Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 24 B:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Partikeludledningstillæg).

Af skatteministeren (Kristian Jensen).

(2. behandling 15.12.2009. Lovforslaget optrykt efter 2.behandling. Tillægsbetænkning 16.12.2009).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om de stillede ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig?

Det er ikke tilfældet.

Så er forhandlingen om ændringsforslagene sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Forhandlingen drejer sig derefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Klaus Hækkerup. Værsgo.

I de her miljøtider, hvor der tæt på denne sal forhandles en global klimaaftale, gælder det gamle ordsprog om at tænke globalt og handle lokalt fortsat. Man må derfor se på, om det lovforslag, vi nu behandler, L 24 B, også betyder, at vi handler lokalt. Gør vi i Danmark, i vores del af verden, i det lille land, vi jo trods alt er i den store internationale sammenhæng, mon forskel? Er det nu os, der sørger for at handle lokalt og tage de initiativer, der skal til her i Danmark for at være med til at reducere forureningen?

Svaret på spørgsmålet er simpelt hen et nej, og derfor vil Socialdemokratiet også stemme imod det her lovforslag, når vi om lidt skal stemme om det. Man må nemlig spørge sig selv, om det overhovedet hjælper at komme med det her påbud. Udgangspunktet er, at der er to typer af partikelfiltre: de åbne, der reducerer forureningen med mellem 30 og 40 pct., og de lukkede partikelfiltre, der reducerer forureningen med mellem 80 og 95 pct.

Det, regeringen lægger op til, er, at vi skal have partikelfiltre, der kun reducerer forureningen med mellem 30 og 40 pct. Hvis det så endda var sådan, at man sikrede sig, at der kom partikelfiltre, der reducerede forureningen, på alle biler. Men det gør man ikke. Man pålægger en afgift på 1.000 kr. om året på de biler, der ikke har partikelfiltre. Det vil sige, at man, om jeg så må sige, kan betale sig fra at anskaffe et partikelfilter. Den økonomiske tilskyndelse, det, regeringen vist kalder et incitament i lykkelige stunder, for at påmontere et partikelfilter er altså ikke til stede. Det gælder både for nye biler og for ældre biler.

Lad os først se lidt på de nye biler. Der har vi jo et eksempel, en besvarelse af et spørgsmål stillet i udvalget om, at det vil koste omkring 4.000 kr. mere at købe en ny bil med et påmonteret partikelfilter. Samtidig er det oplyst, at bilen kun kører 18,1 km pr. liter benzin. Hvis det derimod er et åbent partikelfilter, vil den køre 19,1 km pr. liter benzin. Hvad gør en rationel borger? Jo, en rationel borger betaler selvfølgelig 1.000 kr. om året til staten og køber en bil uden partikelfilter, der kører 19,1 km pr. liter. Så der er altså ikke for nye bilers vedkommende et incitament.

Hvad med de eksisterende biler? Der kan være et meget beskedent incitament. Også de oplysninger, vi har fået i udvalget, om, hvad det koster at montere et partikelfilter, henholdsvis et åbent partikelfilter og et lukket partikelfilter, viser, at det økonomiske incitament til at få påmonteret et lukket partikelfilter er meget, meget svagt.

Hvis vi så yderligere ser på den sammenhæng – og det er det, der er skrevet i betænkningsbidraget – der burde være mellem partikelfiltre og nedsat forurening på de biler, der kører, og de miljøzoner, alle regner med vi i det her Folketing i løbet af de næste 3 måneder skal have besluttet at indføre, ja, så er det meget, meget vanskeligt at se den sammenhæng, at se, at der er koordinering, at se, at vi med det her lovforslag nu sikrer, at vi også får indrettet bilerne på en måde, så de er tilpasset den lovgivning, der vil komme, om miljøzoner.

Så jeg kan summere det her op ved at sige: Det kan godt ske, at der er et incitament til at få påmonteret et partikelfilter, men det er meget, meget lille. Derfor er det her i virkeligheden et forslag om at skaffe penge i statskassen. Det er et af de lovforslag, vi kan lægge oven i de mange andre i forårspakke 2.0, hvor regeringen bryder sit eget skattestop.

Tak. Så er det hr. Jesper Petersen fra SF. Godmorgen.

Jeg vil starte med at kvittere for, at vi har fået det her lovforslag delt op, så vi får mulighed for at stemme imod den her del om partikelfiltre, og så lade regeringen fuldstændig selv stå med det ansvar. For det, vi har foran os, er et skatteforslag forklædt som et miljøforslag.

Behandlingen af lovforslaget har været et dybt besynderligt forløb. Regeringen har ændret provenuberegninger, som vi andre skifter underbukser. Den har ændret forklaring om de tekniske muligheder for at eftermontere effektivt lukkede partikelfiltre. Vi har i det hele taget haft en større polemik og adskillige samråd og har altså fået lovforslaget delt, så jeg synes, det er på sin plads at sige noget her ved tredjebehandlingen.

Sagen er jo, at luftforureningen i Danmarks store byer er massiv. Der er 3.400 mennesker, der årligt dør for tidligt på grund af luftforurening. Vi har 2 mio. sygedage hvert år i en tid, hvor vi også gør noget for at skaffe mere arbejdskraft, på grund af partikelforureningen. Regeringen lever ikke op til EU’s luftkvalitetsplan og har ikke viljen til at gøre noget ved problemet, heller ikke med forslaget her.

Det helt store problem er dieselvarebilerne, de tusindvis af gamle dieselbiler uden partikelfiltre, der kører rundt i vores store byer og udleder skadelige partikler. SF mener, at der burde stilles krav om, at de fik eftermonteret effektive, lukkede partikelfiltre. De lukkede filtre giver en reduktion på op til 99 pct. af partikelforureningen; de åbne filtre giver blot en reduktion på 30 pct., og det er endda tvivlsomt, om det overhovedet forholder sig sådan, når kørselsmønstret er, som det er for varebiler i byerne. Men regeringen bliver ved med at forholde sig til nogle test, der er foretaget på biler, der også kører rundt på motorveje og landeveje, selv om vi burde beskæftige os med kørselsmønsteret for varebiler, der kører inde i de store byer.

