Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 223:

Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). (Forkortelse af perioden med statens voksenuddannelsesstøtte til uddannelse på folkeskoleniveau og til gymnasial uddannelse).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 27.05.2010).

Forhandlingerne er åbnet. Fru Anne-Mette Winther Christiansen.

Der må ikke herske tvivl om, at regeringen og Dansk Folkeparti synes, at kunne man være fri for at gennemføre en så gennemgribende spareplan, som vi er i gang med, så ville det være rart. Men det gælder helt generelt, at vi må ind på forskellige områder, og vi må konstatere, at især på uddannelsesområdet, som jo er en af vores grundstene i Danmark, har vi i hvert fald indtil flere steder, som vi måske kan gå ind og kigge på.

Vi ved godt, at Danmark er med i en globaliseret verden med et globaliseret vidensamfund, både på den korte og den lange bane. Besparelser, ændringer i økonomien, er jo sjældent noget, der klinger godt eller føles godt. Det er fakta. Men når det er sagt, har vi det altså sådan i Venstre, at vi vægter ansvarlighed, ligevægt og sund fornuft meget højt. I lyset af krisen, som rullede ind over Danmark, var vi jo altså nødt til at tage regningen op efterfølgende – og det er det, vi gør nu – for ikke at være uansvarlige.

Derfor har vi på en række politikområder fundet steder, som vi kan skære til. Det er ikke gjort i blinde. Det er gjort ud fra en nøje vurdering og analyse af, hvor det gør mindst ondt. Ikke overraskende er der jo så visse steder, som man nu har konstateret faktisk har været mere tilgodeset end andre, og hvor det altså kommer til at give lidt bedre mening at gå ind og lave nogle tilskæringer frem for på andre områder – andre områder, som måske i forvejen er presset lige til grænsen. Det handler lige nu om, at det skal gå mindst muligt ud over befolkningen og ud over så få som muligt.

Derfor retter dette lovforslag sig altså mod reduktionen af støtteperioden for SVU fra de nuværende 80 uger til de foreslåede 40 uger, sådan at det kun er rettet imod dem, der allerede er i beskæftigelse ved siden af, og altså ikke imod dem, som er ledige. Man vil således i fremtiden kunne modtage en SVU i 1 år på eksempelvis et fuldtidsstudium. Lad os tage et hf-forløb som eksempel. Det er værd at bemærke, at man efter de 40 uger stadig vil have mulighed for at modtage en almindelig SU på lige vilkår med, hvordan det er på alle de andre ungdomsuddannelser.

Det er vigtigt, at vi udviser ansvarlighed med hensyn til den danske økonomi, og det er også vigtigt, at vi løfter i flok. Derfor er vi nødt til at se seriøst på, hvordan vi kan gå ind og skabe en mulighed for at genoprette den danske økonomi. Og effekten af det her, altså at der bliver skabt et incitament til en hurtig gennemførelse, er altså alfa og omega, når vi ved, at vi ude på den anden side af krisen kan se, at vi kommer til at stå over for betydelige udfordringer med faktisk at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft.

Så på den baggrund støtter Venstre lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der foreløbig er to indtegnet til korte bemærkninger, og den første er fru Christine Antorini.

Så kommer der flere hænder op, og jeg tager det, i den rækkefølge jeg ser det.

Værsgo til fru Christine Antorini.

Tak. Det er faktisk første gang, jeg har hørt Venstres ordfører udstråle at være bundhamrende flov over det her forslag, og det kan jeg ærlig talt godt forstå at Venstres ordfører er. Det er fuldstændig uforståeligt, at dem, der skal betale Venstres, De Konservatives og Dansk Folkepartis nedskæringspakke, er voksne mennesker uden uddannelse, når vi alle sammen har været fuldstændig enige om, at hvis der var nogle, der skulle have en chance for at komme videre, netop i krisetider, var det dem, fordi vi har et voksen- og efteruddannelsessystem, der gør det muligt, at man hen over et livsforløb kan tage de kurser og den uddannelse, der skal til, for at man kan komme videre.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, hvorfor i alverden Venstre mener, at det er så vigtigt, at man halverer støtteperioden for de mest korttidsuddannede voksne mennesker i en krisetid, at man når frem til, at perioden skal halveres fra de nuværende 80 uger, vel at mærke over et helt livsforløb, til 40 uger. Hvorfor er det lige præcis dem, der skal betale for Venstres, Konservatives og Dansk Folkepartis krisepakke?

Værsgo til ordføreren.

Der er på ingen måde flovhed at spore hos Venstre. Der er derimod meget stor ansvarlighed, og det er en meget stor handling i forhold til den økonomiske genopretning, vi er nødt til at foretage. Og når vi lige tager det her, er det, fordi det er et område, som man kan se har været tilgodeset betydeligt i de sidste 3 år. Vi kan også se, at det alligevel rammer færrest. Så derfor er det et o.k. tiltag. Det vil stadig væk kunne give en god uddannelse for dem, der går i gang.

Fru Christine Antorini for anden korte bemærkning.

Det er simpelt hen helt fantastisk at skulle høre, at det, der så skulle være grunden til, at det er helt i orden, at retten til, at man kan tage en voksenuddannelse over et helt livsforløb, halveres fra 80 uger til 40 uger, er, at der er lidt flere inden for de sidste år, der har taget en voksen- eller efteruddannelse. Undskyld mig, men jeg troede, at hele formålet med de fælles aftaler, vi har indgået i globaliseringsaftalen og andet, var, at de mest kortuddannede i det her samfund – og der er rigtig mange voksne mennesker, som ikke engang har folkeskolens afgangsprøve – skulle have en mulighed for at uddanne sig, så de kunne gå fra at være ufaglært til at blive faglært. For det er det, der giver fodfæste på arbejdsmarkedet, og det er det, der i en krisetid er en investering, sådan at man er parat til det jobmarked, som jeg da håber at Venstre ser frem til måtte komme.

Så jeg vil gerne spørge: Hvad er det præcis for en voldsom stigning, der er, sådan at Venstre nu mener, at der bare skal skæres ned, fordi der ikke er brug for så meget voksen- og efteruddannelse?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo sådan, at den internationale krise, der er rullet ind over landet for et års tid eller halvandet siden, er vi ved at være godt igennem. Der begynder at gry en lille smule optimisme derude, men vi er ikke igennem krisen, og vi har i den borgerlige side af den her sal valgt at være meget ansvarlige, hvad angår økonomien, og at få gjort klar til en genopretning nu. Bl.a. må vi jo konstatere, at hvis vi intet gjorde, var det jo ikke 24 mia. kr., vi skulle ud at finde på hele det offentlige område. Så var det jo 37 mia. kr. Det er simpelt hen derfor.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Carsten Hansen. Værsgo.

Martin Luther King havde en drøm. Det havde den nuværende statsminister Lars Løkke Rasmussen også – om at vi skulle være en af verdens bedst uddannede nationer; vi skulle have en konkurrenceevne, der lå i verdensklasse, og vi skulle være blandt de tre rigeste lande i verden, tror jeg det var. Hvordan opnår man det ved at begrænse uddannelse for dem, der ikke har fået nogen? Hvordan er det, vi laver omstilling på vores arbejdsmarked ved at spare næsten 1 mia. kr. på voksen- og efteruddannelsesindsatsen i Danmark? Er det det, Venstre mener med drømmen om, at dem, der har, skal mere gives – nemlig at de rigeste skal have skattelettelser og de kortuddannede skal have frataget deres uddannelsesmuligheder?

Det andet spørgsmål, jeg har, er: Ved ordføreren, hvor mange der modtager SVU til almen uddannelse, der faktisk ikke har nogen uddannelse ud over folkeskoleniveau? Hvor mange er det i virkeligheden?

Værsgo til ordføreren.

Jeg kan sige, at det er et antal på mellem 400-500, som får tildelinger, der varer længere end 40 uger, og der er for mig at se en mulighed for, at vi kan gå ind og hjælpe med SU på almindelige SU-vilkår. Det er et råderum, der er til at overskue. Derfor er vi gået ind og har sagt, at vi er nødt til at være meget præcise, med hensyn til hvor vi kan foretage de her tilskæringer, som vi er nødt til at foretage. Vi er nødt til alle sammen at løfte i flok, og vi er nødt til at gå ind alle sammen.

Vi har jo altså lige i sidste uge lavet en plan ovre i Beskæftigelsesministeriet, som netop giver mulighed for uddannelse og giver mulighed for at finde dem, som ikke har nogen uddannelse i forvejen, og som har særlige behov, også for hjælp til uddannelse. Der ligger mange muligheder også i den plan. Så det er altså ikke sådan, at fordi det er i Undervisningsministeriet, så er der lukket fuldstændig af. Det er der jo ikke, der er muligheder ovre i beskæftigelsen.

Hr. Carsten Hansen med anden korte bemærkning.

Jeg har det sidste års tid brugt rigtig meget tid på at diskutere med alle de mennesker, der skal fyres ude på Lindø. Vi snakker om 2.600 mand derude, men faktisk om dobbelt så mange – godt og vel endda, 6.000-8.000 mand – der mister jobbet, på grund af at Lindøværftet lukker. Det er folk, der er i beskæftigelse. Der er lavet planer for, hvordan de kan komme videre med deres liv. Men alle dem, som gerne vil uddanne sig videre i systemet, f.eks. tage noget almen uddannelse – det kan være ordblindeundervisning, det kan være 9. eller 10. klasse – mister altså retten. De mangler 40 ugers uddannelse, hvis de gerne vil være pædagoger eller skolelærere eller noget andet. Hvad skal vi forklare dem, når man siger til dem, at uddannelse er nøgleordet og svaret på at komme videre? Jeg vil gerne sige, at jeg er voldsomt indigneret over det her. Jeg har næsten ikke oplevet noget, der er så usmageligt som at lade dem, der er kortest uddannet, dem, som er i job og bliver fyret og skal videre, betale prisen for de ufinansierede skattelettelser. I 2012 mangler der 6.000-8.000 arbejdspladser på Fyn. Jeg er nødt til at sige: Velbekomme. Det var dog forfærdeligt. Hvad skal vi sige til dem?

Værsgo til ordføreren.

Sig endelig, at de skal gå i gang med en uddannelse. Sig endelig, at de har mulighed for at komme godt i gang, at der vil findes veje i SU-systemet i det andet år, og at der ikke er noget, der er lukket af. Og der er også mulighed for at udrede, om de har behov for hjælp, hvis de er ordblinde eller ikke kan regne. Der er lavet tiltag i andre ministerier også. Sig endelig til dem, at der er uddannelse.

Lad være at være så trist. Det bedste, man kan gøre, er at vise en optimisme og tro på det. (Tilråb fra salen) . (Den fg. formand (Karen J. Klint): Ro. Man afbryder ikke ordføreren. Værsgo). Jamen jeg er færdig.

Jeg vil lige sikre mig, at vi ikke har overset nogen. Den næste, jeg har, er fru Kirsten Brosbøl, så er det fru Maja Panduro, hr. Per Husted, hr. Karsten Hønge, fru Julie Rademacher og hr. Morten Bødskov. Og så så jeg lige et par hænder mere – tre hænder mere. Tak for det.

Den næste i talerrækken til en kort bemærkning er fru Kirsten Brosbøl.

Tro på det! Tro på det! Hørte jeg rigtigt, at det var det, ordføreren stod på talerstolen og sagde til de mange mennesker, de voksne, som gerne vil tage en uddannelse nu og altså bliver mødt med det her lovforslag? Der er beskeden fra Venstres ordfører: Ved I hvad? I skal bare tro på det, så skal det sgu nok lykkes. Undskyld, man må ikke bande her i salen, men jeg er faktisk ret rystet over, hvis det er Venstres besked til de voksne, som altså har kunnet få gavn af en efter- eller videreuddannelse med den her mulighed, som altså nu bliver beskåret så voldsomt. Det er en halvering, man lægger op til med det her lovforslag.

Jeg skal bare bede ordføreren fortælle dem, der måtte lytte rundtomkring, præcis hvem det er, der har benyttet sig af det her tilbud. Hvem er det, der bliver ramt af det her? Kan vi ikke blive enige om, at det er ufaglærte, som skal gå over til at blive faglærte, der bliver ramt? Og er det ikke netop også dem, som i den her tid mister deres job til udlandet, som altså vil blive ramt af det her forslag og vil få forringet deres muligheder for at tage en voksen/efteruddannelse?

Værsgo til ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale: Dem, der er i betragtning, er dem, der er i beskæftigelse ved siden af.

Værsgo til fru Kirsten Brosbøl med anden korte bemærkning.

Nu står der jo i bemærkningerne til lovforslaget, at lovforslaget vil medføre en vis begrænsning i virksomhedernes tilskyndelse til at lade deres ansatte deltage i efter- og videreuddannelse. Så er det ikke korrekt, at det står fuldstændig sort på hvidt i lovforslaget, at det her vil betyde et mindre incitament til at give ufaglærte en efter- og videreuddannelse? Det signal, regeringen netop sender med det her lovforslag, er altså, at færre skal have en efter- og videreuddannelse som følge af det her lovforslag. Kan vi ikke bare konstatere det, i stedet for at ordføreren står på talerstolen og kommer med sådan nogle meget mærkelige udtalelser om, at man bare skal tro på det? For signalet med lovforslaget er altså et helt andet. Man skal ikke regne med, at man får nogen hjælp fra regeringen til at få sig en voksen- og efteruddannelse.

Værsgo til ordføreren.

Alternativet, hvis der intet blev gjort, var, at det var 37 mia. kr., vi skulle ud at finde. Vi er meget ansvarlige i politik; vi har valgt at tage regningen op, vi har valgt at sige, at vi finder en løsning og vi gør det hurtigt. Vi går ind alle mand og løfter i flok, og det betyder altså, at vi kan komme videre. Men vi har også sagt, at vi godt ved, at det her er noget, der er svært på alle områder. Der er ikke nogen, der foregøgler nogen noget. Men uddannelse er stadig væk vejen – så ja, endelig, kom i gang. Og det er dem, som er i beskæftigelse ved siden af, det her vedrører.

Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Jeg ved næsten ikke, hvad jeg skal sige til det her væld af ord, der kommer ud af ordføreren, om, at vi skal løfte i flok, og at vi samler regningen op, og alt det der, vi har hørt. Altså, hvor meget løften i flok er der over at lade dem, som har allermest brug for at få lov til at tage noget uddannelse, betale regningen? Hvor meget løften i flok er der over i det hele taget i den her pakke at lade de spinkleste skuldre bære de tungeste læs, læsset fra skattelettelserne og læsset fra den forbrugsfest, vi har set?

Ud over det usympatiske i at lade dem, der har mest brug for uddannelse, betale, vil ordføreren så ikke også forklare mig, om det er særlig samfundsøkonomisk kløgtigt at begrænse mulighederne for dem, som ikke har nogen erhvervsrettet uddannelse endnu til at tage nogen som helst kurser eller på nogen måde dygtiggøre sig?

Værsgo til ordføreren.

Hvis nu man skal se på, hvordan den aktuelle situation ser ud, kan man gå ind og kigge i Berlingske Tidende, og der har ISS jo sagt, at de regner med at kunne oprette 3.000 stillinger. Det vil sige, at der er noget, der gryer. Det vil sige, at der er nogle, der er i gang med en beskæftigelse. Jeg siger så, at der altså er mulighed for her at få uddannelse over 40 uger, og derefter kan man få SU. Der er ikke nogen, der fjernes fra en decideret økonomi. Der er mulighed for at få SU bagefter. Der er jo ikke noget, der skulle gøre, at man ikke kan gå i gang. Selvfølgelig kan man det.

Fru Maja Panduro for anden korte bemærkning.

Til det sidste her tror og håber jeg, at ordføreren vil give mig ret i, at særligt for et voksent menneske, som mange af de her i målgruppen jo altså er, vil det være en hindring for at gå ud og tage en uddannelse og dygtiggøre sig, at man skal gøre det på en almindelig SU. Vi har at gøre med mennesker, som har en familie, som har børn, de skal forsørge, som har et hus, de skal betale terminer til.

Det er altså i virkeligheden på linje med den tidligere beskæftigelsesminister. Han optrådte i tv, hvor han også bare ringede til sin gode ven ovre i ISS, og så på den måde mente, at han kunne løse alle problemer for alle arbejdsløse. Der synes jeg at det er meget flot at sige, at nu opretter ISS jo 3.000 nye stillinger. Er det ikke rigtigt, at vi kan se, at om ganske få år kommer vi til i Danmark at mangle en masse faglærte, og vi kommer til at have alt for mange, som er ufaglærte, som ikke kommer til at kunne finde et arbejde? Var det ikke en god idé at få dem dygtiggjort i stedet for nu at forringe deres muligheder for det?

Værsgo til ordføreren.

Til den tid er vi igennem krisen, og der har vi fået rettet økonomien op. Til den tid er vi klar til at se videre på, hvad næste dagsorden så er. Det er jo derfor, at vi netop agerer nu, det er derfor, vi tager handsken op nu. Det er derfor, vi sørger for at få økonomien rettet op. Der skal rettes økonomi ind nu, og vi viser ansvarligheden.

Hr. Per Husted for næste korte bemærkning.

Jeg synes, at det virker meget arrogant at tale om den her gruppe og sige, at de bare kan gå på SU. Netop som den tidligere spørger, fru Maja Panduro, sagde, så er det jo typisk familier, hvor man har hus, hvor man har hjem, og man har også børn, forhåbentlig kun to børn, for ellers bliver det endnu hårdere for dem.

Mit spørgsmål er: Er det ikke utrolig arrogant at kigge på den her gruppe på den måde og ikke have respekt for, at man gerne vil videreuddanne sig, men man står over for den udfordring, der hedder at få økonomien til at hænge sammen, og så får man svaret, at man bare kan gå på SU?

Værsgo til ordføreren.

Arrogance ligger meget langt væk fra min måde at kommunikere på. Jeg er klar over, at det her er svært. Jeg sagde det i min ordførertale: Det er en svær omgang, vi alle sammen skal i gang med her. Alle er nødt til at gå med og løfte i flok.

Jeg har også svaret den tidligere spørger, at der jo altså også er en vej ud af det, netop fordi regeringen tager handsken op, netop fordi Dansk Folkeparti støtter op om, at vi får rettet økonomien ind igen ret hurtigt, frem for at vi lader regningen ligge og bare skubber den som en kæmpestor snebold, der kun bliver større. Så nej, arrogance, aldrig nogen sinde. Her går vi ind og siger, at vi har en ændring, hvor vi går ned til, at det er 40 uger frem for de 80 uger. De er i beskæftigelse ved siden af.

Hr. Per Husted for anden korte bemærkning.

Jeg vil tillade mig at springe lidt i det: Er det her forslag blevet tjekket for, om der er en skævhed i forhold til geografien i det? Nu har vi haft meget fokus på Udkantsdanmark, som der er nogle, der kalder det. Der kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om man har indtryk af, om det her rammer geografisk skævt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er selv valgt i et udkantsområde, og jeg kan sige, at meldingerne i det udkantsområde er, at det er overraskende, hvordan mobiliteten gør, at der er job andre steder, og at man gennem uddannelse får fornyet sin faglighed. Man får altså mulighed for at komme andre steder hen og få job, og man er derfor ikke fastlåst i sin ledighed. Det her retter sig jo mod dem, som er i beskæftigelse. Dem, som ikke er i beskæftigelse, bliver jo ikke ramt.

Hr. Karsten Hønge til en kort bemærkning.

Det er godt nok stærk kost sådan at skulle lytte til et arrogant spark til de mennesker, der fik allermindst uddannelse, da det blev delt ud. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Skulle vi ikke være glade for hver eneste, der overhovedet vil uddanne sig? Her er vi jo ude for det heldige match, at 6 ud af 10 ufaglærte faktisk ønsker, at de havde gennemført en uddannelse, dengang de havde mulighed for det. Det viser en undersøgelse, Capacent har lavet.

Samtidig har vi udtalelserne fra Dansk Erhverv, der jo siger, at uddannelserne sakker bagud. Deres forskningspolitiske chef siger: Erhvervslivet har brug for mere uddannet arbejdskraft, end uddannelsen kan levere. Hvis der ikke bliver investeret massivt på området, vil problemet vokse.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er da fuldstændig rigtigt. Hvis vi lod være med at investere noget som helst, ville vi være sølle stillet, men vi er nødt til at betale regningen efter den store globaliseringskrise, der har været inde over også Danmark. Vi er nødt til at gå ind og vise respekt og ansvar, og vi er nødt til at være meget ansvarlige, og derfor er vi også nødt til at tage regningen og sige: Den tager vi, og den kvitterer vi for nu. Vi sørger for, at vi får løst problemet ret hurtigt. Derefter er vi ude på den anden side, og så er det nye tider.

Hr. Karsten Hønge til anden og sidste korte bemærkning.

Kunne ordføreren forestille sig, at man i stedet for at prøve at spare sig ud af situationen tværtimod havde en offensiv tilgang til den, så man prøvede at investere og uddanne sig ud af situationen, altså i stedet for at gå baglæns? Er det ikke også sådan, at uddannelse netop har en meget stor beskæftigelseseffekt?

Man kan jo se her, at en undersøgelse, som er udarbejdet af professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen, netop viser, at der er overraskende store gevinster at høste ved at satse på mere uddannelse. Det viser hans analyse.

Hvad med at forholde sig til den slags, nemlig at det faktisk er der, gevinsterne er at hente, i stedet for at lukke ned?

Værsgo til ordføreren.

Jeg er godt klar over, at Socialistisk Folkeparti har sådan en fjern forestilling om, hvad virkeligheden er lige i øjeblikket, og at man derfor går ind og siger: Vi vil slet ikke se på den samlede regning, der ligger som en udfordring. Den gemmer vi til om 4, 5, 6 år, for indtil da kan vi ikke forholde os til, at der er et problem lige uden for døren, når vi åbner den.

Men sådan er Venstre altså ikke. Venstre går ind og siger: Vi er nødt til at tage et ansvar her, vi er nødt til at løfte i flok.

Hvis vi ikke gjorde noget, skulle vi jo finde mange, mange flere milliarder, og så ville vi da slet ikke kunne komme til at bruge penge på uddannelse, vil jeg sige til hr. Karsten Hønge. Vi har altså her en udfordring, vi er nødt til seriøst at stå sammen om. Vi skal have betalt regningen, og så fortsætter vi, for så er vi ude på den anden side.

Fru Julie Rademacher for en kort bemærkning.

I Danmark har vi ikke guld, men grønne skove. I Danmark kan vi ikke nødvendigvis konkurrere på løn – nej, vi er nødt til at kunne konkurrere på bl.a. uddannelsesniveau i forhold til konkurrenceevnen. Derfor er det også altafgørende, at vi i en krise får opgraderet arbejdsstyrken.

Så hvordan skal jeg kunne gå hjem til min papi, der er lastbilchauffør, og forklare ham, selv om han måske ville overveje at tage en uddannelse, fordi han godt ved, at det om måske 4 eller 5 år vil være påkrævet, at han har en uddannelse, hvis han skal kunne varetage nogle af de job, som vi får brug for i Danmark i fremtiden: Desværre, de fjerner en større del af støtten til dig, så du bliver ekstra økonomisk trængt, hvis du tager en uddannelse nu?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil stadig væk sige: Gå i gang, for der er i hvert fald til de 40 uger, og derudover er der mulighed for SU, hvis det er en særlig uddannelse, der kan læses på SU. Derudover er det jo, fordi han er i beskæftigelse i forvejen; det er det, det læner sig opad.

Julie Rademacher for anden korte bemærkning.

