L 223 Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

(Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse).

Af: Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)

Udvalg: Uddannelsesudvalget

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 223:

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 27.05.2010. 1. behandling 31.05.2010. Betænkning 08.06.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Christine Antorini.

Tak for ordet. Allerførst vil jeg gerne på vegne af Socialdemokraterne sige, at vi ønsker, at lovforslaget kommer tilbage i udvalget mellem anden og tredje behandling. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det med hensyn til en række af de nedskæringsforslag, vi behandler nu, er fuldstændig urimelig kort tid, der er til at behandle det, og vi må i det mindste give os selv den mulighed, at der kan stilles yderligere spørgsmål, at der kan komme deputationer osv., sådan at der kommer noget, der kan minde om en seriøs behandling af det her forslag

I Socialdemokraternes øjne har det her sammenholdt med de øvrige forslag, som vi ved der venter, ganske alvorlige konsekvenser i forhold til hele det meget veludviklede voksen- og efteruddannelsessystem, man har i Danmark. Forslaget her rammer helt målrettet de kortest uddannede voksne i Danmark; det er voksne, som har arbejdet som ufaglærte på arbejdspladser, som lukker eller måske skal lukke, og som har brug for at blive omskolet, sådan at de får en ny chance på arbejdsmarkedet.

Det, der sker med forslaget her, er, at man halverer kortuddannede voksnes mulighed for at kunne tage efteruddannelse på det, der hedder voksen-SU eller SVU. Vi har i det meget korte udvalgsarbejde, der har været, stillet en række spørgsmål, og svarene bekræfter desværre, hvor hårdt det rammer de kortest uddannede voksne her i Danmark. F.eks. vil det helt konkret betyde, at der er 500 voksne, der rammes af de nedskæringer, der sker, når SVU'en skæres fra 80 til 40 uger.

Jeg vil gerne understrege her, at der, når man taler om en halvering fra 80 til 40 uger, altså så er tale om muligheden for på SVU at kunne efteruddanne sig til uddannelser, hvis man mangler nogle af folkeskolens fag, nemlig det, der hedder forberedende voksenundervisning, almen voksenundervisning, ordblindeundervisning osv., altså virkelig for dem, der mangler de fag, der skal til, for at man alene får en folkeskoleuddannelse. Og det er jo over et livsforløb, at man skærer muligheden fra de 80 til de 40 uger. Og det betyder, at mulighederne for, at man kan tage nogle enkeltfag kombineret med nogle længere forløb, bliver forringet for en række mennesker.

Det, som vi også kan se af de svar, vi har fået fra ministeren, er, at der, hvis den her nedskæring var noget, regeringen allerede havde indført i 2001, da den kom til, støttet af Dansk Folkeparti, så ville have været 3.300 voksne, som ikke havde haft muligheden for at gennemføre deres voksen- og efteruddannelsesforløb på SVU'en, fordi de havde brugt mere end de 40 uger.

Det var sådan, at vi i udvalget under udvalgsbehandlingen havde deputationer fra en række af de organisationer, som har medarbejdere blandt de kortuddannede. Vi havde besøg fra voksenuddannelsescentrene, fra arbejdsformidlingerne, og der blev bl.a. fremlagt nogle helt konkrete eksempler på nogle voksne, som i samarbejde med den arbejdsgiver, de havde, havde truffet den beslutning om at tage et længere uddannelsesforløb for at kunne omskole sig til noget andet. Der kom tre helt konkrete eksempler, bl.a. to voksne, der havde arbejdet på Lindøværftet, som har reduceret voldsomt i sin bemanding og de medarbejdere, der har været der i mange, mange år.

Der var en, der som ufaglært ønskede at uddanne sig til at blive pædagogisk assistent, og som kunne have brugt hele voksen- og efteruddannelsessystemet, herunder muligheden for at få SVU, til at kunne få de fornødne fag, han manglede i folkeskolen, og så gå i gang med at tage en hf-enkeltfagspakke for at kunne blive pædagogisk assistent. Med det nedskæringsforslag, der ligger fra regeringen og Dansk Folkeparti, vil han ikke kunne gennemføre den omskoling, som gør, at han rent faktisk vil kunne få et nyt fodfæste på arbejdsmarkedet, endda inden for et af de områder, hvor der er rigtig meget brug for, at nogle flere voksne uddanner sig og går ind i forhold til børneomsorgen her i samfundet.

Der var en anden, også fra Lindøværftet og ufaglært, som har brugt SVU'en, og som ønskede at kunne sammensætte en pakke, der overskrider de 40 uger, men som betyder, at han har kunnet uddanne sig til fængselsfunktionær. Der var et tredje eksempel med en kvinde, som havde arbejdet på Rynkeby, hvor noget var blevet lukket ned, og som igen via SVU-systemet, voksen- og efteruddannelsessystemet, havde en mulighed for at kunne uddanne sig på en ny uddannelse som socialrådgiver. Det er tre eksempler fra den virkelige verden, hvor de tre personer ikke vil kunne gennemføre en egentlig omskoling og komme ind på en ny vej, der giver dem et fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det er det, vi taler om, når vi skal se på det her forslag, og jeg må sige, at jeg er meget, meget overrasket over et svar, som undervisningsministeren også har givet her i udvalgsbehandlingen, nemlig svaret på spørgsmål 19, hvor undervisningsministeren er blevet bedt om at forholde sig til de tre personer. Hvad var svaret fra undervisningsministeren? Ja, det var, at de i stedet for at overveje at tage sådan nogle lange uddannelser – sådan er det åbenbart i undervisningsministerens ører – hvor de omskoler sig til nogle fag, der er behov for, så måske kunne »have taget kontakt til arbejdsmarkedsmyndighederne med henblik på jobsøgning, udarbejdelse af jobplaner m.m.«

Altså, undskyld mig, jeg kan ikke forstå, hvordan man som undervisningsminister, der varetager et område, som alle roser for den fleksibilitet, der er med hensyn til, at voksne kan omskole sig, så siger til dem: Helt ærligt, I skulle ikke tage at uddanne jer så meget, I skulle hellere tage at gå på jobformidlingen og søge jer et job. Det er i direkte modstrid med, hvad voksen- og efteruddannelserne har skullet løfte, og i forhold til, hvad vi mener som Socialdemokrater, er det et fuldstændig forkert signal at sende. Vi har brug for, at langt flere voksne uddanner sig fra ufaglærte til faglærte, og jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan en undervisningsminister kan tale det ned, at nogle voksne uddanner sig, og sige, at de ærlig talt bare kunne gå hen og søge sig et job.

Jeg har et konkret spørgsmål til undervisningsministeren. Det er sådan, at der verserer en række rygter, altså at det her jo ikke er den eneste nedskæring, der sker på SVU-området. Der verserer rygter om, at selve ydelsen også bliver skåret. Det vil jeg gerne bede undervisningsministeren om at forholde sig til. Vi har ikke kunnet se det i de papirer, der ligger, og det kan være, at det kan afkræftes her fra talerstolen, altså at der ikke kommer til at ske en nedskæring af selve ydelsen på SVU'en. Så jeg håber, at ministeren tager ordet og svarer på: Er der det på vej, at man ud over forslaget om at skære det fra 80 til 40 uger – det ligger jo her i lovforslaget – så også yderligere ønsker at skære i selve SVU-ydelsen? Det håber jeg meget at ministeren kan give et klart svar på. Vi håber selvfølgelig, at det kun er et rygte, der er i omløb, og at det ikke har noget som helst på sig.

Ja, jeg kan jo dårligt sige, at vi glæder os til, at det kommer tilbage til endnu en behandling i udvalget, men vi synes simpelt hen, at det her forslag er så forkert i forhold til den uddannelsesindsats, man altid har arbejdet for her i Danmark i forhold til voksne, og vi fatter ikke, hvorfor voksne kortuddannede skal have det gok oven i nøden. Om ikke andet kan ministeren måske berolige med, at de i det mindste ikke bliver skåret i ydelsen, men de får desværre den gave fra regeringen og Dansk Folkeparti, at de får halveret den uddannelsestid, der er, som gør, at en række kortuddannede faktisk ikke kan tage sig en egentlig uddannelse, som kunne give dem en platform på fremtidens arbejdsmarked.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Hønge, og det bliver som ordfører for SF.

Almindeligvis kan jeg jo sagtens undvære Dansk Folkeparti på talerstolen, men det var da ærgerligt, at ordføreren valgte at blive siddende i dag, hvor jeg da nok synes, vi kunne have haft mulighed for at stille en række kritiske spørgsmål til Dansk Folkepartis åbenlyse forræderi over for de kortuddannede, som ligger i tilslutning til det her lovforslag.

Af alle kortsigtede perspektivløse forslag i VKO's skråplan for Danmark synes jeg faktisk, at forringelserne på uddannelsesområdet tager førstepræmien i skinbarlig dumhed. Siden førstebehandlingen er det væltet frem med modstand mod det her forslag, som vil betyde en samlet forringelse på cirka 1 mia. kr. for voksen- og efteruddannelsesområdet. Og der er jo ikke tale om nogen rød sammensværgelse, der bare ikke kan se det geniale i VKO's forslag. Afvisningen af forslaget kommer fra virksomheder, arbejdsgiverforeninger, uddannelsesinstitutioner, tillidsmænd og fagforeninger.

Fra alle sider er det blevet fremført, at forringelserne ikke bare vil ramme de kortuddannede hårdt personligt, men at de vil pifte dækkene på den cykel, erhvervslivet skal bevæge sig fremad på – eller på firehjulstrækkeren, hvis det letter billedsproget for de erhvervsledere, der følger debatten.

Det kommer selvfølgelig an på, hvad det er for et samfund, man ser for sig. VKO må jo have en forestilling om et fremtidigt Danmark, hvor der vil blive brug for mange flere ufaglærte og færre med uddannelse – eller hvad? Synes VKO, at produktiviteten er alt for høj i Danmark? Synes VKO, at fleksibiliteten i Danmark bare er sådan noget opreklameret snak, og at det såmænd nok skal drive over igen, så vi alle sammen kan komme tilbage til de rigtig gode gamle dage, hvor mennesker var beskæftiget i den samme profession hele livet? Er det sådan nogle spørgsmål, man tumler med i regeringens diskussioner med Dansk Folkeparti? Ja, så er svaret da helt klart bestemt, at man skal skære ned i mulighederne for voksen- og efteruddannelse, og så kan vi med sikkerhed se frem til et stivfrossent arbejdsmarked, faldende produktivitet, dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet og masser af knuste drømme hos de lønarbejdere, som i første omgang fik den mindste bid af kagen, da der blev delt uddannelse ud, og som nu forsøger at tilpasse sig den nye virkelighed, hvor utallige traditionelle industrijob forsvinder ud af landet.

Ved førstebehandlingen nævnte jeg forslagets konsekvenser for de mennesker, der som de fyrede Lindøarbejdere er havnet i den situation, at mange afskediges på samme tid i et afgrænset geografisk område. Og netop i den uge, vi er i, meddelte en anden stor virksomhed i Odense, automatfabrikken Wittenborg, at produktionen flyttes til udlandet, og at op mod 300 arbejdere sættes på gaden, heraf de fleste ufaglærte medlemmer af 3F.