Oppositionen har hele tiden sagt – med dokumentation i bl.a. Færdselsstyrelsens egne godkendelser af filtre – at det er muligt at eftermontere lukkede filtre på langt de fleste varebiler. Men regeringen skøjter rundt i informationerne. Først får vi at vide, at man kun kan eftermontere lukkede filtre på lastbiler. Så kommer der nye spørgsmål, nye informationer, frem, hvor regeringen så må medgive, at man faktisk også kan installere de her filtre på lidt større varebiler. Og til sidst kommer man så frem til, at, jo, det er faktisk teknisk muligt at installere dem også på mindre varebiler. Og udbuddet af de her filtre vil blive endnu større, når efterspørgslen kommer, hvis man altså pålægger bilerne at køre med det her filter.

Efterspørgslen vil jo komme, hvis man kræver det af varebilerne, og så er vi ude over en diskussion om incitamenter og om afgiften er stor nok til at få bilejerne til at montere det. Gør det til et krav: Vil man køre i miljøzonerne inde i de store byer med gamle dieselbiler, der udleder mange partikler, så skal man have et effektivt lukket partikelfilter på bilen. Udbredelsen vil så blive hundrede procent.

Men det miljø- og sundhedsmæssige problem er altså ikke løst, og regeringen giver os ingen svar på, hvordan den vil gøre det. Vi får ingen løsninger. Lad os andre komme til, hvis I er så lammede!

Hvordan synes miljø- og skatteministeren egentlig selv det går med troværdigheden efter at have ændret oplysningerne til Folketinget så mange gange? Det har man også gjort ved provenuberegningerne. Vi vedtager om lidt et lovforslag, hvor man ikke kan stole på provenuberegningerne over en dørtærskel. Forslaget var fra starten beregnet til at skaffe finansiering til de skæve skattelettelser. Man har selv stået heroppe og nærmest vedstået, at det egentlig var det, det handlede om. Senere blev der så brug for et miljøargument i sagen, og det har man så flittigt forsøgt at fremføre ved at ændre provenuberegningerne, vel vidende at provenuet i virkelighedens verden vil blive nærmere det oprindelige skøn end det nye. Også her har regeringen nemlig skøjtet rundt i vurderingerne.

Alle med lidt logisk sans kan se, at de provenuberegninger, der nu er lagt frem, ikke kommer til at holde en meter. Først mente regeringen i beregningerne, at nærmest ingen danskere ville montere filtrene i 2010, men i stedet ville vælge at betale afgiften på de 1.000 kr., køre videre nogle år i deres dieselbiler for så senere at skifte dem ud.

Så blev der brug for miljøforslaget, og så mener regeringen, at samtlige 225.000 dieselpersonbilejere med et teoretisk incitament til at montere filtret vil gøre det straks i 2010 og dermed mindske provenuet fra forslaget med 275 mio. kr. næste år. Med en pris på omkring 6.000 kr. for at få monteret et åbent filter vil den økonomiske gevinst i form af sparet afgift være yderst marginal mange år ude i fremtiden, og det er helt urealistisk at antage, at alle med det her teoretiske incitament til at montere et åbent filter vil gøre det straks i 2010, ikke mindst i en tid med stigende arbejdsløshed, faldende boligformue og faldende forbrug.

Regeringen vurderer i Økonomisk Redegørelse, at forbruget falder – eller at man må nedjustere forventningerne til forbruget – næste år, men lige præcis partikelfiltre vil folk spæne ud at købe, så snart vi runder næste år. Derfor mener jeg faktisk, at regeringen har misinformeret Folketinget vedrørende provenuet i det her forslag: Først ved behandlingen af L 205 i forrige folketingssamling, hvor man ikke ændrede beregningerne, selv om man burde have gjort det – det har man undskyldt for – og nu ved fremsættelsen af L 24, hvor man heller ikke har ændret beregningerne.

Folketinget har selv været nødt til at drive informationerne ud af regeringen, og man har ændret dem tre gange for at få sine egne tal til at passe. Regeringen gjorde ikke engang selv opmærksom på det forhold, at loven vil få umiddelbar betydning for miljøzonelovgivningen, som det blev klart, da miljøministerens udkast til lovforslaget om skærpede miljøzoner blev sendt i høring, og så startede polemikken.

Vi kan altså ikke stemme for et forslag, der mere er en skjult skat end et miljøtiltag, hvor der ikke er styr på informationerne. Der er brug for, at der kommer løsninger på luftforureningen i stedet for de her skjulte skatteforslag fra regeringens side.

Tak til hr. Jesper Petersen. Så er det hr. Niels Helveg Petersen, Det Radikale Venstre.

Det lovforslag, vi nu behandler, er præget af tre mærkværdigheder.

For det første: Vi havde egentlig vedtaget et lovforslag i foråret, L 205. Det lovforslag kunne ikke få virkning, for man havde ikke fået notificeret Europa-Kommissionen i tide. Derfor var man nødt til at fremsætte lovforslaget igen. Det er selvfølgelig noget rod, noget sjuskeri, det burde ikke være sket, men det skete. Det er den første mærkværdighed ved forslaget.

For det andet: Det andet mærkværdige er, at da man oprindelig fremsatte forslaget om at pålægge ældre dieselbiler en afgift på 1.000 kr. om året, regnede man med et stort provenu. Så vidt jeg husker, var det 350 mio. kr. om året, og de skulle jo gå til at finansiere skattereformen. Lovforslaget er fremsat i sammenhæng med, at vi i øvrigt gennemførte skattereformen. Der er en indre sammenhæng her. Regeringen mener, at nu vil ingen betale den der 1.000-kr.-afgift, for man vil skynde sig hen og få påsat et åbent partikelfilter. Det tvivler jeg meget på. Jeg tror slet ikke på, at der vil blive det run på åbne partikelfiltre, som regeringen nu skønner. Og når regeringen nu skønner, at alle vil få påsat filtre, falder provenuet jo drastisk med 250 eller 275 mio. kr., og så er der altså ikke det bidrag til finansieringen af skattereformen, man hidtil har antaget.