Men ordføreren må da indrømme, at det er et noget sørgeligt signal at sende til mange af de mennesker, som netop skulle efteruddannes nu. Altså, når vi nu skal finde den her optimisme frem, vil jeg sige, at jeg sådan set er fuld af optimisme. For jeg er sikker på, at når S og SF forhåbentlig efter næste valg går ind og foretager de nødvendige investeringer, der skal til, så skal det hele nok gå godt – eller i hvert fald bedre. For det kan umuligt gøres meget værre, end regeringen gør det i øjeblikket. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren: Ville det ikke have været en bedre idé at investere alle de penge, man har postet ud til skattelettelser, i uddannelse – rent samfundsøkonomisk og også rent menneskeligt?

Værsgo til ordføreren.

Alt er finansieret i det, der omtales som skattelettelser. Alt er fuldt finansieret krone til krone, så den debat synes jeg vi skal lade ligge ovre hos dem, der har det som ressortområde. Det er sådan, at vi vægter uddannelse virkelig højt og mener, at det er den vej, vi skal videre ad. Men vi tager altså også ansvaret og siger, at krisen er her, og at vi er nødt til at forholde os til den regning, den har efterladt, og at vi er nødt til at få ryddet op nu. Det bliver alle områder, der skal holde for, og vi har ikke på noget tidspunkt sagt, at det her er let. For hvis det var det, skulle det jo have været gjort for længst.

Men vi er ikke uansvarlige. Jeg føler og synes det, og Venstre siger det, nemlig at det er uansvarligt, hvis ikke man går ind og tackler den økonomiske situation nu. Hvis man lader det hele rulle som en stor snebold, er det jo mange, mange flere milliarder, vi skal ud at finde. Det her drejer sig altså om, at vi retter til i forhold til dem, som er i beskæftigelse og dermed har en indtægt ved siden af.

Hr. Morten Bødskov til en kort bemærkning.

Jeg ved ikke, om ordføreren har hørt om det begreb, man diskuterer i dansk erhvervsliv lige nu, og som hedder jobløs vækst. Hvad betyder det? Jo, det betyder, at det godt kan være, at der er gang i hjulene i Asien og andre steder i Østen, men at det her handler om, at man skal løfte de større grupper af ufaglærte, hvis arbejdspladser gik ned med krisen – arbejdspladser, der bliver oprettet uden for landets grænser igen. Der må jeg sige, at det, den her regering gør, ikke bare klinger en kende, men virkelig hult.

Altså, tænker man sig ikke om? Det, man gør her, er jo, at man trækker tæppet væk under lige nøjagtig dem, som erhvervslivet selv peger på nu skal løftes over i andre uddannelsesretninger. Det er jo det, man gør her. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der er tale om, at 45 pct. af dem, der bruger den her ordning, er personer, som kun har folkeskolen som eneste uddannelse, og at det lige nøjagtig er dem, erhvervslivet mener skal have det ekstra skub, for at de kan komme videre og bemande de nye arbejdspladser, som forhåbentlig kommer til Danmark på et tidspunkt?

Værsgo til ordføreren.

I sidste uge blev der lavet en aftale på beskæftigelsesområdet, som netop gør, at man kan lave en indkredsning og hjælpe med uddannelse til dem, som forsvinder ud af beskæftigelse og står og skal finde ud af, hvilken vej de skal. Det, det her lovforslag handler om, er, at de mellem 400 og 500 mennesker, som får mere end 40 uger tildelt, får en udfordring, de skal til at se på. Men de er i beskæftigelse, ved siden af at de tager deres uddannelse og får deres voksenuddannelsesstøtte.

Hr. Morten Bødskov til anden korte bemærkning.

Det er jo lige nøjagtig dem, som vi løbende skal flytte over i nye uddannelsesretninger, således at de hele tiden er klar til at understøtte den vækst, som forhåbentlig kommer til Danmark på et eller andet tidspunkt. Det kan jeg se at vi er enige i, og derfor forstår jeg simpelt hen ikke det, man gør her. Det strider jo mod den enighed, jeg forstår vi har om, at vi skal flytte de her folk over i nye uddannelsesretninger.

Ordføreren har hele tiden sagt, at når vi er igennem krisen og regningen er betalt, er man parat til at se på det her igen, underforstået, at så er man klar til at genoprette det. Kan ordføreren ikke bare lige bekræfte over for mig, at det, der står i den her spareplan, er, at det er 24 milliarder danske kroner, som spares permanent. Det er ikke bare i en 3-årig periode, det er hele tiden fra nu af. Ellers har det jo ikke de strukturelle effekter, som man går og siger at det har. Så de her penge kommer ikke igen og kan ikke bruges til, at de her grupper kan få mulighed for at tage de uddannelser, fordi regeringen nu skærer ned. Er vi ikke enige om, at de her penge ikke kommer igen – så i det her er der ikke mulighed for omprioritere for de her grupper?

Ordføreren.

Den plan varer de 3 år, så er spareplanen opfyldt, og så er vi ude på den anden side. Med en population på fem millioner mennesker i Danmark kommer vi jo, synes jeg nok, til at sige, at det faktisk er flot gået, at det er lykkedes at finde et område, hvor det er knap så mange, der rammes. Det ligger i hvert fald på omkring de der 400-500. Vi må hjælpe, og vi må se på det, men det drejer sig altså om nogle, der er i beskæftigelse ved siden af. Jeg mener, at det er ret så væsentligt, at de har en indtægt ved siden af.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen til en kort bemærkning.

Tror ordføreren, at der kommer flere eller færre ufaglærte job i Danmark i fremtiden?

Værsgo til ordføreren.

Det er et helt klart billede, at det er de uddannelsesprægede job, vi kommer til at have i Danmark for eftertiden, og derfor er det, at vi sætter ind og hjælper på både ungdomsuddannelserne og i folkeskolen. Vi gør mange tiltag for at være sikre på, at fagligheden er på plads. Her er et lovforslag, der giver mulighed for at få voksenstøtte i 40 uger, 1 år, og hvis man er i gang med en 2-årig uddannelse, er der mulighed for at få SU, så man bliver helt færdig. Derudover drejer det sig om nogle mennesker, som er i beskæftigelse ved siden af, så de har en indtjening til deres livsgrundlag.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen til anden korte bemærkning.

O.k., men svaret var, at der kommer til at være færre ufaglærte job i fremtiden. Hvad skal man så gøre i den situation? Jo, så skal vi jo se, om vi ikke kan få uddannet vores arbejdsstyrke bedre. Det er ikke kun dem, der står uden for arbejdsmarkedet, vi skal have i uddannelse. Det er også de mennesker, der i dag befinder sig i ufaglærte job på arbejdsmarkedet, som vi skal have i uddannelse. Dem rammer man med det her forslag. Der er ingen logik i det. Det giver simpelt hen ikke mening.

Regeringen har gang på gang sagt, at det, vi har behov for, for at klare os i den internationale konkurrence, er et højere uddannelsesniveau. Hvordan hænger det så sammen, at man siger til lige præcis de mennesker, som vi har brug for at få i uddannelse, nemlig voksne mennesker, som enten ikke har færdiggjort folkeskolen eller lige har fået folkeskolen med: Vi forringer jeres muligheder for uddannelse? Hvordan hænger det sammen?

Værsgo til ordføreren.

Det hænger sådan sammen, at vi er nødt til at se på den aktuelle situation. Jeg er klar over, at oppositionen ikke har et ønske om at se på, hvordan virkeligheden ser ud. Man siger: Vi gemmer det 4-5 år; vi skal ikke kigge på noget i øjeblikket, for det ser slemt ud derude, så vi holder dørene lukkede. Det gør regeringen ikke. Regeringen og Dansk Folkeparti har valgt at sige: O.k., vi tager tyren ved hornene; nu løser vi det inden for ganske få år, så er vi færdige med at samle regningen for krisen til danskerne op, og så kan vi komme videre på den anden side. Det bekræfter jo billedet af, hvem der er ansvarlige, og hvem der er uansvarlige. Det er altså hermed bevist, at det er regeringen og Dansk Folkeparti, der siger: Vi vil have det løst hurtigt og lige nu.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Ole Hækkerup, værsgo.

Tak. Et er den aftale, der er indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti om genopretning af dansk økonomi, noget andet er det udspil til genopretningspakken, som regeringen kom med. Jeg har prøvet at læse udspillet fra regeringen, Venstre og De Konservative igennem, og jeg har simpelt hen ikke kunne finde det her i det. Mit spørgsmål til fru Anne-Mette Winther Christiansen er derfor: Hvis Venstre og De Konservative havde bestemt alene, havde vi så haft det her forslag?

Værsgo til ordføreren.

Det er der ikke noget hokuspokus i. Vi havde jo et oplæg, der rummede en masse om overførselsindkomsterne. De er jo ikke med nu. Man går til forhandlingsbordet, og som alle ved – Socialdemokratiet deltager også tit – har man ved forhandlingsbordet mulighed for at omgøre det eller byde ind med andre ting. Det er så også det, der er sket her.

Hr. Ole Hækkerup for den anden korte bemærkning.

Jeg takker sådan set for svaret om, at hvis Venstre og De Konservative havde bestemt alene, havde vi ikke haft det her lovforslag til behandling nu, så var besparelserne blevet udmøntet på en anden måde. Det giver mig jo en vis idé om forløbet, når man går fra kun at være Venstre og De Konservative til at være Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, hvor det her forslag så er kommet ind undervejs i processen. Jeg er selvfølgelig ked af forslaget, men jeg er glad for ordførerens bekræftelse af det.

Så er jeg selvfølgelig glad for, at regeringen har valgt at aflyse fastfrysningen af overførselsindkomsterne. Jeg er så rigtig ked af, at man har valgt at aflyse den fastfrysning ved med kirurgisk præcision at finde nogle af dem, der har allermest brug for, at samfundet er der for dem på lige præcis det tidspunkt i deres liv.

Ordføreren sagde på et tidspunkt, at hun synes, det er flot, at man kun rammer så få mennesker. Jeg håber så sandelig ikke, at man fremover har tænkt sig at føre politik ud fra den devise, for så kan man da finde virkelig små marginale grupper, som man så til gengæld kan ramme benhårdt.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor meget man skal lægge i, hvem der har budt ind med hvad. Det mest fantastiske, jeg oplever ved det samarbejde, der er imellem regeringen og Dansk Folkeparti, er, at det foregår gennem en drøftelse.

Vi skulle under alle omstændigheder finde rigtig, rigtig mange penge, og vi skulle under alle omstændigheder have flere økonomiske vinkler med ind i debatten. Så jeg tror ikke, at vi skal lægge så meget i, om det har stået i oplægget og regeringen selv har bragt det ind, eller om det er kommet ind fra anden side, fordi der var nogle andre ting, der blev fjernet, for drøftelserne foregik på et meget sagligt og godt niveau. Det kan lige såvel være kommet fra mine egne Venstrefolk som fra alle mulige andre steder.

Pointen er, at vi har valgt at sige, at vi er nødt til at tage handsken op, hvad angår økonomien. Vi er også nødt til at løfte i flok, alle er nødt til at bidrage og derfor også det her område, som inden for de sidste 3 år er blevet tilgodeset, og som ikke har oplevet nogen som helst beskæring af nogen art, til trods for at vi har andre områder inden for uddannelsesområdet, hvor man må sige, at de i hvert fald har måttet holde for. Vi er nødt til at kigge lidt til begge sider.

Hr. Benny Engelbrecht til den næste korte bemærkning.

Jeg bemærkede, at fru Anne-Mette Winther Christiansen i sin ordførertale og senere i svar til nogle af de kommentarer, der kom fra salen, benyttede udtrykket omkring forslaget her: Vi skal kigge på dette område, vi skal kigge på det. Jeg synes, at ordførerens valg af ord slet ikke dækker det, som vi ser på her. Det her er jo ikke titte bøh for viderekomne. Det her er en regulær udhuling af en mulighed for de kortest uddannede i dette land til at få videreuddannelse, et forslag, som man kun kan synes er meget usympatisk. Men der er jo også nogle store regionale forskelle i Danmark. Noget af det, som kaldes for Udkantsdanmark, altså provinsen, har et lavere uddannelsesniveau end andre steder. Vil det ikke ramme disse områder ekstra hårdt?

Værsgo til ordføreren.

Ikke når der fortsat er økonomi i området. Jeg ville have sagt ja, hvis vi havde sagt: Og for øvrigt skærer vi over en kam, væk med den, og det har vi aldrig mere. Vi har SVU. Vi har SVU i 40 uger, og derudover er der mulighed for at få SU, hvis man ønsker at få mere end 1 års uddannelse. Men når man ser på, at det så drejer sig om, at det er den der gruppe på 400-500 personer, der faktisk er dem, der beder om tildeling i mere end 40 uger, er der jo rigtig, rigtig mange, der når en uddannelse på de 40 uger allerede i dag.

Hr. Benny Engelbrecht til anden korte bemærkning.

Men forslaget her skal jo ses i en sammenhæng, og derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til nogle af de værdier, der ligger bag bl.a. fra Venstres side. Er det sådan, at Venstre og fru Anne-Mette Winther Christiansen opfatter uddannelse som en investering for samfundet eller som en udgift for samfundet? Det er jo et ret grundlæggende princip og et ret grundlæggende spørgsmål, for forslaget her skal jo ses i sammenhæng med den øvrige plan, og den bebuder jo bl.a., at man skal indkassere f.eks. 85 mio. kr. via ekstra brugerbetalinger på uddannelsesområdet. Det er med andre ord et spørgsmål om, om det her er en omkostning, en udgift alene. Er det sådan, Venstre ser på uddannelsesområdet, eller ser man på uddannelsesområdet reelt som en investering for samfundet, der kommer igen?

Værsgo til ordføreren.

Det er investeringer, der er rigtig gode at gøre, for vi skal leve af at være et vidensamfund – ja. Og sammenhæng – ja. Men vi har det altså sådan, at vi jo er nødt til at være saglige, og vi er nødt til at være seriøse og ansvarlige i vores politik, og den globale krise, som kom ind over landet, har jo været inde at omgøre alle de beslutninger, vi faktisk levede efter, og derfor er vi nødt til at tage en seriøs opbremsning og lige få rettet til, så vi er sikre på, at vi kommer rigtigt ud.

Oppositionen har jo lagt »En Fair Løsning« frem, og den viser jo ikke engang, at man har forholdt sig til, at der er en global krise, som man skal løse. Der er en økonomisk regning, som ligger som en snebold. Der er jo ikke regnet det ind, for det ville jo betyde, at man skulle finde endnu flere milliarder end det, som reelt skal findes. Så vi er ansvarlige, og vi ser uddannelse som vejen – ja, det gør vi.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for den næste korte bemærkning.

Nu er jeg glad for, at jeg kan se, at ordføreren står op, for det tager jeg som et tegn på, at ordføreren er vågen og ved sine fulde fem. Det satser jeg sådan set også på at resten af Venstre og regeringen er.

Som det ser ud lige nu, virker det, som om man har lavet en aftale med Dansk Folkeparti, hvor man reelt saver den gren over, man selv sidder på, og det har man jo gjort med åbne øjne, for når vi sidder og diskuterer de her ting med uddannelse i forbindelse med arbejdsmarkedet – ordføreren nævnte også den pakke, der kom om langtidsledige – virker det for mig underligt, at der nu kommer et spareforslag, hvor man siger, at man ikke vil have, at folk får så meget uddannelse, mens de er i arbejde. Det er meget bedre, at de får uddannelse, når de først har fået en karriere som langtidsledig. Det er meget bedre at bruge pengene dér.

Er det noget, som ordføreren, Venstre og regeringen er gået ind i med åbne øjne?

Værsgo til ordføreren.

Uddannelse er vejen frem. Dem, som mangler noget uddannelse, skal have det. Ellers er det i folkeskole- og ungdomsuddannelse, vi sætter skarpt ind, og det er der ikke ændret på. Så der er stadig væk et meget stort fokus på uddannelsen, ja.

Derfor er det også nødvendigt, at vi siger, at vi ikke kan undvære SVU, og derfor har vi sagt, at der er SVU i 40 uger. Der er rigtig mange, der faktisk lige nøjagtig får opfyldt deres behov med 40 uger den dag i dag, og det er jo det, der er essensen i det, så nu er det skåret til.

Det har aldrig været nævnt, at det her ville være let, men vi gør det, og vi mener, at det er en måde, hvorpå alle er med til at løfte i flok. Og så får vi en løsning i løbet af ganske få år, så regningen fra den globale krise, der har været inde over landet, er væk.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen for den anden korte bemærkning.

Det her er en lille smule rodet for mig. Altså, vi ved, at der forsvinder 150.000 ufaglærte job, og med det her kan vi ikke sige til de ufaglærte, der er i Danmark i dag og arbejder i dag: Ved I hvad, I kan begynde at uddanne jer, blive faglærte eller i hvert fald blive mere uddannede, og så er der stadig væk job til jer her i Danmark. Men vi siger: I skal vente, til I bliver langtidsledige, og så skal vi nok sørge for, at I kan få noget uddannelse.

Jeg tolker det, ordføreren sagde før, sådan, at uddannelse er noget, vi skal investere i. Det er en investering, sådan opfatter ordføreren det også. Men det, der sker her, er jo, at der nu bliver investeret mindre i uddannelse. Det vil sige, at vi – samfundet – tjener mindre, og så er det i virkeligheden en udgift, der bliver påført os alle sammen, ved at den her besparelse bliver kørt igennem.

Værsgo til ordføreren.

Men udgiften havde været større, hvis vi var fortsat uændret. Og hvis det var Socialdemokraterne, der havde været med og lagt økonomien fremadrettet, havde udgiften været kæmpestor, for man vil jo ikke i Socialdemokratiet forholde sig til regningen, som ligger. Man siger hele tiden, at det løser vi først om 3, 4, 5 år. Og det er jo lige nøjagtig det, der er essensen. Vi er nødt til at gå ind og kigge på det og tage det nu og løfte alle mand.

Den næste til korte bemærkninger er hr. Jesper Petersen, værsgo.

Jeg sad på mit kontor og fulgte med i diskussionen her, og jeg kunne se i bemærkningerne til lovforslaget, at der står, at der vil blive brugt færre penge af virksomhederne på efteruddannelse. Jeg har også kunnet læse i Ugebrevet A4 i dag, at en AMU-center-direktør i Esbjerg er meget ked af det her lovforslag, fordi besparelserne vil føre til mindre efteruddannelse.

Så skulle man jo ligesom blive betrygget af, at fru Anne-Mette Winther Christiansen sagde, at det bare var sådan lidt midlertidigt. Sådan forstod jeg det, ordføreren fik sagt, at det var midlertidigt, man lavede de her besparelser, og at pengene kom igen. Der blev også spurgt om det før, og jeg vil bare gerne have bekræftet fuldstændigt fra ordføreren, at det, der er i aftalen, og som ligger i lovforslaget her, er permanente besparelser på efteruddannelsen. Det er ikke penge, der kommer tilbage igen. Det er permanente 24 mia. kr., man skærer ned, og permanente forringelser på efteruddannelsen. Kan vi få et ja eller et nej til det?

Værsgo til ordføreren.

Lige så snart vi er ude på den anden side og har betalt regningen, som den ansvarlige regering og Dansk Folkeparti går ind og betaler her, har vi en ny situation, og den glæder jeg mig til at se.

Hr. Jesper Petersen for den anden korte bemærkning.

Det her er jo fuldstændig god dag mand, økseskaft – jamen det er det da. Det her er permanente besparelser på 24 mia. kr. Der skal også spares de her penge om 5 år og om 6 år, det er en varig virkning, vi snakker om. Så står man og giver folk indtryk af, at i det øjeblik, vi er ovre varigheden af lige præcis det, der er lagt frem her, er pengene tilbage igen. Det er jo at lyve for folk, for det er de ikke. Det er permanente nedskæringer, det står sort på hvidt i det, regeringen selv har lagt frem.

Jeg vil godt give ordføreren en sidste chance for at give et ærligt svar til de borgere, der følger med her i dag: Der er tale om permanente nedskæringer på 24 mia. kr., for at den strukturelle saldo hænger sammen – det er sidste chance – ja eller nej?

Værsgo til ordføreren.

Til spørgeren kan jeg sige, at det her drejer sig om, at der stadig væk vil være uddannelse. Der er uddannelse i 40 uger, og det er for mennesker, som er voksne, og som har et job ved siden af. Dermed har de altså også en mulighed for at søge SU efterfølgende.

Så der er intet, der er lukket fuldstændig ned, værre er det ikke. Der er uddannelse.

Den næste til korte bemærkninger er fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jamen det her bliver vi jo simpelt hen nødt til at følge op på, for den tidligere indenrigs- og sundhedsminister, der var på i aften, kaldte det papegøjesnak fra en af vores politikere fra Socialdemokratiet. Det, der foregår lige nu, er jo papegøjesnak. Venstres ordfører siger på den ene side, at uddannelse er en investering i vores samfund, en investering i den enkelte. På den anden side taler man om en regning, der skal betales, og når regningen er betalt, så kan vi igen investere i uddannelse; det er det, der bliver sagt. Men jeg vil godt have ordføreren til at bekræfte en gang for alle, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at den reduktion, der gennemføres her og nu, jo ikke kun er i de kommende 3 år, det er fremefter. Det vil sige, at det her ikke er noget, man har planer om at man lige vender om den dag, man er ude af krisen.

Værsgo til ordføreren.

Det er helt sikkert, at der skal være en meget ansvarlig økonomisk plan, det er den, der ligger på bordet, og det er vigtigt, at vi fastholder, at der er uddannelse, og det er der i 40 uger, og det er til dem, der er i beskæftigelse. Så der er altså muligheder her; der er ikke lukket fuldstændig ned. Men alle skal løfte, og alle skal være med, og det er ikke let.

Fru Sophie Hæstorp Andersen, værsgo.

Jamen som socialdemokrat kan jeg bekræfte, at det ikke er en let løsning. Socialdemokratiet har lagt »En Fair Løsning« frem, som er et meget ambitiøst projekt, og som jo netop handler om, at man investerer i uddannelse for at komme ud af krisen, for at løfte innovationsevnen i det her samfund, så vi kommer ud på den anden side og står bedre, end vi gjorde tidligere. Det var den politik, der virkede i 1990'erne, da vi overtog regeringsmagten og der var et kæmpe hul i statskassen efter en borgerlig regering i 1980'erne. Selvfølgelig er det også en politik, der kan virke den dag, vi kommer til magten, og derfor vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte, at Socialdemokratiet investerede i uddannelse i 1990'erne og kom ud af krisen dengang. Det kan man også gøre igen. Til gengæld har vi foreslået begrænsninger på en lang række andre områder.

Vi har meget ambitiøst sagt til befolkningen, at de skal arbejde mere, og vi har også foreslået, at man sparede en del på de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som regeringen jo heller ikke vil kigge på, og en lang række andre områder. Men uddannelse kan man ikke spare sig ud af, det gjorde vi heller ikke i 1990'erne, og det vil jeg gerne have ordføreren til at bekræfte.

Jeg vil lige henstille til, at man dæmper sig ovre under balkonen; så kan vi bedre høre, hvad der sker her i denne side af salen.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har godt bemærket, at oppositionen mener, at man på 12 minutter kan løse problemet. Vi har altså sagt, at vi tager det lige helt ind i kernen, og det gør vi lige med det samme. Vi venter ikke 3-4 år og siger, at vi først forholder os til udfordringen senere, og at vi er helt ligeglade med, at EU er kommet med en klar tale om, at vi skal få rettet økonomien sagligt op. Det gør vi så altså fra vores side og siger, at det er vejen, og at det er det, der skal til. Men vi har altså ikke valgt at sige, at vi kan løse det hele på 12 minutter. Vi er klar over, at det her er et langt træk, at det tager nogle år, og så er man ude på den anden side.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Frank Aaen. Værsgo.