Hvad er VKO's hilsen til de mange mennesker, som med en beskeden uddannelsesbaggrund nu skal forsøge at overleve på et arbejdsmarked, hvor der hele tiden bliver færre og færre job til ufaglærte? Hvilken hilsen sender VKO til de virksomheder, som på lidt længere sigt vil få brug for ansatte med en bredere uddannelsesbaggrund? VKO mener åbenbart, at kortsigtede besparelser er vigtigere end at forberede både ansatte og virksomheder på det fremtidige samfund, hvor uddannelse er en helt afgørende del af fundamentet.

En ny regering med SF og Socialdemokraterne vil modsat glæde sig over hver eneste, som vælger at tage en uddannelse. For os er uddannelse en investering, både i det enkelte menneske og i fremtidens samfund, og vi vil samle op på alle de mennesker, som VKO nu spænder ben for.

Der er i hvert fald en kort bemærkning. Jeg skal lige være sikker på hr. Niels Helveg Petersen – var det som ordfører, eller var det for en kort bemærkning? Det var som ordfører.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg kan da sagtens sige til hr. Karsten Hønge, at vi i Dansk Folkeparti absolut ikke er bange for at gå på talerstolen og drøfte eller debattere det her forslag, L 223. Det er vi ikke, selv om det ikke er nogen rar øvelse. Vi skal finde nogle penge, der er en regning, der skal betales efter den økonomiske krise, der er i Danmark, og som i øvrigt er overalt i verden. Der er en regning, der skal betales, og det gør vi bl.a. med det her forslag. Jeg kunne bare godt tænke mig at vide, hvad det er, Socialistisk Folkeparti mener. Hvordan mener Socialistisk Folkeparti, at man skal kunne løse den økonomiske krise ved f.eks. at vi alle sammen skal arbejde 12 minutter mere om dagen, altså en uge mere om året, hvilket i øvrigt betyder fyresedler til rigtig, rigtig mange mennesker ude i det danske samfund? Hvordan skal vi kunne betale den økonomiske krise med sådan et elendigt forslag?

Så er det ordføreren.

Det er jo for så vidt flere forunderlige ting på én gang. Ikke at det overrasker mig, at Dansk Folkeparti vælger at lade være med at svare på spørgsmålet og oven i købet rejser nogle spørgsmål til en plan, som fru Marlene Harpsøe åbenlyst ikke har læst, og hvis hun har læst den, ikke har forstået den.

Jeg vil prøve at bringe debatten tilbage på det spor, der handler om voksen- og efteruddannelse. Helt konkret vil jeg spørge: Hvad vil Dansk Folkeparti gøre ved de mange mennesker, som med en beskeden uddannelsesbaggrund nu bliver efterladt? Hvad er buddet til de mange mennesker, som eksempelvis på Lindø har fået mulighed for at omskole sig, at omstille sig til et nyt samfund, hvor der ikke er brug for de kvalifikationer, de har i dag, og som nu konkret i Odense har ført til, at yderligere 300 mennesker bliver sendt på gaden? Hvad er det, Dansk Folkeparti vil med de mennesker andet end at sige til dem, at de må klare sig selv? Hvad er begrundelsen for, at man her – synes jeg da – åbenlyst løber fra enhver form for ansvarlighed over for de mennesker, der i forvejen er kortuddannede? Man kunne jo måske spørge Dansk Folkeparti helt konkret, hvad man selv vil stille op med de mennesker, som den socialdemokratiske ordfører nævnte som konkrete menneskeskæbner. Hvad vil Dansk Folkeparti tilbyde de mennesker i forhold til at omstille sig til fremtidens job? Prøv at svare på spørgsmål i stedet for et halvkvædet forsøg på at læse SF's og Socialdemokratiets plan.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg vil altså bare gerne minde hr. Karsten Hønge om, at når man tager ordet som ordfører, og når jeg som medlem af Folketinget får ordet til kort bemærkning, er det jo muligt for mig at stille spørgsmål til hr. Karsten Hønge, og det er altså også ordførerens opgave at kunne besvare de spørgsmål, som Dansk Folkeparti stiller. Sådan har det jo altid været her i Folketinget.

Men når det så er sagt, har Socialistisk Folkeparti sammen med Socialdemokratiet – og det er helt rimeligt at tage det frem – fremlagt en økonomisk plan, så at sige. Den er så underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr. Man foreslår nu bl.a., at den økonomiske krise skal løses ved, at vi alle sammen skal arbejde 12 minutter mere om dagen, altså en uge mere om året. Novo Nordisk har bl.a. i medierne været ude at sige, at det for dem vil betyde, at de skal fyre 300 medarbejdere. Hvordan vil den økonomiske plan, som SF vil redde dansk økonomi med, så gavne arbejderne, som Socialistisk Folkeparti ellers taler så varmt for?

Ordføreren.

Jeg har heldigvis den fordel, at jeg ikke bliver skuffet. Jeg bliver ligesom ikke skuffet over Dansk Folkeparti, for til det med at lade være med at svare, til det med at forsøge at starte en diskussion, som jo i øvrigt kunne være interessant nok, om S' og SF's økonomiske plan, vil jeg sige, at der har jeg ingen ambitioner om, at jeg er i stand til at forklare den for fru Marlene Harpsøe – i hvert fald ikke, så det bliver forstået.

Den her debat i dag handler om voksen- og efteruddannelse, og det kunne være interessant at høre, hvad Dansk Folkepartis hilsen er til de tusinder af kortuddannede, som i forvejen fik den mindste del af uddannelseskagen. Hvad skal de mennesker gøre nu, hvor tydeligvis en masse ufaglærte job forsvinder ud af Danmark? Nu skærer man ned med 1 mia. kr. for de mennesker i deres mulighed for at omstille sig, omstille sig til glæde for dem selv personligt, så de kan komme videre i deres liv, men også til glæde for det erhvervsliv, som i dag oplever, at jobbene forsvinder ud af landet, at produktiviteten er faldende, og vi har brug for et fleksibelt arbejdsmarked. Hvad er Dansk Folkepartis bud til de mennesker og til de virksomheder?

Så er der en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Jeg har noget, jeg skal have opklaret, for når hr. Karsten Hønge siger, at man ikke kan få SVU, når man bliver fyret på Lindø, så vil jeg sige: Nej, og det må jo være, fordi hr. Karsten Hønge har misforstået det. SVU er ikke et tilbud til nogen, der er ledige. Det er et tilbud til voksne i job, som kan få en uddannelse suppleret på sit job, og man er i beskæftigelse.

Så vil jeg gerne have hr. Karsten Hønge til at forklare mig: Er vi enige om, at et 40-ugers-uddannelsestilbud med statsstøtte er lig med 1 år? Jeg bliver nødt til at få hr. Karsten Hønge til at forklare mig, at det er korrekt.

Så er det ordføreren.

Det er jo heldigvis nogle ret begrænsede udfordringer, jeg får med de spørgsmål, der bliver stillet. Nu bliver jeg bedt om at bekræfte, at 40 uger er lig med 1 år. Det kan jeg godt bekræfte. Så er den sveske klaret med det spørgsmål.

Men det interessante, synes jeg jo faktisk er, at Venstres ordfører her tager lidt fejl, for det gælder faktisk på Lindø. Grunden til, at jeg nævnede Lindøarbejderne, er, at den mulighed, som rigtig mange Lindøarbejdere rent faktisk har i dag, fremtidig bliver frataget afskedigede på andre virksomheder. Det glade budskab er faktisk, at rigtig mange Lindøarbejdere med SVU får mulighed for at komme videre og tage uddannelse. Problemet er faktisk, at det gode, som vi her oplever med, at vi omskoler og får folk bragt videre, som vi faktisk gør med en række Lindøarbejdere, ikke er et tilbud, der bliver tilbudt de 300 fyrede, der er fra Wittenborgvirksomheden i Odense eksempelvis. Det var sådan set det, der var problemet.

Sagen er nemlig, at det med de 2 år faktisk er helt afgørende for mange af de her kortuddannede for at kunne komme videre til en uddannelse, hvor de kan tage SU eller på andre vilkår. Det er jo sådan, det er for mange af de her mennesker. Tre er nævnt som lyslevende eksempler. Et af dem er jo Michael, som vi har her på 35 år. Hidtidig uddannelse: 7. klasse og stærkt ordblind, tidligere servicemedarbejder på Lindø, fyret her i januar 2010. Han vil gerne være pædagogisk assistent. Han får en uddannelsesplan bevilget på SVU. Tilsvarende eksempler vil ikke være muligt fremover, og det er det, der er problemet.

Nu blev der givet lidt ekstra tid. Det var, fordi formanden stadig væk sad og spekulerede på, at dengang han gik i skole, var 1 år 52 uger. Nu fik jeg at vide, at det var 40 uger. Men ja, sådan sker der udvikling hele tiden. (Munterhed).

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak. Sådan er det jo, når vi begynder at snakke indforstået i uddannelsesverdenen. Det med de 40 uger er et uddannelsesår.

Jeg er nemlig glad for, at jeg er blevet enig med SF om, at 40 uger er 1 uddannelsesår, og det er ikke lidt. Det bliver jeg så altså nødt til lige at forklare. Det er ikke lidt. Der er mulighed for at få et rigtig godt efteruddannelsesforløb, som gør, at man er opkvalificeret, og at man fungerer i et helt andet level af sin faglige viden efter 1 år med efteruddannelse på SVU. Skulle man så mene, at man havde brug for 1 år mere, er der mulighed for SU, og ja, det er helt i orden, fordi det jo stadig væk er folk, som er i beskæftigelse.

De, som er blevet fyret fra arbejdspladser, har en helt anden mulighed, som ligger i andre regier. Det er ikke under SVU-systemet at de får deres uddannelse. Kan jeg få SF til at bekræfte, at for at få løst den økonomiske krise er vi nødt til at tage et fælles træk alle sammen, og her er en vej, vi kan gå: Vi siger, at det er 40 uger, man får støtte?

Så er det ordføreren.

Jeg accepterer helt formandens bekymring om, hvad der var ved at ske, om det nu også lå i nedskæringsplanen, at vi gjorde årene kortere. Så kan jeg godt se, at det griber om sig. Det her er jo et uddannelsesår. Venstres ordfører kan jo selvfølgelig ikke få mig til at bekræfte andet, end at 1 år selvfølgelig er bedre end ingenting. Men 1 år er bare ikke nok.

Sagen er, at man må gøre op med sig selv, hvad det er for en udfordring, man mener at det her samfund står over for. Hvis man virkelig alvorligt mener, at der i fremtiden bliver brug for mange flere ufaglærte og færre faglærte, så er det den rigtige vej at gå. Hvis man mener, at produktiviteten er for høj i Danmark, så er det den rigtige vej at gå. Hvis man synes, at det ikke er et problem, at jobbene forsvinder ud af landet, og at det er dejligt med et stivfrossent arbejdsmarked, hvor det er svært at få lovning på medarbejdere, så er det den rigtige vej at gå.

Så er det bare, at SF har et lidt andet perspektiv for det her samfund. Vi tror på, at der bliver brug for flere med uddannelse. Vi tror på, at det er godt at have et fleksibelt arbejdsmarked. Vi tror på, at det er godt at få banket produktiviteten opad. De ting kan man ikke opnå uden en massiv satsning på uddannelse. Derfor er vi glade for hver eneste, der tager en uddannelse.