For det tredje: Til gengæld kører folk så med åbne filtre, siger regeringen, og det skulle hjælpe gevaldigt. Der er kvalificeret tvivl om, hvorledes disse åbne filtre virker. Der er betydelig strid om det, og den internationale debat om disse åbne filtre viser, at der virkelig er kvalificeret tvivl. Så ikke nok med, at regeringen nu regner med, at alle går hen og sætter åbne filtre på, men der er stor tvivl om, hvad den reelle miljøvirkning er af disse åbne filtre.

Der er altså tre mærkværdigheder i en: sjusk i forbindelse med, at man ikke fik notificeret Kommissionen, stor usikkerhed og tvivl om, hvilket provenu det her giver, og stor tvivl og usikkerhed om, hvilken miljømæssig virkning der er af dette forslag.

Alt i alt, Det Radikale Venstre kan bestemt ikke medvirke til dette forslag, og jeg er altså oprigtig bange for, at vi her står med en moderne udgave af en stænklapsag, hvor man påfører folk skat. Det har ingen virkning på miljøet – og det er sådan set en trist historie.

Der er en ting, jeg gerne vil fremhæve her til sidst, og det er, at Skatteudvalget i betænkningen konstaterer, at der med vedtagelsen af loven ikke er taget stilling til, hvilke partikelfiltre der skal påmonteres varebiler i de kommende miljøzoner. Dette besluttes først i forbindelse med udmøntningen af lovgivningen om miljøzonerne. Den frygt, der har været undervejs, om, at det her kom til at sætte standarden for, hvorledes man skulle færdes i skærpede miljøzoner, er taget af bordet, og Folketinget vil kunne møde det problem med ren tavle. Det er et fremskridt i forhold til den behandling af sagen, vi havde tidligere, og det vil jeg da gerne kvittere for.

Tak til hr. Niels Helveg Petersen. Så er det hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Jeg kan fortsætte der, hvor hr. Niels Helveg Petersen sluttede, nemlig med at sige, at det, vi behandler i dag, med al sandsynlighed ikke har nogen som helst effekt for miljøet – for miljøet i vores byer, for miljøet i de store gader. Det er et rent skatteforslag, og det er opmuntrende, at man dog har indrømmet, at når vi kommer til miljødelen på et senere tidspunkt, skal det være miljøet, der er i højsædet, i stedet for at det er skattedelen, der er i højsædet.

Men derfor vil jeg bede om, at ministeren, når han nu om lidt tager ordet for at svare på de indlæg, der har været i debatten, så åbent erkender, at det her er et skatteforslag. Det er et skatteforslag, der skal gøre, at det hul, man har skabt i statskassen via ufinansierede skattereformer, ikke bliver større, end det allerede er. Det er ikke ret meget, det lapper på, men det lapper lidt.

Kunne vi så ikke bare få den erkendelse, at det er en lille – der er blevet til en mindre – lap på det hul, regeringen har skabt i statskassen, og som gør, at vi står over for 95 mia. kr. i underskud næste år? Man fastholder det her forslag, selv om man jo indirekte erkender, at det ikke har nogen effekt for miljøet, fordi man skriver, at når vi »i enighed« – og tak for det – skal til at tage stilling til miljøet, skal der nogle andre ting på bordet end det, der ligger her. Det er opmuntrende for fremtiden, men kan vi få den indrømmelse fra ministeren af, at det her ikke drejer sig om andet end skat – intet som helst andet end skat?

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det skatteministeren.

Der er et enkelt punkt af dem, oppositionen har talt om, jeg er enig i, og det er nemlig hr. Niels Helveg Petersens ord om, at det er en mærkværdighed, at vi her igen står med lovforslaget. Det skyldes en beklagelig fejl, at vi ikke fik lavet den ordentlige EU-notificering.

Når det så er sagt, vil jeg glæde mig over to ting. Den ene er, at luftforureningen i København er markant lavere end det, som vi havde frygtet og formodet hidtil. De nye målinger fra DMU og Miljøministeriet viser, at partikelforureningen i København er markant lavere end det niveau, som vi havde frygtet, og dermed har den indsats, der har været igennem de senere år, haft langt større virkning. Nu går vi med det her forslag videre.

Det andet, jeg vil glæde mig over, er, at forårspakken træder i kraft om 2 uger og dermed giver danskerne en markant lavere beskatning af deres arbejdsindkomst, og at det her forslag er med til at finansiere et lille hjørne af det.

Hovedmålet med forslaget, som ligger her i dag, er ikke at være et finansieringsforslag, men det er den miljømæssige del af det. Da vi startede diskussionen i foråret, var vores intention sådan set at tage udgangspunkt i de lukkede filtre, men i den debat og dialog, vi har haft med de myndigheder, der rådgiver regeringen, bl.a. Færdselsstyrelsen, står det tydeligt, at hvis vi havde holdt fast i et krav om lukkede partikelfiltre, ville de have haft en utrolig lille udbredelse. Det ville have betydet et højt provenu, men ingen miljøeffekt. Det, der stod klarere og klarere hen over sommeren, var at ved at lægge vægt på en høj udbredelse, som godt nok har en lavere virkningsgrad, får man en større miljøeffekt.

