Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om Domstolsstyrelsen og lov om retsafgifter. (Dommeruddannelse, transmission af tekst under retsmøder, fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed og retsafgifter i fogedsager).

Af justitsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Karsten Nonbo som ordfører. Værsgo.

Nu har vi lige snakket opsparingskonti, og min korte taletid ved de to andre punkter gør desværre ikke, at jeg får opsparet ekstra taletid i den her sag, selv om det ellers godt kunne være nødvendigt. Talen er lidt længere, og der er flere punkter med, end der har været i de andre. Der er rent faktisk syv punkter med i den her. Så jeg vil se at komme i gang.

Punkt 1 er, at man ved ændringer i retsplejeloven giver mulighed for, at jurister under uddannelse kan konstitueres som byretsdommere i uddannelsesøjemed i en begrænset tid. Her snakker man i høringssvarene om 2-3 år, og andre snakker om, at man i hvert fald ikke skal forlænge det. Det er noget, vi må se på i udvalgsarbejdet, altså at forlænge for mere end én periode.

Punkt 2 er, at i tinglysningsretten skal andre personer end dommerfuldmægtige eller retsassessorer kunne behandle tinglysningssager, i hvert fald de sager, hvor der ikke er nogen tvist i selve sagen, altså rene rutinesager. Det er en forenkling og en fleksibilitet, som jeg synes er helt oplagt.

Punkt 3 er, at Domstolsstyrelsens bestyrelse skal kunne bestå af andre end dommere og retsassessorer, og det synes jeg også lyder fint. Vi har jo fået det, der kan kaldes et stort fagligt område, hvor flere fagpersoner arbejder tæt sammen, og derfor bør selve bestyrelsen også kunne rumme andre end de nævnte.

Punkt 4 er begrænsning af et forbud mod at transmittere tekst fra retsmøder. Man kan vende den om og sige, at i stedet for at begrænse et forbud vil muligheden for at transmittere tekster fra retsmøder øges. Det er selvfølgelig ikke ment sådan, at rockere skulle kunne sms'e ud til vidner. Det, det drejer sig om, er at tillade journalister og advokater og anklagere og politi og tolke at kunne sende sms og mails ud af lokalet. Jeg ved, at det er en praktisk fordel, bl.a. for politiet. Når man ret tidligt ved, at en sag ligner en varetægtsfængsling, kan man sætte politiets leder i gang via en sms med at finde arresthus, finde kørsel osv. Så der er meget praktisk i, at vi åbner for en større mulighed for det.

Punkt 5 er – og her skal jeg sige det meget koncentreret, for det kan godt være lidt besværligt – at man i tilfælde, hvor man er blevet skilt, så efterfølgende, når man er blevet enlig og fører sager, altså faderskabssager og forældremyndighedssager, har en vis adgang til fri proces. Hvis man så efterfølgende bliver gift, bevarer man den adgang til fri proces, man havde, da man var enlig. Sådan skal det forstås.

Punkt 6 er, at man ændrer retsafgiftsloven, så kreditorer ikke skal betale fornyet retsafgift, hvis der opstår noget i sagen inden for de første 3 måneder.

Endelig er punkt 7, at man implementerer Rådets servicedirektiv for tjenesteydelser i Danmark i lovgivningen.

Det passede lige med min taletid.

Tak til hr. Karsten Nonbo. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Set i forlængelse af hr. Karsten Nonbos tale vil jeg starte min et andet sted, end jeg egentlig havde planlagt, for nu fik vi en ret præcis og udmærket gennemgang af de forskellige elementer, som lovforslaget handler om. Så jeg skal kun tilføje til de syv punkter, som hr. Karsten Nonbo nævnte, at vi også bakker op om de punkter.

Som vi allerede har fået at vide, er det her jo en arbejdsopgave, som er kommet, efter at Visionsudvalget tilbage i 2007 nedsatte nogle forskellige arbejdsgrupper, og nogle af anbefalingerne er så dem, vi kigger på nu. Både når det drejer sig om byretskonstitutioner, om tidsbegrænset ansættelse af dommerfuldmægtige og bemyndigelse til, at andre akademikere end dommerfuldmægtige kan behandle tinglysningssager, bakker vi op.