Vi er meget optaget af at få så mange som muligt igennem ungdomsuddannelserne, hvor vi i dag er banket 14 år tilbage, i forhold til hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi er meget optaget af, at når man er kommet igennem en ungdomsuddannelse, men har en forældet uddannelse eller på anden vis ikke fik de kompetencer med, som man skulle have haft med sig fra grunduddannelsen og fra ungdomsuddannelsen, så er det godt at have et udbygget voksen- og efteruddannelsessystem. Det er faktisk fremtidens Danmark. Det er en investering, det er ikke en udgift.

Så går vi tilbage til ordførerrækken, og det er fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Selv om vi har haft en god debat ved førstebehandlingen, tager jeg alligevel ordet her ved andenbehandlingen, sådan at de mange, som måtte have lyst til det, får mulighed for at stille spørgsmål til mig som ordfører for Dansk Folkeparti – det skal de selvfølgelig have – så vi kan fortsætte den gode debat, som jeg synes vi havde ved førstebehandlingen.

I Dansk Folkeparti indgik vi jo lige efter pinse den her politiske aftale med regeringen om genopretningen af dansk økonomi. Vi kan jo ikke komme uden om, at vi p.t. har en økonomisk krise i Danmark, og det er ikke bare i Danmark, der er den krise, det er en verdensomspændende økonomisk krise. Der er altså en regning, som skal betales i forbindelse med den her krise, og det kan man jo så anerkende eller ej, men i Dansk Folkeparti anerkender vi det i hvert fald, hvorfor vi også var med til at indgå den her aftale med regeringen, hvor der skulle findes 24 mia. kr. til at betale den her regning med, og hvor der også skulle findes 10 mia. kr., som så skulle omprioriteres til nogle andre formål.

Regeringen foreslog, at de 10 mia. kr. bl.a. skulle findes ved at fastfryse overførselsindkomsterne, dvs. de studerendes SU, førtidspensionisternes pensioner osv. I Dansk Folkeparti syntes vi ikke, at der var nok social balance i det forslag, så derfor gik vi selvfølgelig også til forhandlingerne om genopretningen af dansk økonomi med henblik på at få skabt noget mere social balance i forslaget, så folkepensionisterne og SU-modtagerne ikke skulle opleve, at deres SU og deres pensioner ikke ville blive hævet de kommende år.

Derudover sikrede vi i Dansk Folkeparti, at de 4 mia. kr., som regeringen ellers havde lagt op til at der skulle spares i kommunerne, alligevel ikke skal spares, og det betyder, at der ikke bliver taget noget i forhold til kommunerne og den kernevelfærd, som de leverer.

Jeg indrømmer blankt på Dansk Folkepartis vegne, at det ikke er en rar øvelse at skulle finde de her mange penge, for selvfølgelig er det altid meget sjovere at give penge. Sådan vil det selvfølgelig altid være; der vil altid være nogle, som på den ene eller den anden måde vil blive ramt, men jeg mener nu engang, at det er vigtigt i den her situation, at alle holder for, fordi vi jo netop har den økonomiske krise og vi på en eller anden måde skal komme igennem den. Der er en regning, der skal betales, og man kan vælge at betale den nu, eller man kan vælge at skyde den længere ud i fremtiden. Men problemet er jo bare, at så bliver regningen større, og vil man så hellere betale regningen nu, hvor den er mindre, end den vil være om f.eks. 2 år, eller vil man vente til et tidspunkt, hvor regningen er større? Og i Dansk Folkeparti synes vi, at det bedste er at betale regningen, når den er lavest, for så skal vi også af med færrest mulige penge. Det er sund fornuft.

Det betyder jo så bl.a. – fordi den her regning skal betales – at der bliver taget penge fra SVU-ordningen, som bliver reduceret fra at gælde 80 uger til at gælde 40 uger, men det betyder ikke, at der ikke er mulighed for at tage f.eks. folkeskolefag via SVU, og det betyder heller ikke, at man ikke længere kan tage gymnasiefag på SVU-ordningen; det kan man fortsætte med.

Nu kommer det her eftersyn af folkeskolen, og det er jo rigtig, rigtig godt og udmærket, men jeg synes også, at vi skal fortsætte med at arbejde for, at fagligheden i folkeskolen er i top, for det duer ikke, at der er så mange, der kommer ud af folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Og når de så engang bliver 30-40 år og ikke har bestået dansk eller matematik i folkeskolen og så har et arbejde, er det rigtig, rigtig ærgerligt – synes jeg da i hvert fald – at der så skal bruges tid på, at de skal tage disse helt grundlæggende fag dansk og matematik på folkeskoleniveau.

Det skulle helst være sådan, at vi ikke slap nogen igennem folkeskolen, som ikke kunne læse, skrive og regne, så der må vi også gøre en indsats, for jeg synes da i hvert fald, det er bedre, at man går direkte ud af folkeskolen med den kompetence at kunne læse, skrive og regne, frem for at man senere i livet er nødt til at tage de her fag. Men når det er sagt, anerkender vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti, at der er nogle mennesker, som har behov for at tage f.eks. dansk og matematik på folkeskoleniveau og derved supplere deres uddannelse, så de har et bevis på, at de har taget de her folkeskolefag. Så det er udmærket.

Så kan jeg jo sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men det var der nok ikke nogen der var så meget i tvivl om.

Der er foreløbig et par korte bemærkninger. Først er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil gerne høre, om ordføreren for Dansk Folkeparti mener, at der i fremtiden i Danmark vil blive brug for færre eller flere ufaglærte danskere. Har vi som samfund brug for, at der er flere, der er ufaglærte? Eller har vi brug for, at der er færre, der er ufaglærte?

Så er det ordføreren.

Vi har brug for, at der er flere, der er faglærte i fremtiden.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Se, det var jo et klart svar. Tak for det. Så kan det jo undre, at man stemmer for det her forslag. For det her forslag rammer præcis de ufaglærte – de mennesker i Danmark, som har allermindst uddannelse. Deres muligheder for videreuddannelse bliver forringet betydeligt med det her forslag. Så hvis ordføreren så entydigt kan sige i dag på Folketingets talerstol på vegne af Dansk Folkeparti, at det, vi i fremtiden har brug for, er færre ufaglærte, kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man stemmer for det her forslag. Hvordan hænger det sammen?

Så hørte jeg ordføreren sige på talerstolen – det er jo nærmest en joke – at Dansk Folkeparti ville sikre social balance. Hvordan er der social balance i, at mulighederne for videreuddannelse for voksne mennesker, der enten ikke har gennemført folkeskolen eller har maks. en folkeskoleeksamen, bliver forringet så betydeligt, som de gør med det her forslag? Hvordan er der social balance i det? vil jeg spørge fru Marlene Harpsøe.

Så er det ordføreren.

Hvis det stod til Enhedslisten, ville man jo bare bruge og bruge og bruge penge i læssevis, i massevis, uden egentlig at tage hensyn til, at man ikke kan bruge penge, medmindre man sådan set har dem. Altså, det synes jeg bare at man fra Enhedslistens side skal erkende over for alle Folketingets partier, altså at man gerne vil forbruge en masse, men at man i øvrigt ikke har særlig stor lyst til at betale regningen.

Sådan hænger det jo ikke sammen. Altså, selvfølgelig skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at få flere faglærte, men vi står altså også i en økonomisk krise, hvor der er en regning for krisen, der skal betales. Det er en ting.

En anden ting er også – og det vil jeg gerne nævne igen – at det jo ikke er, fordi man ikke nu har mulighed for at tage folkeskolefag og gymnasiefag på SVU'en. Det vil man stadig væk have mulighed for.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Jeg har en bemærkning til Dansk Folkepartis ordfører, og det er, om man virkelig mener, at ledighedstruede, som netop er læse- og staveretarderede, skal leve på en SU for at gøre deres uddannelse færdig. For det er jo konsekvensen af det her. Hvis det ikke er sådan, at de skal leve på en SU, så vil det jo, som det er blevet fremført af hr. Karsten Hønge, være sådan, at det vil være arbejdsløshedsunderstøttelse, og hvad er der så opnået økonomisk med den her aftale? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Så er det ordføreren.

Til hr. Ole Vagn Christensen vil jeg først sige, at man ikke nødvendigvis er ledighedstruet, hvis man er ufaglært. Det er man jo ikke nødvendigvis. Det kan man være, det er der ikke nogen tvivl om. Det er da også min klare opfattelse, at hvis man som virksomhed kan vælge mellem en ufaglært og faglært, vil man helst vælge den faglærte, som netop har de kompetencer, som man måtte efterspørge.

Jeg forstod det sådan, at det handlede om, om man kunne overleve på en SU, altså ikke en SVU, men en SU, hvis man tog nogle gymnasiefag eller lignende. Det tror jeg faktisk godt at man kan, og det er der rigtig, rigtig mange unge mennesker over hele landet der gør hver dag. Hvis man er enlig mor, kan man også få forsørgertillæg. Man har mulighed for at arbejde ved siden af sine studier. Så det er der rigtig mange der allerede gør i dag, og jeg synes i hvert fald, at man skal passe på med at tale ned til de studerende, som i dag faktisk lever på en SU.

Så er det hr. Ole Vagn Christensen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg taler sandelig ikke ned til nogen. Jeg taler om dem, der er over 25 år, og som har nogle forpligtelser. Hvis vi tager det område, hvor jeg kommer fra, kan vi se, at der er en masse virksomheder, hvor de ansatte er ledighedstruede, fordi der foregår en udflytning af de arbejdspladser fra området. Vi har jo også hørt, hvordan situationen ser ud på Fyn for de voksne mennesker. Men jeg vil godt vende tilbage til, hvad konsekvensen er, i det øjeblik man altså ikke er i stand til at leve af en SU, dvs. tage en uddannelse på de her præmisser. Konsekvensen er den, at hvis ikke der er arbejde, får man en arbejdsløshedsunderstøttelse. Hvad har man så opnået ved hele den her øvelse? Jo, man har opnået, at man får en ledig mere, i stedet for at man får noget opkvalificering for den ledige, som så ville have mulighed for at kunne klare sig i fremtiden.

Så er det ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Ole Vagn Christensen, at det er forkert, hvis hr. Ole Vagn Christensen tror, at der ikke er studerende i Danmark, der er SU-modtagere, og som har forpligtelser hjemme. Der er da mange af dem, der har forpligtelser hjemme, der også har familie, der har børn, der har et hjem, hvor der skal betales husleje. Måske har de også et kæledyr, der skal til dyrlæge en gang imellem, og her er der også regninger, der skal betales. Der skal også betales licens og det ene og det andet. Altså, sådan er det jo også, når folk er på SU, og det er forkert at tro, at fordi man er over 25 år, har man nødvendigvis lige pludselig nogle helt andre forpligtelser end andre 25-årige, som modtager SU. Det virker sådan lidt absurd, og jeg synes måske også, vi er lidt uden for det, som lovforslaget egentlig handler om. Men jeg besvarer selvfølgelig gerne spørgsmålet.