Må jeg ikke bare citere fra Færdselsstyrelsens svar på spørgsmål 24:

»Færdselsstyrelsen vurderer, at den valgte ordning vil føre til eftermontering af et stort antal partikelfiltre med en større miljøeffekt til følge, end hvis der blev stillet krav om eftermontering af de mest effektive partikelfiltre, og der kun blev eftermonteret få af disse.«

Det er altså et spørgsmål om, hvad man tror på giver den største effekt: et filter med en lavere virkningsgrad, det erkender jeg, men med en meget større udbredelse eller et filter med en meget stor virkningsgrad, der bare aldrig bliver sat på bilerne. Det kan godt være, at de lukkede partikelfiltre har den største virkningsgrad, men hvis ikke de bliver eftermonteret, gavner de ikke miljøkvaliteten, luftkvaliteten. Derfor har vi simpelt hen valgt at sige: Hvad giver det største miljømæssige fremskridt? Ja, det er at have en stor udbredelse, på trods af at der bliver en lidt lavere virkningsgrad.

Det er ganske rigtigt, som nogle nævnte, at der har været kritiske røster omkring virkningsgraderne. Den kritik, der er blevet fremført, er blevet besvaret og afvist af Færdselsstyrelsen gang på gang. Der har været rejst kritik af undersøgelsen. Der har været rejst kritik af køremønster og andet. Hver eneste gang er der kommet en besvarelse fra Færdselsstyrelsen, der holder fast i den konklusion, som jeg lige læste op: at det samlet set giver en større miljøeffekt at have en stor udbredelse, på trods af at man teknisk set kunne have fået en større reduktion på det enkelte partikelfilter. Det ville bare ikke have været der.

Så siger hr. Jesper Petersen, at vi har ændret provenu, som andre skifter underbukser. Nu skal jeg ikke blande mig i hr. Jesper Petersens personlige hygiejne, men eftersom vi har skiftet provenuberegninger to gange på 9 måneder, håber jeg alligevel, at hr. Jesper Petersen – om ikke andet så for hans kærestes skyld – har skiftet undertøj lidt oftere, end vi har skiftet provenuberegninger. Hvorfor har vi så skiftet provenuberegninger? Ja, det har vi, fordi vi gik fra oprindelig at have et lukket filter som standard, der ikke ville give udbredelse, men et stort provenu, til et åbent filter, der vil give en større udbredelse, men et lavere provenu.

Når hr. Jesper Petersen siger, at vi skøjter rundt, er det måske, fordi vi har skullet følge med i de mærkelige spørgsmål, der har været. Vi er blevet stillet spørgsmål til lovforslag, der drejer sig om personbiler og varebiler, hvor det er gået på reglerne for lastbiler. Det har været lidt svært at svare på, når forudsætningen for spørgsmålet er forkert. Vi er blevet stillet spørgsmål om, hvorfor der står visse ting på Københavns Kommune hjemmeside, som Københavns Kommune så oplyser at der ikke står på deres hjemmeside. Vi er blevet stillet spørgsmål om, hvorfor Holland er holdt op med at støtte åbne partikelfiltre, selv om de ikke er holdt op med at støtte åbne partikelfiltre. Der har været så mange fejl i de forudsætninger, som oppositionen har haft, at jeg godt kan stå, hvis det er forvirrende. Derfor var jeg egentlig en lille smule opmuntret, da vi kom til det åbne samråd den 10. december, hvor vi efter lydoptagelsen 34 minutter og 50 sekunder henne får opfølgende udtalelse fra hr. Jesper Petersen, og jeg citerer:

Så bliver der fokuseret meget på den her udbredelsesdiskussion – så er der nærmest et kolon, og hr. Jesper Petersen fortsætter – Vi er nødt til at satse på åbne filtre, for ellers bliver de ikke udbredt nok. Den køber jeg.

Det var hr. Jesper Petersens udtalelse: Den køber jeg. Ja, vi er nødt til at satse på åbne filtre, for ellers bliver de ikke udbredt nok. Den køber jeg, når det handler om helt almindelige persondieselbiler for det ganske land.

Der er vi jo sådan set enige, hvilket jeg også konkluderede på samrådet. Langt hen ad vejen er vi enige om, at når vi kigger på langt det meste kørsel, får vi faktisk den største miljøeffekt ved at have den store udbredelse af partikelfiltre. Derfor er det her regeringen, der står med et forslag, som giver os en langt bedre miljøeffekt end den alternative model, som oppositionen holder fast i, som til gengæld ville have givet os et meget større provenu. Hvis man valgte oppositionens model, ville det være et skatteforslag, men ved at holde fast i regeringens model, er det rent faktisk et miljøforslag, på trods af at det så ikke giver os det provenu, vi regnede med i foråret.

Der er en kort bemærkning fra hr. Klaus Hækkerup.

Jeg synes, at ministerens indlæg for mit vedkommende kalder på to bemærkninger. Den ene er, at ministeren påstår, at vi bruger forkerte oplysninger om virkningsgraderne for åbne og lukkede partikelfiltre. Der vil jeg bare sige, at jeg baserer mig på de svar, ministeren har givet. Jeg sagde i min ordførertale, at de åbne partikelfiltre har en meget ringe effekt på mellem 30 og 40 pct. reduktion af partikeludledningen. Det fremgår af svaret på spørgsmål 12. Jeg sagde også, at de lukkede partikelfiltre fjerner mindst 80 pct. og ofte op til 95 pct. af partiklerne, og det fremgår af svar på spørgsmål 17. Så der er ingen tvivl om, at det, som vi i oppositionen har lagt til grund for vores beregninger og vores stillingtagen, er baseret på svar, vi har fået fra skatteministeren.

Men det var bemærkningen om luftforureningen i København, der egentlig kaldte mig på talerstolen. Jeg er enig med skatteministeren. Lad os glæde os over, at luftforureningen er faldet, og lad os også mødes i et fælles håb om, at den bliver ved med at falde. For hvad er det, der er sket? Der er sket det, at man har lagt en ny belægning på H.C. Andersens Boulevard, hvor man måler forureningen. I den periode, der har været vejarbejde, har der selvfølgelig kørt færre biler, og når der kører færre biler, forurenes der selvfølgelig mindre. Så hvis regeringens politik for at fremme et bedre miljø er, at vi skal til at asfaltere alle vejene i Danmark, så vi kan forhindre bilerne i at køre på dem, er det en helt ny indgangsvinkel til den her debat.