Tak. Det er lykkedes før – med noget besvær, men det lykkedes dog – at få Venstres ordfører til at indrømme, at den beskæring af efteruddannelsen, der ligger her, er varig, at den er evig. Der er ikke nogen slutdato på, det er bare en nedskæring, der fortsætter år efter år.

Sådan er det for øvrigt med langt de fleste af de besparelser, der er lagt op til, altså at de er varige, at det er skatteforhøjelser, der er varige. Der er dog en, der er tidsbegrænset. Det er den lillebitte udskydelse af endnu en lempelse af topskatten. Den udløber, og det viser jo meget godt, at alt det, der virkelig gør ondt, f.eks. som her i forbindelse med uddannelserne, er permanent, hvorimod det, hvor man tager penge – ganske lidt og i 3 år – fra de rigeste, udløber; og så får de pengene. Er det ikke rigtigt?

Værsgo til ordføreren.

Så snupper vi også lige en skattedebat. Det er jo ikke rigtigt. Det er jo også bevist i indtil flere papirer, at det er på skatteområdet, at man får flest mulige penge ind at arbejde seriøst. Man kan sige, at det er omkring 21 pct., der faktisk finansierer løsningen på den krise, vi har stået i, og som vi er ved at komme ud af og tager et seriøst ansvar for.

Jeg er godt klar over, at det er Enhedslistens eneste politik, men det er ikke dér, vi er. Tværtimod vil jeg sige, at det her lovforslag, som handler om SVU'en, vedrører et område, hvor udgifterne er vokset med en tredjedel i de sidste 3 år, og det er dog ganske betydeligt. Men det betyder også, at vi kan konstatere, at der er nogle, som godt kan gennemføres hurtigere end det, de bliver. Og så lad os da prøve at motivere til det.

Hr. Frank Aaen til anden korte bemærkning.

Ja, udgifterne vokser, fordi der er brug for det. Der er brug for, at folk uddanner sig mere. Der er i særdeleshed brug for, at dem, der ikke har ret meget uddannelse, får noget mere, hvis ikke de bare skal blive kasseret fra arbejdsmarkedet. Men det var ikke det, jeg spurgte til.

Jeg spurgte til, om ikke det er korrekt, at den her nedskæring af efteruddannelsen, er en permanent nedskæring. Og det fik vi så bekræftet. Så prøver jeg bare at sætte det i relief, nemlig ved at sige, at den lillebitte udskydelse af en ny skattelettelse for de rigeste i samfundet ikke er permanent; den er kun midlertidig. Når der er gået 3 år, får de pengene. Det er da mærkeligt, at man prioriterer, at de rigeste skal have pengene, hvorimod efteruddannelsen skal skæres permanent ned.

Værsgo til ordføreren.

Regeringen har taget et meget seriøst ansvar. Vi går ind og siger, at nu skal handsken altså tages op og regningen for den globale krise, der har været inde over os, klares med det samme. Vi er nødt til at gøre det på en måde, hvor alle holder for. Og det er det, der sker nu, og derfor ser det ud, som det gør. Det gælder her med lovforslaget, hvor vi siger, at vi går fra 80 til 40 uger på SVU.

Den næste til en kort bemærkning er hr. Ole Vagn Christensen.

Når man sidder og lytter til det, der bliver sagt her, lyder det, ligesom om det ikke er gået op for Venstre, at der er mange ufaglærte job, der forsvinder og der derfor er brug for en kraftig opkvalificering af arbejdskraften. Man taler om at halvere de muligheder, der er, for det enkelte menneske, og man taler også om, at de bare kan få SU, men hvem kan leve af SU? Ender de her folk ikke i langtidsledighed, hvis det er sådan, at de ikke får den fornødne opkvalificering?

Værsgo til ordføreren.

Hvis det er Socialdemokraternes klare holdning, at det er et elendigt tiltag, vi har gjort i Danmark, med SU, så er vi måske inde på noget med at skulle sige: Er der noget, vi skal have kigget på der? Det er ikke det, jeg oplever til SU-forhandlingerne, der oplever jeg en saglig ansvarlighed fra Socialdemokraternes side. Derfor mener jeg, at vi sagtens kan vise respekt for det med, at man kan få uddannelse i 40 uger, svarende til 1 år, og så gå på SU, hvis man skal uddanne sig yderligere. Det er dog en flot politik at have, at disse mennesker kan tage en uddannelse, der følger økonomi med, og så oven i købet være i beskæftigelse.

Hr. Ole Vagn Christensen til anden korte bemærkning.

Det kan man jo sige, når det drejer sig om unge mennesker. Men her drejer det sig jo ikke om unge mennesker, der mister deres arbejde og sådan set skal i gang med at finde fornøden opkvalificering, og som på den her måde ligesom bliver bremset i at kunne gøre brug af det her tiltag. Hvem kan eksistere for en SU, hvis man har familie og bolig? Det vil derfor være sådan, at man må sætte de to alternativer over for hinanden og sige: Vil jeg hellere vælge arbejdsløsheden, end jeg vil vælge det at kunne få en uddannelse på SU, som er det sidste led i uddannelsesforløbet? Jeg tror nok, man er lidt urealistisk, hvis man tror, at mennesker vil vælge fattigdom frem for at sige: Så må vi tage det, der er, og så må vi regne med, at der også er beskæftigelse. Men vi ved jo godt, at med den store mængde ufaglærte job, som forsvinder fra det danske arbejdsmarked, så er det der ikke urealistisk.

Værsgo til ordføreren.

Det er i orden, at hr. Ole Vagn Christensen ikke var her, mens jeg læste min ordførertale op. Men jeg vil så lige læse lidt af den op af igen, for måske er svaret lige der:

»Derfor retter dette lovforslag sig altså mod reduktionen af støtteperioden for SVU fra de nuværende 80 uger til de foreslåede 40 uger, sådan at det kun er rettet imod dem, der allerede er i beskæftigelse ved siden af, og altså ikke imod dem, som er ledige.«

Så det er jo altså ikke dem, som hr. Ole Vagn Christensen står og taler om.

Vi kan vist nå en enkelt mere med korte bemærkninger. Hr. Thomas Jensen, værsgo.

Tak. Efter at have hørt på Venstres ordfører her, må jeg sige, at Venstre ved man virkelig hvor man har: langt, langt væk fra virkeligheden og, vil jeg tilføje, langt, langt væk fra ansvarligheden. Venstres ordfører står og taler om, at regningen nu skal betales. Ja, hvad for en regning skal betales? Den regning, som Venstre selv har stukket ud til danskerne, nemlig regningen for samlet set 32,2 mia. kr. ufinansierede skattelettelser. Det er jo den regning, der skal betales her i dag.

Hvis man så går ud i virkeligheden og ser, hvad det er for nogle udfordringer, der er på det danske arbejdsmarked, kan man se, at f.eks. der, hvor jeg kommer fra i Midt- og Vestjylland, er der rigtig mange inden for træindustrien, der er blevet fyret de seneste år. De sidste, der har været beskæftiget på industriarbejdspladserne, har ikke gået og fejet, næh, de har gået og pakket produktionsudstyret ned. Det understreger, at de arbejdspladser inden for træindustrien aldrig nogen sinde kommer tilbage.

Derfor er der et skrigende behov for, at vi får uddannet vores arbejdsstyrke. Og hvad gør Venstre i sådan en situation? Skærer ned på uddannelsen til de her folk. Mener Venstres ordfører virkelig, at det her er svaret på, hvordan vi sikrer, at vi får en god beskæftigelse for danske lønmodtagere fremover?

Værsgo til ordføreren.

Men det er jo inden for et andet område, det, hr. Thomas Jensen taler om, for disse mennesker er jo omfattet af alle de tiltag, vi har på arbejdsmarkedsområdet, og er omfattet af hele den pakke, så der hele tiden er penge til omskoling, til efter- og videreuddannelse og til støtte, hvis virksomheder er ved at lukke.

Den sidste melding, vi har fået, var jo fra Danish Crown i Horsens, der meddelte, at af alle dem, som de har fyret for nylig – ja, inden for det sidste halve år – har de fået rigtig, rigtig mange i job. Jeg mener, det er ganske få procent, der ikke er i arbejde et andet sted i dag. Og det er det, der er så fantastisk ved vores arbejdsstyrke, nemlig at den er så mobil og den er så fleksibel, og at så mange faktisk formår at skifte job.

Men det er ikke dem, det her lovforslag vedrører. Dette vedrører dem, som er i beskæftigelse, og som gerne vil have et års uddannelse, og det kan de få. Er der mere end et års uddannelse i det ønske, de har, er der mulighed for SU ved siden af.

Hr. Thomas Jensen til sidste korte bemærkning.

Forudsætningen for, at vi her i Danmark har en fleksibel arbejdsstyrke, er jo netop, at der dels er noget, der hedder dagpenge, dels er noget, der hedder uddannelse. Det er jo det, der er med til at få det til at løbe rundt, sådan at vi hele tiden er sikre på, at folk, der mister deres arbejde eller for en tid gerne vil stige ud og efteruddanne sig og opkvalificere sig, kan træde ind i nogle nye job. Forudsætningen er, at de får en uddannelse.

Så står Venstre her og skærer det ned til sokkeholderne. Jeg vil godt følge op på det, der er blevet sagt tidligere her i dag, og tage det helt som goddag mand, økseskaft: Kan Venstres ordfører her og nu bekræfte over for mig, at det her kun er en midlertidig nedskæring? Jeg er lidt usikker på det, efter at jeg har hørt Venstres ordfører i dag: Er det her en varig nedskæring, eller er det en midlertidig nedskæring? Og hvis det er en midlertidig nedskæring, hvornår stopper nedskæringen så?

Værsgo til ordføreren.

Der er et meget fleksibelt uddannelsessystem. Noget af uddannelsen og efter- og videreuddannelsen og udfordringen ligger i Beskæftigelsesministeriet, og de har mange gode, brede rammer til at få folk omskolet og få dem videre. Så der er altså rigtig mange gode løsninger på, hvordan vi skal gøre.

Her er det et lovforslag, der handler om, at vi går fra de 80 uger, som eksisterer nu, til 40 uger. 40 uger svarer til et år, og det vil altså sige, at sokkeholderne er 365 cm høje hos Thomas Jensen, eller hvad? Jeg synes, et år er rigtig lang tid til uddannelse – det er fint. Vi kommer også godt videre, for det er rigtig mange, der har haft lige nøjagtig det behov på de 40 uger.

Tak til fru Anne-Mette Winther Christiansen. Timen med korte bemærkninger til Venstres ordfører er gået, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Christine Antorini, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Vi må nok fra Socialdemokraternes side sige, at den pakke af nedskæringer, der kommer til at have en virkning især i forhold til de kortuddannede, er fuldstændig uforståelig. Vi må lægge øre til Venstres ordfører, der står heroppe og siger, at det her er udtryk for sund fornuft og ansvarlighed, men Venstre og regeringen skylder os en rigtig god forklaring.

Hvis der er noget, der har kendetegnet det danske uddannelsessystem på voksenområdet, har det netop været nogle meget fine muligheder for, at man som ufaglært på forskellig vis kunne tage voksenefteruddannelseskurser, så man kunne få de kurser, der skulle til, hvis man f.eks. ikke havde tilstrækkeligt med fag, altså ikke havde den fulde afgangsprøve fra folkeskolen. Man kunne tage kurser, hvis man havde lyst. Det kunne være nogle gymnasiale fag, og det kunne være nogle hf-enkeltfag. På den måde kunne man stille og roligt opgradere sig, så man stod stærkest muligt på arbejdsmarkedet.

Der har været en række ordninger, som har været gældende for de arbejdsløse, men der har heldigvis også været en række ordninger for folk, som er i arbejde ude på arbejdsmarkedet. Og det er bl.a. lige præcis den ordning, som regeringen og Dansk Folkeparti med kirurgisk præcision gør alt, hvad de kan, for at smadre.

Det, vi har haft her i Danmark, er, at vi i virkeligheden har givet voksne mennesker et slags klippekort, et klippekort, hvor man har ret til 80 ugers uddannelse på voksen-SU, SVU’en, som man så kunne bruge over det livsforløb, man havde på arbejdsmarkedet. Det er rigtig smart tænkt at lave det som et klippekort, for det giver netop muligheden for, at man, når man har fast arbejde og man laver en aftale med sin arbejdsgiver, kan tage orlov i kortere eller længere perioder, for at man kan tage de kurser og uddannelsesforløb, der er nødvendige for, at man kan få videre uddannelse.

Det var 80 uger over et voksent arbejdsliv, men regeringen og Dansk Folkeparti har hen over en nat fundet ud af, at nå ja, det kan man da lige så godt gøre til 40 uger. Heregud da, det er da dybt ansvarligt, at det er de kortuddannede, der skal betale på den måde, så de kan tage langt mindre uddannelse.

Man skulle jo tro, at regeringen ikke aner, hvad det er for nogle mennesker, vi har med at gøre her. Men det er jo faktisk sådan, at halvdelen af dem, som bruger SVU’en, er nogle, som ikke har en erhvervsrettet uddannelse. De har i bedste fald folkeskolens afgangsprøve, og en del af dem har ikke engang folkeskolens afgangsprøve.

Hvis man går ind og ser på, hvad almene uddannelser bliver brugt til, vil man se, at de bl.a. i høj grad bliver brugt til det, der hedder FVU, det er forberedende voksenundervisning, som drejer sig om folkeskolens fag. Det er også til sådan noget som ordblindeundervisning. Jeg troede ellers, at vi i hvert fald her havde en fælles interesse i, at hvis der var noget, der skulle opgraderes, var det muligheden for, at man kunne tage ordblindeundervisning.

Hvad er det for eksempler, vi snakker om i virkeligheden for nogle voksne, der kan blive ramt af det her forslag?

Ja, det er f.eks. en ufaglært kvinde, som er på et af de slagterier, som enten snart er lukket, eller som truer med fyring, og som har et ønske om, at det kunne være en god anledning til at blive omskolet til at blive social- og sundhedshjælper. Det kan være, at hun har haft nogle læseproblemer og har brug for at tage noget forberedende voksenundervisning, måske noget ordblindeundervisning, for at være klar til at kunne tage den SOSU-pakke, der er lavet, og som man også kan læse på SVU’en. Hele det forløb vil hun ikke kunne gennemføre, hvis man skærer muligheden for at tage voksenuddannelse på SVU’en fra 80 uger til 40 uger.

Det kan også være en anden voksen, der tidligere i sit liv faktisk har brugt voksenefteruddannelsessystemets klippekort. Vedkommende har måske brugt 20 uger af de 80 uger, man kan have over et livsforløb, men beslutter sig så for, at vedkommende har lyst til at efteruddanne sig, sådan at man, ved at man får de manglende fag på folkeskoleniveau, man ikke fik med i bagagen, kan tage den pakke, der er lavet, hvis man vil læse videre til pædagogisk assistent og måske på et tidspunkt til pædagog. Det har man heller ikke mulighed for, hvis man allerede har brugt noget af sit klippekort over forløbet, fordi regeringen og Dansk Folkeparti nu synes, at det da er noget værre noget. Tænk nu, hvis der var for mange, der kom til at gå i gang med at bruge voksenefteruddannelsessystemet.

Den eneste begrundelse, der står i det lovforslag, som vi har fået forelagt her, er, at udgifterne er steget med en tredjedel siden 2007. Se, hvis man nu gider gøre sig den anstrengelse at gå ind på Undervisningsministeriets egen hjemmeside under SU-Styrelsen, er det meget interessant at se det. Hvis man kigger ikke bare på 2007, men på 2006, 2007 og 2008, vil man se, at der faktisk er brugt væsentlig flere penge i 2006. Så skete der et fald i forbruget på SVU’en i 2007, og så steg det lidt i 2008. Det får så regeringen og Dansk Folkeparti til at konkludere, at der har været en massiv stigning i voksenefteruddannelse. Nu har vi så det udgangspunkt hos Socialdemokraterne – bare for at slå det fast – at vi jo ville synes, at det var en sejr, hvis det var sådan, at der var endnu mere træk på voksenefteruddannelse. Det er jo lige præcis den gruppe af voksne, vi gerne vil have uddanner sig fra ufaglært til faglært. Men det, der er sket, er, at der stort set ikke har været det træk. Og alligevel forringer man de korttidsuddannedes muligheder markant.

Vi fatter ikke, at regeringen og Dansk Folkeparti vil være det her bekendt. Det her er simpelt hen ødelæggende for den måde, vi altid har løftet voksenefteruddannelsesindsatsen på i Danmark, og jeg håber virkelig, at det gør indtryk på regeringen og Dansk Folkeparti, at alle, der er på arbejdsmarkedet, vil sige, at det er vanvid at gennemføre det, ikke mindst i en krisetid.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen markeringer om korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Dansk Folkeparti indgik lige efter pinse en politisk aftale med regeringen om genopretning af dansk økonomi. Der skulle findes 24 mia. kr. til det formål, og herudover skulle der findes 10 mia. kr., som skulle omprioriteres til andre formål.

Regeringen foreslog, at de 10 mia. kr. skulle findes ved bl.a. at fastfryse overførselsindkomsterne, så blandt andre landets folkepensionister og de studerende ikke ville opleve en stigning i indkomsten de næste 2 år. Dansk Folkeparti syntes ikke, at der var nok social balance i forslaget, hvorfor vi også gik til forhandlingerne med henblik på at få det til at balancere mere socialt.

Dansk Folkeparti sikrede ved genopretningsaftalen, at overførselsindkomsterne for de økonomisk lavest stillede ikke blev fastfrosset. Pengene til denne sikring skal findes andre steder. Her har vi bl.a. fundet pengene ved at forkorte støtteperioden for SVU, altså statens voksenuddannelsesstøtte. Her finder man 41 mio. kr. i 2011 og 42 mio. kr. i 2012 og frem. Og hvilken betydning har det så for dem, som kan få SVU? Det vil have den betydning, at personer over 25 år, som er kortuddannede og i beskæftigelse, og som vil tage fag på folkeskoleniveau, ikke længere vil kunne få SVU i 80 uger, men i stedet i op til 40 uger. 40 uger er svarende til et års fuldtidsuddannelse.

Voksne over 25 år, der er kortuddannede og i beskæftigelse, og som f.eks. vil tage fag på gymnasialt niveau, kan ligeledes maksimalt få SVU i 40 uger, og kan derudover søge om almindelig SU.

Hvad bruges pengene så til? Af de 10 mia. kr., der så skal omprioriteres, vil nogle af disse penge således blive taget fra SVU-ordningen, og heraf føres en del af pengene tilbage til uddannelsesområdet igen, således at bl.a. flere unge kan tage en uddannelse. Så man tager altså nogle penge fra uddannelsesområdet og giver en del af disse tilbage hertil igen. Med andre ord: Vi omprioriterer pengene.

I en tid som denne må vi alle sammen holde for. Jeg ved, at det ikke er populært, og uanset hvilken regering, der sad med flertallet, ville man ikke kunne komme uden om, at vi står i en økonomisk krise, og at der i den forbindelse skal tages beslutninger for at sikre, at vi ikke får græske tilstande.

I Dansk Folkeparti mener vi, at aftalen fik den rette sociale balance, ved at vi undgik besparelser for 4 mia. kr. i kommunerne på kernevelfærden, og at vi undgik fastfrysning af alle overførselsindkomster, dvs. fra folkepensionister, ledige på kontanthjælp og for de studerende på SU.

Vi synes ikke, at det her er en rar øvelse, men det er en nødvendig øvelse, for vi kan ikke komme uden om, at vi står i en særlig ubehagelig situation, som en økonomisk krise jo er. Så på den her baggrund kan vi i Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig fem indtegnet til korte bemærkninger, og den første er fru Christine Antorini.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører. Hun fik frejdigt sagt fra talerstolen, at det var meget vigtigt, at der var den rette sociale balance, underforstået at det måtte der jo så være i det her forslag. Jeg vil gerne spørge, hvordan Dansk Folkeparti kan mene, at der er den rette sociale balance i, at dér, hvor man vælger at skære benhårdt ned, er i forhold til de voksne mennesker, som har mindst uddannelse i Danmark. Det er voksne mennesker, som for nogles vedkommende ikke engang har folkeskolens afgangsprøve, eller måske har de kun folkeskolens afgangsprøve. Men de har det tilfælles, at de har et arbejde. De har fået lavet en aftale med deres arbejdsgiver, der vil give dem orlov, og de har lysten og motivationen til at gå i gang med voksenefteruddannelse. Lige præcis de her voksne synes Dansk Folkeparti skal have en på hatten. De skal simpelt hen have halveret den tid, de kan tage uddannelse, på trods af at det lige præcis er uddannelse, der giver dem flere livschancer og giver dem flere muligheder for, at de kan få et nyt job på det arbejdsmarked, som er presset i øjeblikket.

Hvordan kan Dansk Folkeparti få det til at blive et spørgsmål om social balance?

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan blankt afvise, at vi i Dansk Folkeparti skulle have en dagsorden om, at vi vil give dem, der vil uddanne sig, en over nakken. Der må jeg bare fuldt ud erkende, og det gør jeg gerne på Dansk Folkepartis vegne, at det simpelt hen ikke har noget på sig.

Når det så er sagt, gik vi jo til forhandlingerne om netop genopretning af dansk økonomi, og det gjorde vi selvfølgelig – og det gør vi gerne, når det handler om at tage ansvar for det her land, tage ansvar for Danmark og den økonomiske krise, som Danmark er i – fordi der skulle findes nogle penge. Det udspil, som kom fra regeringen om at fastfryse overførselsindkomster, bl.a. i forhold til landets SU-modtagere, altså de studerende, og i forhold til landets folkepensionister, syntes vi ikke i Dansk Folkeparti at der var nok social balance i.

Derfor måtte man selvfølgelig prøve at se, hvordan man kunne gøre det her bedre, så der kom mere social balance i tingene, og jeg synes, at vi er kommet frem til et fornuftigt kompromis.

Fru Christine Antorini for anden korte bemærkning.

Jeg bliver nødt til at fastholde, at det her forslag kun rammer én gruppe, og det er jo også derfor, det er fremsat, for det skal give en besparelse allerede i år og næste år på 125 mio. kr. og så i øvrigt et næsten tilsvarende beløb i årene fremover. Det er en besparelse, som rammer en bestemt gruppe: de mest kortuddannede blandt de voksne.

Det ligger desværre i tråd med de andre forslag, vi også kommer til diskutere senere, nemlig at Dansk Folkeparti nu er med til at øge brugerbetalingen den forberedende voksenundervisning – det kommer også – f.eks. produktionsskoleydelsen, som også bliver nedsat for nogle af de unge, som er dem, der overhovedet har mindst uddannelse, og som har brug for hjælp til at komme videre. Så jeg vil bare gerne spørge Dansk Folkeparti, hvordan i alverden man kan nå frem til, at det er socialt ansvarligt, at man skærer 125 mio. kr. i år og næste år på de kortest uddannede voksne.

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad det er, fru Christine Antorini egentlig havde forventet i stedet. Det lyder for mig, som om man fra Socialdemokraternes side sådan set forventer, at regningen ikke skal betales. For der er jo en regning, der skal betales. Vi har en økonomisk krise, og der skal findes nogle penge. Det vedkender vi os i hvert fald i Dansk Folkeparti. Vi er et ansvarligt parti, både socialt og økonomisk, og derfor gik vi selvfølgelig til forhandlingerne for at prøve at finde nogle penge.

Men når det så er sagt, vil jeg sige – når det her kommer frem om, at det skulle være en besparelse – at vi jo selvfølgelig skulle finde nogle penge, og dem har vi bl.a. fundet ved at forkorte støtteperioden for SVU, men der er også tale om en omprioritering af de her penge. Det er nogle penge, der bliver omprioriteret til flere unge i uddannelse. Så på lang sigt handler det rent faktisk om, at vi sikrer, at der er nogle andre unge i den anden ende, som kan få en uddannelse.