Så er det hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Det var på grænsen til en syret oplevelse at høre, at Dansk Folkeparti kunne blande et begreb som social balance ind i omtalen af den her skråplan – det er da som at blande olie med vand. Kunne vi fra Dansk Folkeparti få et konkret svar på, hvad det er, man tilbyder de kortuddannede? Altså, nu har vi i hvert fald hørt Dansk Folkeparti erkende, at det, som samfundet får brug for fremover, er færre ufaglærte og flere med en uddannelse. Hvad vil man konkret gøre for de kortuddannede, som nu i stor stil afskediges fra virksomheder, der også i stor stil rejser ud af landet? Hvad vil man måske især gøre ved de kortuddannede, som bor i Udkantsdanmark, hvor der er færre arbejdspladser, og hvor uddannelsesniveauet generelt er lavt?

Se, det kan godt være, at man her i Folketinget er tilfreds med ord, men det er man altså ikke, hvis man er kortuddannet derude og bliver fyret og ikke umiddelbart kan se, hvor man kan komme hen med de kompetencer, man har. Så jeg vil bede ordføreren om at være forholdsvis konkret om, hvad Dansk Folkeparti tilbyder de mange, mange mennesker, som i dag bliver afskediget, og som ikke lige umiddelbart kan se et nyt job i horisonten.

Så er det ordføreren.

Det er, som om Socialistisk Folkeparti ikke forstår, hvad det er, det her handler om, for hvis vi ikke finder de her penge og sikrer, at regningen for den økonomiske krise bliver betalt, så er det jo græske tilstande, og så er det en økonomisk ruin for Danmark. Er det det alternativ, som Socialistisk Folkeparti gerne vil give det danske samfund og de danske borgere? For så kan jeg da godt love hr. Karsten Hønge og Socialistisk Folkeparti, at hvis man gerne vil derud, hvor man slet ikke ønsker at betale regningen, så vil det for alvor betyde, at fyresedlerne vil rasle ned over danskerne. Det kan ikke være det, som man i Socialistisk Folkeparti virkelig mener der er behov for. Altså, regningen skal betales uanset hvad. Hvor er den selverkendelse egentlig henne?

Så er det hr. Karsten Hønge for yderligere en kort bemærkning.

Så Dansk Folkeparti bekræfter, at man intet har at tilbyde de mange afskedigede med kort uddannelse, som især bor i Udkantsdanmark? Der er intet andet end ord om, at hvis vi ikke gør det her, vil det hele blive meget værre. Altså, der er overhovedet ikke nogen konkrete ting andet end en sørgmodig sang om, at det også er træls, at folkeskolen ikke har leveret det, som den skulle levere, ved at ikke alle elever får lært at læse og regne. Men det er jo det, hele pointen i voksen- og efteruddannelsessystemet skulle være, nemlig at man får lappet nogle af de huller, som mennesker kan have i deres kvalifikationer.

Så i stedet for bare at begræde, at der er nogle, der kommer igennem folkeskolen uden at have lært det, de skulle, følger man nu op på det ved ikke at ville sørge for, at de får mulighed for få repareret på det senere. Man kommer, forstod jeg, med nogle luftige løfter i en helt anden debat om, at SU-modtagere skal til at modtage forsørgerbidrag til kæledyr, eller hvad det var, ordføreren var inde på. Men hvad med de her kortuddannede, ufaglærte, som – bortset lige fra SU-modtagerne – skal videre i deres liv?

Så er det ordføreren.

Nogle gange kan man undre sig over den debat, der foregår, men, altså, hvis hr. Karsten Hønge tror, at jeg vil indføre forsørgerbidrag, eller hvad det hed, til kæledyr, vil jeg sige, at det ikke er Dansk Folkepartis holdning. Men det kan være, at det er Socialistisk Folkepartis holdning, for de vil jo gerne indføre mangt og meget for alle mennesker i Danmark uden egentlig at have en finansiering for det. F.eks. har S og SF jo fremlagt en økonomisk plan – det hedder økonomisk plan, »En Fair Løsning« – som er underfinansieret med mellem 11 mia. og 29 mia. kr. Det er der altså ikke ret meget økonomi i, i hvert fald ikke ret meget økonomisk ansvarlighed i.

I forhold til personer, som er kortuddannede, og som er i beskæftigelse, vil jeg bare gerne rette en misforståelse. Altså, der er stadig væk mulighed for at kunne tage fag på folkeskoleniveau og på gymnasieniveau med en SVU.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

I sin redegørelse for forslaget var ordføreren inde på, at Dansk Folkeparti gik til de her forhandlinger med det mål at sikre, at folkepensionisterne, som regeringen, Venstre og Konservative, jo ellers havde udset sig som nogle af dem, der skulle betale for rødvinsreformen, ikke blev ramt. Mit spørgsmål er sådan set ikke så kompliceret: Hvordan synes ordføreren det lykkedes at holde folkepensionisterne fri med den pakke, som man blev enige om?

Så er det ordføreren.

Nu har folkepensionister jo sådan set ikke – i hvert fald ikke efter reglerne – mulighed for at komme på SVU-ordningen, så jeg ved ikke lige, hvad det har med det her lovforslag at gøre, men jeg svarer gerne på spørgsmålet: Ja, vi gik til forhandlingerne med, at der skulle skabes noget mere social balance i forhold til det forslag, den plan, som regeringen havde lagt frem. Der havde man bl.a. lagt en plan frem, som betød, at man skulle spare 4 mia. kr. i kommunerne, bl.a. i den kommune, hvor hr. Nick Hækkerup kommer fra, nemlig i Hillerød Kommune – der skulle også findes nogle penge, det skulle ske over det hele – og at man ville fastfryse overførselsindkomsterne i 2 år.

Så kan man spørge sig selv: Har man lyst til det? Altså, i Dansk Folkeparti havde vi ikke lyst til, at lige netop de her to ting skulle ske, og derfor gik vi til forhandlingerne for at sikre, at de forslag simpelt hen blev trukket tilbage. Og så fandt vi pengene andre steder, men jeg kan så høre på hr. Nick Hækkerup, at han meget gerne så, at folkepensionisterne fik fastfrosset deres folkepensioner.

Så er det hr. Nick Hækkerup for yderligere en kort bemærkning.

Næh, når jeg formulerede spørgsmålet, sådan som jeg gjorde, er det, fordi jeg bliver nødt til at gøre ordføreren opmærksom på, at det så ikke lykkedes for Dansk Folkeparti. Med den nulregulering af pensionsfradraget, som sker i 2011, 2012 og 2013, vil hver eneste folkepensionist i Danmark skulle betale 970 kr. i merskat – og det er dem, som kun har folkepensionen og ATP'en ekstra til rådighed, som altså med de 1.000 kr. mere om året kommer til at bløde mest for de gigantiske skattereformer, som fru Marlene Harpsøe og resten af Dansk Folkeparti har uddelt til de allerallermest velstillede i kongeriget.

Så er det ordføreren.

Hvad en skatteomlægning lige har med det her lovforslag – L 223, om at reducere støtteperioden for SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse – at gøre, ved jeg ikke. Altså, det har ikke så meget med en skatteomlægning at gøre.

Men når det så er sagt, vil jeg da gerne komme tilbage til det, som det faktisk handler om, nemlig SVU-ordningen. Her er det rigtigt at vi tager nogle millioner kroner fra SVU-ordningen – vi halverer perioden fra 80 til 40 uger – og det gør vi, fordi der er en regning, der skal betales efter en økonomisk krise. Så kan man stille sig selv det spørgsmål: Har vi lyst til at lade rudekuverterne ligge og vente, indtil der på et eller andet tidspunkt kommer en pantefoged, som vil sætte os alle sammen fra hus og hjem, eller vil man betale regningen nu og her?

I Dansk Folkeparti fører vi en økonomisk ansvarlig politik, og derfor siger vi: Vi vil betale regningen nu.

Så er der en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg kunne forstå på Dansk Folkepartis ordfører, at der nu virkelig var fundet social balance. Derfor er jeg lidt nysgerrig efter at høre, hvad Dansk Folkepartis ordfører egentlig vil sige til de 500 voksne, der bliver ramt af nedskæringen fra 80 til 40 uger. Der er 500 voksne, som ikke kan benytte muligheden for at gennemføre en voksenefteruddannelse, som man kunne, indtil Dansk Folkeparti var med til at lægge stemmer til den her nedskæring.

Hvad er det helt konkret, ordføreren vil sige til de her 500 mennesker, som åbenbart skulle være så socialt afbalanceret, på trods af at det er de kortest uddannede voksne, der ikke længere kan gennemføre den uddannelse, som de kunne før?

Så er det ordføreren.

Jamen altså, jeg kan jo gang på gang konstatere, at det sådan set er ligegyldigt, hvad Dansk Folkeparti kommer med af forslag, for det er aldrig godt nok for Socialdemokraterne. Så kan man sige, at det jo er udtryk for politisk uenighed, og sådan er det. Man er et venstrefløjsparti, der fører oppositionspolitik, det er jo klart.

Hvad angår fru Christine Antorinis spørgsmål om, hvad jeg vil sige til de her 500 voksne, så vil jeg sige til dem, at der stadig er mulighed for, at de kan tage folkeskolefag og gymnasiefag på SVU-ordningen. Men når det så er sagt, synes jeg også, at vi, når vi tager det her eftersyn af folkeskolen, skal smøge ærmerne op herinde i Folketinget og sætte et meget højt ambitionsniveau og gøre alt for at sikre, at ingen går ud af folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Jeg synes, det må være forfærdeligt at gå i mange år uden at have bestået matematik i folkeskolen, og jeg synes, det er rigtig, rigtig ærgerligt, at det er sådan.

Så er der en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Det var jo et interessant svar, som Dansk Folkepartis ordfører ville give til de 500 voksne, der rammes af nedskæringen. Svaret var: I kan da bare læse lidt videre på SU, for det kan jo ikke være SVU, for de har jo brugt de 40 uger, som der er. I forhold til SU virker det, som om Dansk Folkepartis ordfører ikke er klar over, at de jo blot får en tredjedel af, hvad man får på SVU, som jo i øvrigt er væsentlig mindre end den løn, de får. Det er altså voksne, der selv beslutter sig til at gå ned i løn ved at gå på uddannelse på SVU, og hvis de får SU, så får de langt mindre. Er man på SU, skal man læse på et fuldtidsstudium, det vil sige, at man skal have mindst 23 timer om ugen, for at man kan læse med SU; det er jo det, vi taler om. Det er voksne mennesker, der beslutter sig til at tage en egentlig omskoling til en anden uddannelse.

Kan Dansk Folkepartis ordfører bekræfte, at man netop ikke kan bruge SU til små enkeltfagskurser? Der skal minimum være 23 timer, for at man kan få SU.

Så er det ordføreren.

Jeg kan da klart bekræfte, at der skal være minimum 23 timers f.eks. gymnasiefag om ugen, for at man kan få SU. Det kan jeg da bekræfte. Det står jo blankt i reglerne. Men jeg kunne godt tænke mig at få lidt mere realitetssans ind her i Folketinget, for det ser gang på gang bare ud, som om man ikke rigtig kender til alternativerne hos Socialdemokratiet. Alternativet til det her er bare, at Danmark ikke overlever den økonomiske krise, og hvad vil man så helst: Vil man gerne have, at Danmark overlever den økonomiske krise, og at regningen bliver betalt, eller vil man skubbe regningen frem foran sig?