Så er det skatteministeren.

Allerførst vil jeg sige til hr. Klaus Hækkerup, at jeg beklager, hvis jeg har fået det til at fremstå, som om Socialdemokraterne har brugt forkerte oplysninger. Det mente jeg ikke at jeg gjorde i mit indlæg. Jeg mener, at Socialdemokraterne træffer en forkert konklusion.

Jeg tror, at der er bred enighed om, at åbne partikelfiltre, når man kigger på spørgsmål 17, har en virkningsgrad fra 30 pct. til 56 pct., hvorimod de lukkede har en virkningsgrad på op imod 90 pct. Det kan godt være, at der er en procentberegning hist og her, der er lidt anderledes i nogle af undersøgelserne, men nogenlunde i det lag, cirka en tredjedel og ca. 90 pct. Det, der er forskellen, er, at man ikke får nogen særlig stor udbredelse med kravet om de lukkede partikelfiltre. Der vil ikke være særlig mange af de eksisterende dieselbiler, der allerede er ude på vejene, der vil eftermontere et lukket partikelfilter. Det vil de med det åbne, og dermed får vi en større udbredelse, og derved får vi en bedre miljøeffekt.

Hvad angår årsagerne til faldet i luftforureningen i København, afventer jeg – som forhåbentlig også andre – Miljøministeriets redegørelse, inden jeg træffer mine konklusioner på, hvorfor luftforureningen er faldet.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Nu var det ikke mig, der startede med at inddrage luftforureningen i København i den her debat. Men når det skal inddrages i debatten og skal være et argument i det her, er vi selvfølgelig nødt til at bruge den viden, som vi har for øjeblikket, og den viden, som vi har, er, at man måler på H.C. Andersens Boulevard, og vores viden er også, at der i en periode har været mindre trafik, fordi man har lagt ny asfalt på. Det er det grundlag, vi har. Lad os så vente, til vi ser den rapport, som kommer, og så kan vi diskutere det videre i forbindelse med partikelfiltrene.

Skatteministeren mener så, at vi i oppositionen drager en forkert konklusion om brugen af partikelfiltre. Det er ikke, fordi ministeren sådan set bestrider, at de åbne filtre har en meget ringe effekt, og at de lukkede filtre er dem, der virkelig kunne nedsætte forureningen, men hvis man tager forudsætningen for regeringens afgift på 1.000 kr. om året og tager monteringsprisen for henholdsvis åbne og lukkede filtre, er der ingen, som med den monteringspris, der er på lukkede filtre, har nogen tilskyndelse til at bruge dem. Det er jeg helt enig i. Det er også derfor, at vi slet ikke får den formindskelse af forureningen, som vi burde have, og det er også derfor, at vi har skrevet i vores betænkningsbidrag, at vi forbeholder os ret til at sætte afgiften på de 1.000 kr. op, så det her forslag i stedet for at skaffe penge til statskassen, bliver et forslag, der virkelig effektivt formindsker forureningen.

Tak. Hr. Jesper Petersen må vente. Var det en kort bemærkning, som hr. Frank Aaen ønskede? En anden omgang eller ingenting?

Det er skatteministeren.

Jeg synes egentlig, at det havde været rarere at vente, til vi har set rapporten, men når jeg tager det ind i debatten, er det, fordi hele grundlaget for det her lovforslag jo er, at vi gerne vil gøre noget ved luftforureningen, også selv om den glædeligvis er lavere, end vi regnede med, da vi startede. Men jeg må sige til hr. Klaus Hækkerup, hvis jeg skal gå ind i diskussionen om, hvorfor vi har en lavere luftforurening, vil jeg nu mene, at det er et glimrende eksempel på, at man også med ny teknik og andet, f.eks. at stille krav, kan få en lavere luftforurening.

De initiativer, som regeringen har taget til at sænke registreringsafgiften, og for at flere biler fra starten af har et fabriksmonteret partikelfilter, vil naturligvis give en effekt over tid, og det er den effekt, som vi bl.a. ser i København.

Jeg noterer mig så, at Socialdemokratiet her har et nyt forslag til en højere afgift, som ligger ud over det fælles S-SF-skatteforslag, der blev lagt frem. Vi hørte ved lanceringen, at nu kom der ikke flere afgifter, at det var alt, hvad der overhovedet ville komme – det er det her og intet andet – men nu begynder det så at pible frem med nye afgifter og nye afgiftsforhøjelser. Og jeg vil komme med den spådom, at det ikke bliver sidste gang, at jeg må drage den konklusion.

Hr. Jesper Petersen i anden omgang.

Der kom jo så mange fejlagtigheder og udfald, at jeg må bede om en anden omgang, så jeg har tid nok til at svare på dem.

Skatteministeren siger først, at der er blevet en markant lavere luftforurening. Det var en information, der kom frem midt under vores andet samråd om sagen, nemlig at DMU havde nogle nye tal. Berlingske Tidende havde det godt nok, væsentlig før politikerne havde det, men det er jo den måde, regeringen arbejder på. Det, vi fik at vide, var, at der havde været en fejl i målingerne på H.C. Andersens Boulevard, og at der var et fald der, der var væsentligt. Det hed 15 pct. i forhold til sidste år, men set over hele København med de andre målestationer, der var der, var der et fald i luftforureningen på 4 pct.

Ergo er regeringen stadig langt fra at kunne opfylde de mål, der er, og ergo er regeringen stadig i en situation, hvor man, selv om man kunne vælge en teknologi, der var meget bedre for at få luftforureningen meget længere ned, vælger den ineffektive teknologi. Man er ikke reelt interesseret i at gøre noget ved luftforureningen.