Jeg kan oplyse, at der i øjeblikket er syv på min liste over ønsker om korte bemærkninger, og den næste er hr. Karsten Hønge. Værsgo.

I øjeblikket kan man dårligt få øje på Dansk Folkeparti. De er dækket af de fodsåler, som vi kan se i deres flugt på vej væk fra al snak om, at de vil gøre noget som helst godt for almindelige lønarbejdere. Hykleriet står skarpt tegnet, synes jeg.

Den eneste fornøjelse, man har i øjeblikket, er at læse om det oprør, der øjensynligt er på vej i Dansk Folkepartis bagland på grund af det klare løftebrud i forhold til dagpengene. Jeg er til gengæld sikker på, at det her forræderi over for almindelige lønarbejderes muligheder for uddanne sig vil være med til at puste til det oprør, der er i Dansk Folkepartis bagland.

Jeg vil spørge om to ting. Den ene er: Er ordføreren enig i, at det her rammer ensidigt og især ufaglærte? Og den anden er: Er ordføreren enig i, at det her især vil få betydning for Udkantsdanmark?

Værsgo til ordføreren.

Hr. Karsten Hønge siger, at man ikke kan se Dansk Folkeparti for fodsåler, fordi vi åbenbart løber så stærkt væk fra den her aftale. Det er i hvert fald den påstand, som jeg hører fra hr. Karsten Hønge. Der skal jeg i hvert fald bare sige, at hvis hr. Karsten Hønge ikke kan se mine fodsåler, er det, fordi jeg står bag den her talerstol, og derfor er det helt naturligt; men jeg skal gerne vise dem til hr. Karsten Hønge, hvis han er parat til det.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at vi jo netop har lavet den her aftale, fordi vi skal have en genopretning af dansk økonomi – altså, det kommer vi ikke uden om. Jeg er godt klar over, at der findes mange politiske ideologier på det her område, hvor nogle nok vil afskaffe kapitalismen og indføre planøkonomi som den bedste løsning, men vi har altså en bestemt økonomisk form her i Danmark, og det er noget, som vi i hvert fald i Dansk Folkeparti bakker op om.

Nu står vi altså i en økonomisk krise, hvor regningen skal betales. Jo mere, vi skubber den foran os, jo større bliver den. Så hvad er mest ansvarligt: at betale den nu eller at betale den om flere år, når regningen er blevet større?

Hr. Karsten Hønge for anden korte bemærkning.

Det var vel en form for svar. Det har ganske vist ikke det mindste at gøre med det, jeg spurgte om, men et eller andet sted var det måske et svar. Jeg sad og var lidt paf over, hvad det var, vi skulle med det, men på den anden side blev jeg ikke skuffet, for vi har endnu ikke fået ret mange svar fra borgerlige politikere med ret meget substans i i dag, så hvorfor skulle den uheldige uvane, de er kommet ind i, dog brydes?

Jeg er nødt til at spørge ordføreren om noget andet, da ordføreren åbenbart ikke var i stand til at svare på de andre spørgsmål, om ikke det netop rammer de ufaglærte og især rammer Udkantsdanmark. Så vil jeg spørge: Mener ordføreren, at en af de udfordringer, Danmark står over for, er, at der er for mange, der tager uddannelse? Det er det ene. Det andet er: Hvilket tilbud mener Dansk Folkeparti i øvrigt, man skal give de her mennesker, som i forvejen fik alt for lidt, dengang de tog en uddannelse? Er det langtidsledighed, der er tilbuddet?

Værsgo til ordføreren.

Jeg forstod, at hr. Karsten Hønge spurgte om, om det er et problem, at der er for mange, der tager en uddannelse. Jeg vil bestemt ikke anse det for et problem, at der er mange, der gerne vil tage en uddannelse, for det synes jeg er rigtig, rigtig godt – vi har også en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang som minimum skal have en ungdomsuddannelse.

Det forslag, som ligger her, skal være med til at finansiere, at flere unge kan tage en uddannelse, så vi rent faktisk kan få det her samfund til at løbe rundt økonomisk, så vi kan bevare vores velfærdssamfund også i fremtiden. Det synes jeg faktisk er en rigtig, rigtig positiv målsætning, som jeg da også vil håbe et parti som Socialistisk Folkeparti vil bakke op om. Men man kan selvfølgelig en gang imellem få sin tvivl, når det, man hører, er, at regningen bare skal skubbes foran os, frem for at vi betaler den regning, der lige nu og her er her.

Den næste med korte bemærkninger er fru Kirsten Brosbøl. Værsgo.

Jeg er nødt til at holde fast i spørgsmålet om social ansvarlighed, for jeg bed også mærke i, at ordføreren i sin ordførertale sagde, at Dansk Folkeparti var gået med i det her for at sikre social ansvarlighed i aftalen. Vi fik intet som helst svar på fru Christine Antorinis spørgsmål om, hvorledes lige præcis det her forslag så er med til at sikre den angiveligt socialt ansvarlige profil eller socialt afbalancerede profil, tror jeg fru Marlene Harpsøe kaldte det. Hvorledes er det her forslag, hvor man altså fjerner halvdelen af den periode, hvor man kan få SVU, for en gruppe af ufaglærte, som skal uddanne sig til at blive faglærte, ifølge fru Marlene Harpsøe opfattes som socialt ansvarligt?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har i hvert fald sagt, at Dansk Folkeparti er et både socialt ansvarligt og økonomisk ansvarligt parti. Det, vi gik til forhandlingerne for, var selvfølgelig også at få det forslag, som regeringen var kommet med om fastfrysning af overførselsindkomsterne, i en social balance.

Når vi gerne ville det, var det jo, fordi vi selvfølgelig forudså og syntes og mente, at hvis det var, at man gik ind og fastfrøs overførselsindkomsterne i to år for landets SU-modtagere og folkepensionister og førtidspensionister, ville det bare ramme rigtig skidt. Derfor gik vi også ind i den her forhandlingssituation, og vi må prioritere os frem, i forhold til at vi skal finde de her penge – hvordan kan vi finde dem? – og så må vi gøre det så socialt afbalanceret som overhovedet muligt.

Fru Kirsten Brosbøl for den anden korte bemærkning.

Så må vi jo bare konstatere, at man er gået fra et socialt ikkeafbalanceret forslag, nemlig fastfrysning af overførselsindkomsterne, hvor vi er meget enige om, at det ikke var socialt afbalanceret, til et andet forslag, som ifølge fru Marlene Harpsøe heller ikke er socialt afbalanceret, eller hvordan skal jeg forstå det svar, som vi lige fik fra Dansk Folkepartis ordfører?

Jeg spurgte specifikt til det forslag, vi behandler her. Ordførerens svar var overhovedet ikke om det her forslag, men om det udspil, der lå fra regeringens side. Vil ordføreren ikke godt forholde sig til det konkrete forslag, som vi lige nu behandler, hvor man altså går ind og halverer den periode, hvor ufaglærte kunne have fået uddannelse, så de blev faglærte? Er det særlig socialt afbalanceret?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes, det er en lidt mærkelig måde at sætte det her op på. Når vi i Dansk Folkeparti går ind i forhandlinger om genopretning af dansk økonomi, gør vi det, fordi vi er ansvarlige over for det danske samfund. Jeg er godt klar over, at der er partier her i Folketinget, som har lettere ved at tage den store opgave på sig, det er at genoprette dansk økonomi, end andre partier har. I Dansk Folkeparti synes vi, at det her kompromis, som vi er nået frem til i aftalen, er socialt afbalanceret.

Det er rigtigt, at vi fjerner støttemuligheden i 40 uger i SVU-ordningen, men det betyder jo ikke, at satsen går ned på SVU. Det betyder jo ikke, at man ikke kan tage en uddannelse. Man kan stadig væk tage en uddannelse, og hvis man skulle komme dertil, at ens SVU-periode udrinder, er der jo stadig væk mulighed for, at man kan gå igennem SU-systemet og få statens uddannelsesstøtte. Det er der for øvrigt mange unge, der allerede gør i dag.

Den næste med en kort bemærkning er fru Johanne Schmidt-Nielsen, værsgo.

Jeg skal bare høre, om Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe, kan bekræfte, at det her forslag rammer de mennesker i Danmark, som har allermindst uddannelse?

Værsgo til ordføreren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen spørger til dem, der har mindst uddannelse. Jeg kan selvfølgelig godt forstå det spørgsmål, der bliver stillet. Derfor vil jeg også sige, at det jo ikke er en rar øvelse, som vi gør i Dansk Folkeparti, men det er jo en nødvendig indsats, som vi er nødt til at gøre. Vi har en økonomisk krise, og vi har nogle regninger, der skal betales. Det kan vi jo ikke komme uden om. Der er simpelt hen ikke noget at gøre i den sammenhæng.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det her er i forhold til de 10 mia. kr., der er fundet. De penge, der kommer fra SVU-ordningen, kommer faktisk til at gå til mere uddannelse. De kommer faktisk til at gå til nogle, som i dag slet ikke har nogen uddannelse, som ikke engang er kortuddannede, så de har mulighed for at få en ungdomsuddannelse. Det er jo en prioritering, som man er nødt til at gøre, og som vi også har gjort i Dansk Folkeparti.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for den anden korte bemærkning.

Har fru Marlene Harpsøe læst forslaget? Altså, med det her forslag tager man penge fra lige præcis de mennesker, som ikke har nogen uddannelse. Man tager fra danskere, som enten ikke har gennemført folkeskolen, eller som har gennemført folkeskolen, men så heller ikke mere end det.

Man kan ikke finde grupper – jeg tænker, at det bliver svært – der har mindre uddannelse end dem, Dansk Folkeparti nu vil tage penge fra og vil fjerne deres uddannelsesmuligheder fra. Det håber jeg da at fru Marlene Harpsøe er bevidst om, for det er det, Dansk Folkeparti, der ellers altid kalder sig for den lille mands parti, nu lægger stemmer til. Man forhindrer en gruppe mennesker, som ingen uddannelse har, i at uddanne sig.

Jeg kan høre på fru Marlene Harpsøe, at man er nødt til at skære ned over for de her mennesker, men nej, det er man ikke nødt til. Det er et politisk valg. Dansk Folkeparti og regeringen startede med at tømme statskassen ved at dele skattelettelser ud til dem, der har i forvejen. Det var Dansk Folkepartis prioritering at give til dem, der har i forvejen. Nu lader Dansk Folkeparti så regningen blive betalt af mennesker uden uddannelse, arbejdsløse og børnefamilier. Det er et politisk valg, som man har truffet i Dansk Folkeparti. Kan vi være enige om det? Og kan vi være enige om, at de mennesker, som forslaget handler om, er dem, der ikke har uddannelse?

Den røde lampe har vist lyst lidt tid. Værsgo til ordføreren.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen påstår, at vi fjerner muligheder for mennesker i det danske samfund, bl.a. de kortuddannede, for at uddanne sig, at vi simpelt hen forhindrer dem i at tage en uddannelse.

På en måde synes jeg, at det spørgsmål er lidt komisk, og hvis jeg havde kunnet, havde jeg også spurgt Enhedslistens ordfører, om Enhedslistens ordfører har læst lovforslaget, for som det også fremgår af lovforslaget, har man mulighed for at få op til 40 ugers SVU, mens man tager f.eks. nogle fag på folkeskoleniveau eller fag på gymnasialt niveau. Er det så sådan, at man er 25 år, er i beskæftigelse og kortuddannet og har opbrugt de her 40 uger på SVU, har man mulighed for at gå over i SU-systemet og søge støtte derigennem. Så det er ikke, fordi vi forhindrer folk i at tage en uddannelse. De har stadig væk masser af muligheder.

Regningen skal stadig væk betales, og jeg ville bare ønske, at også Enhedslisten en gang imellem huskede, at vi altså stadig væk har en regning, der skal betales.

Vi har også en masse til korte bemærkninger. Den næste er fru Maja Panduro, værsgo.

Ja, vi har en regning, der skal betales, og det har vi jo især, fordi Dansk Folkeparti har hjulpet regeringen med at knalde en hel masse penge ud til skattelettelser. Og så bliver vi også bare nødt til at slå fast, som det jo står i bemærkningerne til lovforslaget – og jeg synes, at det lyder, som om ordføreren forsøger at bilde folk det modsatte ind nu – at det her kommer til at betyde, at der er færre, som tager efter- og videreuddannelse. Det synes jeg er ret vigtigt at få slået fast. Det er jo en forudsætning for hele lovforslaget, og så synes jeg, at det er syret, at Dansk Folkeparti bliver ved med at forsøge at kalde sig for et socialt ansvarligt parti og kalde det her for en socialt afbalanceret aftale, når det, man gør, er, at man forringer uddannelsesmulighederne for dem, der har allermest brug for uddannelse.

Jeg har et spørgsmål af ren og skær nysgerrighed. Da man havde de her forhandlinger, var det da Dansk Folkeparti, som havde det her forslag med ind til forhandlingerne?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke deltaget i de forhandlinger. Jeg har deltaget i nogle drøftelser, men jeg ved da så meget, at det normalt, i hvert fald når det f.eks. er på undervisningsområdet, der skal findes nogle penge, er ministrene, der lægger den slags på bordet. Måske kan fru Maja Panduro stille det spørgsmål til undervisningsministeren, så kan undervisningsministeren be- eller afkræfte det.

Fru Maja Panduro til andet spørgsmål.

Så Dansk Folkepartis uddannelsesordfører ved ikke, om det her forslag er et, som Dansk Folkeparti har haft med ind til forhandlingerne. De mennesker, der har forhandlet for Dansk Folkeparti, har valgt ikke at være til stede i salen her hele dagen, så man kunne spørge dem, og svaret blafrer altså i vinden. Jeg synes egentlig, at det var rimeligt nok at få en afklaring af, hvem der har haft hvilke forslag med. Dansk Folkeparti har jo nærmest sådan virket stolte over, at det var dem, der kom og præsenterede forslaget om dagpengeforringelser, og derfor synes jeg egentlig, at det var meget interessant at høre, om det her også var Dansk Folkepartis forslag. Jeg synes, at det er en lille smule overraskende, at man ikke har indviet sit eget partis uddannelsesordfører i, hvorvidt det her er et forslag, som man selv er kommet med og synes er rigtig godt, eller om det er et, som man sådan nødtvungent er gået med til, fordi politik trods alt er kompromisernes kunst.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvordan det er hos Socialdemokratiet, men i Dansk Folkeparti har vi nogle rigtig gode forhandlere, bl.a. i hr. Kristian Thulesen Dahl og hr. Peter Skaarup og fru Pia Kjærsgaard. Når jeg er folketingsmedlem her og medlem af Dansk Folkeparti, har jeg da også en tillid til, at de personer, som rent faktisk også er Dansk Folkepartis topledelse, kan forhandle et resultat på plads, som vi i Dansk Folkeparti og i Dansk Folkepartis folketingsgruppe også kan acceptere.

Det er hr. Benny Engelbrecht.

Da det tilsyneladende er sådan, at Dansk Folkeparti på deres gruppemøder ikke gennemgår de aftaler, som partiet indgår, så lad mig lige prøve at ridse ganske kort op, at her er regeringens forslag til en genopretningspakke fremsat af regeringen, altså Venstre og De Konservative. Og her er det endelige forslag om genopretningspakken, som bærer navnene Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. I regeringens forslag står der intet om nedskæringer på uddannelsesområdet, og der står intet om øgede gebyrer. Det gør der i den endelige aftale.

Hvor stor er sandsynligheden for, at dette er forslag, som Dansk Folkeparti har bragt med ind til forhandlingsbordet?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at hr. Benny Engelbrecht udtrykker sig meget pædagogisk, det må jeg sige. Der blev både viftet med den ene og den anden arm. Det minder mig lidt om min tid i folkeskolen, der havde jeg også nogle meget pædagogiske lærere. Og det er selvfølgelig rart, at man også kan bruge den facon her i Folketinget.

Nu kommer jeg så til det, som jeg gerne vil svare hr. Benny Engelbrecht på. Jeg kan jo bare sige, som jeg har sagt før, at normalt – sådan som jeg i hvert fald forestiller mig det, og sådan som jeg kender forhandlingsgangen – er det ministeren, der kommer med sådan nogle indspark eller sådan nogle forslag til, hvordan man kan finde pengene. Og så synes jeg bare, at hr. Benny Engelbrecht skulle prøve at spørge ministeren, for jeg har ikke deltaget i netop det.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan betro ordføreren, at jeg ikke har undervist i folkeskolen. Jeg har derimod været voksenunderviser, og jeg skal ikke kunne sige, om det er årsagen til, at ordføreren ikke er i stand til at genkende den manuducerende stil. Men jeg vil gerne understrege, at ja, jeg har brug for at få et klart svar på, og jeg mener, at danskerne har brug for at få et klart svar på, om det her er forslag, som Dansk Folkeparti har taget med ind til forhandlingsbordet.

Jeg kan blot konstatere, at det åbenbart kun er fru Pia Kjærsgaard og hr. Kristian Thulesen Dahl, som er i stand til at svare på de spørgsmål. Og netop de personer har glimret ved deres absolutte fravær i den debat, der er i dag. Jeg opfatter det som et udtryk for, at Dansk Folkeparti ikke reelt ønsker at tage en debat om disse meget voldsomme nedskæringer, der finder sted, og om den voldsomme sociale skævvridning der sker i forbindelse med den genopretningspakke, der bliver fremsat her.

Ordføreren.

Som det første vil jeg sige, at nu har Dansk Folkeparti desværre ikke lige så mange folketingsmedlemmer i Folketinget, som Socialdemokratiet har. Vi arbejder på, at vi får endnu flere ind ved næste valg, men det må vise sig til den tid, om det også sker. Det håber vi, og det arbejder vi på.

Så vil jeg gerne som det andet sige, at jeg da har fuld tillid til, at når fru Pia Kjærsgaard f.eks. ikke er her i dag og hr. Kristian Thulesen Dahl ikke er her i dag, er det, fordi de også har andre vigtige opgaver. Så må jeg jo bare spørge: Jamen hvorfor er fru Helle Thorning-Schmidt ikke hernede i salen dag? Hvorfor er Socialdemokratiets partileder ikke hernede i dag? Jeg kunne jo stille det samme spørgsmål, og så kunne vi blive ved og ved.

Jeg må sige, at jeg synes, at vi har fået en aftale på plads, som er afbalanceret, og som er et kompromis, som vi i Dansk Folkeparti kan acceptere. Og det er en aftale, som ledelsen hos os har forhandlet på plads, og som vi er tilfredse med, så tilfredse, som vi nu kan være i den her økonomiske krise, som man er i.

Hr. Ole Hækkerup.

Tak. Jeg kan så oplyse Dansk Folkepartis ordfører om, at fru Helle Thorning-Schmidt sådan set har været nede omkring salen, allerede da vi startede i morges kl. 10.00. Vi havde en dagpengediskussion osv. osv. Men lad det nu fare. Venstre har også stillet med nogle af dem, der har været med i forhandlingerne.

Jeg vil gerne tage fat i noget andet, som ordføreren sagde. Ordføreren startede med at sige: Vi er nødt til at gøre det, på grund af omstændighederne er vi nødt til at gøre det. Når man siger, at man er nødt til noget – at man er nødt til at gøre det her – gør man i virkeligheden sig selv til offer. Når man siger, at det er nødvendigt på grund af omstændighederne, man er nødt til at gøre det, fralægger man sig med den argumentation i virkeligheden ansvaret.

Jeg er helt ærligt dødtræt af ordførerens offermentalitet. Tag dog ansvaret for at have prioriteret. Selvfølgelig har man altid et valg. Du kunne have valgt at prioritere på en anden måde og gøre noget andet. Det har du valgt ikke at gøre. Hvordan kan du på nogen måde forsvare, at det er ufaglærte, der ikke har en folkeskoleuddannelse, der skal betale for, at de allerrigeste i Danmark får skattelettelser? Det har været dit valg.

Det er sent på aftenen, men direkte tiltale er ikke tilladt ifølge forretningsordenen.

Ordføreren.

Hr. Ole Hækkerup er dødtræt. Det forstår jeg godt. Altså, når man tænker på de økonomiske planer, som S og SF fremlægger, og som ikke hænger sammen, forstår jeg godt, at man er dødtræt af at skulle forsvare dem. Det forstår jeg godt.

Der vil jeg da bare gerne også konstatere igen, at Dansk Folkeparti er et økonomisk ansvarligt parti. Vi har været med til at lave den her aftale om genopretningen af dansk økonomi, og der er hver en krone finansieret. Hver en krone er finansieret. Det betyder selvfølgelig også – og det vil jeg gerne tilkendegive over for hr. Ole Hækkerup klart og tydeligt – at i Dansk Folkeparti tager vi ansvar for dansk økonomi. Vi render ikke fra vores ansvar, og det er derfor, at vi har været med til at lave en aftale om genopretning af dansk økonomi. Vi var for længst løbet den anden vej, hvis vi ikke ville tage ansvar.

Tak. Der er 1 minuts taletid for korte bemærkninger!

Hr. Ole Hækkerup.

Men så har du også et ansvar for, hvordan du vælger, at regningen skal betales. Dansk Folkeparti har valgt, hvordan de synes at den her regning skal betales. Man kunne have sagt: Vi vil gerne have, at de allerrigeste skal betale noget mere i skat. Man kunne have sagt: Det vil vi hellere have, end vi vil have, at dem, der alene har en folkeskoleuddannelse, og som er ufaglærte, ikke skal have tilskud til at tage en uddannelse i længere tid end de 80 uger. Men der har Dansk Folkeparti valgt at sige: Nej, det vil vi ikke, vi foretrækker en anden prioritering.

Det, jeg efterlyser hos ordføreren, er, at du står ved dit ansvar og siger: Ja, vi har foretaget et valg, det har gavnet nogle og skadet nogle andre. I stedet for gemmer du dig bag den der ulidelige offermentalitet, som altid præger Dansk Folkeparti i de økonomiske diskussioner, hvor det altid skal være regeringens og nogle andres skyld, i stedet for at man selv påtager sig ansvaret.

Endnu en gang: Direkte tiltale kan man altså ikke bruge her i Folketingssalen. Man kan diskutere, om man burde kunne det, det er der ret mange meninger om. Men i dag kan man det altså ikke.

Ordføreren har ordet.

Tak. Man kan diskutere, hvordan regningen skal betales; det kan man diskutere frem og tilbage. Vi er jo kommet med nogle af vores forslag til, hvordan regningen skal betales, og regeringen er også kommet med nogle forslag. Der må jeg sige, at regeringen lagde op til, at overførselsindkomsterne skulle fastfryses i 2 år. Så kan man selvfølgelig spørge sig selv: Jamen er der så social balance nok i det? Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti. Derfor gik vi ind til forhandlingerne og lagde på bordet, at det ville vi gerne have fjernet igen, og det fik vi heldigvis fjernet. Vi fik også aflyst de besparelser på 4 mia. kr. i kommunerne, der ellers var lagt op til. Dem fik vi også taget af bordet.

Der må man så bare sige til sig selv: O.k., vil man have en S og SF-plan igennem, som er fuldstændig ufinansieret, eller vil man have regeringen og Dansk Folkepartis plan, som rent faktisk er finansieret? Jeg ved bare, at hvis man skal have et husholdningsbudget til at hænge sammen, er kroner og øre nødt til at stemme.

Tak. Hr. Carsten Hansen for en kort bemærkning.