S og SF har jo fremlagt den her økonomiske plan, som så er underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr., så der er der i hvert fald ikke særlig meget økonomisk ansvarlighed i forhold til det. Hvis man tager den aftale, som Dansk Folkeparti har indgået med regeringen om genopretning af dansk økonomi, så er den finansieret krone for krone, og det er Socialistisk Folkepartis og Socialdemokraternes forslag jo bare ikke. Der mangler mellem 11 og 29 mia. kr. i det forslag. Hvor vil man skaffe dem fra?

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Siden Dansk Folkeparti blev stiftet, har man giver meget udtryk for de synspunkter, at man var den lille mands parti og repræsenterede de svageste i samfundet. De folk, der er på arbejdsmarkedet, oplever en gang imellem, at en virksomhed er truet af lukning eller bliver lukket, og derfor vil jeg gerne spørge, hvordan Dansk Folkeparti har regnet sig frem til, at det er det klogeste i verden, efter man selv har været med til at skabe en krise og givet ufinansierede skattelettelser, at det så lige er dem, der har fået mindst uddannelse, der skal straffes og betale den største regning for at kunne holde fast i arbejdsmarkedet og ikke blive udstødt og ende helt uden kontanthjælp, for det er jo det, der sker i forhold til det andet forslag på dagpengeområdet.

Hvorfor er det lige, at de mennesker, der ikke har trukket ret meget på uddannelseskontoen, hvis de bliver ramt af en krise på arbejdsmarkedet, ikke kan få chancen for den uddannelse, der gør, at de kan holde fast i arbejdsmarkedet?

Så er det ordføreren.

Man kan jo stadig væk tage fag på SVU-ordningen. Vi afskaffer den ikke. Det må hr. Bjarne Laustsen jo også bare erkende. Så er hr. Bjarne Laustsen inde på, hvorfor man tager fra de kortuddannede, og om det er de klogeste. Jeg har svært ved at svare på, hvem der er de klogeste her i landet, men jeg synes i hvert fald, at hvis man er så kortuddannet, at man har behov for at tage f.eks. dansk og matematik på folkeskoleniveau, skal man selvfølgelig tilbydes den mulighed, men jeg synes også bare, at det er brandærgerligt, at de er gået ud af folkeskolen uden at kunne det, altså uden at kunne bestå de her fag. Det synes jeg. Der vil vi i hvert fald gerne i Dansk Folkeparti smøge ærmerne op og sikre, at fagligheden er i orden i folkeskolen, så der ikke er nogen, der kommer ud af folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Kan Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe, ikke lige forklare mig, om det her forslag er fremadrettet, eller om det er bagudrettet. Man taler om folkeskolen – og det er jo fint nok – men hvordan hjælper det de folk, der bliver ramt af arbejdsløshed, der er ved at ryge ud af arbejdsmarkedet, fordi de måske er kommet ud at tjene efter 6. eller 7. klasse og ikke har været i skole siden? Hvordan kan det så være, at man kan finde på som den lille mands parti at skære ned over for de svageste, dem, der er tættest på afgrundens rand, i forhold til at man også vil tage dagpengene fra dem? Hvordan kan det være, at man har analyseret sig frem til, at det er det klogeste?

Hvis det er det, man uddanner folk i i dag, så er de uddannelser måske ikke særlig meget værd, men heldigvis er der rigtig mange eksperter, der siger, at det klogeste, man kan gøre for at øge ligheden og sikre, at folk ikke bliver stødt ud, er at give folk uddannelse, så de kan holde sig fast på arbejdsmarkedet. Hvordan kan det være, at Dansk Folkeparti er kommet frem til den modsatte konklusion?

Så er det ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokratiet har meget imod, at vi i Dansk Folkeparti også gerne vil se fremad. Selvfølgelig vil vi også gerne se tilbage, forstået på den måde, at når der er nogle, der er gået ud af folkeskolen, og som ikke har bestået dansk og matematik i folkeskolen som et eksempel, skal de selvfølgelig have mulighed for at gøre det senere.

Men når det så er sagt, vil jeg bare gerne sige, at det også ville klæde Socialdemokratiet at se fremad. Det gør vi i Dansk Folkeparti, og vi synes bare ikke, at man, hverken som barn eller voksen, kan være tjent med at gå ud af folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det skulle vi da helst lære dem forinden, sådan at de kan bruge det igennem hele livet og ikke skal vente, til de er 40 år, med at bestå dansk og matematik, så de kan læse, skrive og regne. Det skulle de gerne gøre meget tidligere, det er i hvert fald den ambition, vi har i Dansk Folkeparti, og det kunne klæde Socialdemokraterne at have den samme.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Dette lovforslag er jo lille af omfang – det drejer sig om 40 mio. kr. – men til gengæld er det meget urimeligt i sine virkninger. Denne ordning med SVU, hvor en lønmodtager og en arbejdsgiver bliver enige om videreuddannelse, har været en succes. Det forekommer mig, at netop fordi den har været en succes, skal den nu begrænses, og det er jo en mærkelig omvendt måde at tænke på.

Da jeg hørte fru Marlene Harpsøe, forekom det mig, at det nærmest blev fremstillet sådan, at dette forslag var noget, hvormed man betalte en stor regning. Men det er det jo ikke, af 24 mia. kr. er det her en sjettedel af 1 pct., så vidt jeg kunne regne det ud, og det er jo altså ikke det, der redder vores økonomi. Man lukker nogle muligheder for nogle mennesker, som har stået bagest i uddannelseskøen, med det her forslag. Det har kun negative virkninger, og det er Det Radikale Venstre absolut imod.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg må sige, at det svar, der kom i dag fra undervisningsministeren, hvor ministeren blev spurgt om tre konkrete eksempler på personer, var meget mærkeligt. Der var en, der ville uddanne sig til socialrådgiver, en som pædagogisk assistent og en som fængselsfunktionær. Der bliver spurgt om, hvad man skal gøre i sådan nogle situationer, når nu muligheden for SVU forringes så markant, som det gøres med det her forslag. Tænk, at svaret er, at man da bare kan søge job i stedet for. Tænk, at vores undervisningsminister kan finde på at komme med sådan et svar. Jeg synes, at det er helt vildt.

Jeg vil sige om det her forslag, at det næsten virker, som om regeringen og Dansk Folkeparti, da de sad og forhandlede det, de kalder genopretningsplanen eller -pakken, ligefrem gjorde sig umage med at finde frem til et forslag, der går allerhårdest ud over de danskere, der ikke har nogen uddannelse. Der er ikke nogen tvivl om, at dagpengeforringelserne kommer til at få store konsekvenser, alvorlige konsekvenser for de mennesker, der er uden uddannelse, de er langt mere truet af arbejdsløshed end så mange andre. Med det her forslag forringer man altså også de ufaglærtes mulighed for at komme ud af den situation med truende ledighed, nemlig gennem uddannelse. Som sagt, synes jeg, at det virker, som om man har været helt systematiske med at tænke over forslag, der specifikt rammer mennesker i det danske samfund uden uddannelse.

Jeg synes, at det er vigtigt at slå helt fast, at det forslag her får konsekvenser for den enkelte. Det er selvfølgelig klart, når de siger, at nu kan man få 40 ugers uddannelse frem for 80, så får det selvfølgelig store konsekvenser for det enkelte menneske, der får forringet mulighederne, men det får jo også store konsekvenser for vores alle sammens fælles målsætning om at hæve uddannelsesniveauet.

Det her med, at færre vil komme i uddannelse, og at uddannelsesforløbene bliver kortere, skriver regeringen oven i købet helt ligeud i bemærkningerne til forslaget. Man skriver, at man regner med, at forslaget vil medføre en begrænsning i virksomhedernes tilskyndelse til at lade deres ansatte deltage i efter- og videreuddannelse. Så kan man selvfølgelig sige, at hvis man skulle rose noget som helst ved det her forslag, er det måske den ærlighed, der i det mindste ligger i den sætning, for de er faktisk ærlige fra regeringens side. Man er ærlig, når man siger, at det her forslag betyder, at færre ufaglærte vil komme i uddannelse. Omvendt vil jeg sige, at det jo også viser, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti går ind i det her med fuldstændig åbne øjne. Man er helt med på, man er fuldstændig klar over, at det betyder, at ufaglærte danskeres muligheder for videre uddannelse bliver betydeligt forringet.

Nu har Lindøværftet været nævnt et par gange i dag. Jeg vil gerne komme med et eksempel derfra, som LO nævner i deres høringssvar, nemlig at Lindø er en af de arbejdspladser, hvor der er blevet indgået en lang række SVU-aftaler om uddannelsesorlov på 80 uger. Formålet har jo været at give folk mulighed for at tage en hf-eksamen, en hf-eksamen, som f.eks. kan betyde, at man kan komme videre til læreruddannelsen, til pædagoguddannelsen, eller man kan uddanne sig til socialrådgiver. Det er alt sammen nogle områder, som vi i meget høj grad ønsker at folk rent faktisk søger ind på. Vi har i fremtiden brug for lærere, socialrådgivere og pædagoger. På Lindø har man altså sagt, at det er langt bedre, at vi giver folk SVU i 80 uger, går med til sådan en ordning, end at de bare bliver fyret, og at vi omskoler dem, så de får mulighed for et brancheskift.

Alle inklusive regeringen siger jo igen og igen, at det, det danske samfund har behov for, er uddannelse. Altså, vi siger: Det, det danske samfund har behov for, er lige præcis det, man gør på Lindø. Fru Ulla Tørnæs sagde tidligere i dag, da der var anden behandling af L 222 om halvering af dagpengeperioden, at vi kommer til at mangle hjerner. Vi kommer til at mangle hjerner, og hvis fru Ulla Tørnæs med det mener, at vi har behov for at hæve uddannelsesniveauet i Danmark, og det går jeg ud fra at hun gør, så er det meget mærkeligt og svært at forstå, at man kommer med det her forslag. Det her forslag står i fuldstændig modsætning til den udtalelse, fru Ulla Tørnæs kom med tidligere i dag.

Så vil jeg slutte af med at sige, at under førstebehandlingen brugte undervisningsministeren meget tid på at fortælle, at de her mennesker jo bare kunne tage sig en uddannelse på almindelig SU, når nu halvdelen af deres mulighed for SVU blev taget fra dem. Det var et tema, der fyldte meget for ministeren, det her med at de jo bare kunne gå på SU. Da jeg så spurgte undervisningsministeren, om ministeren kunne redegøre for, hvorfor vi rent faktisk har en SVU-ordning, kom der et forholdsvis vagt svar, og det kan godt forstå. Årsagen til, at vi ikke bare nøjes med en SU, men rent faktisk har en SVU-ordning, er jo, at vi godt alle sammen ved, at det ikke er realistisk, at voksne mennesker, der har børn, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, der har etableret sig, bare sådan lige går på SU. Vi ved alle sammen godt, at konsekvensen af det bliver, at færre voksne uden uddannelse uddanner sig, hvis man forringer SVU'en. Det er jo derfor, vi har SVU'en.

Jeg må sige, at jeg synes, at det er meget lidt fremsynet. Jeg synes, at det næsten er komisk at høre fru Marlene Harpsøe fortælle om, hvordan det her er fremtidssikring. Altså, hvis der er noget, der er fremtidssikring, ville det da være at lade de ufaglærte få rigtig, rigtig gode muligheder for uddannelse. Det er de muligheder, man forringer med det her forslag. Det har intet med fremtidssikring at gøre. Social balance blev der også sagt; det er en joke. Der er ingen social balance i at lade de mennesker, som har kortest uddannelse overhovedet, få forringet deres muligheder så markant, som man gør med det her forslag. Det er det, man kunne kalde det modsatte af social balance og det modsatte af at fremtidssikre samfundet.