Der har været forskellige sager i høringssvarene, som har været problematiseret, men jeg synes, at de kommentarer, som Justitsministeriet har tilføjet efterfølgende, gør rimelig klart, hvad det er, der er tænkt, og vi kan fuldt ud stå inde for det, som står.

Vedrørende problemet med at tiltrække dommerfuldmægtige til stillingerne i Tinglysningsretten vil jeg sige, at det er rigtig, rigtig ærgerligt. Vi var nogle, som nævnte, allerede dengang man valgte at placere Tinglysningsretten i Hobro, at det ville være problematisk. Så jeg skal da ikke i den anledning undlade at gøre opmærksom på, at regeringen altså tog fejl, da man fastholdt, at det ikke ville være et problem for rekrutteringen af personale, at man valgte at lægge retten i Hobro. Men sket er sket, og nu skal vi finde nogle løsninger, og jeg synes, at den løsning, man lægger op til, er rigtig fin.

Jeg er meget tilfreds med, at man har fundet en løsning på, hvorvidt de nye ansatte kan afgøre sager, der er tvister i, sådan at en beslutning truffet af en tinglysningsekspedient kan omgøres af en udnævnt dommer eller en person, der er omfattet af § 19, stk. 1.

De økonomiske betingelser for fri proces bakker vi også op om, ligesom vi også gør det, når det drejer sig om retsafgifterne. Det siger jo sig selv, at borgere selvfølgelig ikke skal bedes om at betale endnu en ny afgift, fordi domstolen er bagud.

Nu efter jeg så fik gennemgået punkterne, når jeg til det, som jeg i virkeligheden har rigtig meget på hjerte. Og det handler om finansiering. Vi ved jo alle sammen godt, at vores domstole er rigtig hårdt pressede. Vi har fået nogle nye tal, der viser, at der er 28 pct. flere sager i første halvår af 2009, end der var i første halvår af 2006, som altså var det tal, man havde tilrettelagt domstolsreformen ud fra. 28 pct. flere sager er der ved domstolene. Det skyldes selvfølgelig ulykkelige situationer, som at arbejdspladser går konkurs, der er fogedsager, folk mister deres arbejde og har ikke råd til at beholde deres hus eller har ikke råd til at betale deres regninger. Der er øget aktivitet ved retterne, også fordi vi har en bandekrig. Domstolene er med andre ord hårdt pressede.

Så kan man sige: Hvad gør domstolene så ved det? Jamen de gør faktisk en fantastisk indsats. På trods af at man ved domstolene har skullet forholde sig til en retsreform, hvor man har skullet omjustere hele systemet med retskredse, knokler medarbejderne hårdt for at gøre det så godt som muligt, for at borgerne ikke skal opleve, at de skal vente for lang tid på, at en sag kommer for.

Når jeg nævner det her, skyldes det, at der i lovforslagets § 5, stk. 2, står, at regeringen i dette efterår påtænker at indkalde til en bred aftale om domstolenes økonomi. Til det vil jeg sige, at det håber vi meget man har tænkt sig at følge op på, og at man har tænkt sig at holde det løfte, man giver nu her, for det, vi så sidst, var, at regeringen valgte at lave en smal aftale med Dansk Folkeparti, hvor man afsatte 110 mio. kr., hvilket Dommerforeningen i et brev til Retsudvalget skrev langtfra var tilstrækkeligt. Hvis man kender Dommerforeningen, og hvis man kender dommerne i det hele taget og ved, hvilket sprogbrug de benytter, ved man godt, at når dommerne siger, at det langtfra er tilstrækkeligt, så betyder det, at det er virkelig dårligt.