Tak. Hvis jeg kan overdøve finansministeren og hans gode ven, der står ved siden af, så …

Der skal være ro i salen, så ordføreren både kan få lov til at tænke og koncentrere sig. Finansminister, der er bløde stole inde ved siden af, hvor man kan sidde og høre på debatten og endda få kaffe til. Derfor vil jeg bede om, at man ikke sidder og snakker, så man forstyrrer hr. Carsten Hansen.

Tak, det er jeg glad for. Det var næsten ikke til at høre, hvad jeg selv sagde på grund af de to herrer.

Nej, og det er fuldstændig o.k., at det bliver sagt, for der skal være respekt for dem, der har ordet her i Folketingssalen, det er derfor, vi er her.

Tak. Se, til det, fru Marlene Harpsøe siger her, vil jeg godt sige, at for mig er det fuldstændig sort tale. Man siger, at man er ansvarlig over for nogle og flytter noget over til noget andet, og derfor synes man, at man skal skære ned for de kortest uddannede i Danmark. Kan jeg ikke få en forklaring på, hvem det er, man flytter noget fra, når 45 pct. af dem, der får SVU, er folk, der kun har en folkeskoleeksamen? Der fjerner man halvdelen af deres ret til voksen- og efteruddannelse og til at blive videreuddannet.

Hvem er det, man så tager fra og udviser ansvarlighed over for? Og hvordan passer det ind i den debat om, at vi i Danmark faktisk skal være dygtigere, når det er sådan, at de andre lande er billigere? Det var jo det, vi blev enige om i globaliseringsforhandlingerne, det var jo det, vi blev enige om rundtomkring. Hvordan passer det til den melodi, der ellers har været spillet her, også af Dansk Folkeparti? Og hvem er det, man nu tager fra, og hvem er det, man giver til?

Ordføreren.

Vi er jo, som hr. Carsten Hansen ved, gentagne gange gået ind i forhandlinger i forbindelse med globaliseringsaftalen og har fået udmøntet en masse midler igennem den.

Selvfølgelig skal vi fokusere på uddannelse, og selvfølgelig skal vi investere i uddannelse. Dansk Folkeparti har jo ingen interesse i – det tror jeg ikke der er nogen partier i Folketinget der har – ikke at investere i uddannelse, for vi ved, at uddannelse i sidste ende er det, som skal være med til at finansiere vores velfærdssamfund, også i fremtiden.

Men vi står i en ekstraordinær situation, og det må hr. Carsten Hansen jo også sande. Altså, vi har en økonomisk krise, og der skal findes nogle penge. Der er fundet 10 mia. kr., og der er så fundet nogle millioner kroner i forbindelse med SVU-ordningen, som bliver omprioriteret til, at flere unge kan tage en uddannelse, og at flere kan blive behandlet i sundhedsvæsenet.

Hr. Carsten Hansen.

Tak. Jeg har ikke hørt andet svar, end at det bare handler om at prioritere, men det her passer jo som en knyttet næve til et blåt øje i forhold til den diskussion, vi har, nemlig at der er flere, der skal uddannes.

Der, hvor jeg kommer fra, forsvinder der rigtig mange industriarbejdspladser. Hos 3F Industri, som omfatter ufaglærte, er der faktisk i øjeblikket 30 pct. ledige, og de job kommer ikke tilbage til Danmark. Nogle af de ledige kunne måske godt tænke sig at blive undervisningsassistenter eller pædagoger eller skolelærere osv., men nu har man fjernet en stor del af deres rettigheder og lægger brugerbetaling på uddannelserne, hvis de skal i gang. Er den rigtige måde at komme ud af krisen på at sørge for, at dem, som ingen uddannelse har, ikke skal have nogen?

Det er helt bibelsk: Dem, der har, skal gives, og de andre skal blive, hvor de er. Er det rimeligt, også set i en større kontekst? Kunne man ikke have fundet de 81 mio. kr. et andet sted, når nu man har givet så store skattelettelser?

Ordføreren.

Hr. Carsten Hansen siger – og jeg fornemmede ligesom, at det var en beskyldning på en eller en måde – at vi i Dansk Folkeparti går ind og prioriterer. Der må jeg sige, at sådan er den politiske verden, man er nødt til at prioritere. Jeg kan huske tilbage til før den nuværende regering, hvor S og R havde magten, og hvor man nærmest bare satte skatterne op på hver en ting, man kunne komme i nærheden af, for at få det hele til at løbe rundt. Jamen er det økonomisk ansvarligt? Nej, det er det da ikke.

Så vil jeg sige, at de kortuddannede stadig kan uddanne sig. De kan jo stadig uddanne sig, de har mulighed for at uddanne sig i op til 40 uger, hvor de får SVU, og hvis de vil tage nogle gymnasiale fag, har de derudover også mulighed for at få SU ud over de 40 uger.

Hr. Morten Bødskov.

På Politikens hjemmeside er der lige i øjeblikket en større artikel med overskriften: »Vælgerne vender DF ryggen«. Det forstår man jo godt, for hvad er det, vi diskuterer her? Det er endnu et anslag mod dem, der har mindst i vores samfund, fra Dansk Folkepartis side. Først lovede man højt og flot, at alle rygter i regeringspartierne om, at de gerne ville forringe dagpengene, var man et værn imod fra Dansk Folkepartis side. Ups, som en tyv om natten strøg man så lige 2 års dagpengeret – med dramatiske konsekvenser for nogle af de svagest stillede i vores samfund. Det, man så gør her, er, at man trækker tæppet yderligere væk under nogle af de her grupper ved at forringe deres muligheder for at videreuddanne sig.

Jeg har et spørgsmål, som jeg håber ordføreren kan svare meget konkret på, og det er: Hvem er det, og hvilken uddannelsesbaggrund har de folk, som typisk benytter sig af tilbuddet om de her former for videreuddannelse?

Tak. Ordføreren.

Til det sidste kan jeg da sige, at hvis man er kortuddannet og får støtte via SVU og man er over 25 år og i øvrigt i beskæftigelse, er det jo ofte, at man bliver opkvalificeret. Man får måske dansk på folkeskoleniveau, og hvis man har brug for dansk på folkeskoleniveau, er det nok sjældent, at det er, fordi man allerede har bestået det. Det er sådan set mit svar til hr. Morten Bødskov.

Hr. Morten Bødskov.

Men der er jo slet ingen følelse, der er slet ingen forståelse for de her grupper. Altså, det er folk, der hænger i randområdet af vores arbejdsmarked, som jobmæssigt er i en situation, hvor de hænger i det yderste af neglene, og som har svært ved at hænge fast, og som jo er dem, som er allermest sårbare over for den store konkurrence, som dansk erhvervsliv er i. Man kan jo ikke møde en erhvervsleder i de her dage, uden at der bliver talt om jobløs vækst, at arbejdspladser flytter ud, og at det er vigtigt, at medarbejderne hele tiden har adgang til at opkvalificere sig.

De grupper, man taler om her, er folk, som i stort omfang kun har folkeskoleuddannelsen. Nogle har ikke engang den. Det er jo dem, som Dansk Folkeparti nu går ind og forringer trygheden i arbejdet for.

Jeg synes bare, man skal sige det, som det er, nemlig at når man laver de besparelser her – sig det, som det er, til de her folk – gør man det, fordi man skal betale regningen for de store skattelettelser, man har givet til bl.a. Danske Banks direktør lidt længere nede ad gaden her.

Ordføreren.

Det passer simpelt hen ikke.

Så vil jeg også sige, at jeg synes, det er underligt at blive beskyldt for, at vi ikke har nogen følelser og vi ikke har nogen forståelse. Selvfølgelig har vi det. Vi har også forståelse for de folkepensionister, som helst ikke ville have fastfrosset deres folkepension i 2 år, som der ellers var lagt op til i regeringens udspil, og for de SU-modtagere, som er i gang med at tage en uddannelse, og som ifølge regeringens forslag også havde set frem til – i anførselstegn – at få fastfrosset deres SU.

Vi havde i hvert fald ikke lyst til at røre ved det, så de personer fik fastfrosset deres overførselsindkomst i 2 år, fordi det netop allerede i dag er de personer, som økonomisk set er dårligst stillet i vores samfund. Så det havde vi som et socialt ansvarligt parti ikke lyst til.

Fru Julie Rademacher.

Vi blev belært af Venstres ordfører om, at vi skulle være optimistiske, og jeg må nok indrømme, at det, efter jeg har hørt på Dansk Folkepartis ordfører, ikke ligefrem er optimisme, der pryder humøret her lidt før midnat i Folketingssalen. Men jeg ved, hvorfor det er vigtigt, at vi stadig væk står her. Det er, fordi bl.a. Dansk Folkeparti lægger stemmer til besparelser, der rammer folk, som gerne vil have en uddannelse, men lige pludselig – bum – får de bare at vide, at det kommer til at koste endnu flere penge. Hvorfor? Fordi Dansk Folkeparti igennem rigtig mange år nu har lagt stemmer til ufinansierede skattelettelser.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Marlene Harpsøe, om hun ikke kan bringe lidt optimisme ind i mit sind og sige: Jeg fortryder, at vi gav de skattelettelser, vi vil gerne genoptage den sociale ansvarlighed og i stedet for aflyse de her besparelser.

Ordføreren.

At sætte mig som Dansk Folkepartis uddannelsesordfører på en mission, der hedder, at jeg skal bringe optimisme ind i fru Julie Rademachers sind, må jeg sige godt nok er en svær udfordring. Jeg hører ikke andet end pessimistiske toner fra de socialdemokratiske folketingsmedlemmer, så det synes jeg godt nok er en stor mission, men jeg gør det gerne.

Det ville jo så betyde, at jeg var nødt til at føre socialdemokratisk politik. Så ville det jo betyde, at jeg var nødt til at gå ind for, at alle danskere skal arbejde 12 timer mere om dagen. Sagde jeg 12 timer? Jeg mente 12 minutter mere hver dag, for at virksomheden derefter kan sige, at den bare tager hver 37. medarbejder og afskediger den person. Det er altså ikke nogen økonomisk ansvarlig plan, som vi i Dansk Folkeparti kan bakke op om. Jeg tror også, at det er derfor, at jeg nu engang er medlem af Dansk Folkeparti og ikke Socialdemokratiet.

Fru Julie Rademacher.

Jamen det er jo fuldstændig ude i skoven at redegøre for, hvorfor man er medlem af Dansk Folkeparti, når man bliver stillet et relativt simpelt spørgsmål: Fortryder man, at man har lagt stemmer til ufinansierede skattelettelser og derfor nu er nødt til at spare på velfærden og her på et uddannelsesforslag, ja eller nej?

Jeg er sådan set ikke interesseret i en lang udredning om, hvorfor det er, man er medlem af Dansk Folkeparti. Jeg synes i stedet for, at vi skal diskutere, hvordan vi her og nu skaber job. Det gør man bl.a. ved at fremrykke offentlige investeringer, og på længere sigt vil vi hellere arbejde os ud af krisen end at spare os ud af krisen. Det er præcis det, der er forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Jeg beder ikke ordføreren om at skifte parti, men om at svare helt simpelt på et helt simpelt spørgsmål: Fortryder Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe, at man har lagt stemmer til ufinansierede skattelettelser og nu er nødt til at spare på velfærden?

Ordføreren.

Jeg er glad for, at fru Julie Rademacher ikke opfordrer mig til at skifte parti, for det har jeg bestemt ikke lyst til. Jeg befinder mig rigtig, rigtig godt i Dansk Folkeparti.

Til fru Julie Rademacher vil jeg sige, med hensyn til om Dansk Folkeparti fortryder tidligere indgåede aftaler, at vi da står ved de aftaler, som vi indgår. Det er da en del af det at være et socialt og økonomisk – og i det hele taget – ansvarligt parti. Det er vi i Dansk Folkeparti, der tager vi ansvar, og det er der behov for. Det gør vi jo sådan set også i den her sammenhæng, så vi fortryder ikke aftaler, vi har indgået, men gør alt, hvad vi kan, for at få nogle gode aftaler i hus. Man kan sige, at i det her tilfælde, hvor vi skulle finde 10 mia. kr., som kunne omprioriteres bl.a. til mere uddannelse, har vi så været inde at sige, at som et ansvarligt parti må vi finde de her penge. De er bl.a. fundet ved at reducere støtteperioden for SVU.

Tak. Der er ikke plads til flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge.

Jeg gad nok vide, hvilke spørgsmål der er blevet stillet, når svaret er blevet massive forringelser af mulighederne for at tage en efteruddannelse. Har man i forhandlingerne mellem V, K og Dansk Folkeparti siddet og spurgt hinanden om, hvordan man kan sætte Danmark i stå? Har man ledt efter et værktøj til at forringe omstillingen på arbejdsmarkedet? Har man ihærdigt søgt efter muligheder for at skrue virksomhedernes konkurrenceevne tilbage? Eller har man mon været drevet af et ønske om at fastholde lønarbejdere i begrænsede livssituationer? Eller måske har man siddet og sagt til hinanden: Er danskerne alt for godt uddannet, hvad kan vi gøre ved det? Er det da virkelig den slags udfordringer, Danmark står over for? Det er jo ikke til at vide, hvad der er foregået på møderne, men det er den slags spørgsmål, som leder til VKO's svar om, at der skal skæres på voksen- og efteruddannelserne.

Det er så fuldstændig ude af trit med, hvad der er brug for. Vi skal tværtimod gå den diametralt modsatte vej med uddannelse til flere og med opkvalificering af arbejdsstyrken. Viden er med til at skabe vækst, og VKO's skråplan vil være med til at bremse et kommende opsving. Støtte til voksne, som typisk har fået den mindste bid af uddannelseskagen, er et helt afgørende led i at omstille Danmark til de nye tider, hvor der vil være brug for færre ufaglærte og flere med uddannelse.

Danmark har tabt over 50.000 private arbejdspladser, og det forventes, at op imod 100.000 job yderligere vil forsvinde gennem 2010 og 2011. Netop VUC-centrene kan også bruges offensivt for at opkvalificere de mange ufaglærte med kort skolegang, som bor i Udkantsdanmark. Danmarks chance er, at virksomheder og lønarbejdere er klar til at tage udfordringen op i den hårde internationale konkurrence. Virksomheder lærer så længe, de lever, men de lever også kun så længe, som de lærer.

VKO's forslag er et udtryk for en ufattelig gammeldags og tilbageskuende tankegang. Gode betingelser for voksen- og efteruddannelse er også et element i det, som vi jo så forstår som den danske model eller flexicurity, som det kaldes på moderne jysk, et arbejdsmarked, der fungerer som et velfungerende maskinrum for hele samfundet. Man kan altså ikke meningsfuldt være tilhænger af fleksibiliteten på arbejdsmarkedet uden samtidig at ville understøtte de bestanddele, som i den daglige virkelighed skaber den tryghed og de uddannelsesmæssige rammer, som gør, at virksomheder og lønarbejdere er villige til konstant at omstille sig til de skiftende krav.

Tryghed på jobbet handler faktisk ikke så meget om lange opsigelsesvarsler, men om at besidde de kvalifikationer, som efterspørges i en omskiftelig verden. I Fyens Stiftstidende udtaler vejleder på VUC Fyn, Thormod Kaae, som har arbejdet med de ansatte på Lindø:

»Det er med hovedet under armen, de har besluttet det. Man går ind og ødelægger en god aftale for kortuddannede, som vi har mange af.«

Tidligere i dag talte jeg i telefon med fællestillidsmanden på Lindø, Per Andersen, og også han er fuldstændig nådesløs i kritikken af det her forslag. Ifølge Per Andersen vil forringelser med det samme få konkrete negative konsekvenser for mange af de Lindøansatte, som forsøger at kvalificere sig til nye job. Det vil få negativ betydning for de virksomheder, som senere forhåbentlig skal ansætte de fyrede værftsarbejdere.

Også uddannelseschef i Dansk Erhverv, Svend Berg, har hårdt kritiseret forslaget om at forringe efteruddannelserne og har påpeget, at netop uddannelse er med til at skabe erhvervslivets konkurrenceevne. Til Altinget siger Svend Berg:

»Det rammer den del af arbejdsmarkedet, som er dårligst stillet. Samtidig ved vi, at mange af de jobs, som kortuddannede kunne få, er forsvundet under finanskrisen og sandsynligvis kun i begrænset omfang kommer igen. Derfor går det ekstra hårdt ud over gruppen af kortuddannede. For at få et job i fremtiden har de brug for den opkvalificering, som nu skæres bort.«

Det er sagt af en leder i erhvervslivet.

Nu har vi ikke nået at få høringssvar fra de mennesker, som skal leve med de her foreslåede nedskæringer, men det havde jo nok heller ikke ændret noget. Meget virker, som om VKO har købt de bedste høreværn, der findes på markedet.

Hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Dengang statens voksenuddannelsesstøtte blev udformet, havde vi jo en anden økonomisk situation, end vi har i dag. I dag har vi en anderledes og meget værre økonomisk situation. Det er en dybt alvorlig situation, fremtidsudsigterne er dystre, og der kræves politisk lederskab. Klokken er 1 minut i 12 med andre ord – og det er den så faktisk lige nu.

Det er klart, at voksenuddannelsessektoren vil være ked af, at støtteperioden bliver lidt kortere, og det er næppe sådan, at vi får masser af ros og tak for det her lovforslag. Men sådan er det at sidde i regering. Som opposition kan man slå ned på enhver besparelse og sige, at det ville man aldrig gøre, og som det er fremgået af den mangelfulde og utilstrækkelige såkaldte økonomiske plan fra S og SF, som sarkastisk er blevet kaldt for »En Fair Løsning«, kan man lidt nemmere slippe af sted med ikke at have en sammenhængende økonomisk plan, hvis man sidder i opposition. Det kan man ikke som regering.

Fra konservativ side vil vi hellere skære lidt ned i tide end at oparbejde en kæmpe statsgæld, og det er glædeligt, at vi nu for første gang i mands minde får bremset den fuldstændig uholdbare vækst, som har gjort, at vi har kæmpestore økonomiske problemer i Danmark. Vi er truet af forgældelse, stigende renter og lavvækst, hvis ikke vi får gjort noget ved de her problemer.

Det røde regeringsalternativ har intet bud på, hvad det vil gøre for at bringe balance på statsbudgettet. Der kommer noget helt sort snak om, at man vil bringe balance på statsbudgettet og reducere underskuddet ved at bruge flere penge – det er ret kreativ budgetlægning, vil jeg sige – og så vil man opfordre til, at fagforeningerne om 3-4 år vil gå med til, at der skal arbejdes lidt mere. Der er ikke noget konkret bud på, hvordan det skal hjælpe statsbudgettet, for fagforeningerne har meldt klart ud, at folk selvfølgelig skal have mere i løn, hvis de skal arbejde mere, så det skaber ingen balance på statsbudgettet.

Regeringen tager ansvar og går den modsatte vej af den, oppositionen går. Der bliver skåret ned, og det her er så desværre et af de områder, der bliver ramt. Det er beklageligt, men det er til gavn for Danmark på lang sigt, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, og derfor er det den rigtige beslutning. Vi har forsøgt at prioritere sådan, at kerneområderne inden for uddannelse ikke bliver ramt, og samtidig må vi sige, at udgifterne inden for voksenuddannelse er steget ganske meget, og det er vi nødt til at holde øje med. Vi kan ikke have så stor en udgiftspost, som bliver ved med at stige, samtidig med at vi har et statsunderskud på 90 mia. kr.

Så håber jeg ikke, at oppositionen er blevet træt. Jeg ved godt, at den har gentaget alle sine monotone spørgsmål hele dagen i håb om, at det virker offensivt, men jeg håber, at vi kan tage en runde mere.

Jo, det har vi mulighed for. Det gør vi også.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Almindeligvis lader Det Konservative Folkeparti jo aldrig chancen for at tale om skattelettelser til erhvervslivet gå fra sig. Man er altid svært bekymret, hvis der er den mindste optakt til et forslag, som kunne koste erhvervslivet noget. Derfor vil jeg spørge ordføreren: Hvad kommer det her til at koste erhvervslivet? Når nu mange overenskomster indeholder lønudbetaling, når man tager på efteruddannelse, hvad kommer det så til at koste erhvervslivet, at refusionen bliver mindre? Det var første spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Tror ordføreren, at erhvervslivet lægger noget særligt i, om de betaler mere i skat, eller om de kommer til at betale nogle flere penge i uddannelsesafgifter? Kommer det ikke ud på ét?

Ordføreren.

Jeg skal ikke gisne om, hvordan det vil blive modtaget ude i erhvervslivet. Jeg har ikke nogen beregninger af, præcis hvor mange penge i refusion erhvervslivet går glip af her, men det er ikke særlig meget, det handler om. Vi snakker om, at det er omkring 500 mennesker, som bliver berørt af lige præcis det her besparelsesforslag. Jeg tror hverken, at det er noget, der skaber store kioskbaskere eller oprør ud i erhvervslivet.

Hr. Karsten Hønge.

Der tror jeg da at ordføreren helt har misforstået den måde, det er skruet sammen på. Det var da godt nok bekymrende, når nu De Konservative er en del af det her forlig. Man reducerede statens tilskud til VU-godtgørelsen med 20 pct., og det beløber sig faktisk til 446 mio. kr. Så hvad tror ordføreren det kommer til at koste? Mon ikke erhvervslederne vil sige, at om de betaler mere i skat eller de kommer til at betale noget mere her i form af en afgift for at sende folk på efteruddannelse, nok kommer ud på et. For det er jo penge, man skal af med. Det var det ene.

Det andet er: Jeg står her med en kronik, som er skrevet af udenrigsministeren. Den kan jo være skrevet alle mulige steder i verden og sendt på mail. Men der står:

Innovation og kompetence bliver stadig mere afgørende i den globale konkurrence.

Der står også:

Det er afgørende, at vi i Europa har en uddannelsessektor i verdensklasse, og at vi konstant har fokus på at opkvalificere arbejdsstyrken. Særlig i krisetider skal der sættes ind.

Hvordan kan det harmonere med en massiv nedskæring på voksen- og efteruddannelse?

Ordføreren.

Det er lige voldsomt nok at kalde det her for en massiv nedskæring, vil jeg sige. Det er jo stadig væk sådan, at vi har et meget højt niveau. Der er flere, der benytter voksen- og efteruddannelse i Danmark, end i næsten alle andre lande, og vi bruger også flere penge på det end i næsten alle andre lande. Derfor kan vi også sagtens være det niveau bekendt, som vi kommer til at ligge på, efter at det her er blevet vedtaget.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan konstatere, at der jo er en række elementer i det fremlagte forslag, som divergerer fra det oprindelige udspil, der kom fra regeringens side; faktisk er hele den del, der handler om uddannelse, ikke med i det oprindelige udspil. Derfor synes jeg, det er meget passende at spørge den konservative ordfører, da jeg har en fornemmelse af, at den konservative ordfører er forholdsvis godt inde i det forhandlingsoplæg, der har været, og har været forholdsvis tæt på forhandlingerne i øvrigt: Er det sådan, at den konservative ordfører opfatter det som en konservativ mærkesag, at uddannelsesområdet er kommet med i genopretningspakken?

Ordføreren.

Nej, det er ikke nogen specielt konservativ mærkesag, men sagen er jo, at der skulle skæres ned på statens budget, og det var det, der også stod i det oprindelige oplæg fra regeringens side. Så er det blevet mere præcist beskrevet, hvor man vil finde de penge henne, og det er så der, man mere konkret er kommet ind på, at der skal findes nogle besparelser på uddannelsesområdet.

Så der er ikke sket noget sådan voldsomt fra det ene oplæg til det andet, andet end at man er blevet en lille smule mere konkret.

Hr. Benny Engelbrecht.