Afslutningsvis kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens svar på, hvorfor vi har SVU'en og ikke bare nøjes med SU.

Så er det undervisningsministeren.

Tak for det.

Der var en række konkrete spørgsmål, og jeg vil starte med Enhedslistens ordfører, som henviste til, at jeg gav et vagt svar under førstebehandlingen om, hvad årsagen er til, at vi har SVU, statens voksenuddannelsesstøtte, og ikke kun et SU-niveau, men altså et forhøjet niveau for voksne over 25 år. Og der må man jo sige, at det er en tradition. Det er noget, vi har haft i årevis. Jeg tror, at det er 20 år, vi har haft den her ordning – ret præcis. Men ligesom ved første behandling får man mig altså fortsat heller ikke til her ved andenbehandlingen at redegøre for den dybere intelligens, der ligger bag, at Folketinget præcis har valgt, hvor gammel en person skal være for at komme op på det ekstra støtteniveau.

Jeg anerkender, at det har en betydning for voksne mennesker at få et højere niveau, men jeg mener, at det med fordel kunne have været knyttet op på, om man er forsørger, som vi i VK-regeringen jo lagde op til og også lykkedes med at få gennemført i forhold til SU-området. Hvis man er enlig forsørger eller har funktionsnedsættelse, får man dobbelt SU, og det synes jeg på mange måder giver mere mening, end at det bare er en bestemt alder. Altså, jeg har problematiseret det, men jeg agter sådan set ikke at ændre reglerne, for jeg kan forstå, at en stor del af Folketinget er meget, meget begejstret for, at det er en bestemt alder, der definerer, hvornår man har brug for et forhøjet forsørgelsesniveau, og fred være med det.

Men man kan godt undre sig en anelse over, at en person på 24 år, der gerne vil gå i gang med en uddannelse, sådan som reglerne er i dag – altså inden vi ændrer det med flertal i Folketinget – faktisk vil være i en situation, hvor han eller hun jo forsørges dårligere i 40 uger, altså et helt skoleår, fordi han eller hun er 1 år yngre end vedkommende, der startede med SVU.

Altså, jeg vil bare sige, at der ikke er en højere logik eller en højere sådan helt objektiv vurdering bag, at Folketinget er landet på en række dele inden for lovgivningen om, hvornår man har det ene eller det andet forsørgelsesniveau. Det er ikke den højere videnskab. Det er jo sådan, at man på et tidspunkt har truffet nogle beslutninger, og jeg vil gerne fastholde, at jeg egentlig mener, at det var vedkommendes private situation, der måske havde været mere egnet som definition for det. Det er det så ikke for SVU.

Så spørger fru Christine Antorini til SVU-satserne, og jeg kan sige, at det lovforslag, vi behandler i dag, og som vi skal forholde os til ved lovbehandlingen i dag, ikke indeholder, at SVU-satserne reduceres. Det indeholder, at man reducerer den periode, hvor man kan få SVU, fra 80 til 40 uger. Ændrede SVU-satser fremgår ikke af genopretningsplanen, men jeg vil ikke forholde mig yderligere til at stille garantier eller andet, for jeg kan forstå, at ikke engang Socialdemokraterne længere er parate til at stille nogen former for garanti om helt centrale spørgsmål i den økonomiske politik, f.eks. om man vil opretholde efterlønnen eller man ikke vil. Man vil ikke engang, som det fremgår af Børsen i dag, hvor hr. Nick Hækkerup er citeret, fortælle, hvordan man vil lukke det hul, man har i sin økonomiske plan.

Så jeg mener egentlig heller ikke, at regeringen er forpligtet til at spå om fremtiden med hensyn til ændringer af lovgivningen i øvrigt. Jeg forholder mig til, at det lovforslag, vi konkret behandler nu, reducerer den tid, hvori man kan få SVU.

Så blev der spurgt til mit svar på spørgsmål nr. 19, og ved nærmere eftertanke vil jeg sige, at jeg jo bare kunne have gjort det mindre grundigt, for det er åbenbart et problem, at man er rimelig grundig i sine besvarelser. Jeg vil dog alligevel fastholde hovedsynspunktet – selvfølgelig, for det er jo mit svar. Hovedsynspunktet i svaret er, at hvis man er på vej og man har, som den ene har, en hg-uddannelse bag sig og gerne vil videre med en hf, kan det jo godt undre en anelse, hvorfor man føler det nødvendigt at gå på åbent værksted i VUC, inden man kommer dertil. Det er altså ikke nødvendigvis en person, som har meget svage kvalifikationer bag sig.

Men det afgørende for hele genopretningsplanen – det lagde jeg ikke skjul på ved førstebehandlingen, det vil jeg ikke gøre ved andenbehandlingen, og hvis man ønsker mit fremmøde på stolen ved tredje behandling, vil jeg heller ikke gøre det der – er, at forslaget ikke ville være fremkommet, hvis ikke det var, fordi dansk økonomi er i en situation, hvor mange bække små tilvejebringer de 24 mia. kr., som regeringen i modsætning til dem, der sidder ved ordførerbordet nu, meget gerne vil tage ansvaret for at tilvejebringe, fordi vi faktisk har en stor omsorg for de kortuddannede.

De fire, som sidder omkring ordførerbordet nu, plus den øvrige del af oppositionen bør måske gøre sig nogle overvejelser om, hvad der sker, hvis dansk økonomi bliver presset og klemt på en måde, som vi oplevede f.eks. i 2008, og på en måde, som ligger til grund for den økonomiske krise verden over, hvor der mangler kapital på verdensmarkederne. Hvad sker der, hvis vi er nødt til at sætte renten op for at beskytte dansk økonomi? Hvad sker der så egentlig for de kortuddannede, som er målgruppe for SVU? Ja, så mister de arbejdspladserne.

Det er jo det, der er sket under den økonomiske krise, og det er også det, der vil ske, hvis S og SF kommer igennem med deres »En Fair Løsning«, for de mener jo, at man skal tilvejebringe ressourcer i det danske samfund, ved at vi alle sammen skal arbejde 1 uge mere om året. Det vil jo kun blive de timelønnede, der vil blive ramt af det, for de andre har man ikke justits over, og det vil også kun være de områder, der er overenskomstdækkede, fordi de selvstændige bl.a. ikke vil være omfattet.

Så alt imens S og SF ønsker at lade hånt om den økonomi, der er så afgørende for, at de kortuddannede har en arbejdsplads, et job og mulighed for at forsørge deres familie; alt imens man faktisk er parat til at lade de kortuddannede – for det bliver først og fremmest de kortuddannede – arbejde 1 uge mere om året; og alt imens man ikke vil redegøre for, hvordan de kortuddannede i øvrigt skal bidrage med hensyn til forringelser af efterlønnen, så sidder man her i Folketingssalen og hykler, at det er et kæmpe problem, at man reducerer SVU-ordningen fra 80 til 40 uger.

Der er foreløbig fire korte bemærkninger, og det er først fra fru Christine Antorini.

Jeg takker for den ihærdige anstrengelse, formanden gjorde sig, for at få det til at virke.

Jeg stillede jo et meget klart spørgsmål til undervisningsministeren, om det rygte, der cirkulerer i omverdenen, kunne være rigtigt. Ikke nok med, at regeringen vil halvere det antal uger, man kan læse på SVU, fra 80 uger til 40 uger, og at der kommer øget brugerbetaling, når man ønsker at tage voksenefteruddannelse, det ligger der jo i fremtidige lovforslag, for vi har jo fået den samlede nedskæringspakke fra regeringen, der er åbenbart også et forslag, som man har hørt om, og som ikke fremgår af den nedskæringspakke, som regeringen har lavet, om, at man oven i købet vil skære i selve SVU-ydelsen. Det vil sige, at hvis ministeren ikke vil svare på det nu, må vi gå ud fra, at det så ligger i pipelinen som en nedskæring, når regeringen fremsætter sit finanslovforslag. Er det sådan, det skal forstås? Derfor spørger jeg en gang til: Er der planer om, at regeringen oven i alle de andre nedskæringer vil skære i selve ydelsens størrelse, som er på dagpengeniveau?

Så er det undervisningsministeren.

Jamen jeg er overhovedet ikke uvant med, at oppositionen spekulerer i, hvad regeringen måtte agte at gøre, og det er helt i orden. Det er vi meget glade for i regeringen, for det er sådan set helt i orden, at man interesserer sig for, hvilken politik regeringen fører. For den er jo gennemsigtig. Det er en, man kan forholde sig til. Vi lægger jo tingene frem, sådan som vi har diskuteret dem.

Men jeg kan sige, at jeg ingen garanti giver om noget som helst på noget tidspunkt fra den her talerstol. Den, der først af alle har mindet mig om, at det er en rigtig dårlig idé, er den tidligere socialdemokratiske formand, hr. Poul Nyrup Rasmussen, som jo udstedte en garanti om efterlønnen, som viste sig ikke at holde. Nu kan jeg så sige, at jeg har fået genopfrisket hukommelsen, ved at den nuværende formand, fru Helle Thorning-Schmidt, ej heller vil stille nogen garantier, men kun vil stille en form for garanti, og det er, at den plan, man har lagt frem, ikke holder.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Det er jo rigtigt, at det er klogt ikke at give garantier om alt muligt. Det er heller ikke det, vi beder om.

Vi diskuterer her et lovforslag, der handler om, at regeringen og Dansk Folkeparti skærer i den tid, man kan læse på SVU. Så cirkulerer der et rygte om, at man ydermere faktisk vil skære i selve ydelsens størrelse. Det har direkte betydning for konsekvensen og virkningen af det her lovforslag, hvis det også er en del af det. Ministeren fremhævede selv, at regeringen og Dansk Folkeparti lægger kortene på bordet. Man kan se det i genopretningsplanen, som det hedder. Der står ikke noget om det her, og når vi diskuterer de øvrige nedskæringer, der er på SVU'en, må det være så nemt for ministeren at sige: Nej, vi vil ikke skære i SVU'en.

Så jeg spørger en gang til: Er det korrekt forstået, at det, der ligger i kortene, er, at man også vil skære på ydelsen ud over antallet af uger?

Så er det ministeren.

Jamen altså, jeg behøver slet ikke at forholde mig til rygter eller gisninger eller vurderinger af, hvad der er regeringens politik, for vi fremlægger den jo åbent og ærligt. I modsætning til visse andre siger vi: Vi mangler 24 mia. kr. over de næste 3 år i dansk økonomi, og så lægger vi en plan frem, der viser, hvordan vi finder de 24 mia. kr. Så spørger Socialdemokraternes ordfører, om vi så agter at gøre yderligere, hvortil jeg kan sige: Genopretningsplanen er den, vi forhandler i dag. Det er den, jeg svarer på spørgsmål om, og jeg vil aldrig nogen sinde udstede nogen garantier, belært af den tidligere formand for Socialdemokraterne, som udstedte en garanti, som han på ingen måder kunne leve op til; tværtimod brød han den, så snart man fik statsministerposten på plads igen.

