset. DJØF har endvidere gjort opmærksom på, at udvekslingaf ansatte mellem centraladministrationen og domstolene vil kunne skeved, at der indgås en turnusaftale, hvor ansatte som led i en turnusord-ning ansættes ved domstolene samtidig med, at de får orlov fra deres hid-tidige arbejdsplads. Endelig har DJØF bemærket, at muligheden for atindbringe et afslag på fastansættelse for Den Særlige Klageret ikke giversamme beskyttelse som muligheden for at indbringe en afskedigelse forklageretten, da prøvelsen af et afslag på fastansættelse af en person, dertidligere har været tidsbegrænset ansat, ikke kan forventes at blive lige såintensiv som prøvelsen af en påtænkt afskedigelse af en fastansat dom-merfuldmægtig.

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. bemærket, at anvendelsen afkonstituerede dommere er indgående behandlet i Domstolsudvalgets be-tænkning, herunder i relation til såvel grundlovens §§ 3 og 64 som DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, 1. pkt. Be-tænkningen lå til grund for omfattende ændringer i retsplejeloven, herun-der oprettelse af Domstolsstyrelsen og Dommerudnævnelsesrådet. Det erinstituttets opfattelse, at tidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtigeud fra retssikkerhedsmæssige hensyn bør reguleres direkte i retsplejelo-ven. En sådan regulering ligger efter instituttets opfattelse i forlængelseaf de hensyn, som lå bag Domstolsudvalgets betænkning.Med den foreslåede ændring af retsplejelovens § 54 a vil dommerfuld-mægtige, der er ansat i tidsbegrænsede stillinger, få en ansættelsesmæs-sig beskyttelse, der sikrer deres uafhængighed under den tidsbegrænsedeansættelse. Efter Justitsministeriets opfattelse vil anvendelsen af tidsbe-grænset ansættelse af dommerfuldmægtige derfor hverken være i strid5

med grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.Som også anført i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2, er det på detforeliggende grundlag Justitsministeriets opfattelse, at de nærmere vilkårfor tidsbegrænsede ansættelser mest hensigtsmæssigt kan reguleres ioverenskomst og den ansættelsesretlige lovgivning, ligesom det er tilfæl-det for en række andre vilkår for dommerfuldmægtiges ansættelse. Detforudsættes herved, at tidsbegrænset ansættelse som dommerfuldmægtigforeløbig kun vil ske som led i udvekslingsordninger mellem domstoleneog advokatbranchen og andre relevante sektorer.Justitsministeriet har endvidere præciseret i den foreslåede bestemmelsetil lovforslagets § 1, nr. 10 (retsplejelovens § 54 a, nyt stk. 3), at adgan-gen til at indbringe et afslag på ansættelse som dommerfuldmægtig ellerretsassessor gælder både for ansøgere, der er ansat i en tidsbegrænsetstilling, og for ansøgere, der har været ansat i en tidsbegrænset stilling.Det er endvidere præciseret i de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2,og i bemærkningerne til § 1, nr. 10, i lovforslaget, at afslaget på ansæt-telse kan indbringes for Den Særlige Klageret, uanset hvor lang tid derer gået fra ophøret af den tidsbegrænsede ansættelse til afslaget på an-sættelse som dommerfuldmægtig eller retsassessor. Efter Justitsministe-riets opfattelse er det således bedst stemmende med de uafhængigheds-synspunkter, der begrunder muligheden for at indbringe afslaget for DenSærlige Klageret, ikke at fastsætte en tidsmæssig grænse. Da der må for-ventes at blive tale om et beskedent antal sager for Den Særlige Klage-ret, er det endvidere præciseret i lovforslaget, at der ikke gælder nogenfrist for at indbringe afslaget for Den Særlige Klageret efter det tids-punkt, hvor Domstolsstyrelsen har givet afslaget.