Men det er vel ikke forkert sagt, at havde det stået til Det Konservative Folkeparti, var uddannelsesområdet ikke indgået i genopretningspakken, så havde man fundet besparelserne på anden vis. Vi kan så diskutere herfra og længe endnu, hvor man så havde fundet de besparelser, og om det havde været socialt retfærdigt osv. Men er det ikke desto mindre korrekt opfattet, at havde det stået til Det Konservative Folkeparti, havde man ikke berørt uddannelsesområdet, og at det netop er Dansk Folkeparti, som har taget disse elementer med ind til forhandlingsbordet?

Ordføreren.

Det er ikke korrekt sagt, at vi ville have holdt uddannelsesområdet fuldstændig fri, hvis det havde stået til os alene. Uddannelsesområdet lægger beslag på en ret stor andel af statens budget, og derfor er det ret uomgængeligt, at man er nødt til også at kigge på det område og se, om man kan finde nogle besparelser, som forekommer nogenlunde rimelige, når man skal spare så meget på statens budget, som der er tale om her.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil stille hr. Rasmus Jarlov et spørgsmål, som jeg også stillede til Venstres ordfører, nemlig om den konservative ordfører tror, at der kommer flere eller færre ufaglærte job i fremtiden i Danmark. Jeg kan forstå på formanden, at vi har en lille smule travlt, så et simpelt svar ville være rart: Kommer der i fremtiden flere eller færre ufaglærte job i fremtiden i Danmark?

Ordføreren.

Efter det scenario, som jeg opererer med, nemlig at vi fortsætter med en borgerlig regering, kommer der nok færre ufaglærte job i fremtiden. Hvis vi får en rød regering, kommer der generelt færre job, fordi man ødelægger væksten og erhvervslivets klima i Danmark, men det gælder både de faglærte og de ufaglærte job.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Man kan sige, at der, uanset hvilket scenario ordføreren regner med, så i hvert fald kommer færre ufaglærte job, hvis det står til ordføreren. Er det, vil jeg spørge hr. Rasmus Jarlov, hvis man selv godt ved, at der kommer færre ufaglærte job, så klogt at forringe uddannelsesmulighederne for de ufaglærte? Altså, når vi nu ved, at det, vi skal leve af i fremtiden, faktisk er en veluddannet arbejdsstyrke, og når regeringen nu igen og igen har gentaget det, er det så klogt at forringe uddannelsesmulighederne for de ufaglærte i Danmark?

Ordføreren.

Jamen som konservativ har jeg altså den grundindstilling, at folk også kan foretage sig ting såsom at opgradere sig selv og deres uddannelse, uden at man nødvendigvis behøver at poste flest mulige penge efter det, sådan som de gerne vil fra venstrefløjens og særlig Enhedslistens side. Alt i alt er det, der er vigtigt her, at vi fastholder nogle rimelige vilkår, at vi fastholder et meget højt niveau for voksenuddannelsen i Danmark sammenlignet med alle andre lande, og det kan vi sagtens være bekendt.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Hr. Rasmus Jarlov sagde, at det her forslag er ansvarlig økonomi. Jeg vil tillade mig at sige, at det her forslag er dybt uansvarligt. Hvis det er tilfældet, at vi har behov for opkvalificering af de ufaglærte, så er det, man er i gang med, uansvarligt, fordi det så er tabere, man skaber med det her forslag. Jeg håber, hr. Rasmus Jarlov er klar over, at det er situationen.

Ordføreren.

Dem, som kommer til at tabe, hvis ikke vi får ført en ansvarlig økonomisk politik, hvor vi får minimeret underskuddet på statsfinanserne, bliver de svage. Det kommer til at gå ud over fremtiden, det kommer til at gå ud over børnene og dermed også de svage grupper i det danske samfund, hvis ikke vi får bugt med vores statsunderskud. Og det er det, som den borgerlige regering forsøger at gøre.

I øvrigt kan vi fuldt ud stå inde for også den her besparelse.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Det var et svar uden om virkelighedens verden. Jeg spurgte helt klart, om ikke det var sådan, at når man som ufaglært ikke kan blive opkvalificeret – og vi ved, der kommer flere at den slags situationer i fremtiden, hvor de ufaglærte job forsvinder – er alternativet at blive taber, altså hvis ikke man kan få lov til at få en opkvalificering.

Det kan udmærket være en planlægning, som foregår i forbindelse med virksomheden, hvor de sådan set godt ved, at de er nødt til at have den fornødne omstilling: Vi skal reducere de ufaglærte job hen ad vejen, og derfor må I finde nogle andre steder at beskæftige jer.

Hermed kommer uddannelse ind som en væsentlig faktor. Derfor er jeg nødt til at spørge: Er de ikke tabere, når ikke de kan få uddannelsen?

Ordføreren.

Det er jeg ikke enig i. Der er stadig rigtig gode muligheder for at blive opkvalificeret. Vi fjerner jo ikke uddannelsesstøtten. Vi gør perioden, hvor man kan få den, lidt kortere, men der er stadig væk rigtig gode muligheder, også internationalt set.

Så synes jeg altså, at man fra venstrefløjens side opererer med et ekstremt bredt taberbegreb, når vi her har at gøre med voksne mennesker, som er i beskæftigelse og dermed tilhører den halvdel af befolkningen, som har den højeste indkomst. Det er ikke det begreb, som vi som konservative har om svage mennesker. Men fra venstrefløjens side mener man åbenbart, at over halvdelen af befolkningen i Danmark er svage.

Fru Maja Panduro.

Jeg synes, at det er meget prisværdigt, at ordføreren sådan har travlt med at tage ejerskab til det her spareforslag. Det skal han da have ros for. Jeg ville nu ikke være stolt over, at det sådan var en politisk mærkesag for mit parti, heller ikke hvis jeg var konservativ, når man så samtidig prøver på at sige, at det jo heller ikke vil være så slemt. Så jeg vil gerne bede ordføreren om at bekræfte, om det ikke står i forslaget, at det her vil betyde, at færre vil komme til at få voksen- og efteruddannelse.

Jeg vil også gerne spørge ordføreren, om han mener, at det kommer til at forbedre eller forringe Danmarks konkurrenceevne på sigt, hvis færre får voksen- og efteruddannelse.

Ordføreren.

Jeg har forstået, at der ikke er ros til forslaget fra Socialdemokraternes side. Det tror jeg ikke man behøver at gentage. Men vi står altså ved det her forslag.

Det er da rigtigt, at det givetvis på kort sigt kan medføre, at der vil være en lille smule færre, som vælger voksenuddannelse – det skal jeg da gerne medgive. Hvis der flød med guld på gaderne, kunne vi selvfølgelig også godt smide flere penge efter det og så sørge for at få opgraderet folk, eller hvis vi havde en oliefond ligesom i Norge, men det har vi altså ikke. Det, der er helt afgørende for Danmarks konkurrenceevne, er altså, at vi får styr på vores statsbudget.

Jeg ved godt, at man fra Socialdemokraternes side er fuldstændig blind for, at vi har et statsunderskud. Man synes, at det er helt fint, når vi har statsunderskud på 90 mia. kr., at bruge endnu flere penge. Det finder man altså bare ikke nogen økonomer, der bakker op om, og man finder ikke nogen, som ikke vil sige, at det ville være dræbende for Danmarks konkurrenceevne. Og så bliver der ikke nogen job til folk i fremtiden.

Fru Maja Panduro.

Nu siger ordføreren, at hvis det flød med guld på gaden, ville man synes, at det var en god idé at uddanne folk. Jeg hæftede mig ved, at statsministeren i sin nytårstale sagde, at netop uddannelse er det pureste guld. Det er et af de efterhånden relativt få områder, hvor jeg er meget enig med vores statsminister. Vi plejer faktisk også meget bredt i Folketingssalen at være enige om, at det præcist er uddannelse, viden, efteruddannelse, vi skal prioritere, vi skal satse på, vi skal konkurrere på i fremtiden.

Mener ordføreren virkelig, at det er økonomisk kløgtigt at spare på uddannelse af netop de folk, som vi ved kommer til at stå i en meget udsat situation? For noget af det, som i hvert fald ikke kommer til at flyde i gaderne i Danmark i fremtiden, er da ufaglærte job.

Ordføreren.

Jeg mener, at alle områder inden for det offentlige konstant skal være underlagt et kritisk eftersyn, for at se om man får nok for pengene, altså om det er den rigtige måde at prioritere pengene på. Det gælder også inden for uddannelsesområdet.

Men jeg sagde ikke, som jeg blev citeret for af fru Maja Panduro, at man kun skulle uddanne folk, hvis der flød guld i gaderne. Jeg sagde, at lige præcis den her ordning ville vi gerne beholde, hvis der flød guld i gaderne. Men vi fastholder, at vi har et rigtig godt voksen- og efteruddannelsessystem i Danmark. Det holder vi selvfølgelig fast i, og det er som sagt meget højt prioriteret i forhold til andre lande, så det kan vi rigtig godt være bekendt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Niels Helveg Petersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Da Det Radikale Venstres ordfører ikke kan være til stede her i aften, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne gøre rede for vores stillingtagen.

Statens Voksenuddannelsesstøtte tjener et meget vigtigt formål. Den voksne på arbejdsmarkedet kan efter aftale med sin arbejdsgiver og efter arbejdsgiverens og virksomhedens behov efteruddanne sig på folkeskoleniveau og til det gymnasiale niveau. Der er her tale om voksne, der ikke har taget folkeskolens afgangsprøve, eller som ikke har taget den gymnasiale uddannelse, som ellers var en mulighed for dem. Med den erhvervsrettede voksenuddannelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte får de så en chance.

Det er en ordning, der er et forbillede for andre lande. Den er med til at løfte uddannelsesniveauet; det kommer den enkelte medarbejder til gode; det kommer virksomhederne til gode; og det kommer sådan set os alle sammen, samfundet, til gode. Derfor er det også helt uforståeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti vil lade øksen hugge netop her.

Den erhvervsrettede voksenuddannelse er en succes. Der er stigning i brugen af ordningen, så det skulle glæde en regering. Det er noget, der virker efter hensigten: Der sker en stigning i uddannelsesniveauet. Og det var jo netop meningen. Men sådan er det altså ikke. Det virker, og derfor må vi jo så træde på bremsen og reducere mulighederne.

Der er kun en forklaring på argumentet for at beskære mulighederne for Statens Voksenuddannelsesstøtte med 50 pct: Det er en succes, og så må vi halvere succesen. Det kan Danmark ikke leve med i længden, og Det Radikale Venstre kan selvfølgelig ikke støtte et så perspektivløst forslag.

Nu har jeg hørt først Venstres ordfører, fru Anne-Mette Winther Christiansen, og senest den konservative ordfører, hr. Rasmus Jarlov, tale meget om, at nu måtte vi vise ansvarlighed, nu skulle vi betale regningen. Jeg har lyst til lige at gøre et par bemærkninger til det, for jeg har måttet sidde at høre på det meget længe.

Regningen bliver ikke betalt. Vi er ikke ude over Danmarks underskudsproblemer med den pakke, der ligger her. Den reducerer vort underskud på statsfinanserne nogle år frem, men derefter er der jo et strukturelt underskud på de offentlige finanser. Den langsigtede udgiftspolitik vil jo være under stort pres og kræve reelle reformer af vores offentlige udgiftspolitik.

Jeg har også meget svært ved rigtigt at tage at høre al den her ansvarlighedssnak, når jeg tænker på, at Danmarks konkurrenceevne her igennem de senere år er blevet forringet med 30 pct., og når vi nu har nået et rekordstort underskud på statsfinanserne. I tre år forringes statsfinanserne med ca. 150 milliarder. Det er rekord! Så stor en forringelse af statsfinanserne har vi aldrig set før. Og vi har haft et meget stort tab af arbejdspladser, beskæftigelsen er faldet betydeligt.

Alt det er jo udtryk for, at regeringen ikke har grebet ind og korrigeret i rette tid. Tværtimod benyttede man lejligheden, da der var højkonjunktur, til at puste til højkonjunkturen, og det er det, vi lider under i dag, ikke noget som helst andet. Regeringen har med sin egen økonomiske politik skabt en situation, der gør, at man overvejer indgreb af den her type.

Langt bedre ville det være at tage hårdere fat om reformer på arbejdsmarkedet, især med at fremskynde afviklingen af efterlønnen. Det ville have langt mere gavnlige virkninger på den økonomiske udvikling end det, som regeringen har præsenteret.

Hr. Rasmus Jarlov for en kort bemærkning.

De Konservative og De Radikale ser jo ens på store områder af den økonomiske politik. Det, som lige bringer mig til at stille et enkelt spørgsmål, er, at der kommer kritik af regeringens håndtering af underskuddet på statsbudgettet – at man ikke gør tilstrækkeligt – og så må jeg spørge ordføreren her: Hvis man sammenligner regeringens plan med S og SF's plan, hvilken plan mener ordføreren så der er bedst og sørger for, at statsunderskuddet bliver mindre her i de kommende 3 år?

Ordføreren.

Jamen jeg vil ikke her deltage i den diskussion. Jeg mener, at fordelen ved S-SF-udspillet er, at man erkender, at der er et problem, og at vi skal arbejde mere. Det er en meget vigtig erkendelse, og jeg savner den i regeringsudspillet. Jeg savner især indgreb, der i stedet for disse helt tankeløse indgreb som at bremse noget nyttig voksenuddannelse tager fat i strukturproblemerne. Det er det, jeg savner i regeringsudspillet.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg forstår godt, at den radikale ordfører ikke ønsker at svare på spørgsmålet, for svaret på det er jo helt indlysende: Med S og SF’s udspil, hvor man vil bruge flere penge, vil underskuddet på statsbudgettet vokse. Og det står jo i skarp kontrast til regeringens planer, som man ser her i dag, om, at man faktisk vil skære ned på det offentlige budget.

Så det ærgrer mig egentlig bare, at vi ikke kan få et svar fra den radikale ordfører og en bekræftelse af det. Og så undrer jeg mig i det hele taget over, hvad De Radikale med deres overvejende fornuftige økonomiske tanker laver sammen med S og SF, som er fuldstændig allergiske over for enhver form for prioritering af de offentlige udgifter.

Ordføreren.

Hr. Jarlov har for lidt historisk viden om vores økonomiske udvikling her i landet. SR-regeringen med udpræget støtte i mange situationer fra SF's side efterlod en langt stærkere økonomi end den, som den her regering efterlader, ligegyldigt hvornår valget kommer, med et tordnende og stigende underskud på statsfinanserne. SR-regeringen efterlod en økonomi med overskud på statsfinanserne og overskud på betalingsbalancen. Det tror jeg hr. Jarlov må vænne sig til. Han kunne prøve at tage statistikkerne fra 2001, da regeringsskiftet skete, og så sammenligne med situationen i dag. Det ville måske nok være nyttig læsning.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg kan høre, at den gode hr. Helveg Petersen holder sig lidt til fortiden. Ordføreren påstår, at krisen ikke har noget som helst med den problemstilling, vi arbejder med her – genopretningsplanen og det store underskud, vi har oparbejdet – at gøre. Der vil jeg da gerne til en start spørge hr. Niels Helveg Petersen: Anerkender hr. Niels Helveg Petersen, at det er udenlandsk efterspørgsel eller mangel på samme, eller er det indenlandsk efterspørgsel eller mangel på samme, der gør, at virksomhederne har måttet afskedige så mange mennesker, som de har? Mener hr. Helveg Petersen, som han påstod i sin ordførertale, at det ikke er problemer udefra, at det alene er egne problemer, der gør, at vi har været igennem den krisesituation, vi har været igennem?

Ordføreren.

Grundproblemet er, at regeringen på toppen af højkonjunkturen pustede så stærkt til den indenlandske efterspørgsel, at vi tabte konkurrenceevne. Det er sandheden. Den er forringet, og det vil tage lang tid at slide den forringelse op, så vi kan genvinde den konkurrenceevne. Det var under højkonjunkturen, hvor alt gik godt og lærebøgerne skulle skrives om og vi snart kunne købe hele verden. Da tog man ikke i rette tid vare på den økonomiske udvikling.

Hr. Mike Legarth.

Det er en sen nattetime, så jeg vil lade være med at give en bedømmelse af værdien af det, jeg lige hørte hr. Niels Helveg Petersen sige. Jeg har normalt meget stor respekt for det, hr. Niels Helveg Petersen står for, og det, han har stået for i sin tid, men det, vi hørte her, var vildledning og manipulation og var ikke i overensstemmelse med sandheden. Det er jo ikke rigtigt at sige, at den problemstilling, vi her bearbejder – den konsekvens af den internationale krise, der har ramt Danmark, den mangel på efterspørgsel, vores virksomheder har haft, der har gjort, at vi har måttet afskedige mange mennesker og virksomheder har måttet lukke – ikke har betydning.

Jeg er nødt til at spørge: Ved hr. Niels Helveg Petersen ikke, at stort set alle andre lande i Europa arbejder med at løse gældsproblemer og problemer med manglende overskud? Ved hr. Niels Helveg Petersen, hvad Grækenlands problem betyder, eller er det gået fuldstændig forbi hr. Niels Helveg Petersens hoved?

Ordføreren.

Jamen jeg kunne da ikke drømme om at benægte, at den udenlandske efterspørgsel spiller en stor rolle for den situation, vi er i – og finanskrisen i udlandet. Det er da indlysende.

Men det, der har gjort det særlig alvorligt for Danmark, er, at man på toppen af højkonjunkturen pustede yderligere til den med det resultat, at ejendomspriserne steg for kraftigt, at lønningerne steg for kraftigt, og at vi derfor tabte konkurrenceevne. Og det er ikke noget, jeg står her og vildleder folk med. Det står i alle de økonomiske rapporter, regeringen har bestilt eller ikke bestilt.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Den konservative ordfører sagde, at det forslag, vi nu behandler, muligvis vil betyde, at lidt færre vil uddanne sig. Jeg vil da oplyse den konservative ordfører om, at der i bemærkningerne til forslaget står, at man vil spare 81 mio. kr. i 2011 og 82 mio. kr. fra 2012 og frem. Grunden til, at man sparer de penge, er jo, at færre mennesker vil komme i uddannelse. Så det er ikke noget med, at man muligvis vil opleve færre ufaglærte voksne komme i uddannelse, nej, beregningerne, besparelserne ligger i, at de ikke vil komme i uddannelse.

Jeg må sige, jeg synes, det er uforståeligt, at VKO i en periode, hvor tusindvis af lønmodtagere er blevet ramt af arbejdsløshed, vælger at komme med en såkaldt genopretningsplan, der ser ud som den, vi bl.a. behandler i dag. Det er en plan, der er smækfuld af forringelser for de ledige og for mennesker, der er i fare for ledighed. Man forringer forholdene ved at skære i dagpengeperioden, og med det her forslag forringer man så også mulighederne for uddannelse til de ufaglærte – det vil sige en gruppe mennesker, som i den grad ikke bare her og nu, men også på lang sigt, er i fare for at miste deres arbejde.

Statens Voksenuddannelsesstøtte går jo altså bl.a. til, at ufaglærte kan få mulighed for at tage uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasieniveau og så samtidig have råd til at betale husleje, samtidig have råd til at kunne give børnene de ting, der nu er behov for. Jeg hørte godt Venstres ordfører sige, at de her mennesker jo bare kunne gå på almindelig SU, men Venstres ordfører ved lige så godt som jeg og alle andre, at det ikke er en realistisk mulighed, altså bare at gå på SU. Netop i krisetider som dem, vi befinder os i nu, hvor ordrebøgerne i mange virksomheder er tomme, er det jo helt oplagt, at man sender medarbejderne på efteruddannelse. Det er godt for den enkelte, og det er i den grad godt for fremtidens arbejdsmarked, for vores samfunds økonomi.

Alle er enige om, at der bliver færre og færre ufaglærte job i Danmark. Venstres ordfører bekræftede det, De Konservatives ordfører bekræftede det, og regeringen har gang på gang gentaget, at netop uddannelse er det, der skal til for at sikre Danmark i fremtiden. Alligevel kommer man altså så med et forslag som det, vi behandler i dag, der går på at forringe mulighederne for uddannelse for lige præcis dem, der har allermest brug for at blive opkvalificeret. Man burde gøre det stik modsatte, man burde bruge den periode, vi står i nu, til at tilskynde folk til at opkvalificere sig, tilskynde til efteruddannelse. Nedskæringer fra 80 til 40 uger forhindrer folk, der ikke har mulighed for at gå på almindelig SU – og det er rigtig svært at leve af SU, hvis man har en familie, hvis man har en husleje, har børn osv. – i f.eks. at tage en fuld hf.

I bemærkningerne til forslaget skriver regeringen direkte, at man regner med mindre studieaktivitet, ligesom man skriver, at forslaget vil medføre en begrænsning i virksomhedernes tilskyndelse til at lade deres ansatte deltage i efter- og videreuddannelse – en begrænsning i virksomhedernes tilskyndelse til at lade de ansatte deltage i videreuddannelse og efteruddannelse!

Regeringens politik hænger simpelt hen ikke sammen. På den ene side taler man om, vi skal have flere i uddannelse, Danmark har brug for en højtuddannet arbejdsstyrke, på den anden side spænder man så ben for de mennesker, som har allermindst uddannelse i Danmark.

Det er ikke bare et asocialt forslag, vi står med, det er uigennemtænkt, det rummer forringelser på uddannelsesområdet, uddannelsesmulighederne bliver forringet for nogle mennesker, som ikke har mærket meget til de skattelettelser, der har gjort, at vi nu skal lukke et hul i statskassen. Det er jo næsten det værste ved det her, nemlig at de mennesker, man sender regningen til, absolut intet ansvar har for den krise, der har gjort, at der nu er en regning, der skal betales.

Enhedslisten støtter ikke forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Simon Emil Ammitzbøll som ordfører for Liberal Alliance.

Jeg skal starte med at sige, at Liberal Alliance ikke er en del af den generelle aftale om den såkaldte genopretningspakke. Jeg skal også sige, at det er vigtigt for Liberal Alliance, at vi har et samfund, der bygger på vækst og velstand og personlig frihed. Og for at vi kan få vækst og velstand, så kræver det også, at vi har et ordentligt uddannelsessystem her i landet og et ordentligt uddannelsesniveau.

Når det er sagt, så anerkender vi også den udfordring med at finde de 24 mia. kr., som regeringen lagde op til, selv om det så endte med, at vi ikke kom med i den endelige aftale. Derfor må vi selvfølgelig se meget nøje på alle de forslag, der bliver fremsat. Jeg må dog indrømme, at jeg synes, at faktadelen i dette lovforslag, uden at jeg skal genere nogen, måske er meget minimal for nu at sige det sådan.

Derfor kan jeg heller ikke nu komme med nogen tilkendegivelse af, hvad Liberal Alliance vil stemme til det her forslag. Vi vil selvfølgelig indgå positivt i debatten, men vi vil stille en række mere konkrete spørgsmål om, hvem det rammer, og hvilke konsekvenser det får. Det bliver vi altså nødt til at grave lidt dybere i, før vi kan sige, om vi stemmer ja eller nej til forslaget. Men vi vil selvfølgelig gå positivt ind i diskussionen.

Tak til ordføreren. Undervisningsministeren.

Tak. Det har været en lang debatdag i Folketinget, og der er noget, der tyder på, at den kan fortsætte. Det er selvfølgelig helt i orden, for det er jo en stor og omfattende genopretningspakke, som regeringen er blevet enig med Dansk Folkeparti om.

Jeg vil gerne lige indledningsvis slå fast, at det jo næsten ikke er til at bære at høre om ufinansierede skattelettelser, når en del af finansieringen af genopretningsplanen er, at vi udsætter den del af skatteplanen, som bl.a. over de kommende år vil reducere topskatten. Dermed bliver den faktisk overfinansieret. Alt i alt bidrager den skatteplan, der nu ligger fra regeringen og Dansk Folkeparti, samlet set til at nedbringe det strukturelle underskud i det danske samfund. Men den slags kendsgerninger er jeg heller ikke forvænt med at oppositionen forholder sig til.