Så må jeg også sige, at jeg synes, det er lidt flot, jeg synes, det er utrolig flot, at Socialdemokraterne i dag afkræver snart den ene snart den anden minister svar på vores planer om den ene bagatel og den anden bagatel og størrelsesordenen – ja, jeg siger bagatel – sammenlignet med, at S og SF har fremlagt en plan, hvor man ikke kan redegøre for mange milliarder kroner i dansk økonomi. Jeg synes faktisk, det er en anelse pinligt.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Da jeg genså undervisningsministeren efter pinse, havde jeg sådan set håbet, at hun var rejst væk i en hel uge – det er der så mange ministre, der gør. Grunden til, at jeg siger det, er, at jeg forstår, at det udelukkende er undervisningsministerens idé, at der skulle skæres på det her område. Det kom meget bag på mig, for jeg havde ikke hørt noget om, at det skulle ske før pinse. Det er det der med kontraktpolitikken: Det, vi siger før et valg, holder vi også, og så kan vælgerne tage stilling til det.

Det mener jeg ikke at der blev sagt noget om på det her område. Jeg mener også, at det er aldeles uklogt at skære i det område, for det er jo sådan, at selv om det er folk, der er beskæftiget, så er det her er jo blevet brugt – og det tror jeg at undervisningsministeren også bliver nødt til at erkende – til at hjælpe rigtig mange mennesker, i forbindelse med at en virksomhed var ved at lukke ned eller flytte. Man har fået SVU, samtidig med at man har lavet en fratrædelsesordning, så man reelt undgik at blive fyret, og så fik man uddannelse, så man kunne komme videre i et andet job.

Vil undervisningsministeren ikke godt erkende, at det var sådan, det blev skruet sammen, og at det er sådan, det er i dag? Hvis man skærer det ned, halverer det, hvilke konsekvenser får det så for dem, der er yderst på arbejdsmarkedet?

Så er det undervisningsministeren.

Hvis ikke det var for den økonomiske situation, havde vi slet ikke fremsat det lovforslag, og jeg noterede mig, at hr. Niels Helveg Petersen pegede på, at det slet ikke er nødvendigt, fordi det er så få penge, det tilvejebringer. Men det er jo situationen, når man skal tilvejebringe rigtig mange penge over 3 år, at så er det en god idé at komme rundt i mange hjørner, for ellers belaster man så særlig hårdt dér, hvor man finder penge. Derfor er den del her også med.

Det er jo ikke mit første valg at skære i uddannelse, men det er så stor en del af statens budget. Når vi giver regionerne flere penge, for at de kan lave et endnu bedre sygehusvæsen, friholder kommunerne for beskæringer overhovedet, og friholder forsvaret, fordi vi har et bredt forlig, så er der en meget stor del tilbage, som er undervisningsudgifterne på statens budget, og derfor bidrager jeg.

Men jeg vil gerne sige, at jeg stadig væk synes, det er lidt hyklerisk at spørge om, hvad det her betyder for de kortuddannede, når S og SF vil skære i de kortuddannedes ferier. Altså, man skal arbejde 1 uge mere om året, og det er de timelønnede, der skal omfattes af det, for vi andre vil ikke blive omfattet af det. Og nu truer man så i øvrigt også de kortuddannede med efterlønsforringelser, hvis man ikke får det, som man vil have det.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

På fødevareområdet er det sådan – og det ved jeg at undervisningsministeren også kender noget til – at man udsætter tingene for en cocktaileffekt. Det er, når f.eks. pesticider arbejder sammen med andre – det giver et godt billede af det.

Jeg vil spørge, om det her forslag har været udsat for sådan en cocktaileffekt, hvor man har kigget på både brugerbetaling, nedsættelser, nedskæringer osv. Det, som det ender op med, er, om det er klogt at gøre det i en situation, hvor vi kommer til at mangle hænder. Det erkender alle parter at vi kommer til. Er det så også klogt at straffe dem, der har fået mindst uddannelse, i et samfund, hvor vi gerne skulle have alle til at bidrage og holde sig fast på arbejdsmarkedet i længst mulig tid? Er det så klogt?

Så vil jeg gerne sige, at jeg tror, at det der med efterlønsgaranti spiller undervisningsministeren et puds. Poul Nyrup Rasmussen lovede en efterlønsgaranti. Har vi ikke det? Er det ikke sådan, at alle danskere, hvis de er medlem af en a-kasse og opfylder betingelserne, får et efterlønsgarantibevis? Ja, og hvis ikke vi havde givet garanti, var det lykkedes Venstre at få afskaffet efterlønnen. Så alle de garantier, vi har givet for efterlønnen, er fastholdt til punkt og prikke.

Så er det ministeren.

Det er jo fuldstændig fantastisk at høre, at hvis ikke Socialdemokraterne gjorde, som de gjorde med efterlønnen tilbage under Nyrupregeringen, så havde Venstre afskaffet den. Altså, det er jo helt fantastisk, fordi det jo så ville betyde, at Venstre skulle have iværksat et statskup, og der er vi dog ikke kommet til. Selv om vi syntes, at det var alvorligt under den tidligere regering, og at der var behov for forandring, så valgte vi dog at søge at få flertal på demokratisk vis, og det er jo så sket ved de efterfølgende tre valg, og det er egentlig vældig godt.

Det er det, der betyder, at selv om jeg ikke er vild og begejstret over at skære 40 uger af den SVU-periode, man kan få, og selv om det rammer 500 personer om året, som dermed vil få en mere begrænset adgang til højere forsørgelse, så er det dog immer væk en hel del bedre end det, SF og S har i sprøjten, for det, der vil ske, hvis man ikke har styr på dansk økonomi, er altså, at vi mister arbejdspladser. Hvis renten stiger, ryger der arbejdspladser – det ved man altså, det er et faktum.

Hvem er det så, der mister arbejdet? Ja, det er de kortuddannede. Det er dem, der er mest udsatte. Og der vil jeg sige, at hvis valget står mellem at reducere SVU'en eller at reducere beskæftigelsen i det danske samfund, så er mit svar klart: Jeg mener, det er rigtig godt, at folk har mulighed for at forsørge sig selv og deres familie.

Så er der en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det er muligt, at ydelsernes niveau er en bagatel for ministeren, men for de mange mennesker, som faktisk er afhængige af de her ydelser, er niveauet bestemt ikke en bagatel. Derfor vil jeg gerne gentage det spørgsmål, som fru Christine Antorini også stillede til ministeren, nemlig om der er ændringer af ydelsesniveauet på vej, for ministeren siger, at det her lovforslag ikke indeholder, at satserne bliver ændret.

Det ville være relevant for os alle sammen at få at vide, om man har nye forringelser på vej – altså, om vi nu står her og forholder os til et forslag, der går ud på, at man nedsætter perioden fra 80 til 40 uger, men at man også har forringelser af satserne på vej. Det er jo ikke mindst relevant for de ufaglærte, der overvejer deres fremtidige uddannelsesmuligheder.

Nu siger ministeren så, at ministeren ikke vil komme med nogen garantier, men jeg går ud fra, at ministeren helt klart kan bekræfte, at der ikke på nuværende tidspunkt er nogen som helst overvejelse om at ændre ydelsesniveauet.

Så er det ministeren.

Jeg kan gentage, at for så vidt man ønsker at følge med i regeringens politik, er man meget velkommen til det. Vi har fremlagt en genopretningsplan, som bl.a. retter sig mod at sikre, at vi har arbejdspladser til de kortuddannede i fremtiden, og det er der mange områder, der bidrager til, herunder mit. Det er ikke noget, jeg er specielt glad for, men jeg erkender, at det er fuldstændig nødvendigt, at vi får styr på dansk økonomi, for de personer, der vil være allermest udsatte, hvis vi ikke får styr på de offentlige finanser, er de kortuddannede.

Jeg synes altså fortsat, at det er utrolig hyklerisk af S og SF, at man fremturer her i salen i dag, hvor ens egen skatteordfører har noteret sig, at der mangler milliarder af kroner i ens egen økonomiske plan og har vedkendt sig, at der er et totalt hul. På en dag, hvor man fra Socialdemokraternes leders side har sået tvivl om, hvorvidt man vil beskytte efterlønnen, og har gjort det fuldstændig tydeligt og har forsøgt at true sig til, at de kortuddannede timelønnede skal arbejde 1 uge mere om året, synes jeg faktisk grænser til det pinlige.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen for yderligere en kort bemærkning.

Det svar havde altså absolut intet at gøre med det, jeg spurgte om – altså nul, ingenting. Jeg siger, at jeg godt kan høre, at ministeren ikke vil komme med en garanti for, at man ikke forringer ydelsesniveauet for SVU'en. Jeg spørger så ministeren, om ministeren kan afkræfte, at der skulle være planer om det på nuværende tidspunkt – om man på nuværende tidspunkt har noget sådan på vej.

Så er det undervisningsministeren.

Det agter jeg ikke at oplyse.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Det skal gå på ministerens problematisering af, at man har sat en 25-års-grænse, for det er jo rigtigt, at man kunne indbygge andre ting, man kunne måle på, men et eller andet sted skal vi jo lande på noget, der sådan er til at gå til. Man kunne jo sige: Hvorfor sætte 18 år i forhold til at få SU? Man kunne sætte det ned, eller man kunne sætte det op. Eller hvorfor skal valgretsalderen være ens for os alle sammen? Der er da sikkert modne mennesker på 15 år, der kunne stemme, og nogle på 20 år, der ikke er det, og så kunne de fratages stemmeretten. Altså, vi har nogle regler, som er til at gå til. Jeg forstår ikke sådan dybere, hvorfor det skal problematiseres, at der i loven er fastsat de 25 år.

Så vil jeg sige, at jeg da ikke ved, om jeg kan opklare lidt af det med ændringen af satserne. For jeg kan vel nok få ministeren til at bekræfte, at der i det her også ligger, at statens tilskud til VEU-godtgørelsen skal beskæres med 20 pct., hvilket jo vil give en besparelse på 446 mio. kr. hvert år i 2012 og 2013, og at det vil betyde, at det vil blive sværere at få efteruddannelse, fordi virksomhederne på den måde får færre penge.

Ministeren sagde ordret, at regeringen har stor omsorg for de kortuddannede. I det omfang, man kan holde latteren tilbage, vil jeg sige, at den tror jeg da godt de kan undvære, hvis det er den type omsorg. Men jeg vil spørge: Hvad er regeringens bud til de kortuddannede, når det nu skal gøres sværere at tage en efter- og videreuddannelse? Hvad er regeringens bud til virksomhederne, der siger, at de har konkurrenceevnen og omstillingen og produktivitetsnedgangen som udfordring?

Så er det undervisningsministeren.

Jeg vil gerne svare hr. Karsten Hønge og sige, at årsagen til, at jeg problematiserede 25-års-grænsen, var, at jeg blev bedt om at forsvare den eller forklare den, og der er det, jeg siger, at der ikke er nogen højere videnskab, der siger, at det præcis er 25 år, der er den magiske grænse for, hvornår man bør få statens voksenuddannelsesstøtte, og hvornår man ikke bør. Jeg problematiserede det blot og sagde, at jeg ikke vil forsvare, at det nøjagtig er 25 år, det kunne være 26 år, det kunne være 24 år, og det kunne være 31 år. Det giver bare ikke rigtig nogen mening at diskutere det, det er jeg helt enig med hr. Karsten Hønge i, og derfor er den 25 år, selv om der kunne have været andre overvejelser inde, som bl.a. da VK-regeringen fordoblede SU'en til enlige forsørgere og også fordoblede SU'en til unge med en funktionsnedsættelse, bl.a. døve og folk, som døjer med at se, altså blinde eller synshæmmede.

