Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 25. juni 2010 stillet følgende spørgsmål nr.34 (L 224), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eigil An-dersen (SF).

Spørgsmål nr. 34:

”Når ministeren hævder, at lovforslaget bidrager positivt til den danske flexicuri-ty-model, er dette så alene begrundet i, at ministeren vil lægge vægt på at ændre dearbejdsløses søgeadfærd ved, at forslaget vil give de arbejdsløse et øget incitamenttil at søge bredere både fagligt og geografisk for at komme tilbage i job - og at mi-nisteren tilsvarende ikke lægger vægt på hverken arbejdsmarkedets evne til at sikrearbejdsgiverne den bedste arbejdskraft, lønmodtagerne det bedste job eller på løn-modtagernes samlede arbejdsmarkedstryghed?”

Endeligt svar:

Jeg lægger vægt på, at mennesker kommer hurtigt i job. Et nyt job er den bedstearbejdsmarkedstryghed en ledig kan få.Med en ensartet optjenings- og genoptjeningsperiode får både myndigheder og le-dige et klart incitament til at gøre en ekstra indsats for, at ledige kommer hurtigttilbage og forbliver i job. Det vil øge beskæftigelsen.Regeringen har i hele sin levetid samtidig styrket den aktive arbejdsmarkedspolitikved både at intensivere og udbygge beskæftigelsesindsatsen. Hverken de ledige el-ler virksomhederne er tjent med et system, hvor de ledige i årevis overlades til pas-siv forsørgelse. Det hører fortiden til, og det skaber kun utryghed og udstødelse afarbejdsmarkedet. Mennesker skal hurtigst muligt i job. Det er både til glæde forden enkelte, landets virksomheder og samfundsøkonomien.