Den ekstra bevilling, der blev givet, var som et plaster på et åbent benbrud. Der er behov for, at Folketinget står sammen nu og laver en bred aftale, og jeg skal på Socialdemokraternes vegne sige, at vi er villige til at indgå i den aftale. Vi synes, at domstolene fortjener en bedre behandling end den, som Dansk Folkeparti og regeringen har givet dem. Borgerne fortjener et bedre retssystem end det, man har lige nu, hvor der altså ikke bliver givet penge nok til systemet, og de ansatte ved domstolene har også krav på, at regeringen indfrier sit løfte og laver en bred flerårsaftale, for det, der har været med smalle aftaler med Dansk Folkeparti, har ikke ført til, at domstolene har kunnet fungere optimalt.

Med disse ord skal jeg bare sige, at vi støtter lovforslaget.

Tak til fru Karen Hækkerup. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Der er flere forståelige og udmærkede tiltag i det her lovforslag, som vi kan støtte. Det er f.eks. tiltag om dommeruddannelse og mulighed for fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed.

Men jeg må ærlig talt indrømme, at vi i Dansk Folkeparti bliver bekymrede, når justitsministeren vil skabe hjemmel til servicedirektivets artikel 13 uden nærmere at forklare hvorfor. Vi vil have en udførlig forklaring på, hvad det vil betyde, og ikke mindst hvilke konsekvenser denne del af lovforslaget vil få for Danmark.

I bemærkningerne til lovforslaget står der om hjemmelen til servicedirektivets artikel 13 blot tre sætninger. Jeg gentager tre sætninger. De nævnte sætninger er i øvrigt en næsten ordret gengivelse af det, som fremgår i fremsættelsestalen. I bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser sniger ministeren sig så op på hele fem sætninger om servicedirektivets artikel 13. Det er i bedste fald useriøs og sort snak, når man fra ministerens side ikke uddyber noget så vigtigt som implementering af EU-ret i dansk lovgivning. Det lugter helt ærligt af, at danskerne helst ikke må kende sandheden om EU og EU's metode: Salamimetoden, hvor EU-ret skive for skive bliver implementeret i dansk lovgivning på en måde, så hverken politikere eller borgere opfatter omfanget og rækkevidden af det. Det er ganske enkelt en udemokratisk metode, og det klæder ikke regeringen at være med på den udemokratiske EU-galej.

I Dansk Folkeparti vil vi have klokkeklar besked om, hvad denne lovhjemmel vil betyde. Det duer ikke, at der gang på gang bliver trukket lovgivning ned over hovedet på os, som vi ikke kender rækkevidden af. Såvel borgere som Folketingets medlemmer har krav på at få at vide, hvad meningen med denne lovhjemmel egentlig er. Det skal forklares ordentligt eller skæres ud i pap, om man vil.

På nuværende tidspunkt mener vi i Dansk Folkeparti, at lovforslaget netop med den foreslåede hjemmel til servicedirektivets artikel 13 hviler på et meget uklart grundlag, og derfor kan vi i Dansk Folkeparti ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, hvorvidt vi vil støtte forslaget eller ej. Så jeg vil hermed opfordre justitsministeren til i sin tale at løfte sløret for, hvorfor det er så vigtigt at implementere servicedirektivets artikel 13 i dansk ret, og hvilke konsekvenser denne implementering forventes at få for Danmark. Derudover vil vi også i Dansk Folkeparti under udvalgsbehandlingen stille spørgsmål om disse forhold.

Altså, Dansk Folkeparti mener, at tiltagene omhandlende dommeruddannelse, fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed og de andre forslag, der er i lovforslaget, er udmærkede, men vi hverken kan eller vil tage stilling til lovforslaget, før justitsministeren har givet os et fyldestgørende svar på vore spørgsmål vedrørende servicedirektivets artikel 13.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Så er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Dette forslag rummer en forbedring af dommeruddannelsen. Det kan vi i SF fuldstændig bakke op om. Vi ønsker også, at Danmark har de bedst uddannede dommere, som kan værne om vores fælles retssamfund.