Med hensyn til hvad vores bud er i forhold til de kortuddannede, vil jeg sige, at vi arbejder for fuld kraft med at sikre, at vi ikke taber flere arbejdspladser i en global konkurrence, som er blevet benhård, og det er dér, hvor jeg undrer mig over, at S og SF ikke kommer med et eneste bud. Det er altså tamt at sige: Vi vil fastholde SVU'en, til gengæld er der ingen arbejdspladser tilbage til de kortuddannede, men pyt med det.

Så er der yderligere en bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Et af de bud, som SF og Socialdemokraterne har i fællesskab, er, at vi satser på, at vi skal uddanne os, investere os og arbejde os ud af krisen. At man kan spare sig ud af den ved at gøre det sværere for erhvervslivet at omstille sig, gøre det sværere for erhvervslivet at opnå en højere produktivitet og gøre arbejdsmarkedet mere frosset i stedet for gøre det mere fleksibelt, tror vi ikke på. Vi tror tværtimod på, at der er god grund til at glæde sig over hver eneste, der tager en uddannelse, fordi det er skridt i den retning, som Danmark skal gå.

Jeg vil lige vende tilbage til spørgsmålet om det med de 20 pct. Det er jo korrekt, at der ligger et forslag om, at statens tilskud til VEU-godtgørelsen skal reduceres med 20 pct., altså de 446 mio. kr. om året både i 2012 og i 2013, og at det medfører, at færre virksomheder vil sende deres medarbejdere på efteruddannelse. Jeg savner regeringens bud på, hvad det her vil betyde for det fleksible arbejdsmarked, for det er, som om man går ud fra, at det fleksible arbejdsmarked er noget, der bare er der. Men det fleksible arbejdsmarked består af en række enkeltdele, hvoraf gode grunduddannelser er en del, og hvor der er efteruddannelse, hvor der er en tryg dagpengedækning, stærke organisationer og dækkende overenskomster. Det er jo det, der betyder, at man har et fleksibelt arbejdsmarked, og der udgør uddannelse altså et væsentligt element, og her går man ind og ligesom tackler et af de her elementer og forringer dermed det omstillingsparate arbejdsmarked.

Så er det undervisningsministeren.

Jeg forstår udmærket spørgsmålet, men problemet er, at oppositionen ikke forstår svaret af den enkle grund, at man ikke tager det samme ansvar for dansk økonomi. Der er jo ikke noget godt, fantastisk eller super ved at skære på voksenefteruddannelse eller på godtgørelsen til voksenefteruddannelse. Selv om vi fortsat vil ligge blandt de bedst placerede lande i verden med hensyn til offentlig finansiering af efteruddannelse, er det da ærgerligt, at det er nødvendigt, men det er jo dér, vandene skiller helt grundlæggende i forhold til dansk økonomi. S, SF og venstrefløjen mener sådan generelt, at man kan belåne sig ud af sin gæld, og hvis bare vi bruger rigtig mange flere penge, end vi gør i dag, er det ikke et problem, at vi har lånt nogen, så vi kan bare låne nogle flere. På den måde mener man at vi kommer ud af krisen og at det nok skal gå rigtig godt for alle de kortuddannede. Men svaret er jo: Nej, det er lige præcis ikke, hvad der vil ske, det, der vil ske, er, at jo større vores gæld bliver, desto mere man overbelåner, desto større vores underskud bliver i de offentlige finanser, desto større og alvorligere problemer vil dansk økonomi komme ud i i den internationale konkurrence om arbejdspladser, og der bliver taberne med garanti de kortuddannede.

Så er vi kommet til den sidste korte bemærkning, i hvert fald af dem der står på min liste, og det er hr. Ole Vagn Christensen.

Efter de bemærkninger, der falder her, er det, som om man har en opfattelse af, at arbejdsmarkedet er noget stationært, der ikke kan forandres. Jeg mener langtfra, man er færdig med det spørgsmål, der hedder, at man godt kan nå noget mere gennem effektivisering, at man godt kan nå noget mere gennem en ny tilrettelæggelse af arbejdsledelse, altså hvem der har ansvaret for virksomhederne og den slags ting.

Det er helt klart, at det ikke er noget, som er negativt, men det er derimod det, vi er på vej hen imod, og derfor har jeg et enkelt spørgsmål. Hvis situationen er den, at når der har været optræk til, at en virksomhed ville lukke eller formindske antallet af sine ansatte, og man så har sagt til medarbejderne, at man godt vil være med til, at de tager nogle kurser, tager noget uddannelse, får nogle opkvalificeringsmuligheder ud fra den lovgivning, der eksisterer, og hvis det er sådan, man bærer sig ad på arbejdsmarkedet, hvad er det så, man har sparet ved at skære ned til 40 uger i stedet for 80 uger? Betyder det ikke, at man sender dem i arbejdsløshed et år tidligere, medmindre man kan bevise, at de kan leve af SU? Det tror jeg næppe man kan.

Ministeren.

Jeg er da fuldstændig bevidst om, at det har negative konsekvenser at skære ned på efteruddannelsesstøtten og voksenuddannelsesstøtten; det medgiver jeg fuldstændig. Men det er bare en anden præmis, vi arbejder ud fra, og den præmis hedder, at hvis vi f.eks. tager slagteriarbejderne – jeg ved, at hr. Ole Vagn Christensen er meget optaget af slagteriarbejderne, det er jeg af gode grunde også selv, og det bør alle danskere faktisk være, fordi de har haft nogle gode job i rigtig mange år – kan man godt argumentere for, at det er synd for den slagteriarbejder, der f.eks. ikke længere kan få statens voksenuddannelsesstøtte i 2 år. Men mit hovedhensyn er, at den slagteriarbejder fortsat har en arbejdsplads i Danmark.

Der er simpelt hen forskellige indfaldsvinkler til lovforslaget, som vi drøfter i dag, for selvfølgelig har det negative konsekvenser, når man fjerner et privilegium fra folk. Så er der 500 færre, som vil kunne komme på voksenefteruddannelse med SVU i de kommende år, end der har været hidtil, men målet er at sikre dansk økonomi, så vi sikrer den kortuddannede, hårdtarbejdende medarbejder en arbejdsplads også i fremtiden.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Det kan godt være, jeg ikke har lært at regne, men jeg har lidt svært ved at se, hvad forskellen er på, at man sender en ud i arbejdsløshed, og man sender en på SVU. De to får faktisk den samme økonomi, og de kommer begge to fra det samme system, nemlig statskassen.

Derfor har jeg brug for at få at vide: Hvis det, jeg her har fremført, er korrekt, altså at det er den måde, man har benyttet sig af, at man fik mulighed for at lave en omkvalificering af mennesker, og perioden så bliver nedsat til kun 1 år, som det bliver sagt, går slagteriarbejderne jo arbejdsløse det sidste år. Men hvad har statskassen tjent ved det, og hvordan har det forbedret økonomien? Jeg har lidt svært ved at se, at der skulle være nogen sammenhæng, medmindre man har nye arbejdspladser til de pågældende.

Ministeren.

Netop – medmindre der er nye arbejdspladser til dem. Hele kernen er netop, at hvis man går på SVU i 80 uger, står man pr. definition ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, fordi man sådan set er ledig beskæftiget, i øvrigt et interessant begreb. Hvis man derimod efter det første år overgår til arbejdsmarkedsområdet, bliver der stillet nogle krav om, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men dermed får man også nogle rettigheder.

I øjeblikket kan vi bl.a. se, at f.eks. praktikpladstallene bliver bedre, og beskæftigelsestallene bedrer sig også i øjeblikket, fuldstændig som forventet. Det er det, vi har lagt op til, og det er også derfor, at regningen ikke er blevet større, end den er. Men det er jo målet, at voksne unge kommer i job, og hvis de ikke gør det, har de altså også en mulighed for at uddanne sig på vilkår med de øvrige studerende på de pågældende studier.

Tak til undervisningsministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 2. behandling af lovforslag nr. L 223:

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 27.05.2010. 1. behandling 31.05.2010. Betænkning 08.06.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Christine Antorini.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er hr. Karsten Hønge, og det bliver som ordfører for SF.

Der er i hvert fald en kort bemærkning. Jeg skal lige være sikker på hr. Niels Helveg Petersen – var det som ordfører, eller var det for en kort bemærkning? Det var som ordfører.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

Så er det fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Så er der en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Så er det ordføreren.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Tak. Sådan er det jo, når vi begynder at snakke indforstået i uddannelsesverdenen. Det med de 40 uger er et uddannelsesår.

Så er det ordføreren.

Så går vi tilbage til ordførerrækken, og det er fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Så kan jeg jo sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men det var der nok ikke nogen der var så meget i tvivl om.

Der er foreløbig et par korte bemærkninger. Først er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det ordføreren.

Vi har brug for, at der er flere, der er faglærte i fremtiden.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det ordføreren.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Ole Vagn Christensen.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Ole Vagn Christensen for yderligere en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Karsten Hønge for yderligere en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Nick Hækkerup for yderligere en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

I Dansk Folkeparti fører vi en økonomisk ansvarlig politik, og derfor siger vi: Vi vil betale regningen nu.

Så er der en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Så er det ordføreren.

Så er der en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Kan Dansk Folkepartis ordfører bekræfte, at man netop ikke kan bruge SU til små enkeltfagskurser? Der skal minimum være 23 timer, for at man kan få SU.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Så er det ordføreren.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, hr. Niels Helveg Petersen.

Tak til ordføreren. Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Afslutningsvis kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens svar på, hvorfor vi har SVU'en og ikke bare nøjes med SU.

Så er det undervisningsministeren.

Tak for det.

Der er foreløbig fire korte bemærkninger, og det er først fra fru Christine Antorini.

Jeg takker for den ihærdige anstrengelse, formanden gjorde sig, for at få det til at virke.

Så er det undervisningsministeren.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Det er jo rigtigt, at det er klogt ikke at give garantier om alt muligt. Det er heller ikke det, vi beder om.

Så jeg spørger en gang til: Er det korrekt forstået, at det, der ligger i kortene, er, at man også vil skære på ydelsen ud over antallet af uger?

Så er det ministeren.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Så er det undervisningsministeren.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Så er det ministeren.

Så er der en kort bemærkning fra fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Så er det ministeren.

Så er det fru Johanne Schmidt-Nielsen for yderligere en kort bemærkning.

Så er det undervisningsministeren.

Det agter jeg ikke at oplyse.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Så er det undervisningsministeren.

Så er der yderligere en bemærkning fra hr. Karsten Hønge.

Så er det undervisningsministeren.

Så er vi kommet til den sidste korte bemærkning, i hvert fald af dem der står på min liste, og det er hr. Ole Vagn Christensen.

Ministeren.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Ministeren.

Tak til undervisningsministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Så kan jeg jo sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, men det var der nok ikke nogen der var så meget i tvivl om.

Afslutningsvis kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens svar på, hvorfor vi har SVU'en og ikke bare nøjes med SU.

Tak for det.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 223 Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU).

(Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse).

2. behandling den 10-06-2010

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling