Lad mig starte med at sige tak til Jan Beck-Nielsen fra Silkeborg, som i virkeligheden var den, der oprindelig fik mine øjne op for, at der her var en problemstilling, som måske var værd at se på, altså det, at man generelt og altid betragter poker som værende hasard, og at man altid og til enhver tid betragter hasard som værende noget frygtelig farligt noget.
Det gør man, uanset at det faktisk ikke er tilfældet, for der findes jo en lang række kortspil, og der findes en lang række måder at spille kort på, hvor man i den grad kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er hasard, og ikke mindst om det er farligt.
Når vi ser på det, som vi her i dag har en førstebehandling af lovliggørelse af, altså ophævelse af et forbud, så går vi jo ind og tager en principiel diskussion om, hvorvidt det i Danmark skal være ulovligt at beskæftige sig med noget i fritiden som en hobby, som dybest set er ufarligt og harmløst.
Skal det være ulovligt?
Det er en sådan helt principiel tilgang til lovforslaget her.
Der er min klare opfattelse:
Nej, det skal det selvfølgelig ikke.
Den regulering, vi laver her i Folketinget, må være en regulering, der går ind og beskytter borgerne mod overgreb af forskellig art osv., en regulering af vores samfund.
Det er det, vi skal gøre.
Men hvis der er noget, som er harmløst og ufarligt, hvorfor skal det så være forbudt?
Hvis vi laver en afgrænsning, og det er jo så det, der er lagt op til med lovforslaget her, der gør, at man kan melde sig til en sådan turnering, hvor man højst betaler 300 kr.
for at deltage og der højst kan være en pulje på 15.000 kr.
– man kan altså sidde og spille kort en hel aften og ikke tabe mere end højst 300 kr.
– er det så farligt?
Næh, det er fuldstændig ufarligt; det er helt harmløst.
Hvorfor skulle man dog ikke have lov til det?
Vi har så også kunnet se, at den danske befolkning sådan set har taget det her lovforslag til sig, allerede inden det blev fremsat, ved det at adskillige borgere i det her land spiller turneringspoker.
Der var også nogle, der fik deres sag prøvet ved domstolene, og den nåede helt til Højesteret, og selv Højesteret sagde, at det her område måske var et område, der var værd at kigge på for Folketinget, og at det jo godt kunne være, at man skulle gå ind og se på, om der ikke skulle være nogle andre spilleregler.
Dermed blev de, der blev dømt, sådan set dømt skyldige med en straf nul, og det var jo et klart signal om, at vi måske her er ude i et område, hvor selv domstolene mener, at man kan diskutere, om der egentlig er tale om hasard i traditionel forstand.
Lovforslaget kommer så her, og det er jo et godt lovforslag, som regulerer det, som er harmløst og ufarligt, og som rigtig, rigtig mange mennesker synes er sjovt at deltage i – og det synes jeg de skal have lov til at gøre.
Så er der selvfølgelig hele spørgsmål om ludomani, og det skal tages alvorligt.
Der er ingen tvivl om, at man skal tage det alvorligt, og vi skal se alvorligt på det.
Men når vi kigger på den her form for spil, hvor man altså højst kan komme af med 300 kr.
for en hel aftens turnering – det tager måske 3 eller 4 timer, inden man har fundet en vinder – er det så noget, der appellerer til ludomaner?
Nej, ludomaner går efter de hurtige penge, den hurtige omsætning, den store risiko.
De kommer jo ikke til det her, tværtimod, de vil synes, det er gabende kedeligt at sidde i den her slags turneringer.
De vil have store bundter penge på bordet, de vil spille cashpoker, de vil tage på kasinoerne.
Heldigvis er det så sådan, at vi har professionelt personale på kasinoerne, der netop tager sig af at holde øje med ludomanerne, får dem pillet ud, får dem givet karantæne mod at komme der og sørger for, at de bliver henvist til behandling i stedet for.
Det har vi jo i Danmark – det er så i en anden lovgivning, men vi har jo spilleregler for, hvordan vi tager os af ludomaner, hvordan de bliver behandlet, vi har endda afgifter på de spil, der i øvrigt bliver udbudt på kasinoerne, så der går en vis afgift til behandling af ludomaner.
Så det er et område, der bliver taget hånd om, men vi skal selvfølgelig være opmærksomme på det, også når vi laver et lovforslag som det her.
Den opmærksomhed har ført mig frem til, at jeg ikke mener, at der er et problem i den her sammenhæng, fordi den måde at spille kort på ikke appellerer til ludomaner, tværtimod.
Lad mig så også her i dag ved førstebehandlingen, hvor der måske er en enkelt eller to pokerspillere, der sidder derude og følger med og kunne tænke sig at lave en forening, hvor man afvikler turneringer, sige:
Overhold nu de spilleregler, vi laver i den her lov.
Meningen med lovforslaget er, at vi får adskilt det harmløse og ufarlige fra det egentlige hasard.
Hvis de spilleregler bliver overholdt, kan det her få en god og positiv fremtid, og så kan alle spille poker for sjov og have det sjovt med det.
Men i det øjeblik man misbruger det, bruger anledningen til i øvrigt lige at omgå reglerne, så kan jeg garantere for, at der ikke vil gå ret lang tid, før der rejser sig et politisk krav om, at denne lov bliver strammet op.
Så en advarsel om at overholde spillereglerne, når vi nu lemper det her, når vi gør det lovligt, for ellers kan der blive tale om en stakket frist.
Har man så lyst til at spille mere, for større beløb eller egentlig cashpoker, så tag hen på kasinoerne.
De ligger der, der er åbent stort set hver dag, og der kan man så få styret sine lyster.
Vi støtter lovforslaget.