Man skal bare lige netop kunne leve op til EU's krav, som man måske kan nu, men som det faktisk stadig er meget tvivlsomt om man overhovedet kan. Jeg mener ikke, at et 4-procents-fald i København er en markant lavere luftforurening. Det er det slet ikke, når man tænker på, at der er finanskrise. Er det ikke meget sandsynligt, at trafikken faktisk er faldet med 4 pct., ikke mindst for de varebiler, som det her handler om? Regeringen laver simpelt hen miljøpolitik ud fra en situation, hvor der er finanskrise, kraftigt fald i biltrafikken og dermed også en mindre forurening. Men det er jo ikke en miljøpolitik, der reelt er til for at gavne helbredet hos de københavnere, det går ud over, og hos de andre danskere, der bor i større byer, hvor luftforureningen er et stort problem. Det er formuleringer, undersøgelser og løsninger hentet til lejligheden; det har intet at gøre med, hvad den reelle effekt af lovforslaget er.

Jeg synes også, det er lige flot nok og en kende manipulerende, når man finder et brudstykke af en diskussion frem fra 24 minutter inde i et samråd og citerer mig og så bruger det til at sige, at vi sådan set har givet regeringen ret i hele dens politik. Det passer ikke. Vi siger, at regeringen ikke gør nok, og at vi er overbeviste om, at meget få vil montere et åbent partikelfilter næste år. Afgiften er ikke stor nok; prisen for det åbne filter i forhold til afgiften er sådan, at det er der nogle der vil vælge at gøre, men langt de fleste vil ikke gøre det. Man har en likviditetssituation, hvor man vil udskyde det og vælge at gøre andre ting. At Skatteministeriet vil lægge navn til de provenuberegninger, er simpelt hen en komplet gåde.

Hvis man stillede et krav om, at der skulle være effektive lukkede partikelfiltre på dieselvarebilerne i de store byer, ville udbredelsen være 100 pct. Det er der ingen tvivl om. Så skulle man have det filter på for at måtte køre inde i byen. Ergo skulle enhver, der ville levere varer til grønthandlere og andre forretninger inde i byen, køre med et lukket partikelfilter, og så var vi ligesom ude over det. Men det er ikke det, der er regeringens hensigt, og derfor kommer vi aldrig så langt i diskussionen.

Der har været en dom i Tyskland, som giver nogle ingeniører ret i at kritisere de åbne filtre for nok næppe at virke. Den højeste sagkyndighed på området, foreningen af over 120.000 ingeniører på verdensplan, siger, at de åbne filtre ved den form for varebilskørsel inde i byerne, nok ikke virker. De samler soden op og blæser den ud senere, og så kan vi alle sammen få et ordentligt skud af det, når vi kører rundt inde i byen på vores cykler. Regeringen har ikke løst problemet.

Der bliver henvist til Holland, hvor man ikke længere giver støtte til at montere åbne partikelfiltre på lastbiler. Jamen det er da rigtig nok, at det ikke var varebiler, det handlede om; det var lastbiler. Men det er jo, fordi de åbne filtre er så ineffektive, at man vil have de lukkede filtre. Det er da en kritik af de åbne filtres effektivitet. Det er da en væsentlig og relevant information at få frem, især når det så viser sig, efter at vi i flere omgange har spurgt miljøministeren, at man faktisk godt kan montere de lukkede filtre.

Der er en meget sjov polemisk diskussion om personlig hygiejne, og hvor ofte man skifter undertøj. Men faktum er vel, at det er sjældent at få tre forskellige provenuberegninger på det samme lovforslag, mens man behandler det. Det er vel ikke så tit, at regeringen må gøre det. Det er vel heller ikke så tit, at regeringen må undskylde, at man har fremsat et lovforslag med fuldstændig fejlagtige provenuberegninger. Det er ikke bare en smule, man ændrer på det, man ændrer det simpelt hen fuldstændig fra, at nærmest ingen vil montere et filter næste år, til, at nu vil alle med et teoretisk incitament, uanset hvordan deres likviditetssituation er, som det første næste år gå ud og købe et partikelfilter. Det er ikke så tit, at skatteministeren på den måde er nødt til at lave om på provenuberegningerne og undskylde, at man har fremsat et lovforslag med forkerte beregninger.

Jeg forstår det simpelt hen ikke. På bundlinjen står miljøhensynet. Hvis loven indeholdt et miljøforslag, hvorfor så overhovedet i sin tid fremsætte et lovforslag med en miljøeffekt på nærmest ingenting? Hvorfor ikke vælge den løsning, som giver effektive lukkede partikelfiltre der, hvor forureningen er et problem inde i vores store byer? Regeringen vil ikke, det er ikke af hensyn til miljøet, det er en ny stænkklapsag, en skjult skat. Kom igen.

Tak. Så er det hr. Klaus Hækkerup i anden omgang.

Tak for det, formand. Det er spørgsmålet om størrelsen på den afgift, der nu indføres. 1.000 kr. om året for eksisterende biler, der ikke har partikelfilter på. For eftermontering af et åbent partikelfilter vil det koste mellem 4.000 kr. og 8.000 kr. om året. Det vil sige, man jo så skal regne med at have bilen tilstrækkelig længe til, at det kan betale sig at betale de 1.000 kr. i stedet for at få eftermonteret et åbent partikelfilter. Hvis det skulle være den rigtige løsning, skulle det jo være et lukket partikelfilter. Skatteministeriet har oplyst, at det koster 15.000 kr. Det vil sige, at det altså skal kunne betale sig at betale det, man sparer, for at afholde udgiften. Og det her viser jo bare, at der overhovedet ikke er noget incitament med en beløbsstørrelse på 1.000 kr. til at skifte eller til at få påmonteret et partikelfilter.