4. Bemyndigelse af andre akademikere end dommerfuldmægtige til

at behandle tinglysningssager

Dommerfuldmægtigforeningen

har bl.a. bemærket, at de juridiskefuldmægtige ved Tinglysningsretten efter Dommerfuldmægtigforenin-gens opfattelse burde ansættes som dommerfuldmægtige. Dommerfuld-mægtigforeningen har endvidere anført, at når Domstolsstyrelsen harvalgt den løsning at søge særskilt hjemmel til de pågældendes arbejde, såbør det præciseres i lovforslaget, hvornår der foreligger en tvist vedTinglysningsretten, og hvordan behandlingen af tvisten praktisk skalhåndteres i hverdagen.6

DJØF

har bl.a. bemærket, at de medarbejdere ved Tinglysningsretten,der har en juridisk kandidateksamen, opfylder betingelserne for ansættel-se som dommerfuldmægtige. DJØF finder det derfor unødvendigt med enlovændring for at løse det nævnte rekrutteringsproblem. Lovændringenvil indebære, at det akademiske personale ved Tinglysningsretten ikkehar dommerfuldmægtigenes ansættelsesværn, ikke får uddannelsen somdommerfuldmægtig og ikke får de tillæg, som dommerfuldmægtige får,hvilket er en udvikling, som DJØF ikke kan tiltræde. Under henvisningtil, at visse arbejdsopgaver på tinglysningsområdet traditionelt har væretvaretaget af kontoruddannet personale, kan DJØF acceptere, at der givesmulighed for, at også andre akademiske medarbejdere end dommerfuld-mægtige kan behandle tinglysningssager. Det er dog en afgørende forud-sætning for DJØF, at denne mulighed begrænser sig til akademisk perso-nale ved Tinglysningsretten, hvor sagsområdet er særegent. Det er ogsåen afgørende forudsætning, at de akademiske medarbejdere ikke kantræffe afgørelse i tvistigheder. Det vil være hensigtsmæssigt med en merepræcis afgrænsning af, hvilke sager andet akademisk personale kan be-handle.

Advokatrådet

har bemærket, at det er afgørende for rådet, at der sker enkvalitetssikring af det arbejde, der udføres i Tinglysningsretten, hvilketbl.a. kan ske ved, at retten besættes med dommerfuldmægtige, der gen-nemgår en intern uddannelse i Justitsministeriets regi. Det fremgår ikkeaf lovforslaget, hvad der er årsagen til, at det ikke har været muligt at re-kruttere dommerfuldmægtige til Tinglysningsretten. Advokatrådet finderdet imidlertid betænkeligt at fravige udgangspunktet om, at sagerne be-handles af dommerfuldmægtige, og skal derfor anbefale, at det overvejes,om der kan skabes alternativer til den foreslåede fremgangsmåde.

Danske Advokater

har bemærket, at tinglysning reelt indebærer endomstolsprøvelse af juridisk karakter, og at det ud fra en overordnet be-tragtning kan være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at overlade kom-petencen til at udføre juridisk arbejde ved domstolene til andre enddommere, retsassessorer og dommerfuldmægtige, der er uafhængige.Danske Advokater har betonet vigtigheden af, at den manglende rekrutte-ring af dommerfuldmægtige til Tinglysningsretten på grund af den geo-grafiske placering i Hobro ikke på nogen måde kommer til at indebæreen forringelse af den prøvelse, der sker.