Vi noterer os, at de forslag, som vi behandler her i dag, er et resultat af et arbejde under Domstolsstyrelsen fra et udvalg, som blev nedsat i 2006, og som skulle komme med nogle visioner for dommeruddannelsen. I SF respekterer vi det arbejde, som er pågået, og vi noterer os også, at høringssvarene i det store og hele bakker det op. Jeg synes, det er fornuftigt, at der bliver åbnet mulighed for at bruge transmitteret tekst under retsmøder. Jeg synes, at vi skal bruge de moderne kommunikationsmidler så meget, som vi kan, når de nu er til stede. Jeg synes, det er ganske fornuftigt, at folk, der skal bruge det her i arbejds og embeds medfør, får muligheden.

Så må jeg sige, at der er faldet en tung sten fra mit hjerte, nemlig at det nu bliver permanent at få fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed. Der er ingen tvivl om, at indførelsen af forældreansvarsloven har skabt et kæmpe behov herfor. Jeg tror ikke, der er nogen retsordførere her på Christiansborg, som kan sige sig fri for at få breve fra frustrerede forældre rundtomkring i Danmark, som sidder med svære sager. Det kan være meget, meget svært at forklare en ny partner, hvorfor man skal bruge en masse penge på at føre sådan en sag, når man nu sidder i et nyt forhold. Det er rigtig fint, at vi får muligheden. Vi synes ikke, at der er nogen, der skal stilles ringere og mere ulige end andre med hensyn til at få adgang til retssystemet, fordi de ikke har økonomiske midler til det.

Sådan som jeg kan se det, ligger den største knast ved de tidsbegrænsede ansættelser af dommerfuldmægtige. Jeg synes, at der er basis for at afklare nogle ting under udvalgsarbejdet. Vi ønsker i hvert fald, at de her tidsbegrænsede ansættelser skal være fornuftige, og vi vil stille nogle spørgsmål om det. Vi synes også, at det er fornuftigt med retsafgiften. Det giver sig selv, at når en sag ikke bliver fremmet med den nødvendighed, som der bør være, fordi det skyldes rettens forhold, jamen så skal det selvfølgelig ikke lægges brugeren til last. Så det kan vi stemme for.

Vi undrer os over – ligesom Dansk Folkeparti – at servicedirektivet ikke er ret godt beskrevet. Jeg går ud fra, at når der ikke er nogen høringssvar, der overhovedet kommer ind på det her, kan det enten skyldes, at det ikke er ret godt beskrevet, eller også at der ikke er noget at anmærke. Det vil vi selvfølgelig også bore videre i under udvalgsarbejdet.

Så vil jeg bare følge op på det, som fru Karen Hækkerup sagde. Vi er også i SF meget optaget af, at domstolene har de nødvendige ressourcer. Vi er ret kede af, at vi ikke blev en del af aftalen med regeringen og Dansk Folkeparti, som gav de 110 mio. kr., der forslår som en skrædder i helvede.

Jeg vil godt rose domstolene for at have været dygtige og effektive. De afslutter flere sager end nogen sinde før, og deres produktivitet og effektivitet er fantastisk og helt i top, men der er ingen tvivl om, at der stadig væk er voldsomme problemer hos domstolene med at nå de sager, de skal.

Vi ser selvfølgelig frem til at blive en del af et bredt forlig om domstolene, som sikrer fornuftige arbejdsvilkår for domstolene.

Tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Så er det hr. Tom Behnke som ordfører.

Der er jo tale om et lovforslag, som indeholder flere forskellige elementer, og ordførere før mig har gennemgået de enkelte programpunkter. Jeg vil nøjes med at konstatere, at i forhold til justering af dommeruddannelsen er der jo nærmest tale om nogle tekniske tilpasninger, også i forhold til sammensætningen af Domstolsstyrelsens bestyrelse, og det er alt sammen nogle forslag, som vi fuldt ud kan støtte.