Men det, jeg ville sige noget om, var sådan set mere skatteministerens forargelse over, hvordan det vil være med Socialdemokratiet og SF, nemlig at det bare er nye skatter hele tiden. Her står vi op og siger, at man i stedet for at indføre en afgift på 1.000 kr. burde indføre en afgift, der var betydelig større. Vi forbeholder os ret til at sætte den op, sådan at man kunne sikre, at der kom en effektiv påmontering af partikelfiltre, også gerne af lukkede partikelfiltre. Så er det, at skatteministerens dobbeltmoral træder ind. Når regeringen foreslår en afgift på 1.000 kr., er det bare så godt, og når Socialdemokratiet og SF kommer og siger, at den måske skulle være lidt større for overhovedet at have en virkning på miljøet, så er det bare så forfærdeligt, så er det så slemt for befolkningen, så er det bare nye skatter, der vælter ned over befolkningen. Men en skat er vel en skat, vil jeg sige til skatteministeren.

Lad mig bare for god ordens skyld erindre om – som den tidligere statsminister sagde – at skatterne under Nyrupregeringen i gennemsnit blev sat op en gang om måneden. Under den her regering, under den borgerlige regering, fra 2001 til 2009, altså i løbet af 89 måneder, er skatterne sat op 150 gange. Det er næsten to gange om måneden. Hallo, er det her socialdemokratisk propaganda, er det sådan noget, de fæle røde fyre kommer og siger? Næh, det fremgår af svar af 14. maj 2009 på spørgsmål 344. Det er Skatteministeriets egne oplysninger; det er dem, der sætter skatterne op i tide og utide. Og det hjælper ikke, at skatteministeren står heroppe og prøver at holde et andet foredrag, for det er simpelt hen ikke i overensstemmelse med sandheden.

Så er det hr. Niels Helveg Petersen, anden runde.

Jeg vil gerne prøve at komme med en servicemeddelelse til alle de folketingsmedlemmer, der ikke rigtig har fulgt detaljerne i den her partikelfiltersag.

Vi vil her vedtage et lovforslag, hvor provenuet er ukendt og usikkert. Det svinger mellem 350 mio. kr. om året og 75 mio. kr. om året, og det er jo dog noget. Det er et lovforslag, hvor miljøvirkningen er helt ukendt. For det første afhænger den nemlig af, hvor mange bilejere, der i dag kører i dieselbiler, der vil påmontere et åbent partikelfilter; det er der ingen der kan skønne fornuftigt over, og det viser provenuberegningerne jo også. Og for det andet ved vi ikke, hvilken faktisk virkning det vil have på selve miljøet at påmontere, eftermontere, åbne partikelfiltre. Så vi vedtager faktisk et lovforslag, hvis provenu vi ikke kender, og vi ved ikke, hvor mange der vil eftermontere et partikelfilter, og hvilken miljømæssig virkning det har.

Det eneste, der er sikkert, er, at man påfører ejere af dieselbiler en udgift enten til at eftermontere et måske virkningsløst åbent filter eller til at betale 1.000 kr. ekstra om året i afgift. Det eneste, der er sikkert ved det her lovforslag, er, at ejere af dieselbiler – 350.000 dieselbiler – bliver påført en ekstra afgift, uden at vi kender provenuet, uden at vi kender miljøvirkningen.

Det er sådan set i al korthed, hvad den her sag drejer sig om. Så den er bag al teknikken i virkeligheden ret enkel.

Skatteministeren.

Jeg er sådan set enig i, at sagen er enkel, men bare ud fra en anden konklusion end hr. Niels Helveg Petersens. Spørgsmålet er: Skal man bruge økonomiske incitamenter til at fremme en miljømæssig udvikling? Det synes jeg er klogt og fornuftigt. Hvis miljøformål kan opnås mest effektivt gennem afgifter, er det faktisk et ret effektivt værktøj, som man kan bruge, og som vi også bruger på en lang række områder.

Når vi vælger at bruge det her, er det, fordi vi kan se, at det vil være med til at give et incitament til at vælge den miljørigtige løsning, enten ved en efterfølgende montering af et partikelfilter eller ved i købssituationen at vælge den bil, der i forvejen har et partikelfilter enten fra fabrikken, eller fordi den tidligere ejer har eftermonteret et partikelfilter. Så det er et spørgsmål om, at vi fra regeringens side har valgt den model for indførslen af en afgift, som giver os den største miljømæssige gevinst, fordi vi er sikre på, at det får en større udbredelse.

Når hr. Niels Helveg Petersen siger, at provenuet svinger, er det ganske enkelt ikke korrekt. Hr. Niels Helveg Petersen sammenligner to forskellige situationer, nemlig den oprindelige idé om, at det skulle være lukkede partikelfiltre, en idé, som regeringen forlod hen over sommeren, da vi fandt ud af, hvor lille en udbredelse det ville få, og så det åbne partikelfilter, som vi har valgt at køre videre med i forslaget, fordi vi mener, at det samlet set giver en bedre udnyttelse, en bedre virkningsgrad, fordi der er flere, der vil have det. Så selv om det enkelte filter er mindre effektivt, er den samlede virkning på vores miljø større.

Så hr. Niels Helveg Petersens omtale af svingninger fra 75 mio. kr. til 300 mio. kr. er ganske enkelt ikke rigtig, fordi det dækker over to forskellige situationer. Sagen er den, at vi vurderer, at der i de første år vil være et provenu på ca. 75 mio. kr., når vi kigger på, at danskerne i stor stil vil vælge at eftermontere et partikelfilter eller fremadrettet vil vælge at købe biler, der har partikelfilter på.