Institut for Menneskerettigheder

har bemærket, at ansættelse af fuld-mægtige, der ikke er dommerfuldmægtige, må mødes med en vis princi-piel betænkelighed, eftersom det i praksis er vanskeligt at adskille sags-behandling uden tvistløsning fra sagsbehandling med tvistløsning. Dasagsbehandlingen i Tinglysningsretten må anses for forholdsvis særegen,finder instituttet ikke tilstrækkeligt grundlag for andet end at tage forsla-get til efterretning i forventning om, at en tilsvarende ordning ikke senereanvendes på andre retsområder.For så vidt angår afgrænsningen af, hvornår der træffes afgørelse i entvist i tinglysningssager, fremgår det af det fremsatte lovforslags be-mærkninger, at det forhold, at personer med bemyndigelse efter retsple-jelovens § 19, stk. 4, ikke kan træffe afgørelse i tvistigheder, indebærer,at indsigelser mod en tinglysningsekspedition, der er foretaget af en per-son med bemyndigelse efter § 19, stk. 4, skal forelægges for en udnævntdommer eller en person, der er omfattet af § 19, stk. 1, inden en kære tillandsretten. Det er således lagt til grund (i overensstemmelse med be-mærkningerne til den gældende bestemmelse i retsplejeloven), at en ud-nævnt dommer eller en person, der er omfattet af § 19, stk. 1, kan omgøreen udført tinglysningsekspedition, hvis der rejses kæremål mod ekspedi-tionen.I lyset af høringssvarene har Justitsministeriet indhentet bidrag fra Dom-stolsstyrelsen, der bl.a. har oplyst, at arbejdet som fuldmægtig iTinglysningsretten er af mere administrativ karakter end arbejdet somdommerfuldmægtig. Da arbejdet i Tingslysningsretten er væsentligt an-derledes end arbejdet som dommerfuldmægtig, har det ikke været muligtat tiltrække dommerfuldmægtige i karriere til stillingerne i Tinglysnings-retten. Dertil kommer, at det næppe vil være hensigtsmæssigt at ansættedommerfuldmægtige, der som led i deres karriere typisk kun vil ønske atgøre tjeneste i Tinglysningsretten i en mere begrænset periode. Det ersåledes Domstolsstyrelsens opfattelse, at der er behov for at opbygge ensolid ekspertise og erfaring inden for tinglysning ved Tinglysningsretten,som det vil være vanskeligt at opnå ved ansættelse af dommerfuldmægti-ge som led i et sædvanligt karriereforløb. Det bemærkes, at fuldmægtigeved Tinglysningsretten med juridisk kandidateksamen på lige vilkår medandre juridiske kandidater til enhver tid har mulighed for at søge ansæt-telse som dommerfuldmægtig. De fuldmægtige, der er ansat vedTinglysningsretten, gennemgår en 2-årig uddannelse, som er rettet speci-fikt mod tinglysningsopgaven. Uddannelsen består dels i en praktisk del,hvor fuldmægtigene lærer tinglysningssystemet at kende, dels af en teore-8

tisk del, hvor de, under ledelse af Tinglysningsrettens sekretariatschef,løser konkrete tinglysningsmæssige problemer. Efter ca. 3 måneders an-sættelse vurderes det, hvilke opgaver fuldmægtigen behersker med ensådan sikkerhed, at den pågældende selvstændigt kan vejlede medarbej-dere og kunder, og den proces gentages derefter løbende i hele den 2-årige periode. Fuldmægtigene træffer ikke afgørelser i tvistigheder, menforbereder sagerne for sekretariatschefen og præsidenten. Fuldmægtige-ne deltager under uddannelsen i relevante fagrettede kurser. Fuldmægti-gene ved Tinglysningsretten opnår således en anden sagkundskab og enlangt større grad af specialistviden på tinglysningsområdet end alminde-lige dommerfuldmægtige ville kunne opnå ved en kortere ansættelse iTinglysningsretten.

5. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse

Liberale Erhvervs Råd

har oplyst, at rådet er interesseorganisation forknapt 15.000 selvstændige erhvervsdrivende liberale akademikere, der idet daglige arbejde har ledelsesansvar. Rådet anbefaler, at udpegning afmedlemmer med særlig ledelses- og samfundsmæssig indsigt til Dom-stolsstyrelsens bestyrelse efter domstolsstyrelseslovens § 4, stk. 2, børske efter en indstillingsprocedure, der entydig omfatter parter med kvali-fikationer på dette område. Derfor bør der være flere indstillingsberetti-gede organisationer end Landsarbejdsrådet, der i 2003 blev til Beskæfti-gelsesrådet, og Rektorkollegiet.I forbindelse med vedtagelsen af domstolsstyrelsesloven blev bestyrelsenssammensætning, herunder hvem der skulle være indstillingsberettigede,overvejet af Justitsministeriet på baggrund af forslag fra Domstolsudval-get i betænkning nr. 1319/1996. Vedrørende de to bestyrelsesmedlemmermed særlig ledelsesmæssig og samfundsmæssig indsigt foreslog Justits-ministeriet, at de udpeges i overensstemmelse med indstillinger fraLandsarbejdsrådet og Rektorkollegiet. Ministeriet lagde bl.a. vægt på, atdisse to organer repræsenterer bred indsigt i ledelsesmæssige og sam-fundsmæssige forhold, jf. FT 1997-98, 2. samling, tillæg A, side 788.Landsarbejdsrådet blev den 1. juli 2003 erstattet af Beskæftigelsesrådet,jf. lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktivebeskæftigelsesindsats, og i konsekvens heraf blev domstolsstyrelseslovens§ 4, stk. 2, ændret, så det udtrykkeligt fremgår, at det pågældende med-lem af Domstolsstyrelsens bestyrelse nu beskikkes efter indstilling fra9

