Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til lov om

offentligt hasardspil i turneringsform (L 28):

”Hvorledes forholder straffelovens § 203 sig i forhold til tje-nesteydelsernes fri bevægelighed inden for EU-retten. Dertænkes i den forbindelse på både i forhold til den nugældenderetsstilling og de foreslåede ændringer, der følger af lovfor-slaget.”

Svar:

Det følger af straffelovens § 203, at den, som søger erhverv ved hasard-spil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelseer tilladt, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde eller fængselindtil 1 år. For nærmere om bestemmelsens anvendelsesområde henvisestil pkt. 3.1.2.1-3.1.2.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.Som det fremgår af pkt. 6.5 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-get, har EF-Domstolen i sin praksis fastslået, at spil kan være omfattet afartikel 43 om den fri etableringsret og artikel 49 om den fri udveksling aftjenesteydelser i Traktaten om Det Europæiske Fællesskab (EF-trakta-ten). EF-Domstolen har endvidere fastslået, at nationale foranstaltninger,der kan hæmme udøvelsen af de ved EF-traktaten sikrede grundlæggendefriheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, skal være be-grundede i tvingende samfundsmæssige hensyn, være egnede til at sikrevirkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og ikke må gå ud over, hvadder er nødvendigt for at opnå formålet (restriktionerne skal være for-holdsmæssige).Som et nyligt eksempel på EF-Domstolens praksis på spilleområdet kannævnes EF-Domstolens dom af 8. september 2009 i den såkaldte LigaPortuguesa-sag (sag C-42/07), som handlede om en straffesag, der verse-rede ved en portugisisk kriminalret. EF-Domstolen anførte i dommenbl.a., at medlemsstaternes lovgivning om hasardspil er et af de områder,hvor der mellem medlemsstaterne består store moralske, religiøse og kul-turelle forskelle med hensyn til synspunkter. Domstolen anførte endvide-re, at det – så længe området ikke er harmoniseret på fællesskabsplan –tilkommer hver medlemsstat i overensstemmelse med egne værdinormerat vurdere de krav, som måtte være nødvendige til beskyttelse af de om-handlede interesser, jf. dommens præmis nr. 57. Domstolen anførte også,at medlemsstaterne frit kan fastsætte målene for deres politik på hasard-spilsområdet og i givet fald nøjagtigt fastsætte det ønskede beskyttelses-2

niveau, hvis de pågældende restriktioner opfylder de betingelser, der somanført ovenfor fremgår af EF-Domstolens praksis om forholdsmæssig-hed.Konkret fastslog EF-Domstolen i dommen, at EF-traktatens artikel 49 omden fri udveksling af tjenesteydelser ikke er til hinder for, at en medlems-stats lovgivning forbyder erhvervsdrivende, der er etableret i andre med-lemsstater, hvor de lovligt udbyder tilsvarende tjenesteydelser, at udbydehasardspil via internettet på den pågældende medlemsstats område. Kopiaf dommen vedlægges.På denne baggrund finder Justitsministeriet, at straffelovens § 203 er ioverensstemmelse med de principper, der følger af EF-traktaten og EF-Domstolens praksis på spilleområdet. Det samme vil gælde efter en even-tuel vedtagelse af lovforslaget.Det bemærkes i øvrigt, at der er redegjort for lovforslagets forhold tilEU-retten i pkt. 6.5 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.