Så er der forslaget om det at begrænse retsplejelovens bestemmelser om forbud mod at transmittere tekst under retsmøder, altså det, der i daglig tale vel egentlig bedst betegnes som værende muligheden for at sende og modtage sms'er under et retsmøde eller for så vidt sidde og bruge sin pc og sende beskeder via den til og fra kontoret derhjemme, eller hvad det nu er, man har behov for at kommunikere med.

Da man i sin tid lavede et generelt forbud, var det jo, fordi der opstod en situation, hvor der desværre var nogle, der under retsmøder misbrugte tiden der til at sidde og sende sms'er ud af retslokalet til andre uden for rettens lokale, som derved blev påvirket af, hvad det var, der foregik derinde. De pågældende refererede måske endda fra retsmødet, således at vidner blev påvirket, at sagen blev påvirket, og i det hele taget var der et behov for, at man fik lidt mere styr på, hvad der løber ind og ud af en retssal under retsmødet. Og da det at sende en sms jo var meget nemt, hurtigt og diskret, ja, så var der behov for, at man simpelt hen fik lavet en lov, der sagde, at folk som udgangspunkt ikke må gøre det, medmindre dommeren siger, at de gerne må.

Det har så vist sig i praksis, at det har været uhensigtsmæssigt at lave den bestemmelse så stram, og nu bliver der så blødt lidt op, sådan at vi i virkeligheden vender den om og siger, at man som udgangspunkt gerne må gøre det, medmindre dommeren siger, at man ikke må det i den pågældende konkrete sag, altså således at advokater eller f.eks. politifolk, der er til stede og skal stå og bevogte og sådan noget, har muligheden for at kommunikere med verden udenfor, men altså også således, at dommeren til enhver tid i enhver sag vil kunne sige, at hov, lige præcis i denne sag er det hensigtsmæssigt, at ingen, heller ikke tilhørerne, kan sidde og sende sms'er ud af retslokalet.

Det synes vi er et godt forslag, fordi vi i virkeligheden fastholder princippet om, at man selvfølgelig ikke må påvirke vidner og andre uden for retslokalet, man må ikke påvirke sagen. Den skal have lov til at køre ved domstolene uden ydre påvirkning.

Det andet element, som jeg vil hæfte mig ved ved det her lovforslag, og som jeg også synes er rigtig godt, er, at vi jo havde lavet sådan en midlertidig overgangsregel for samlevende med hensyn til de økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed, en overgangbestemmelse, som det jo viste sig var ganske nødvendig og ganske hensigtsmæssig. Vi var ligesom andre af den opfattelse, at det bedste ville være, at vi fik gjort den ordning permanent, altså således, at en ansøger efter forslaget fortsat vil kunne få fri proces til en sag om f.eks. forældremyndighed over et barn fra et tidligere samlivsforhold, hvis den pågældende opfylder de økonomiske betingelser for fri proces, som gælder for enlige, også selv om ansøgeren er i et nyt samlivsforhold. For det, som jeg synes man anstændigvis må sige, er, at er man ude af et tidligere forhold og er kommet ind i et nyt forhold, så vedrører det jo sådan set ikke det nye forhold eller den nye partner, at man har nogle hængepartier, man skal have ordnet, at der er nogle juridiske tvister, der skal sættes på plads. Og der må det være sådan, at det er reglerne for enlige, der kommer til at gælde, når vi taler om muligheden for fri proces.

Så vi synes alt i alt, at det her er et godt lovforslag, og vi støtter alle elementer i forslaget.

Tak til hr. Tom Behnke. Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter behandlingen af punkt 6, som er første behandling af lovforslag nr. L 30, og den næste ordfører, der får ordet, er den radikale ordfører, og det er fru Lone Dybkjær.

Også Det Radikale Venstre kan støtte det foreliggende …

Vi skal lige have lidt lyd på talerstolen – prøv at sige noget.