6. Transmission af tekst under retsmøder

Danske Advokater,

der støtter forslaget vedrørende transmission af tekstunder retsmøder, og

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder detgenerelt betænkeligt at tillade indskrænkning af advokaters adgang til atbruge tekniske apparater i forbindelse med et retsmøde. Der bør derforangives nogle nærmere kriterier for, hvornår retten efter en konkret vur-dering kan forbyde en advokat at transmittere tekst under et retsmøde.Danske Advokater og Landsforeningen af Forsvarsadvokater er ikke be-kendt med tilfælde, hvor advokaters brug af tekniske apparater har haften ulovlig karakter eller givet anledning til problemer i øvrigt.

Danske Mediers Forum

bifalder forslaget om at begrænse forbuddetmod transmission af tekst under retsmøder, så udgangspunktet fremovervil være, at bl.a. journalister kan sende tekstbeskeder under retsmøderuden særskilt tilladelse fra retten. Anerkendelsen af pressens behov for atkunne medbringe og anvende arbejdsredskaber som mobiltelefoner, bær-bare pc’er o.lign. har stor betydning for mediernes arbejdsvilkår og der-med for offentlighedens adgang til rettidig korrekt information om væ-sentlige retssager. Derfor er det også vigtigt, at rettens nedlæggelse afforbud mod teksttransmission har undtagelsens karakter. Inden et forbudbesluttes, bør det således overvejes, om der kan være andre tiltag, der vilforhindre en unødig påvirkning af sagens behandling i retten uden at sæt-te mediernes mulighed for at transmitteres tekst til redaktionerne og der-ved informationsformidlingen til offentligheden på spil.Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 32, stk. 3 (lovforslagets § 1,nr. 4), vil indebære, at advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolkeog journalister i modsætning til i dag får en generel adgang til at trans-mittere tekst under et retsmøde, men retten kan efter en konkret vurde-ring bestemme, at det ikke er tilladt at transmittere tekst under retsmødet.Retten får herved mulighed for at varetage det samme hensyn, som er10

formålet med det generelle forbud mod transmission af tekst under rets-møder, der fortsat vil gælde for andre end advokater, anklagere, bevogt-ningspersonale, tolke og journalister, hvilket navnlig er at forebygge ri-siko for ulovlig brug af mobiltelefoner mv.Som anført i de almindelige bemærkninger, pkt. 3.2, er den foreslåedebestemmelse i overensstemmelse med en anbefaling fra den arbejdsgrup-pe, som har været nedsat under Domstolsstyrelsen. Justitsministeriet erenig med arbejdsgruppen i, at retten bør have mulighed for efter en kon-kret vurdering at udstrække forbuddet mod at transmittere tekst til at om-fatte advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolke og journalister.Efter høringen har Justitsministeriet præciseret i bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 4, at undtagelsen bl.a. vil kunne anvendes i sager, hvorretten ud fra sagens karakter og omstændighederne i øvrigt finder, at derer fare for, at mobiltelefoner eller andet teknisk udstyr vil blive anvendtulovligt.

7. De økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller

forældremyndighed

Advokatrådet

har tilsluttet sig forslaget og finder det positivt, at forsla-get ikke er udformet som en forlængelse af overgangsordningen, menindføjes direkte i retsplejelovens kapitel 31 om retshjælp og fri proces.

Danske Advokater

har bemærket, at erfaringerne med forældreansvars-loven allerede viser, at det bør overvejes at sikre mulighed for at få dæk-ket omkostninger til advokatbistand efter reglerne om fri proces ved sa-gernes behandling i statsforvaltningen.