Der er noget andet, jeg har noteret mig under debatten, nemlig at det gentagne gange er gået igen, at dette forslag skulle være usympatisk. Man kan have mange meninger om, hvorvidt noget er sympatisk eller usympatisk, men noget af det, jeg personligt i hvert fald finder ret usympatisk, er, at man fra S's, SF's og Enhedslistens side helt undlader at fortælle, hvad manglende indgriben for at nedbringe et budgetunderskud i de offentlige finanser kan betyde for danskernes privatøkonomi. Man kan vel med runde tal sige, at en stigning i renten på 0,5 pct., som kunne komme som effekt af, at spekulanter udeomkring fik kig på, at Danmark ikke har styr på sin økonomi, alt i alt kunne betyde i omegnen af 10.000 kr. i ekstra renteudgifter for den menige boligejer.

Jeg synes faktisk, at det er lige så usympatisk, at man fortier det, som at man forsøger at så tvivl om ægtheden af de kendsgerninger, som vi lægger frem. Jeg anerkender fuldt og helt, at man kan være enig eller uenig i de forslag, som jeg og den øvrige del af regeringen fremsætter, men jeg synes ikke, at man skal så tvivl om dem på en måde, som er decideret usand. Det gælder også dette forslag. Sådan som det bliver fremlagt, er det sådan, at vi nærmest skulle forhindre enhver borger i at efteruddanne sig. Der er intet i det foreliggende forslag, som betyder, at nogen forhindres i at uddanne sig.

Det, det her forslag lægger op til, er, at vi siger, at de, der modtager Statens Voksenuddannelsesstøtte, som er på et niveau på godt og vel 15.000 kr. om måneden, kan gøre det i op til 40 uger og ikke som i dag i op til 80 uger. Men vi begrænser jo ikke nogens adgang til at uddanne sig yderligere på det SU-niveau, som gælder for alle andre unge.

Det, der er situationen for Statens Voksenuddannelsesstøtte, er, at den udløses, når man er over 25 år, og at der er andre faktorer, der gør sig gældende. Det vil sige, at vi altså i dag har et system, hvor man, når man er over 25 år, får 15.000 kr. til at uddanne sig for, selv om man er fuldtidsbeskæftiget, mens en ung på 24 år får godt og vel 5.000 kr. Så hvis det her gennemgående er usympatisk, må man sige, at SF og Socialdemokraterne i mange år har lagt stemmer til et gennemgående usympatisk SU-system. Så langt som til at sige det, vil man nok alligevel ikke gå.

Det, der er helt afgørende i dette forslag, som jeg på ingen måde ville have fremsat, hvis der ikke havde været behov for at tilvejebringe ressourcer til en genopretningsplan for dansk økonomi, er kort og godt, at vi sikrer, at vi tilvejebringer ressourcer til at nedbringe – ikke fjerne – den offentlige gæld over de næste 3 år for at skabe tillid til dansk økonomi, så vi kan undgå pres på kronen og deraf følgende rentestigninger og tabte arbejdspladser. Så dette forslag, om end det ikke fylder meget i den samlede plan, medvirker i sin helhed til, at vi beskytter danske arbejdspladser, hvilket jeg tror at mange beskæftigede voksne, som er i målgruppen for netop SVU, faktisk vil glæde sig over.

Derudover bidrager forslaget også til – ligesom alle de andre – at vi samlet set tilvejebringer ressourcer til at kunne holde kommunerne fri af besparelser, at vi kan afsætte ekstra ressourcer til sundhedsområdet, og at vi på mit eget område kan sikre, at der fortsat er ressourcer til det aktivitetsniveau, vi forudsætter for at nå nærmere på 95-procent- og 50-procent-målsætningerne.

Så kort og godt er det jo et forslag, som regeringen ikke havde planer om at fremsætte tidligere, men nu gør i kølvandet på den internationale krise, som har belastet alle europæiske økonomier meget. Faktisk er Danmark blandt de lande, som er belastet mindst, fordi vi i modsætning til det, der blev påstået tidligere, jo efterlod en rigtig fin økonomi, da vi var igennem de gode tider. For når vi havde så mange penge, tænkte vi, at vi lige så godt kunne brænde dem af på at nedbringe den gæld, som vi overtog fra S og R.

Faktum er, at nettogælden var i nul, da krisen satte ind. Derfor kan vi klare os med forholdsvis beskedne besparelsesrunder i det danske samfund, hvorimod andre lande skal ud i noget langt mere drastisk, f.eks. reduktioner i offentlige lønninger. De skal ud i voldsomme, voldsomme besparelser på nogle grundlæggende velfærdsydelser, og det er jo langtfra tilfældet her.

Så vi er altså kommet nogenlunde skånsomt igennem, og jeg kan også se, at de seneste beskæftigelsestal, der er kommet, ser ganske fornuftige ud. Det er vi jo kommet, bl.a. fordi vi i Danmark kunne låne penge, også til en pris, der er til at betale, og vi derfor kunne lave den mest ekspansive finanspolitik, der er blevet ført i Danmark i årtier, i den hårdeste krise, der har sat ind over Europa siden 1930'erne.

Dette er hele baggrunden for, at vi overhovedet ser på besparelser på mit område. Det er den eneste grund til, at vi også agter at gennemføre dem på mit område. Mange af de ting, som Socialdemokraterne og oppositionen har fremhævet om uddannelse og uddannelses betydning, kan jeg fuldt ud tilslutte mig. Men jeg må jo sige, at når man står med regeringsansvaret, støtter jeg mig mere til V's, K's og Dansk Folkepartis ordførere, som med rette har påpeget det afgørende i, at vi får rettet op på dansk økonomi, således at vi sikrer tilliden til, at vi er kreditværdige, for gælden forsvinder jo ikke som dug for solen over natten. Vi vil også fortsat i de kommende år skulle optage gæld, og det er altså desværre den negative effekt af, at vi overalt i verden har set efterspørgslen også efter danske produkter falde.

Men lad os gå over til debatten. Jeg ser frem til at drøfte det med kollegaerne i Tinget.

Tak til ministeren. Fru Maja Panduro for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig bare gerne spørge ministeren om noget. Nu havde jeg jo svært ved for at få et svar fra Dansk Folkepartis ordfører før, og jeg så, at ministeren markerede, og at hun så trak sig igen, men nu har jeg chancen, og hvem er bedre at spørge end ministeren? Så jeg vil spørge: Hvem var det, der bragte det her forslag ind i forhandlingerne?

Ministeren.

Sædvanligvis vil jeg overlade det til folks egne gætterier, hvem der kommer først med forslagene. Men det, der jo er situationen, er, at regeringen, fra situationen opstår, er klar over, at vi ikke kan bruge så mange penge, som oppositionen går og foreslår, for så havde vi stået med en langt større regning, end tilfældet er i dag. Jamen det er jo situationen. Altså, jeg har jo selv været finansordfører, jeg har stået hernede og forholdt mig til, hvor stor den her redningsplan skulle være for at redde dansk økonomi, og den skulle jo så betales efterfølgende.

Men kort og godt er det mit ministerium og mig, der har bragt dette forslag ind i forhandlingerne, ligesom jeg har bragt en lang række andre forslag ind, fordi jeg mener, at det, når man skal igennem en sådan runde for at bevare tilliden til dansk økonomi og dermed sikre danske familiers økonomi, er vigtigt, at det så er lagt åbent frem, hvad der er af muligheder for de forskellige forhandlingsparter at tage stilling til, herunder naturligvis regeringens forhandlere.

Fru Maja Panduro.

Mange tak for det svar og for den afklaring. Så vil jeg gerne spørge ministeren, særlig da det jo nu var ministeren selv, der havde forslaget med: Mener ministeren, at det her forslag kommer til at stille Danmark bedre eller dårligere i fremtiden, når vi skal ud at konkurrere med andre lande? For vi plejer trods alt at være enige om, at vi ikke skal konkurrere på lønninger, at vi ikke skal konkurrere på dårlige arbejdsvilkår, men at vi skal konkurrere på det pureste guld, som er inde i vores hoveder, og som er viden, så kommer det her til at gøre Danmark klogere eller ej?

Ministeren.

Jeg er ikke ironisk, når mit svar er, at det vil man overhovedet ikke kunne måle; der er jeg ikke ironisk. Jeg bliver spurgt til en makroeffekt af dette forslag, og det er min bedste vurdering, at når man reducerer for 500 personers deltagelse i efteruddannelse på alment niveau, hvilket svarer til 0,1 til 0,2 promille af den danske arbejdsstyrke, så vil det næppe kunne måles. Var det helt andre størrelsesordener, ville det selvfølgelig tælle negativt. Men set i den sammenhæng, som det er fremsat i, nemlig at alternativet netop er risiko for spekulation mod den danske krone, og at risikoen er tabte arbejdspladser, er jeg sikker på, at resultatet af den samlede plan – og den er jeg jo nødt til at forholde mig til, og det ønsker jeg at gøre – er, at vi vinder arbejdspladser på den. Det ser ikke umiddelbart sådan ud, når man kigger på den på det korte sigt. Jamen det gør det ikke, det er jo klart, for det er dyrt at spare. Men jeg vil bare sige, at vi er nødt til også at tage hånd om den danske økonomi ad åre, og det er det, vi gør med genopretningsplanen; vi gør det ikke, fordi vi tror, at vi bliver populære af det.

Fru Christine Antorini.

Det er lidt ærgerligt, at undervisningsministeren bruger hele sin tale på at snakke om alt mulig andet end det konkrete lovforslag og så i øvrigt ender med at sige i sit første svar, at det da bare er glimrende, at der skal spares 125 mio. kr. på de kortuddannede voksne, for det kan alligevel ikke måles, det får nok ikke nogen konsekvenser. Det lægger jo, desværre, synes jeg, en lidt kedelig tone for de videre forhandlinger på voksen/efteruddannelsesområdet, hvis det er det, man har som holdning: at herregud da, 125 millioner gør hverken fra eller til, det kan de alligevel ikke mærke. Hos Socialdemokraterne tror vi, at det vil man kunne mærke, og hvis jeg ikke husker helt galt, mener jeg også, at ministeriet har opgjort, at det vil være 500 personer, der vil blive ramt af det, men det er jo noget, vi kan spørge om i det ekstremt korte udvalgsarbejde, der kommer nu.

Jeg vil gerne spørge konkret til nogle af de elementer, der er i forslaget. Der står, at begrundelsen er, at udgifterne til den almene uddannelse er steget med en tredjedel siden 2007. Det vil jeg gerne bede ministeren om at gøre konkret, for jeg kan ikke se, det er steget med en tredjedel.

Ministeren.

Nå, men det er det altså. Der kan jeg så tilføje, at en af grundene på dette område faktisk ikke er, at der nødvendigvis er kommet flere ind, det er bl.a. summen af, at man bruger længere perioder, når man er inde i uddannelsesområdet. Og jeg kan bekræfte, at det er 500 personer, der vil blive omfattet; det har jeg så med min egen lommeregner regnet om til vel må give 0,1-0,2 promille af arbejdsstyrken, der bliver omfattet af et begrænset antal ugers undervisning. Jeg blev ikke spurgt, om det ville have nogen effekt for enkeltpersoner. Jeg blev spurgt, om det ville have nogen effekt for den samlede danske økonomi, og der er mit svar, at hvis man har et begrænset antal ugers undervisning, som er blevet fjernet eller reduceret, fordi man skifter mellem SU og SVU, for 0,1-0,2 promille af den danske befolknings vedkommende, vil det næppe være måleligt. Det, der til gengæld vil være måleligt, og som jeg forbeholder mig ret til at forholde mig til som minister, som en del af en regering, er, at hvis vi ikke gør noget, er der stor risiko for, at vi rammer rigtig mange danskeres privatøkonomi, men med det her er der så overordnet mulighed for at uddanne sig, også for egne ressourcer, hvis det er det, de skulle få lyst til.

Fru Christine Antorini.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, om undervisningsministeren virkelig mener, at det er et problem, at voksne uddanner sig noget mere. Det må man jo forstå på ministerens svar. Det er et stort problem, at de uddanner sig noget mere, og at de labaner så oven i købet uddanner sig i længere tid. Så kan de lære det, ved at vi skærer i antallet af uddannelsesuger fra 80 uger til 40 uger. Er det det grundsyn, som undervisningsministeren har på voksen- og efteruddannelsen?

Så kunne jeg godt tænke mig lige at høre, om det er korrekt forstået, at ordblindeundervisningen altså også vil blive ramt af det her, for den vil blive omfattet af det, man tæller med i det antal uger, man kan tage voksen- og efteruddannelse i. Det her rammer jo den forberedende voksenundervisning, og den er for de voksne, som mangler nogle fag på folkeskoleniveau, og dermed må det så også ramme ordblindeundervisningen. Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Nu får fru Christine Antorini det altså igen til at lyde, som om vi afviser nogen ved døren, når de gerne vil ind for at få en uddannelse. Det, vi kort og godt gør, er, at vi siger: Det meget forhøjede forsørgelsesniveau, som de beskæftigede kan få støtte på, fordi de er kortuddannede, og fordi de er over 25 år, reducerer vi efter 40 uger, og det vil altså sige, man kan tage et helt års undervisning til fortsat godt og vel 15.000 kr. om måneden, og man kan stadig væk også tage ordblindeundervisning. Men det vil jo naturligvis være på SU-niveau, hvis uddannelsen rækker ud over 40 uger, og det der frygtelig, frygtelig lave SU-niveau, som man er så chokeret over at vi så usympatisk vil bringe det ned på, er rent faktisk det niveau, alle andre studerende under 25 år har at forsørge sig på.

Det er fru Johanne Schmidt-Nielsen, nej, det er hr. Carsten Hansen.

Jeg håber, at der er forskel på fru Johanne Schmidt-Nielsen og mig, men tak for ordet.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge undervisningsministeren, og det er egentlig virkelig lidt afgørende: Er et højt uddannelsesniveau afgørende for vækst og fremgang i et land? Når jeg spørger, er det, fordi jeg lige har set en række nye undersøgelser, som regeringen selv har udarbejdet, der viser, at midaldrende danskere er langt bedre uddannet end de tidligere generationer, og det vil igen sige, at de, der kommer ind på arbejdsmarkedet nu, faktisk er dårligere uddannet end dem, der forlader det, og derfor er voksen- og efteruddannelse helt afgørende for den omstillingsproces, der skal være fra ufaglærte til faglærte. Jeg tror, at vi er enige om, at vi er i størrelsesordenen 100.000-150.000 personer, som i virkeligheden skal opkvalificeres, hvis de skal have en chance for at hænge fast på arbejdsmarkedet. Derfor spørger jeg: Er et højt uddannelsesniveau afgørende for vækst og udvikling i et samfund?

Ministeren.

Ja, det er absolut medvirkende, men man kan så stille sig selv det andet spørgsmål, som jo er det, jeg forsøger at give svaret på ved bl.a. at komme med dette lovforslag: Er det vigtigt for et lands velstand, at man har styr på sin finanspolitik? Og dertil er svaret også ja.

Derfor er det jo bare en meget kedelig situation, som Europa og en stor del af verden er bragt ud i, nemlig at vi for en stor dels vedkommende er nødt til at fjerne også populære tiltag i den vestlige verden. Hvis jeg fandt, at SVU'en var et kæmpe problem og jeg ikke brød mig om den, havde jeg da stillet forslag om det i min egen regering for år tilbage, så vi kunne få den væk. Den eneste grund til, at vi går igennem denne proces, er, at vi finder, at vi har et ansvar over for danskernes privatøkonomi, den fremtidige velstand i Danmark og dermed også chancen for de fremtidige medarbejdere ude på arbejdsmarkedet for at have et job, og det er derfor, at vi lægger den samlede genopretningsplan frem.

Jeg mener ikke, at det er muligt at finde en eneste fra mit parti eller fra Det Konservative Folkeparti eller fra Dansk Folkeparti, som finder denne proces særlig underholdende, men vi gør det simpelt hen, fordi vi mener, at alt andet ville være uansvarligt over for den danske økonomi.

Hr. Carsten Hansen.

I 2008 var der 2.500 personer, der modtog SVU, og de 45 pct. var folk, der kun havde en folkeskoleuddannelse. Det vil sige, at de udnytter formålet med det her. Det andet er, at det nu også går op for mig, når jeg læser det igennem, at det her kommer til at gælde for forberedende voksenuddannelse. Det er altså folk, der starter på 6.-klasses-niveau, som aldrig har trukket på uddannelseskontoen. Det gælder ordblinde, som nu skal holde for med en besparelse på 81 mio. kr. Det synes ministeren så er helt fair, fordi der gives skattelettelser et andet sted. Vi kan altid diskutere, om det fremmer eller gavner, men man kan ikke diskutere, at ministeren var enig med mig i, at et højt uddannelsesniveau er helt afgørende for vækst og fremgang i et samfund, og så skærer man i bunden.

Jeg synes, at det er dybt usympatisk, det trækker den forkerte vej, og det er virkelig, virkelig problematisk i forhold til det signal, vi sender til ufaglærte på arbejdsmarkedet. Jeg siger velbekomme, og jeg vil egentlig ikke bede om nogen ekstra forklaring.

Ministeren.

Jeg synes, at hr. Carsten Hansen og hans parti må have det rigtig, rigtig dårligt med, at man i alle de år, man selv var i regering, fandt sig i, at den økonomiske politik, man førte over for alle andre studerende i dette land var dybt, dybt usympatisk. Altså, fuldstændig identiske profiler, som er beskæftiget ude på arbejdsmarkedet, som er 24 år, altså ikke omfattet af de nuværende regler for SVU, vil ikke kunne få SVU. Det er regler, som SR-regeringen levede med i rigtig mange år, i øvrigt støttet af SF og Enhedslisten. Da var det ikke dybt usympatisk, men når vi vælger at sige, at vi fastholder, at der er mulighed for SVU i et helt år, og set i lyset af den økonomiske situation, som landet i øvrigt er bragt i af en økonomisk krise, og vælger at sige, at den periode, hvor man kan modtage et støtteniveau, der er tre gange højere end for den, der er 24 år, reducerer vi så til 1 år, så er det dybt usympatisk. Man er også nødt til lige at sætte det ind i en kontekst, så der er en vis rimelighed i de udtryk, vi bruger her i Folketingssalen.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Jeg vil gerne bede ministeren begrunde, hvorfor der findes noget, der hedder SVU i Danmark, hvorfor man ikke bare nøjes med SU.

Ministeren.

Det tror jeg faktisk der er andre der lige så vel som jeg kan begrunde. Det, jeg skal begrunde, når jeg står på talerstolen, er det lovforslag, jeg fremsætter. Det kan jeg gøre fru Johanne Schmidt-Nielsen bekendt med. Det gør jeg meget gerne, fordi jeg finder, at det er forsvarligt, at vi giver de kortuddannede på arbejdsmarkedet en god chance for at få 40 uger på et højt ydelsesniveau, for så vidt de starter på en uddannelse.

Men det er også helt givet, at i en situation som denne, hvor landene omkring os faktisk slet ikke har en SVU og i mange tilfælde ikke engang har en SU, så er det ikke unaturligt, at vi, når vi er i en økonomisk krise, ser på, hvor der er mulighed for at skærme vores uddannelser af, således at det er forsørgelsesdelen, vi kigger på, og ikke tilbuddet om at tage en uddannelse. Det er faktisk en naturlig måde at håndtere det på, når man er undervisningsminister, alene af den grund, at jeg gerne vil sikre, at der er adgang til uddannelse, også for kortuddannede voksne, men det bliver så i højere grad på samme ydelsesniveau, som gælder for unge.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det var et ringe svar på et spørgsmål, der var og er meget, meget relevant for det forslag, vi står og behandler, og ikke mindst relevant for den argumentation, ministeren nu har fremført som svar på adskillige spørgsmål her i salen. Der er jo en årsag til, at SVU’en er højere end SU’en, nemlig at man er nødt til at give en højere ydelse til voksne mennesker, der har etableret sig og har været på arbejdsmarkedet. Kan ministeren ikke bekræfte, at det her forslag vil betyde, at færre ufaglærte kommer i uddannelse?

Ministeren.

Jo, det vil det jo. Det har vi forpligtet os på i lovforslaget. Det fremgår helt klart, at den forventede nedgang i aktiviteten svarer til 500 deltagere. Det er 500 deltagere, som vil blive omfattet af dette lovforslag. Det svarer til 0,1-0,2 promille af arbejdsstyrken, som bliver omfattet af dette forslag. Det giver i 2011 et provenu på 41 mio. kr. og det efterfølgende år 89 mio. kr., som medgår til bl.a. at finansiere flere penge til sundhed, til at holde kommunerne skadesfri i den økonomiske situation, vi er bragt i af en økonomisk krise, der er kommet udefra, og endelig til at sikre, at der er penge til uddannelsesaktiviteter.

Men jeg kan ikke tilkendegive, at jeg mener, at man kan definere, at behovet opstår præcis ved de 25 år. Hvis jeg skal være fuldstændig ærlig, har det altid undret mig, at man lige præcis dér bliver voksen, for det tror jeg er meget individuelt. Man kunne have lagt så mange andre vinkler på det, om man havde børn eller ikke havde børn, om man var etableret eller ikke var etableret. Men det, jeg gerne lige vil slå fast her, er, at fru Johanne Schmidt-Nielsen tager fejl, når hun siger, at dette omfatter folk, som har været på arbejdsmarkedet. Nej, det omfatter folk, som er på arbejdsmarkedet.

Hr. Per Husted.

Tak. Selv om ting gentages mange gange, bliver de ikke nødvendigvis rigtigere af det. Jeg bliver sådan lidt irriteret, kan man sige, når jeg kan høre, at taktikken er at fortælle: Vi er økonomisk ansvarlige, I andre er det ikke. I sin tale siger ministeren, at man overtog gæld fra S og R. Nu er det jo ikke en eksamen, vi er til, men jeg synes, at hr. Niels Helveg Petersen tidligere gennemgik ret præcist, hvordan den økonomiske udvikling havde været. Der kunne jeg da godt tænke mig at bede ministeren om at beskrive udviklingen fra 1992 til 2001, og det, hun kan nøjes med at kigge på, er beskæftigelsen og statens finanser. Jeg kunne godt tænke mig at bede ministeren om lige at redegøre for, hvordan udviklingen var i den periode.

Så kunne jeg også godt tænke mig at bede ministeren om lige at forholde sig til, at det netop var en massiv indsats på uddannelsesområdet, der var med til at føre Danmark ud af krisen på det tidspunkt.

Jeg var glad for den sidste del af spørgsmålet, for vi behandler et konkret forslag til lov her, som har at gøre med uddannelse.

Ministeren.

Tak. Jeg er jo ikke helt uvant med, at Socialdemokraterne tager mig til eksamen. Jeg vil gerne takke formanden, for hver …

Det sker vist generelt, tror jeg nok, for alle her på Folketingets talerstol.

Ministeren har ordet.

Men jeg er så en af dem, der faktisk holder meget af det. Jeg kan oplyse, at det, vi ved, er, at den laveste ledighed, der var under den tidligere regering, var på 126.000, og der er vi faktisk ikke nået op endnu i denne regerings tid. Så selv om vi er i den største internationale økonomiske krise, vi har været i siden anden verdenskrig, så er vi faktisk ikke lykkedes med at nå op på det ledighedstal, som SR-regeringen havde som absolut minimum. Det er den ene ting.