Også Det Radikale Venstre kan støtte det foreliggende lovforslag. Jeg synes, det var interessant at høre Dansk Folkepartis ordfører, i relation til at man gennemfører servicedirektivet, virkelig være oppe på de høje nagler, navnlig når man betænker, at Dansk Folkepartis repræsentant i Europaudvalget i går blankt gav sin tilslutning til patientdirektivet, som er et rimelig omfattende direktiv, og hvor vi i hvert fald var nogle, der syntes, at vi godt kunne arbejde lidt mere med sagen, inden ministeren fik mandatet. Men sådan er der jo så meget.

Det, jeg i den forbindelse godt vil spørge justitsministeren om, er: Er det bare tidsfrister og sådan noget, der står om? Så vil man jo selvfølgelig normalt gøre det ved en bekendtgørelse, men er det almindelig kutyme, at vi gør det ved bekendtgørelser i sådan nogle sager? Jeg synes bare, det tit sker ved lovgivning. Det er ikke, fordi jeg på grund af nogle klagefrister og forskelligt andet skal bede om, at der kommer lovgivning, det er mere for at spørge til, om det er den sædvanlige måde at gøre det på. Det var det ene spørgsmål.

Det andet er sådan set ikke et spørgsmål. Jeg vil glæde mig over, at vi nu får den fri-proces-bevilling, og at det bliver opfattet på den måde, som vi var mange der syntes var den rigtige, dengang man indgik forliget om forældreansvarsloven. Det er fint, at justitsministeren har taget det op og har taget det med her og også har givet mulighed for, at man, om jeg så må sige, kan sætte sagen i stå, indtil lovforslaget er gennemført.

Et øjeblik. Der er en kort bemærkning, men inden vi går i gang med den korte bemærkning, skal jeg sige, at der er sket det, at i hvert fald det elektroniske system heroppe, der regulerer taletid og talepult, ikke virker i øjeblikket. Jeg skal nok føre kontrol med tiden, og jeg vil være lidt mere large, end jeg normalt er, da man ikke kan se, hvor lang tid der er tilbage.

Så er det hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning, værsgo.

Det virker måske heller ikke hernede, men jeg tror, jeg alligevel godt kan råbe fru Lone Dybkjær op hernedefra.

Der blev sagt, det er lidt mærkværdigt, at Dansk Folkepartis repræsentant i Europaudvalget kan give mandat til et direktiv, men i servicedirektivet er der noget om advokaterne i lovforslaget her, som vi er kritiske over for. Jeg vil bare spørge fru Lone Dybkjær, om fru Lone Dybkjær kan gennemskue, hvad konsekvenserne er af det, og hvad det betyder. Vi har svært ved at gennemskue, hvad direktivet betyder for lovforslaget og for Danmark. Vi har spurgt nogle jurister, der også har svært ved at bedømme det, og det er derfor, vi spørger ind til det. Jeg går ud fra, at det er en naturlig ting, at man først spørger ind til noget, man er lidt i tvivl om. Juristerne er også i tvivl, men det er muligt, at fru Lone Dybkjær kan forklare, hvad det egentlig betyder.

Så er det ordføreren.

Jeg var på den sikre side med hensyn til taletiden, det ved jeg dog, og nu virker systemet i øvrigt igen.

Nej, det er helt fint, at man spørger ind til det, men det var på de meget høje nagler, og det er så en anden snak. Det, der undrede mig, var, at man kunne være så skråsikker med hensyn til patientdirektivet i går i Europaudvalget. Jeg synes ikke rigtig, der er en sammenhæng, men det forlanger jeg sådan set heller ikke der skal være, og det undrer mig ikke, at der ikke er det.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken – nu virker teknikken igen – og det er hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører.

Tak for det. Liberal Alliance kan også støtte dette forslag fra justitsministeren.

Det er fint, at man forbedrer dommeruddannelsen; det er fint, at det er muligt, at man øger den personkreds, som kan medvirke til behandling i tinglysningssager; det er fint, at man ændrer på sammensætningen i Domstolsstyrelsens bestyrelse, og det er fint, at der bliver øget mulighed for at transmittere tekst under retsmøder. Det er sådan set alt sammen meget fint.