Danske Advokater

er enig i, at der ikke bør opkræves ny retsafgift vedoverskridelse af 3 måneders fristen, der alene skyldes fogedrettens for-hold. Som alternative løsninger foreslår Danske Advokater, at fristen iretsafgiftslovens § 3 regnes fra et senere tidspunkt, f.eks. fra tidspunktetfor fogedretsmødet, eller at fristen forlænges fra 3 til eksempelvis 6 må-neder. Herudover foreslår Danske Advokater, at ændringen vedrørenderetsafgifter træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Dan-ske Advokater har endvidere bemærket, at foreningen ser frem til en fle-rårsaftale i løbet af efteråret 2009, der kan være med til at stabilisere situ-ationen ved domstolene. Det er Danske Advokaters opfattelse, at domsto-lene i Danmark har brug for et permanent, økonomisk løft af en betragte-lig størrelse, når der om kort tid indledes politiske forhandlinger om enflerårsaftale for domstolene. Samtidig er det vigtigt, at der skrues op forde effektiviseringstiltag, som domstolene har sat i gang.Som anført i de almindelige bemærkninger, pkt. 5.2, er det Justitsmini-steriets opfattelse, at rekvirenten som hidtil må bære risikoen for, at egneforhold eller rekvisiti forhold medfører, at fogedforretningen ikke kanafsluttes inden for 3 måneder. Efter Justitsministeriets opfattelse er denforeslåede ændring af retsafgiftslovens § 19 derfor den bedst egnede løs-ning til at sikre, at retsafgift ikke opkræves, når overskridelse af fristenpå 3 måneder skyldes fogedrettens forhold. Justitsministeriet finder ikke,at særlige forhold taler for, at udgangspunktet, hvorefter loven skal træ-de i kraft den 1. januar 2010, skal fraviges i forhold til den foreslåedeændring vedrørende retsafgifter.Som anført i lovforslagets pkt. 5.2 har regeringen tilkendegivet, at rege-ringen i efteråret 2009 vil tage initiativ til indgåelse af en flerårig poli-tisk aftale om domstolenes økonomi efter 2009.

III. Udformningen af lovforslaget

Det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det lovudkast, der har været ihøring, på følgende punkter:

1.

Der er foretaget en redaktionel ændring af lovforslagets titel.12

2.

Der er foretaget en redaktionel ændring af forslaget til retsplejelovens§ 32 b, stk. 1, (lovforslagets § 1, nr. 7).

3.

Der er foretaget en redaktionel ændring af forslaget til retsplejelovens§ 54 a, stk. 3, (lovforslagets § 1, nr. 10).

4.

Der er indsat en konsekvensændring som følge af, at ”HK-Landsklubben Dommerkontorerne” har ændret navn til ”HK Landsklub-ben Danmarks Domstole” (lovforslagets § 2, nr. 2).

5.

Der er foretaget en redaktionel ændring af forslaget til § 19 i lov omretsafgifter (lovforslagets § 3).

6.

Ikrafttrædelsesbestemmelsen (lovforslagets § 4) er ændret, så forslagettil ændring af retsplejelovens § 130, stk. 1, træder i kraft dagen efter be-kendtgørelsen i Lovtidende. Ændringen er en følge af, at servicedirekti-vet skal gennemføres i dansk ret senest den 28. december 2009.

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter (Dom-

meruddannelse, transmission af tekst under retsmøder, fri proces i

sager om ægteskab eller forældremyndighed og retsafgifter i foged-

sager)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

III. Høringssvarene

1. Ingen bemærkninger

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret,

Præsidenten for Københavns Byret (på vegne af byretspræsidenter-

ne), Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Retspolitisk For-

ening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Læge-

foreningen

2. Byretskonstitutioner

Dommerfuldmægtigforeningen,

DJØF,

Danske Advokater

3. Tidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtige

Sø- og Handelsretten

Dommerfuldmægtigforeningen,

DJØF

Institut for Menneskerettigheder

4. Bemyndigelse af andre akademikere end dommerfuldmægtige til

at behandle tinglysningssager

Dommerfuldmægtigforeningen

DJØF

Advokatrådet

Danske Advokater

Institut for Menneskerettigheder

5. Sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse

Liberale Erhvervs Råd

6. Transmission af tekst under retsmøder

Danske Advokater,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Danske Mediers Forum

7. De økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller

forældremyndighed

Advokatrådet

Danske Advokater

8. Retsafgift i fogedsager – undtagelse til 3-månedersreglen

Advokatrådet

Danske Advokater

III. Udformningen af lovforslaget

1.

2.

3.

4.

5.

6.