Det er sådan, og det var også et svar til hr. Klaus Hækkerup, at der er tale om nogle incitamenter. Der er tale om det incitament, at når man skal sidde og lave kalkulationen og vurderingen, om man skal eftermontere, ja, så vil der faktisk for langt hovedparten af de nyere biler være en stor tilskyndelse til at påmontere et partikelfilter. Det kan ganske enkelt betale sig. For dem, der står i en købssituation, vil det kunne betale sig at købe en bil, hvor der allerede er et partikelfilter. Så på begge parametre vil den her afgift virke positivt på miljøet.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den højeste sagkundskab har været sammen og udtalt kritik af de åbne filtre, som hr. Jesper Petersen nævnte, vil jeg bare sige, at den viden, som den såkaldte højeste sagkundskab skulle have, også har været forelagt de danske myndigheder, der rådgiver regeringen om det her, og det har ikke ændret en tøddel i deres anbefaling til os. Det er nemlig sådan, at de undersøgelser, som bl.a. et schweizisk firma har lavet, de undersøgelser, som er grundlag for, at den tyske regering har indført deres partikelfilterlovgivning, er undersøgelser, der viser, at der med åbne filtre er en virkningsgrad på mindst 30 pct. Derfor har vi i regeringen den opfattelse, at vi skal gå efter det, der giver os den største samlede miljøgevinst, og det er så en stor udbredelse af filtre, også selv om det enkelte filter har en lavere virkningsgrad.

Endelig vil jeg til slut sige noget til hr. Klaus Hækkerup, for jeg føler et eller andet sted, at selv dem, der ikke måtte have fulgt med fra starten, ligesom har fået ridset argumenterne op to, tre eller fire gange. Så det sidste, jeg egentlig vil sige til hr. Klaus Hækkerup, er, at jeg såmænd ikke skal klandre nogen, hvis Socialdemokratiet vil fremsætte flere forslag om nye afgifter. Jeg skal ikke klandre nogen, hvis Socialdemokratiet vil fremsatte forslag om nye skatter. Jeg forholder mig bare til, at da S og SF præsenterede deres seneste skattereformpakke, var det med et løfte om, at nu kom der ikke flere skatter og afgifter. Det, man så, var det, man fik, hverken mere eller mindre. Derfor er det sådan, at jeg bare undrer mig over, at Socialdemokratiet og SF her er løbet fra det løfte, der blev givet ved præsentationen af skatteudspillet. Det har jeg bare noteret mig til senere, når vi ser de næste brud på det løfte, der blev givet ved præsentationen af skattereformen.

Så er der først en kort bemærkning fra hr. Klaus Hækkerup.

Allerførst har jeg en kommentar til spørgsmålet om køb af nye biler. Det fremgår af svar på spørgsmål 2, at det i hvert fald med hensyn til en af de biler, der markedsføres, koster 4.000 kr. mere end at købe en ny bil påmonteret partikelfilter, samtidig med at bilen kun kører 18,2 km/l. Hvis borgeren køber bilen uden partikelfilter, vil den køre 19,2 km/l – og det vil sige, at den vil forurene mere. Incitamentet til at anskaffe en bil med partikelfilter, når man køber ny bil, er ikkeeksisterende ved en afgift på 1.000 kr.

Så synes jeg, at den anden fejl, som skatteministeren begår i det her, er, at han siger, at den mest effektive måde at påvirke adfærden på er ved at indføre en afgift. Skudt forbi! Den mest effektive måde er at indføre enten et påbud eller et forbud på miljøområdet, altså et forbud mod at forurene og et påbud om at have et miljøfilter monteret. Hvis man gennemførte det, opfyldtes den skjulte målsætning med det her forslag, nemlig at kradse penge ind fra uskyldige borgere, overhovedet ikke, men det ville være effektivt for miljøet.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jesper Petersen.

Sagkundskaben i Danmark, der ved noget om, hvilke filtre der virker, og hvordan de virker, bliver også ved med at henholde sig til nogle undersøgelser, nogle test, der er lavet af et kørselsmønster, som ikke har noget at gøre med det, der gælder for varebilerne inde i de store byer. Det ved regeringen godt, men den vælger alligevel at henholde sig til nogle andre test, for så passer det ind i krammet. Det holder bare ikke en meter.

I forhold til provenuet siger skatteministeren, at folk i stor stil vil vælge at eftermontere filtre. Skatteministeren mener, at det ikke bare vil ske i stor stil, alle, som har en dieselbil, der vil kunne leve i 8 år mere, vil faktisk eftermontere filtre, og de vil gøre det næste år.

Straks efter at vi havde holdt et samråd, der blev optaget på video, lå der en mail i min indbakke fra en borger, der skrev, at hans værksted anbefaler folk ikke at montere filtre. Det er der mange værksteder, der gør. Alle de journalister på aviser, hvor man har været ude at spørge om sagen, skriver, at folk siger, at de ikke vil gøre det.

225.000 vil montere et filter, siger skatteministeren, og det må jo skyldes en tro på, at alle, der har en dieselbil, der er mere end 8 år gammel, lige har 6.000 kr. til rådighed næste år, som de vil bruge på at montere et partikelfilter. Altså, fordi de 6-8 år ud i fremtiden har en gevinst på et par hundrede kroner, vil de alle vælge at bruge 6.000 kr. næste år. Selv om de er blevet fyret, selv om deres hus' værdi rasler ned, vil de alle gå ud at bruge 6.000 kr. på det. Det holder ikke.

Jeg vil sige til skatteministeren, at vi i vores skatteforslag har forbeholdt os retten til at ændre på det her punkt. Det står der sort på hvidt. Og jeg har to tilbud, inden vi slutter debatten. Det ene er at komme over med en ny kopi af skatteforslaget, som ministeren kan læse ordentligt, inden han giver sig til at udtale sig om det. Det andet tilbud er at indgå det væddemål om provenuberegningerne, som ministeren endnu ikke har turdet indgå, nemlig at de ikke kommer til holder en meter. Jeg kommer gerne over og giver kolde juleøl til Skatteministeriets medarbejdere på det her område om et år fra nu, hvis de her provenuberegninger holder. Ellers vil jeg have en kasse gratis øl af skatteministeren. Tør skatteministeren tage imod det tilbud?

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet. Vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-4, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.