Den anden er, at hvad angår statens finanser, så udviklede de sig ganske fornuftigt i 1990’erne, ligesom de gjorde alle andre steder i Europa. Det, der bare er helt ekstraordinært, er, at fra vi går ind i 2001 og frem til 2008, hvor krisen for alvor sætter ind, får vi simpelt hen fjernet vores nettogæld, hvilket er historisk. Vi har ikke kendt til at være nettogældfri siden faktisk før min tid. Men jeg har også tidligere fra denne talerstol medgivet, at jeg synes, at SR-regeringen førte en forholdsvis fornuftig økonomisk politik i 1990'erne – mere ros kan den heller ikke tåle. Det, der bekymrer mig lidt, er, at jeg synes, at Socialdemokraterne – SF er jeg ikke overrasket over – bevæger sig væk fra den politik i øjeblikket, men jeg må så sætte min lid til, at Det Radikale Venstre vil trække i modsat retning.

Hr. Per Husted.

Jeg blev egentlig bekræftet i, at det må have været en lille fortalelse, siden ministeren sagde, at man overtog en gæld fra S og R. For jeg kunne forstå, at man syntes, at det egentlig gik ganske udmærket i den periode.

Så lad os tage den anden del: Er det korrekt, at en af de ting, som fik Danmark i gang igen i 1990'erne, var en massiv satsning på uddannelse og især på uddannelse af ufaglærte? Er det korrekt?

Ministeren.

Jamen man kan godt påstå, at man virkelig fik sat gang i Danmark igen, men jeg kunne også komme med det argument, at selv om der kom rigtig gang i Danmark igen, fik man faktisk ikke ledigheden bragt ned på et niveau, som den faktisk er på nu midt i en kæmpestor økonomisk krise. Det er jo et faktum.

Det andet er, at jeg gav noget anerkendelse af, at man fik gjort nogle rigtig gode ting i 1990'erne. Men det ændrer ikke på, at vi overtog en gæld, som var større end den, vi efterlod i 2008, inden en international økonomisk krise af hidtil næsten ukendt omfang skyllede ind over grænserne, som den jo nødvendigvis vil gøre i en lille åben økonomi, som lever af samhandel og sameksistens med landene omkring sig.

Men jeg vil ikke bruge tiden på at kritisere SR-regeringen. Jeg synes, at man gjorde mange gode ting. Det synes jeg er fair man gjorde. Vi har bygget videre oven på dem, og det er jo bl.a. også derfor, at Danmark har været exceptionelt godt rustet til at stå den her meget hårde proces igennem. Jeg beklager enhver ledig, vi får, jeg beklager enhver arbejdsplads, vi taber, og det er jo derfor, jeg som en del af regeringen er meget optaget af også at bidrage til, at vi får nedbragt underskuddet, så vi ikke trues af onde spekulanter udefra, der kan presse hele fundamentet for, at vi får genopretningen igennem.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Når grænsen i sin tid blev sat ved de 25 år, hænger det jo sammen med, at man sagde, at man ikke skulle kunne spekulere i at vente på at få en uddannelse på et højere niveau. Det var grundlaget derfor. Mit spørgsmål er: Har regeringen kunnet konstatere, at de her 500 uddannelser er unødvendige uddannelser, at det kun har været en udgift for samfundet og det ikke har medvirket til, at man har kunnet undgå en vis form for ledighed for de mennesker, som sådan set har lavet den her nødvendige omstilling? Hvis det er tilfældet, er det jo ikke en besparelse, man opnår. Så vil det sige, at man overlader det til de kommende ledige; det er situationen for de her mennesker.

Ministeren.

Nu er det 25 år, der er grænsen, og den agter jeg sådan set ikke at pille ved eller røre ved eller noget som helst. Men jeg blev spurgt om, hvorfor det var præcis 25 år, og det kan jeg jo ikke argumentere for, for det er indført lang tid før min tid. Jeg ved, at vi senest fik lavet ændringer på det område i 1993, men da var det også 25 år, så det er altså en gammel regel. Og at man undgår spekulation ved at sætte den ved 25 år, er rigtigt, men det kunne man jo også undgå spekulation i ved at sige, at det er forsørgere. Man får nok ikke børn, fordi man så tænker, at man får den her lukrative SVU i henholdsvis 80 eller 40 uger, så der kunne være mange andre måder. Men vi har valgt, og det har vi valgt på en lang række områder, at det er 25-års-grænsen, som er fastsat, og så fred være med det. Jeg kan bare ikke argumentere for, hvorfor det ikke er 24 eller 26 år. Altså, det kan man bare ikke forvente at jeg magter. Det er 25 år, slut, færdig med det.

Samlet set er det jo en gevinst for Danmark, når vi har et effektivt voksen- og efteruddannelsessystem, selvfølgelig er det det. Og det er også derfor, vi har verdens dyreste offentligt finansierede voksen- og efteruddannelsessystem, og det vil også fortsat ligge blandt verdens allerdyreste, når vi er færdige med genopretningsplanens implementering i dansk politik. Og det har en makroøkonomisk effekt, det er bare sådan, at jeg vurderer og regeringen vurderer, at den negative makroøkonomiske effekt vil være større af at lade stå til i den økonomiske situation, vi er i.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Man kan jo diskutere meget og meget længe om den der effekt. Hvis det er tilfældet, at det her har været med til at opkvalificere mennesker, som ellers ville være blevet sendt ud i ledighed, har jeg lidt svært ved at se, at der så er tale om, at det har været til ugunst for det danske samfund.

I det hele taget er det sådan med uddannelse og opkvalificering, at det er noget, der er hårdt brug for, men ved den her reduktion til de 40 uger kan man jo ikke færdiggøre nogle dele af sin kommende uddannelse, hvor man kunne gå ind og blive opkvalificeret. Det er uanset, hvilken uddannelse man taler om. Vi ved jo, at der er brug for virkelig mange jobskift i dag, men vi ved også, at hvis den ufaglærte skal have mulighed for det, skal der også noget opkvalificering til. Og her mener jeg at man sådan set rammer de mennesker, der, som det også er blevet fremført gang på gang, ikke har de muligheder for at få den uddannelse.

Ministeren.

Naturligvis omfatter det jo mennesker, som nu ikke længere kan få et forhøjet forsørgelsesniveau, når de tilvælger uddannelse. Det er fuldstændig korrekt. Man reducerer perioden fra 80 til 40 uger. Det er det, lovforslaget går ud på, og det gør det alene af den grund, at det faktisk medvirker til at tilvejebringe ressourcer til at sikre flere ting: 1) at vi får nedbragt vores underskud på de offentlige finanser til 3 pct. af bruttonationalproduktet, fordi det vil skabe sikkerhed for, at vi fører en stabil økonomisk politik i Danmark, 2) det tilvejebringer ressourcer til flere penge til sundhed og sygehuse, 3) det tilvejebringer ressourcer til, at kommunerne kan fortsætte på det høje velfærdsniveau, som der er i det danske samfund, også i kommunerne, og 4) det bidrager til, at vi kan sikre den aktivitet på uddannelsesområdet, som jeg jo også ønsker fortsætter. Derfor har jeg skærmet områder af, der i særlig grad bidrager til at nå 95-procents-målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse.

Fru Julie Rademacher.

Jeg synes, det er helt utroligt at følge debatten i dag og så erfare, at den borgerlige regering lige pludselig er blevet eksperter i SR-regeringens politik i 1990’erne. Jeg må nok indrømme, at den borgerlige regering er meget, meget dårlig til at føre socialdemokratisk politik, i hvert fald er der noget, man helt åbenlyst ikke har forstået.

Det her med at forhøje uddannelsesniveauet er afgørende for vores konkurrenceevne også fremadrettet. Som ministeren selv påpeger: Det er dyrt at spare. Der er mange hjemme hos mig, der frygter, at det bliver alt for dyrt at spare på voksnes uddannelse i den nuværende situation. Det kan simpelt hen ikke betale sig, hverken økonomisk eller menneskeligt.

Så mit spørgsmål lyder: Frygter ministeren ikke, at det her forslag bliver alt for dyrt på lang sigt?

Ministeren.

Jeg har da gjort mig mange overvejelser. Genopretningsplanen er da ikke nogen dans på roser. Det er den ikke for nogen overhovedet. Personligt er jeg jo ikke så ramt, men det bliver jeg af finansministerens forslag senere. Men det betyder ikke noget. Det, der betyder noget, er selvfølgelig, at der er nogle, som bliver omfattet af, at vi retter op på dansk økonomi. Og det gør man altså kun på én måde, nemlig ved at reducere udgifterne, for man kan ikke løse landets økonomiske udfordringer ved bare at optage ny gæld, sådan som det foreslås af S og R.

Jeg må sige, at jeg så heller ikke har nogen ambitioner om at føre socialdemokratisk politik, for om end jeg roste S og R, vil jeg jo sige, at jeg sådan set har mere ros tilovers for den regering, jeg for nylig selv blev en del af og derfor godt kunne tillade mig at rose sådan lidt historisk betragtet. Bl.a. kan man jo rose sig af, at selv om det er lidt hårdere tider nu, har vi bragt velfærdsniveauet op med over 60 mia. kr. Ret præcist er der 67 mia. kr. mere til offentlig service i år, end tilfældet var, da vi trådte til.

Det er da ærgerligt at skulle finde penge nu, men jeg kan bare hilse Socialdemokraterne og sige, at hvis man følger deres plan, er situationen jo den, at man så ikke skal finde 24 mia. kr. plus meraktivitet på sundhed og kommuner og meraktivitet i uddannelsessystemet, nej, så skal man finde 37 mia. kr.

Fru Julie Rademacher.

Man kan sige, at ministeren igen formår at sige en hel masse ord, men ikke svarer særlig kort eller særlig konkret på spørgsmålet.

Vi har en debat i dag om dansk økonomi, til dels også om det her helt konkrete forslag om voksenuddannelsesstøtte. Og jeg vil blot lige korrigere og sige: Arbejdsløsheden fra 1992 til 2001 faldt til et historisk lavt niveau.

Vi har tidligere i dag haft en dagpengeperiodediskussion, og jeg ved udmærket godt, at det under den borgerlige regering gik endnu bedre for arbejdsløsheden og også for dansk økonomi, fordi man netop foretog de rigtige investeringer i 1990’erne. Men jeg ved også godt, at den regning, som nu bliver givet ud, ikke bare stopper i Folketingssalen i dag, men også rækker flere år langt ud.

Derfor må ministeren svare ja eller nej til spørgsmålet. Frygter ministeren ikke, at det her forslag bliver alt for dyrt på længere sigt?

Ministeren.

Nej, det mener jeg ikke. Jeg mener, det ville være alt for dyrt helt at se bort fra, at vi står med et underskud på statens budgetter. Det er ikke ukendt, at det er VK-politik, at man tager hånd om at få balance i statens økonomi. Det har vi historisk haft som målsætning. Nogle konjunkturer er vanskeligere at gøre det i end andre. Dette er ét eksempel, fordi det er den største økonomiske krise, som vi har haft stort set siden 1930’erne. Det er jo derfor, at vi ligesom mange andre også har lært af, at det er en god idé også at investere, når vi kan se, at konjunkturerne går ned. Det har vi gjort massivt med store pakker, bl.a. også med Socialdemokraternes stemmer på en række områder, for netop at imødegå, at vi kom ud i en meget høj grad af ledighed.

Det er fuldstændig korrekt, at man kom ned i ledighed. Det kan man så kalde historisk, eller hvad man vil, men i 1960’erne var ledigheden jo endnu lavere. Men over en kort periode var ledigheden historisk lav, da SR var der, men den blev bare historisk set endnu lavere, da vi så kom til.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg undrer mig lidt over, at ministeren næsten kun forholder sig til de penge, man sparer ved at forringe muligheden for støtte fra de 80 uger til de 40 uger, og det antal mennesker, som så ikke kan tage uddannelse der.

Er det ikke rigtigt forstået, at man nu indfører en højere brugerbetaling på de almene fag, som vil skaffe 85 mio. kr.? Og er det ikke rigtigt, at der kommer en ekstra betaling til virksomhederne, ved at man reducerer statens tilskud til VEU-godtgørelse på 446 mio. kr. i 2012 og 2013?

Ministeren.

Tak. Det er fuldstændig korrekt. Jeg skal selvfølgelig tage udgangspunkt i det lovforslag, som ligger, og det har jeg også forsøgt at gøre, men ligesom hr. Karsten Hønge har jeg faktisk også prøvet at bringe det ind i den kontekst, som genopretningsplanen er, for i den sammenhæng er det her jo et forholdsvis lille forslag.

Altså, jeg er fuldt ud bekendt med, hvad der ligger i mit ressort på de forskellige områder, og der vil også blive leveret her. Det, jeg har haft som udgangspunkt for at bidrage til, at der kunne blive flere penge til uddannelsesaktiviteter for unge, til bedre sundhed og bedre sygehuse og til at skærme kommunerne af og skærme vores økonomi af over for spekulanter og andre, der måtte have mistillid til, at vi kan styre økonomien i Danmark, har været styret af, at jeg, så vidt det overhovedet er muligt, har ønsket at skåne det, der handler om, at vi ønsker, at 95 pct. unge skal have en ungdomsuddannelse, og at 50 pct. skal have en videregående uddannelse. Derfor har jeg i vidt omfang bidraget med at finde pengene på forsørgelsesniveauerne frem for på adgangen til uddannelse, for det synes jeg faktisk har været væsentligt.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, jo, men det sætter bare et noget andet perspektiv på diskussionen. I stedet for at det er de der omkring 100 mio. kr., er der altså tale om 1 mia. kr. Det kan vi blive enige om.

Så er det, jeg spørger: Er det i virkeligheden ikke en gave til en minister, i hvert fald hvis man vil have sådan en progressiv tilgang til uddannelse, at vi på den ene side står med en Capacentundersøgelse, der viser, at seks ud af ti ufaglærte faktisk fortryder, at de ikke har taget en uddannelse, og på den anden side står med et erhvervsliv, hvor én leder inden for Dansk Erhverv siger, at erhvervslivet har brug for mere uddannet arbejdskraft, end uddannelserne kan levere, og at problemet vil vokse, hvis der ikke bliver investeret massivt på området, og en anden leder inden for Dansk Erhverv siger, at for at man kan få et job i fremtiden, har man brug for den opkvalificering, som nu skæres bort?

Det er da en gave til en minister, hvis man ellers tænker sådan offensivt og progressivt i forhold til uddannelsesområdet.

Ministeren.

Jeg har forstået, at Socialdemokraterne og SF igennem de seneste måneder har været stærkt begejstrede for hele partssystemet, ikke mindst LO-siden, og derfor kan man jo sige, at det er sådan i alle andre lande – jeg kender deres systemer rigtig godt – at langt størstedelen af voksen- og efteruddannelse for beskæftigede enten er finansieret af virksomhederne eller er noget, der indgår i overenskomsterne. Derfor kunne Socialdemokraterne og SF jo glimrende ved det næste fortrolige, lukkede møde med LO, hvor man planlægger fremtidens mange tiltag, have en overvejelse om, om det er noget, man agter at bringe ind i fremtidige overenskomster, at man tager et større ansvar for det her.

Det, der har været målet for mig, har været at skærme ungdomsuddannelserne af, og det er der også blevet kvitteret for. Jeg vil også sige, at det fortsat er sådan, uagtet at der leveres fra det område, at voksen- og efteruddannelsesområdet i europæisk sammenhæng i meget vidt omfang er finansieret af den offentlige sektor. Det gør jeg fortsat gerne, og svaret er sådan helt overordnet, at var situationen for den overordnede økonomi og de overordnede finanser ikke den, som den er, havde det her forslag heller ikke ligget her fra mig.

Fru Kirsten Brosbøl.

Jeg må faktisk sige, at jeg er blevet mere bekymret efter den her debat, hvad angår regeringens holdning til SVU, end jeg var på forhånd. Og det siger jo ikke så lidt, når det handler om konsekvenserne af det konkrete forslag. Men når vi har hørt undervisningsministerens argumentation her i nat i forhold til SVU, lyder det jo, som om undervisningsministeren egentlig ikke rigtig kan forsvare ordningen, og det synes jeg da er bekymrende.

Altså, den ansvarlige minister på området kan egentlig ikke komme med en argumentation for, at vi har en SVU. Ministeren siger, at de jo lige så godt kunne være på SU, at det er dem på 24 år, så hvorfor er det egentlig sådan, at dem på 25 år skal have SVU? Det synes jeg er dybt bekymrende, for betyder det, at hvis der kommer en runde mere, hvor man skal finde nogle flere penge, så vil undervisningsministeren faktisk ikke gå ind og forsvare den her ordning, vil ikke komme og sige: Vi har den her ordning, fordi vi altså har nogle ufaglærte, som vi skal have opkvalificeret, og fordi vi har nogle mennesker her, som vil stå stærkere på arbejdsmarkedet, hvis de får den her opkvalificering? Er det sådan, vi skal tolke den debat, vi har haft her?

Ministeren.

Nej, det er det ikke. Man skal prøve at lytte til det, der bliver sagt, for der kan man sådan set indimellem om ikke andet så få mere viden om, hvor det andet menneske eller det andet parti eller regeringen står. Det, jeg har gjort helt klart, er, at det her lovforslag ikke var kommet, hvis jeg ikke ligesom så mange andre havde skullet bidrage til at lave en genopretningsplan for Danmark, hvor vi tilvejebringer ressourcer til de forskellige områder, som jeg nævnte før. Så var det her forslag slet ikke kommet.

Grunden til, at spørgeren kan komme i tvivl om, hvor jeg står, er muligvis mit svar på et spørgsmål nede fra salen, nemlig om jeg præcis kunne redegøre for, hvorfor det er 25 år. Og der vil jeg altså bare fastholde, at det er lidt vanskeligt at forklare, for det kunne være så meget andet. Det har vi fastlagt, det er den gældende regel for en lang række ting, det gælder også for en række ting inden for vores arbejdsmarkedspolitik, at grænsen er 25 år.

Men altså, jeg vil jo ikke sådan gøre mig til overdommer over, om det skal være 24 år eller 26 år. Det vil jeg overlade til os i fællesskab at fastlægge. Jeg kan sagtens forsvare, at vi har et forhøjet forsørgelsesgrundlag til en række voksne, der tilvælger mere uddannelse, men jeg er i en situation, hvor jeg skal levere, og der vil jeg hellere levere i forhold til forsørgelse på et meget, meget højt niveau og reducere det en anelse, end jeg vil gå ind og skære i ungdomsuddannelser eller videregående uddannelser. Jeg vil gerne have, at 95 pct. får en ungdomsuddannelse og 50 pct. en videregående uddannelse.

Fru Kirsten Brosbøl.

Nu er det sent, men jeg er faktisk ret sikker på, at det, som fru Johanne Schmidt-Nielsen spurgte om, var, hvorfor vi havde en SVU-ordning. Så svarede ministeren det her med 25 og 24 år.

Jeg synes, det er meget interessant, om ministeren kan forsvare ordningen som sådan, for hvis ministeren kan det, må ministeren jo også kunne forsvare, dels at man har de grænser, man har, dels at man tidligere har haft 80 uger og ikke 40 uger, som det nu bliver med det her lovforslag. Altså, der må jo have været en argumentation, hvor man sagde: Der er altså nogle her, der har nogle andre behov end unge, der er i det almindelige SU-system. Altså, der er et forsørgelsesbehov, man har etableret sig med familie, med ejerbolig måske, så der er nogle helt andre behov.

Er det sådan, at det har ændret sig fra den ene dag til den anden, og at ministeren nu ikke længere mener, der er det behov, i særlig lang tid i hvert fald? For ministeren sagde tidligere i debatten, at folk jo bare kan gå over i det almindelige SU-system. Kan ministeren ikke bekræfte, at det kan de her mennesker ikke bare?

Ministeren.

Altså, jeg leverer til en genopretningsplan, som skærmer danske familiers økonomi af, og som er med til at skærme danske arbejdspladser af. Det er altså nu engang regeringens overbevisning, at det er det, vi foretager os, i modsætning til at S og SF ikke lægger andet frem, end at vi nu skal bruge nogle flere penge, for så går det nok alt sammen.

Den enkelte danske familie er også nogle gange nødt til at sige: Vi holder meget af vores bil – jeg gentager det lige, er spørgeren interesseret i svaret? – vi holder meget af vores bil, men det ændrer ikke på, at vi spørger til, hvad den koster, hvis det er sådan, at den ene f.eks. er gået ned i indkomst. Det er faktisk det, man kan overføre til makroøkonomien i Danmark, nemlig at vi er nødt til at spørge til prisen på det, vi leverer af serviceydelser, og spørge til, hvor mange penge vi bruger på det, fordi vi ikke har de samme penge til velstand, som vi har haft, på grund af – og det må da også på et tidspunkt gå op for Socialdemokraterne – at der er en global økonomisk krise, som vi langtfra er kommet ud af.

Der lurer en gældsfælde for et hvilket som helst land, der i øjeblikket, ve det, ikke tager hånd om den økonomiske politik. Prøv at kigge omkring. Selv den tidligere socialdemokratiske finansminister i England er fuldstændig klar over, at man er nødt til at skære ind til benet, selv om det nu er en konservativ regering. Man bakker endda op om det og tager ansvar.

Hr. Ole Hækkerup.

Tak. Jeg synes jo grundlæggende, at det her rammer de helt forkerte. Det rammer de mennesker, vi burde investere i.

Men når jeg tager ordet, er det, fordi jeg vil spørge ministeren om noget lidt andet. I den aftale om genopretning af dansk økonomi, man har indgået med Dansk Folkeparti, er der lavet en fin figur over omprioritering for i alt 10 mia. kr. Ministeren kender den sikkert godt – det er den her med de generelle besparelser i staten på 1, 8 mia. kr. og de målrettede besparelser i staten på 4,2 mia. kr. osv. Af de 10 mia. kr. bruges så henholdsvis 5 mia. kr. til sundhed og 5 mia. kr. til noget, der hedder »Flere i uddannelse, svage grupper«.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ministeren: Hvem er det, regeringen her tænker på skal i uddannelse, og kunne det eksempelvis være ufaglærte, der alene har en folkeskoleuddannelse?

Ministeren.

Ja, det ville det i høj grad kunne være.

Hr. Ole Hækkerup.

O.k., så vi behandler et lovforslag, som betyder, at man i det, man investerer i uddannelse til folk, der alene har en folkeskoleuddannelse, reducerer fra de 80 til de 40 uger, og så planlægger regeringen på den anden side at føre en uddannelsespolitik, hvor man sådan set skal investere i lige præcis de samme mennesker?

Når jeg spørger på den her måde, er det også, fordi jeg er lidt usikker på, hvor mange af de 5 mia. kr. på uddannelsesområdet, der ligger heri, som sådan set allerede er finansieret i nogle andre aftaler eller går via nogle andre initiativer.

Ministeren.

Når jeg siger, at det kunne være kortuddannede, er det ikke nødvendigvis de samme mennesker.

Den ene gruppe kan indbefatte helt unge mennesker, som f.eks. uddanner sig med SU, eller personer, der slet ikke har været på arbejdsmarkedet, men den gruppe, vi taler om her, vil fortsat have et meget højere forsørgelsesniveau på godt og vel 15.000 kr. om måneden de første 40 uger og vil derefter have mulighed for at fortsætte uddannelsen og modtage 5.000 kr. om måneden.

Det lovforslag, vi konkret behandler, retter sig alene mod voksne, som er på arbejdsmarkedet og er i beskæftigelse. Så på den måde kan man ikke sige, at det er identiske målgrupper, men jeg svarede fuldstændig korrekt og i overensstemmelse med det, der ligger i politikken for genopretningsplanen, nemlig at det i begge tilfælde er meget muligt, at det er personer med kort uddannelsesbaggrund bag sig.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.