Så er der en række bestemmelser om noget med fri proces i forbindelse med forældremyndighedssager og andre ting, som vi også kan støtte.

Når jeg går lidt hurtigt hen over selve lovforslaget, er det for at gå ind i den debat, der har været om at skabe hjemmel til at gennemføre artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv, 2006/123/EF af 12. december 2006, om tjenesteydelser i det indre marked. Jeg undrer mig i hvert fald over, hvad det er, der kan gøre, at vi får den store opstandelse over lige præcis det her emne. Ministeriet har faktisk været så venligt at fortælle, hvad navnet på det her direktiv er, og det vil sige, at det står enhver frit for at slå det op og læse om, hvad det er for et direktiv, hvad det er for en artikel. Til dem, der har fulgt debatten, og som må tro, at det her er meget kompliceret, kan jeg oplyse, at det er noget, der fylder mindre end en A4-side. Det fylder faktisk mindre end en halv A4-side, hvis man ellers havde orket at gå ind og læse på teksten.

Hvad er det så, der står på denne lille halve A4-side? Jo, der står noget om tilladelsesprocedurer i forhold til sagsbehandlingsregler for sager om advokatvirksomhed. Hvad er det så for nogle regler, EU vil pålægge Danmark? Jo, det er, at tilladelsesprocedurerne skal være klare. Hvem kan have noget imod det? De skal også være objektive. Hvem kan have noget imod det? De skal være uvildige. Hvem kan have noget imod det? Og så er de endda også så flabede fra EU's side, at de siger, at reglerne ikke må virke afskrækkende, og at der skal være en hurtig behandling fra myndighedernes side. Og hvis ansøger laver en fejl, skal vedkommende også hurtigt gøres opmærksom på, at der er lavet en fejl. Og endelig er det sidste, der er indeholdt i artikel 13, at man også skal modtage en kvittering for, at man har indsendt en ansøgning.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvad det er, man kan have imod det, og jeg glæder mig til, at Dansk Folkeparti fremviser de jurister, som mener, at det her er et meget kompliceret spørgsmål, for de trænger da i hvert fald til at blive luftet i offentligheden, så vi andre kan spørge lidt ind til, hvad de har fået ud af deres jurastudier.

Dybest set er det her jo bare gode ting. Det er noget, der gør det nemmere at få det indre marked til at fungere. Det er meget enkelt, det er meget lidt kompliceret, og det ville man have vidst, hvis man havde gidet bruge 10 sek. på at slå det op. Ministeriet har endda oplyst, hvor man kan gøre det. Man skal ikke lade sig afskrække, bare fordi der står EU. Det her er jo, som om der var henvist til en dansk lov. Værre er det ikke. Så jeg synes, at man skal tage det stille og roligt og bare stemme for regeringens forslag, for det er jo egentligt udmærket. Og når jeg nu har gennemgået, hvad det sidste var, så tror jeg, at man vil kunne se, at den del er lige så udmærket som resten, og så kan vi forhåbentlig vedtage det her i ro og fred.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget.

Hovedelementet er jo at gøre karriere- og kompetenceudviklingsforløbet for domstolenes medarbejdere mere fleksible set i lyset af domstolenes opgaver og kravene til en moderne arbejdsplads. Denne del af lovforslaget bygger på anbefalinger fra Domstolsstyrelsen.

Derudover indeholder lovforslaget diverse andre ændringer vedrørende domstolenes forhold, ikke mindst en videreførelse af den hidtidige overgangsordning for samlevende med hensyn til de økonomiske betingelser for fri proces i sager om ægteskab eller forældremyndighed. Det sidste element, der går ud på, at samlevende også fremover skal kunne vælge at ansøge om fri proces efter de regler, der gælder for enlige, har været efterspurgt politisk, og jeg glæder mig over at have det med i det her lille lovforslag.

Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling, hvor Justitsministeriet naturligvis vil bestræbe sig på at levere hurtige svar på de spørgsmål, som Retsudvalget måtte have.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Nu er det ikke, fordi jeg vil kaste hår i suppen, men grunden til, at jeg alligevel tager ordet, er for at spørge justitsministeren om den flerårsaftale, som der snart skal forhandles om: en flerårsaftale for domstolenes økonomi. Jeg rejste spørgsmålet under mit indlæg, hvor jeg gjorde rede for, at Socialdemokraterne er meget villige til at tage ansvar for en stor, bred aftale, der sikrer de fornødne ressourcer til domstolene. Der står jo i lovforslaget under punkt 5.2, at der skal laves en flerårsaftale, og derfor vil jeg spørge justitsministeren, hvornår ministeren påtænker at indkalde til forhandlinger i et sådant forhandlingsforløb.

Så er det ministeren.

Regeringen gjorde jo det fornuftige, at vi sammen med Dansk Folkeparti i foråret lavede en midlertidig forhøjelse af domstolenes budgetter, gav flere penge til domstolene. Domstolsreformen har været en stor succes, har gjort domstolene mere effektive, og der er investeret massivt i anlæg til de nye retsbygninger. Men vi sagde også, at vi på baggrund af en nøjere undersøgelse fra et konsulentfirma skulle have en flerårsaftale. Det vil vi også forberede initiativer til i løbet af den her finanslovaftale, og derfor vil der også være drøftelser om domstolenes økonomi i forbindelse med det her års finanslov.

Så er det fru Karen Hækkerup for yderligere en kort bemærkning.

For det første vil jeg sige, at jeg er meget enig med ministeren i betragtningerne om, at domstolene har klaret det rigtig flot – de knokler igennem for at leve op til den service, som borgerne forventer – på trods af at ved vi, at de har utrolig dårlige økonomiske forhold, fordi der kommer mange flere sager. 28 pct. flere sager er det blevet til fra 2006, hvor vi altså lavede domstolsreformen, og frem til første halvår af 2007. 28 pct. flere sager! Det er klart, at så vokser bunkerne og medarbejderne bliver hårdt presset.

Derfor er jeg meget enig i, at der er behov for, at der skal laves en aftale, men jeg bliver lidt ærgerlig, når ministeren siger, at det vil blive forhandlet i forbindelse med finanslovaftalen, for normalt plejer vi jo også at kunne forhandle den her slags ting uden for den finanslovkreds, som regeringen ynder at gøre brug af, og som jo er meget, meget snæver.

Jeg vil bare spørge til regeringens intentioner: Bliver der endnu en gang lagt op til, at man vil lave en snæver aftale alene med Dansk Folkeparti, som man gjorde, da man afsatte de 110 mio. kr., der jo desværre viste sig – som vi sagde – ikke at være nok, eller påtænker man den her gang, at der kan laves en bredere aftale, hvor vi er flere partier, der i fællesskab kan tage ansvar og sikre, at domstolene får den økonomi, de har behov for?

Så er det justitsministeren.

De 110 mio. kr. har været nok; man er begyndt at høvle ned i bunkerne. De, som må være de bedste til at undersøge det, konsulentfirmaerne, mener, at det har været nok.

Men vi mener, der er brug for, at man får lavet en yderligere fokusering på de udfordringer, der ligger hos domstolene i forhold til flere sager, på grund af de økonomiske konjunkturer og på grund af politiets større effektivitet. Fordi politireformen nu har vist sig at være en succes, løser politiet jo flere opgaver nu.

Derfor har vi også tænkt os at tage det frem som et tema under finanslovforhandlingerne. Det er nu engang sådan, at økonomiske udgifter finansieres ved en finanslovaftale. Hvis der skal bruges nogle flere penge, skal tingene jo finansieres, og så skal pengene findes et eller andet sted, og det er jo naturligt, at det sker under finanslovaftalerne. Vi vil gerne have den bredest mulige aftale; det går vi altid efter fra regeringens side – altid. Men det betyder så også, at man skal være med til at finde nogle penge. Det er udgangspunktet. Vi vil gerne have flest mulige partier med i en sådan aftale, og det håber vi da også på lykkes.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.